BS-667/2008-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 47.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

K E N D E L S E

Afsagt den 8. januar 2009 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Norman E. Cleaver og Koch Clausen (kst.)).

11. afd. kære nr. B-667-08: Københavns Kommune Center for Parkering (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Indkærede, tidligere Modpart (advokat Allan Falk)

Københavns Byrets Fogedrets kendelse af 4. december 2007 er med Procesbevillingsnæv-nets tilladelse af 5. februar 2008 indbragt for landsretten af Københavns Kommune, Center for parkering (tidligere Parkering København) med endelig principal påstand om, at foged-rettens kendelse ophæves, og pantefogedens udlæg foretaget den 10. april 2007 i indkære-des Saab 9-3 2, Ot, Reg. nr., stadfæstes.

Subsidiært påstås fogedrettens kendelse ophævet og sagen hjemvist til fogedretten med henblik på fortsat behandling.

Mest subsidiært påstås fogedrettens kendelse ophævet, og sagen hjemvist til pantefogeden med henblik på fortsat behandling.

Indkærede, tidligere Modpart, har påstået stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

- 2 -

Supplerende sagsfremstilling

Af den af parkeringsvagten på stedet udskrevne blanket benævnt ”afgiftdata” fremgår, at observationen af køretøjet har fundet sted den 1. november 2006 i tidsrummet fra kl. 22.14.23 til kl. 22.16.11. Endvidere fremgår blandt andet:

”...

Invalidepladser. Deres køretøj er henstillet i strid med et standsnings- og

parkeringsforbud på en invalideplads, der er reserveret til køretøj, som er for-synet med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse til invalide-parkering, jf. vejbkg. § 19, E 33, samt § 5 og § 49, T 33. FÆL § 121, stk. 1, nr. 5.

…”

Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af borgmester Vidne 5 og direktør Vidne 6 samt supplerende forklaring af Indkærede, tidligere Modpart, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han har været borgmester for Teknik og Miljø i København siden 1. januar 2006. Han administrerer ud fra et politisk mandat, og han træffer ikke afgørelse i konkrete sager. I den tid, han har været borgmester, har der ikke været indbragt nogen parkeringssager til politisk afgørelse.

Kommunen har ikke pro-duktionsmål inden for parkeringsområdet for den enkelte parkeringsvagt eller for andre medarbejdere i parkeringsforvaltningen, og han har aldrig givet udtryk herfor til nogen journalist. Parkeringsvagterne er ikke omfattet af nogen form for bonusaflønning. Kom-munen har et mål om at begrænse den private bilisme i København. Håndhævelse af parke-ringsreglerne er et middel dertil.

Kommunen har pligt til at opstille et budget, herunder også for de forventede indtægter ved parkeringsafgifter. Det er normalt et succeskriterium, at forvaltningerne opfylder budgetkravene, men for så vidt angår parkeringsafgifter er det ikke målet at få så mange som muligt, snarere tværtimod. Der er ikke opstillet personlige mål for lederne af de enkelte centre.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han siden marts 2002 har været direktør for Center for Parkering. Før det var han ansat i politiet i 24 år, senest i Rigspolitiet. Under området for Teknik og Miljø er der 10 fagcentre. Center for Parkering er et af disse. Han

- 3 -

har foranlediget, at der er blevet udarbejdet et administrationsgrundlag for centret. Der var en relativt høj klageprocent, da han tiltrådte, hvilket han tog som udtryk for, at kvaliteten i kontrolarbejdet kunne gøres bedre. Klageprocenten er nu nedbragt fra 14 til 5. Der er nu omkring 18.000 klager om året, og hver fjerde af disse får medhold.

Parkeringsvagterne skal følge en bestemt fremgangsmåde, når de udskriver parkeringsafgifter. Denne frem-gangsmåde fremgår af en udarb ejdet ”Vejleding i udfærdigelse af parkeringsafgifter” . Efter denne skal parkeringsvagten også undersøge, om der ligger en billet med bagsiden opad, inden afgiften udskrives, og om kontrolnummeret i givet fald kan aflæses.

Er dette tilfæl-det, skal det noteres under afgiftsdata, og kommunen vil efterfølgende pr. kulance eftergive kontrolafgiften, hvis billetten indsendes, og den viser sig at have været gyldig på kontrol-tidspunktet. Parkeringsvagterne får en teoretisk uddannelse af tre ugers varighed, som af-sluttes med en eksamen.

Nye parkeringsvagter går herefter 5 uger sammen med en erfaren kollega, som skal sige god for vedkommende. Først herefter kan den nye parkeringsvagt foretage kontrol på egen hånd. Når afgiften pålægges, skal begrundelsen herfor fremgå af girokortet. Parkeringsafgifterne udstedes efter et forsigtighedsprincip, hvilket vil sige, at de skal hvile på et 100 procent sikkert grundlag.

Parkeringsvagterne er ikke provisionsløn-nede. Der er ingen i centret, som er provisionslønnede. Det er meget let efterfølgende at få fat i en billet, som har været gyldig på kontroltidspunktet. Hvis centret uden videre skulle acceptere billetter, som efterfølgende blev indsendt, ville man få meget store administra-tive problemer.

Vagterne tager ikke billeder i forbindelse med kontrollen, fordi der endnu ikke er udviklet et system, som er sikkert, men man forventer snart at kunne tage billeder, som kan anvendes til fotodokumentation. Centret kan ikke budgettere med lovovertrædel-ser, men det er klart, at der i budgettet laves et skøn over de forventede indtægter som følge af parkeringsafgifter.

Parkeringsvagterne har intet incitament til at udskrive så mange afgifter som muligt. Vagtlederne holder øje med de enkelte parkeringsvagters virksomhed. Der er ikke noget mål for det antal afgifter den enkelte parkeringsvagt dagligt skal ud-skrive. Når de modtager en klage, vurderer sagsbehandleren konkret, om det er nødvendigt at forelægge sagen for parkeringsvagten.

Indkærede, tidligere Modpart har forklaret blandt andet, at han formoder, at der var et større arrangement i Parken den dag. Der er aldrig ledige parkeringspladser i det kvarter, hvor han bor, så man skal være heldig for at få en parkeringsplads. Han er 83 år. Han bor lige over for invalideparkeringspladsen, og han har altid respekteret den. Han så først par-keringsafgiften om morgenen den 2. november 2006.

- 4 -

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han gik på fortovet, da Indkærede, tidligere Modpart kontaktede ham. Han kender Indkærede, tidligere Modpart og ved, hvor pligtopfyldende han er. Derfor er det hans faste overbevisning, at parkeringsvagten har taget fejl, hvilket er muligt, da skiltet på fortovet står uhensigtsmæssigt.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun kan bekræfte, at skiltningen er meget uhensigtsmæssig og vildledende, og det har givet anledning til mange fejlagtige parkerin-ger på den reserverede plads. Indkærede, tidligere Modpart er hendes nabo, som hun har kendt i mange år, og han har aldrig brugt hendes parkeringsplads, så hun kan ikke tro, at han har gjort det den pågældende dag. Hun havde stadig bil i 2006, men brugte ikke parkeringspladsen den på-gældende dag.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han nu har været parkeringsvagt i 3 år. Han har gen-nemgået en teoretisk uddannelse på 3 uger, hvorefter han i 5 uger gik med en anden, erfa-ren parkeringsvagt. Han kender området, hvor han har gået mange gange. Bilen holdt i den afmærkede bås. Han er sikker på, at han ikke har taget fejl.

Det er hans pligt at kigge under vognen for at kontrollere, om der er en afmærkning på asfalten. Det er han sikker på, at han også har gjort i dette tilfælde. Parkeringsvagterne får ikke løn efter, hvor mange afgifter de skriver. Han husker ikke, om det var en personlig parkeringsplads. Hvis det er en personlig plads, og bilens nummer passer, skriver han den ikke, selv om der ikke er noget invalide-skilt.

Hvis der holder en anden bil med invalideskilt, skriver han den heller ikke, selv om det ikke er det nummer, som pladsen er reserveret til.

Procedure Københavns Kommune, Center for Parkering har til støtte for de nedlagte påstande ud over det for byretten anførte navnlig gjort gældende, at parkeringsvagter har gennemgået en særlig uddannelse. Vagterne virker under et tjenstligt og strafferetligt ansvar og har ikke nogen personlig interesse i at udskrive så mange afgifter som muligt, da de ikke har en produktionsafhængig løn.

Fremgangsmåden ved kontrollen er nøje beskrevet i en omfat-tende vejledning. De foreskrevne procedurer i vejledningen er tilrettelagt således, at en pålagt afgift som udgangspunkt må anses for lovlig og rigtig, når fremgangsmåden i vej-ledningen er fulgt.

Udgangspunktet må derfor være, at parkeringsvagtens registreringer (afgiftdata), der foretages på stedet, tillægges betydelig vægt, når det skal afgøres, om af-giften er pålagt med rette. Der er ikke krav om fotodokumentation. Administrationen følger en praksis, hvorefter pålagte afgifter frafaldes, hvis der efterfølgende opstår begrundet tvivl

- 5 -

om, hvorvidt afgiften er pålagt med rette, eller hvis der har foreligget omstændigheder, som indebærer, at det vil være åbenbart urimeligt at fastholde den pålagte afgift. Herud-over sker der i visse tilfælde en kulancemæssig eftergivelse af pålagte afgifter.

Indkærede, tidligere Modpart har til støtte for den nedlagte påstand ud over det for byretten anførte blandt andet gjort gældende, at bevisbedømmelsen er fri, og at der ikke i sagen er grundlag for at fravige de almindelige bevisbyrderegler, hvorefter det er kærende, som har bevisbyrden for, at afgiften er pålagt med rette.

Der er heller ikke grundlag for at lade parkeringsvagtens forklaringer indgå i sagen med større vægt end forklaringen fra den borger, som har fået afgiften pålagt. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at parke-ringsvagterne er underlagt produktionsmål og derfor har incitament til at udskrive så mange afgifter som muligt.

Det kan endvidere konstateres, at den vagt, som har udskrevet afgiften i denne sag, var meget ny og uerfaren i tjenesten, og risikoen for, at vagten har taget fejl, er derfor noget større, end hvis det havde været en erfaren vagt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tvisten i denne sag vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt Indkæredes, tidligere Modpart bil på kon-troltidspunktet den 1. november 2006 holdt parkeret på den parkeringsplads, der var reser-veret til en person, der var indehaver af et parkeringskort for personer med handicap.

Landsretten må efter det foreliggende lægge til grund, at de kommunale parkeringsvagter er særligt uddannede til deres arbejde. Der er derfor en formodning for, at de udøver deres forvaltningsmyndighed som parkeringsvagter i overensstemmelse med den udarbejdede vejlednings bestemmelser herom.

Det fremgår af ”afgiftdata ”, at kontrollen har varet i knap 2 minutter. Indkærede, tidligere Modpart, der i mange år har boet i ejendommen over for den pågældende parkeringsplads, har fastholdt, at hans bil på kontroltidspunktet var parkeret på pladsen ved siden den afmærkede invali-deparkeringsplads, og at han aldrig har parkeret på den afmærkede plads, som han vidste var reserveret til Vidne 1s nu afdøde mand.

Hans forklaring herom støttes af de forklaringer, som er afgivet af vidnerne Vidne 2 og Vidne 1. Vidne 1 har særligt forklaret, at skiltningen på stedet var vildledende og har givet anledning til mange fejlagtige parkeringer på den reserverede plads.

- 6 -

Uanset den af Vidne 3 afgivne forklaring om hans fremgangsmåde ved kontrollen finder landsretten, at der efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger - herunder om skiltningen på stedet - af indkærede er tilvejebragt en sådan tvivl om, hvorvidt hans bil på kontroltidspunktet stod parkeret på invalideparkeringspladen eller på pladsen ved siden af denne, at der er grundlag for at tilsidesætte parkeringsmyndighedens afgørelse.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.

Kæremålsomkostningerne som nedenfor anført, der dækker indkæredes udgifter til advo-katbistand, er fastsat under hensyn til den mundtlige forhandlings omfang, og til at begge parter har tilkendegivet, at sagen anses for at være af principiel karakter.

T h i b e s t e m m e s :

Fogedrettens kendelse stadfæstes.

I kæremålsomkostninger for landsretten skal Københavns Kommune, Center for parkering inden 14 dage betale 15.000 kr. til Indkærede, tidligere Modpart.