Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.02.02Ø

OL-2023-Ø-00009

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
02-02-2023
Sagsemne
Covid-19 / § 81 d, beløb 0 - 100.000
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2023.02.02Ø] Københavns Byrets

DOM

- 24. februar 2022 - 3-19127/2021 - 0I00- 76407-00021-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1979

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 13. august 2021. Anklageskriftet er blevet berigtiget under hovedforhand- lingen.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 289 a. stk. 1, jf, § 81 d. stk. 2. jf. stk. 1, ved den 1. juli 2020, i ansøgning om lønkompensation til virksomheder i økonomisk krise som følge af Co- vid-19 indgivet til Erhvervsstyrelsen på vegne af virksomheden Virksomhed1 IVS, CVR: …, Adresse, 1058 Kø- benhavn K, til brug for afgørelse om udbetaling af tilskud eller støtte fra de danske myndigheder og med fortsæt til at opnå uberettiget udbetaling af tilskud eller støtte til sig selv eller andre på ikke under 97.297 kr., at have givet urigtige eller vildledende oplysninger, idet det i ansøgningen urigtigt blev oplyst at Vidne, cpr. …;

1) Var blevet ansat i selskabet forud for den 9. marts 2020 2) Var blevet hjemsendt uden arbejde i ansøgningsperioden fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020 3) Modtog en månedsløn på 28.000 kr. forud for ansøgningsperioden 9. marts 2020 til 8. juni 2020, samt modtog samme løn i ansøgningsperioden, hvilket Erhvervsstyrelsen imidlertid opdagede, hvorfor lønkompensationen ikke blev udbetalt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpet tillægsbøde på 380.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet Vidne.

[FORKLARINGER UDELADT]

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret ansøgning om midlertidig lønkompensation som følge af coronavirus/COVID-19 af 1. juni 2020, ansættelseskontrakt indgået mellem Virksomhed2 og Vidne af 17. april 2020 samt indkomstop- lysninger for Vidne for perioden januar til december 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten har vedrørende skyldsspørgsmålet afsagt følgende:

"

KENDELSE

: Retten finder ikke, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte har haft forsæt til at opnå uberettiget vinding.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at kontrakten med Vidne, som var vedlagt ansøgningen, blev indgået efter den 9. marts 2020, og at tiltaltes virksomhed allerede af den grund var uberettiget til at modtage lønkompensation. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte angav hele den mulige peri- ode fra og med den 9. marts 2020 som hjemsendelsesperiode, selv om kontrakten med Vidne først startede den 17. april 2020.

Disse omstændigheder støtter tiltaltes forklaring, og det kan på den baggrund ikke afvises, at han havde misforstået ordningen. Det er herefter ikke bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt. Der- for

bestemmes: Tiltalte, Tiltalte, er ikke skyldig i den rejste tiltale."

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 16.000 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsva- rer, advokat Allan Lund Christensen.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 23. afdelings

DOM

- 2. februar 2023 - S-624-22: (landsdommerne Julie Skat Rørdam, Gunst Andersen og Mathias Eike (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1979, (advokat Allan Lund Christensen)

Københavns Byrets dom af 24. februar 2022 (SS 3-19127/2021) er anket af anklagemyndigheden med på- stand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget tiltalen således, at ”8. juni 2020” to steder ændres til ”8. juli 2020”

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han beregnede lønnen til 28.000 kr. månedligt. Han for- ventede, da han indgav ansøgningen, at der ville komme en opgave fra Virksomhed3 i tre måneder, men det skete ikke. Månedslønnen angivet i ansøgningen var den, der var den almindelige på ansøgningstids- punktet for en vagtansat ifølge overenskomst. Han har ikke indtastet beløbet 84.324,32 under ”Forventet kompensationsbeløb for hele perioden”. Han husker ikke, om han så det beløb, inden han sendte formula- ren.

Vidnet Vidne har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan huske, hvornår han udførte arbejde i Virksomhed4 for tiltalte. Han har ikke modtaget løn fra tiltaltes virksomhed. Han var ikke bekendt med, at der blev søgt om lønkompensation. Han kan ikke huske, hvad han talte med tiltalte om, da han underskrev ansættelseskontrakten.

Han kan ikke svare på, hvordan han skulle opfylde kontrakten med tiltaltes virk- somhed, når han havde fuldtidsansættelse andetsteds. Der er noget med datoerne, der ikke stemmer, idet ansættelseskontrakten blev indgået med henblik på de vagter, han skulle tage i Virksomhed4 i Sydhavnen indimellem, og som han tog nogle stykker af, men aldrig fik betaling for.

Personlige oplysninger Der var til brug for byretssagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 af 31. au- gust 2021. Det fremgår af konklusionen, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsor- gen i prøvetiden.

Tiltale er ved Retten på Frederiksbergs dom af 23. november 2022 straffet for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, med en bøde.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i de seneste knap 2 år har arbejdet hos Virksom- hed5 i København. Oplysningerne i personundersøgelsen er i øvrigt fortsat gældende. Han bor dog nu sam- men med sin kæreste. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at tiltalte har indgivet ansøgning om lønkompensation på vegne af Virksomhed1 IVS, som han var ejer af. Ansøgningen blev indgivet den 1. juli 2020 med oplysning om, at virksomheden havde en hjemsendt medarbejder, Vidne. Den ansatte var oplyst til at være hjemsendt i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juli 2020. Der var oplyst en månedsløn på 28.000 kr. Der fremgik et forventet kompensati- onsbeløb på 84.324,32 kr. Erhvervsstyrelsen har beregnet kompensationsbeløbet til 97.297,28 kr.

Den til ansøgningen vedhæftede ansættelseskontrakt for Vidne angav, at den pågældende var ansat pr. 17. april 2020, hvor kontrakten var underskrevet af Vidne og tiltalte.

Erhvervsstyrelsen afviste ansøgningen den 17. marts 2021 med den begrundelse, at ”en eller flere ansæt- telseskontrakter er underskrevet efter den 8. marts 2020”. Det fremgår af E-Indkomst, at Vidne ikke har modtaget løn fra Virksomhed1 IVS i 2020, men fra januar til juni i samme år havde en lønindtægt svarende til fuldtidsstilling hos en anden arbejdsgiver. I månederne juli og august 2020 oppebar Vidne arbejdsløs- hedsdagpenge. Vidne har ikke på noget tidspunkt modtaget løn fra Virksomhed1 IVS.

Af Erhvervsstyrelsens register fremgår, at Virksomhed1 IVS blev stiftet den 15. februar 2019, og at selskabet blev taget under konkursbehandling den 24. februar 2021. Tiltalte har for byretten forklaret, at der aldrig har været drift i Virksomhed1 IVS.

Tiltalte findes ved ansøgningen at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger om et ansættelsesfor- hold med Vidne, da Vidne ikke var hjemsendt fra tiltaltes virksomhed på grund af Covid-19. Tiltalte var klar over, at ansættelsesforholdet ikke var reelt, og at det derfor var urigtigt, at der var en løn, som kunne kræ- ves kompenseret.

Tiltalte har ved at søge om lønkompensation som beskrevet i tiltalen herved haft forsæt til at opnå en uberettiget vinding. Beløbet, som tiltalte har søgt kompenseret, er 84.000 kr. (3 måneder à 28.000 kr.). Tiltalte har ikke været bekendt med det kompensationsbeløb, som Erhvervsstyrelsen har bereg- net. Tiltaltes forsæt til uberettiget vinding findes derfor kun at omfatte beløbet på 84.000 kr.

Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet i det anførte omfang.

Straffen, der er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, fastsættes efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, til fængsel i 7 måneder.

Under hensyntagen til forholdets karakter, og da tiltalte ikke var tidligere straffet, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, jf. 81 d, stk. 3, på 330.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 7 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår,

• at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, • at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og • at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tiltaltes skal betale en tillægsbøde på 330.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for begge retter.

AM2023.02.02Ø
Landsretten fandt, at T havde haft forsæt til at opnå uberettiget vinding. Byretten var kommet til et andet resultat.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/129c1ce5-c494-4d5f-9ace-9fb6c4a55e29