Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.04.11Ø

OL-2022-Ø-00020

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
11-04-2022
Sagsemne
varetægtsfængsling / rpl § 762-770 og § 771-779
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.04.11Ø] Retten i Glostrups

KENDELSE

- 7. april 2022 - B4-2934/2022 - 0700-73251-00018-22

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod T , født april 1982

Anklager Christina Walbom var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt retsmødebegæring af 22. marts 2022 med bilag.

Advokat Anders Larsen var mødt som beskikket forsvarer.

Sigtede T var fremstillet og bekræftede sit navn og sin fødselsdato.

T blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Sigtede blev gjort bekendt med sigtelsen.

Anklageren tog forbehold for erstatning.

Sigtede erkendte sig skyldig.

Sigtede forklarede vedrørende forhold 1, at havde noget hovedpine i de dage. Hans kone, F1 hakkede på ham i den perioden. Han havde taget sine døtre på danseskole. hans mor var også i lejligheden. Hans mor og kone lavede morgenmad til ham, som han spiste. Han havde drukket af et glas juice.

Han ville sige det til sin mor, at hans kone brokkede sig, så de kunne tale om det sammen. F1 begyndte at råbe og skrige, og de skændtes. Han var påvirket af kokain, og der skete noget tumult. Hun rejste sig op og sagde noget til ham, og han kastede et glas på hende og slog hende og havde fat i håret på hende. Han hu- sker ikke, om han sad ned eller stod op, da han kastede glasset. Det hele tog ca. ½ minut efter hans opfat- telse. Han fortrød bagefter. Glasset ramte hende, og han ramte, da han slog hende. Han hev hende også i håret. Det tog ikke 5 minutter. Men måske var det længere end et ½ minut.

Sigtede forklarede vedrørende forhold 2, at han var sur, efter at det var sket. Han ville gå, og han sagde, at han ville blive sur, og dræbe dem, hvis de kontaktede politiet. Når han er på kokain, bliver han ikke aggres- siv, men han hidser sig hurtigere op. Han har misbrugt i 20 år. Han skulle i gang med behandling, da det her skete.

Sigtede forklarede vedrørende forhold 3, at han har truet sin hustru, kan han ikke rigtigt huske, hvad han sagde. Den dag var han også i dårligt humør. Han har sendt beskeden. Han sagde noget lignende, som det som er anført i sigtelsen, han kan ikke huske om det var de ord. De skændtes mundtligt.

Sigtede forklarede vedrørende forhold 4, at han tog en bil. Det var ikke hans bil. Det var hans søsters bil. Hans søster bad ham om at aflevere den, men det gjort han først senere.

Sigtede forklarede vedrørende forhold 5, han vidste godt at han var frakendt førerretten.

Han var i gang med et forløb, hvor han skulle i behandling for sit misbrug. Han var ikke kommet i gang med behandlingen. Familieafdelingen havde fået kontakt til ham, om hvordan han skulle ændre sig. Der var nogle ting som skulle godkendes. Det var ikke sket endnu. Foreholdt, fil 1, s. 97, hvor der fremgår: " T har flere gange, så sent som da han kom ud af fængsel i januar måned, sagt at han gerne vil i misbrugsbehand- ling, men han overholder ikke de aftaler der bliver lavet.", forklarede han, at det er to aftaler han ikke har overholdt, men han kom til den tredje aftale.

Efter at have talt med sin forsvarer erklærede T , at han ønskede sagen behandlet som tilståelsessag uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 831.

Anklageren var enig heri og rejste tiltale i overensstemmelse med tilståelsen.

Dokumentation fandt sted.

Tiltalte afgav forklaring om de personlige forhold.

Anklageren påstod tiltalte straffet og tog på vegne af de forurettede forbehold om senere at rejse krav om erstatning.

Forsvareren påstod rettens mildeste dom.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde dom.

Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.

Tiltalte udbad sig betænkningstid.

Anklageren påstod tiltalte varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, subsidi- ært stk. 2, nr. 1. Anklageren henviste til det hidtidige grundlag for så vidt angå gentagelsesrisikoen, og hen- viste vedrørende stk. 2, nr. 1, til, at samlivsvold i gentagelsestilfælde også opfylder betingelsen om retshån- dhævelseshensyn.

Forsvareren protesterede og påstod løsladelse, og anførte, at der ikke er grundlag for fortsat fængsling, og at der ikke foreligger gentagelsesrisiko. Det skal bemærkes, at de forhold vedrørende vold mod ægtefællen, som der tidligere er sket domfældelse for, er fra juni 2020. Børnene savner deres far, og han har indset, at han har brug for at gå i behandlinger for sit misbrug. Han skal have mulighed for at lande med sine børn, før han skal til afsoning. Henset til straffens længde og forholdenes karakter foreligger der ikke retshåndhævel- seshensyn.

T havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde Kendelse Tiltalte er nu dømt for bl.a. vold efter straffelovens § 245, stk. 1., trusler og vidnetrusler begået mod blandt andre sin ægtefælle. Forholdene er begået senest for ca. 1 ½ måned siden og kort tid efter løsladelse fra en afsoning vedrørende vold mod samme ægtefælle. Tiltalte er også tidligere dømt for personfarlig kriminali- tet.

Truslerne og volden er begået, mens tiltalte var påvirket, og de foreliggende oplysninger om tiltaltes mis- brug efter seneste løsladelse giver grundlag for en antagelse om, at tiltalte på fri fod igen er i overhæn- gende fare for at genoptage sit misbrug.

Retten finder på denne baggrund, at der fortsat er bestemte grunde til at antage, at tiltalte på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det anførte om tidspunktet for den tidligere voldsudøvelse kan ikke føre til et andet resultat.

Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 769, stk. 1 er derfor opfyldt.

Det er herefter ikke fornødent at tage stilling til om betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er opfyldt.

Derfor bestemmes: T skal være varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes.

Forsvareren og tiltalte kærede afgørelsen med påstand om løsladelse.

Retten fastsatte salær på 14.000 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Lar- sen. Salæret betales af tiltalte.

Sagen sluttet.

Anders Thøgersen dommer

::::::::::::::::::::::::::::::::

Retten i Glostrups

DOM

- 7. april 2022 - B4-2934/2022 - 0700- 73251-00018-22

Anklagemyndigheden mod T , født april 1982

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 22. marts 2022.

T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 245, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1,

ved den 23. februar 2022 ca. kl. 10.00 i lejligheden Adresse1 i Vallensbæk Strand, som tidligere dømt for forsætligt legemsangreb, at have kastet et glas mod F1 , som ramte hende, hvorved hun fik en ca. 2 cm lang flænge i højre underarm samt en ca. 1 cm lang flænge i venstre håndled, ligesom han slog hende samt rev hende i håret.

2. straffelovens § 123, stk. 1, ved den 23. februar 2022, ca. kl. 10.00 i lejligheden Adresse1 i Vallensbæk Strand, med trussel om vold at have forulempet F1 og F2 i anledning af deres forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet han udtalte, at han ville dræbe dem eller lignende, hvis de anmeldte det i forhold 1 be- skrevne til politiet.

3. straffelovens § 266, ved fredag den 28. januar 2022 kl. ca. 08.50 i lejligheden Adresse1 i Vallensbæk Strand, at have truet F1 , idet han sagde til hende: Børnene er mine og du skal dø, jeg vil slå dig ihjel og skære dig i stykker, når du går ned på parkeringspladsen vil nogen vente på dig og slå dig ihjel eller lignende samt havde sendt en sms, hvori der stod, at F1 snart ville møde sine forældre i himlen eller lignende, hvilket fremkaldte alvorlig frygt for F1s liv, helbred eller velfærd.

4. straffelovens § 293 a, ved den 23. februar 2022 kl. 11.00 uberettiget at have brugt en sort Merceds E-klasse, personbil, med reg.nr. … til kørsel fra Adresse1 i Vallensbæk Strand til et ukendt sted og derefter retur til Adresse1 i Vallensbæk Strand samme dag kl. 18.59.

5. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved at have foretaget den i forhold 4 beskrevne kørsel, selvom han ved Retten i Glostrups dom af 30. januar 2020 var frakendt førerretten til den 12. februar 2030.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T , har afgivet forklaring. Forklaringen er gengivet i retsbogen.

F1 henvendte sig den 23. feruar 2022 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten vedrørende de objek- tive fund:

"Diskrete hudafskrabninger bag højre øre og omkring tindinge-region. 2 cm langt gabende sår på højre underarm. Desuden sår på 0,5 cm ved albuen. Flere små hudafskrabninger i venstre håndflade samt et 0,5 cm sår ved venstre håndled på lillefinger- siden."

Det fremgår endvidere, at skaderne er behandlet med sutur, og at der forventes ar, men ikke varig uar- bejdsdygtigthed.

Tiltalte er straffet ved • Dom af 6. september 2012 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1. • Dom af 27. februar 2014 med fængsel i 40 dage og bøde for overtrædelse af blandt andet færdsels- lovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1. • Dom af 7. december 2016 med fængsel i 1 år 5 måneder for blandt andet overtrædelse af straffelo- vens § 192 a. • Dom af 12. december 2017 med fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. • Dom af 16. februar 2018 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens§ 123, jf. § 89.

Dommen er en tillægsstraf til dom af 7. december 2016. • Dom af 30. januar 2020 med fængsel i 20 dage og frakendelse af førerretten i 10 år fra den 13. fe- bruar 2020. • Dom af 23. oktober 2020 med betinget fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens§ 244 og§ 245, stk. 1. Ved dom af 15. april 2021 er bestemt, at dommen skal fuldbyrdes. Løsladt den 12. januar 2022.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at den sidste dom vedrørte vold mod hans kone. Han kunne ikke tilgå sin e-boks, da han ikke var i hjemmet, da han var uvenner med hans kone. Alle hans papirer og så videre lå i hjemmet. Han udeblev derfor fra tilsynssamtaler, og det blev bestemt at dommen skulle fuldbyrdes. Fra april 2021 og indtil han begyndte afsoning af dommen boede han med sin kone.

Hans familie består af hans kone og børn. De fik en ny lejlighed i september 2021. De har været gift i 11 år. Han er født i Brøndby og er opvokset på vestegnen. Han har taget 9. klasse. Han kone er fra Pakistan. Han var bosat i Sverige i forbindelse med, at han blev gift med sin kone. Hans døtre er 7 år og 8 år, Han har også en søn på 1 år. Han har et stærk forhold til sine børn. Hans børn har spurgt efter ham, da han afsonede. Han har ikke haft kontakt med dem efter fængslingen.

Hans mor bor i Albertslund i et hus med hans bror. Han har søstre, der også bor på vestegnen. Hans plan fremadrettet er tage et kursus, som hedder "dialog mod vold". Han skal være på fri fod for at følge kurset. Det var en medindsat, som anbefalede det, og han talte med socialrådgiveren i fængslet om det. Det kunne også være en mulighed med parterapi. Han har fulgt misbrugsbehandling i fængslet med en misbrugskon- sulent. Han synes, at han var i gang med forløb, da dette her skete. Det vil han gerne igen. Han skal holde sig væk fra misbrug.

Hans kone var i Tyskland med børnene sidste sommer, fordi de boede hos hans bror, og de var lidt for mange, og de kom op at skændes. Hans kone skulle have luft. De talte om de skulle skilles. De besluttede, at det skulle de ikke og fik den nye lejlighed i august eller september 2021.

Han flyttede direkte hjem efter seneste afsoning og har boet der siden. Han var væk et par dage efter trus- lerne den 28. januar, men han talte med sin kone, og flyttede hjem igen. Det er hans lejlighed, og politiet må ikke holde ham væk fra den.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. februar 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1, § 123, stk. 1, § 266, § 293 a, og færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, tiltaltes forstraffe for personfarlig krimi- nalitet, herunder af helt ligeartet karakter. Der er endvidere lagt vægt på, at forholdene alle er begået me- get kort tid efter løsladelse fra en afsoning, som vedrørte vold begået mod F1 , som også er forurettet i denne sag.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Anders Thøgersen dommer

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 3. afdelings

KENDELSE

- 11. april 2022 - S-973-22 Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Jesper Jamit og Sebastian Knop Reventlow (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod T , født april 1982, (advokat Anders Larsen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af dom- og retsbogen fra Glostrup Ret (B4-2934/2022) og rettens fremsendelses- brev af 8. april 2022.

Landsretten har ikke modtaget skriftlige indlæg i anledning af kæremålet.

Ved dom af 7. april 2022 blev T efter straffelovens§ 245, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1, § 123, stk. 1, § 266, § 293a, og færdselslovens§ 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 idømt fængsel i 9 måneder.

Ved samtidig afsagt kendelse blev det bestemt, at domfældte, der har været frihedsberøvet fra den 23. fe- bruar 2022, i medfør af retsplejelovens§ 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, skal forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes.

Domfældte har kæret denne kendelse.

Efter votering afsagdes

kendelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

AM2022.04.11Ø
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/1497326f-6311-42a7-a460-e2cdfda4099d