AM2020.11.13B

AM2020.11.13B Retten i Roskildes

DOM

Dato: 13. november 2020 Rettens sagsnr.: 2A-6866/2019 Politiets sagsnr.: 1200-89130-00003-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1948 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. oktober 2019 og er præciseret ved anklagemyndighedens skrivelse af 15. oktober 2020.

Tiltalte, Adresse1, By, er tiltalt for overtrædelse af 1. dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 13, jf. § 1 og lovbekendtgørelse nr. 265 af 31. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015) § 54, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3, stk. 1 og§ 23, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 34, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 1466 af 6/12 2018 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 34, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved i tiden op til den 9. august 2016 kl 1500 ved det nordlige fasanvoliere i skovstykket Lellinge Frihed, øst for Lellinge Overdrev i Køge, uden tilladelse at have drevet jagt på rovfugle, idet han i en død fasan udlagde giftstoffet Carbofuran med det forsæt, at rovfugle skulle indtage stoffet, når de åd af fasanen, hvilket medførte at en musvåge åd af den forgiftede fasan og døde, hvorved den har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst m.m., og derved været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og dette selvom der ikke er jagttid på rovfugle, og ligesom de er fredet og ikke må dræbes, fanges eller besiddes uden tilladelse fra Naturstyrelsen. 2. bekendtgørelse nr. 910 af 15. juni 2020 om bekæmpelsesmidler § 64, stk. 1, nr. 10, 14, 15 og 18 jf. § 25, § 28, stk. 1 og 2, § 33 og § 37 (tidligere bekendtgørelse nr. 907 af 24. juni 2016 om bekæmpelsesmidler) og bekendtgørelse nr. 1075 af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger § 49, stk. 2, nr. 1 og 2, jf.§ 49, stk. 1, nr. 6, jf.§ 37, jf.§ 24, ved tirsdag den 30. august 2016 kl 1 7.00 på adressen Adresse2 i Køge Kommune at have besiddet og opbevaret samlet ca. 190 gram granulat med minimum 3 % rent Carbofuran, som klassificeres som et meget giftigt bekæmpelsesmiddel, og som ikke blev opbevaret under lås i oprindelig emballage med korrekt mærkning, men i stedet i 2 syltetøjsglas. som kunne give anledning til forveksling af indholdet, i et skur på adressen, foruden ikke at have tilladelse til at anvende midlet, som blev benyttet til aflivning af en rovfugl, som anført i forhold 1, og ved anvendelsen af midlet forsætligt eller ved grov uagtsomhed at have fremkaldt fare for menneskers og husdyrs liv og sundhed samt fare for skade på miljøet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt pastand om straf. Der nedlæggespastand om. at Tiltalte frakendes retten til at have eller erhverve jagttegn i en periode på 5 år fra endelig dom, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 af lov om jagt og vildtforvaltning (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015) § 55, stk. 1 og stk. 2. jf. § 54, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 23, stk. 1.

Der nedlægges endvidere påstand om, at Tiltalte i et af retten fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29. Tiltalte har til dels nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for rettighedsfrakendelse.

Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Vidne1, Vidne2, Vidne3 og Vidne4. Forklaringerne blev dikteret og vedstået. [FORKLARINGER UDELADT] Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser Der har under hovedforhandlingen været dokumenteret dele af Det Veterinære Sundhedsråds erklæringer af 15. december 2017, 2. september 2019 og 30. marts 2020.

Det Veterinære Sundhedsråd har i sin erklæring af 15. december 2017 blandt andet udtalt følgende: ”Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den anvendte aflivningsprocedure, hvor musvågen søges aflivet ved, at den æder af et fasankadaver præpareret med et giftstof, ikke er en praktisk eller videnskabeligt anerkendt aflivningsprocedure, idet det blandt andet ikke med nogen sikkerhed kan tilsikres, at musvågen æder og optager giftstoffet i en mængde, der medfører så hurtig og så smertefri aflivning som muligt.

Rådet finder, at en musvåge udsat for en sådan aflivningsprocedure ikke er behandlet forsvarligt og ej heller beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er tilsikret, at musvågen derved er aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Rådet finder, at en musvåge udsat for den beskrevne aflivningsprocedure har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådet finder. at en musvåge udsat for den beskrevne aflivningsprocedure derved har været udsat groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 13. Spørgsmål 2: Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2: Rådet bemærker, at andre dyr og fugle end den i sagen omtalte musvåge kunne fouragere på fasankadaveret, hvorved fx hunde, katte. ræve og andre ådselædere også kunne være i fare for at blive aflivet som følge af en uhensigtsmæssig og ulovlig aflivningsprocedure." Det Veterinære Sundhedsråd har i sin erklæring af 2. september 2019 blandt andet udtalt følgende: "Spørgsmål A: Rådet har ved besvarelsen af spørgsmål 1 bl.a. udtalt, at den døde musvåge "har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe" og videre, at musvåge har været udsat for "groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling..." Rådet bedes i den forbindelse supplerende oplyse, om det ved vurderingen har nogen betydning, om døden er indtruffet hurtigt eller mindre hurtigt, og da hvilken/på hvilken måde.

Svar ad A: Nej. Det påviste stof er akut toksisk med bl.a. lammelse af vejrtrækningen. Kvælning er ikke en acceptabel aflivningsmetode.

Lægges svar ad 1 til grund, hvoraf blandt andet nedenstående fremgår, er det Rådets vurdering, at uafhængigt af hastigheden, hvormed døden er indtruffet, har fuglen været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling." … Svar ad b: Rådet finder, på baggrund af svar ad 1, at det med udgangspunkt i giftstoffets virkningsmekanisme med vished kan udtales, at musvågen efter indtagelse af carbofuran, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligt ulempe.

Rådet er ikke bekendt med studier, der indeholder en specifik smerteskala eller anden systematisk måde at inddele/vurdere de tre punkter på i forhold til musvåger.

Spørgsmål C: På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om at giftstoffet er konstateret i spiserøret på musvågen, og fotos til bilag 4, hvor afstanden mellem den forgiftede fasan og findestedet af den døde musvåge fremgår, bedes rådet angive, om musvågen må antages at være død som følge af en akut forgiftning.

Rådet bedes i den sammenhæng oplyse, hvor hurtigt bevidsthedstab og siden død må antages at være indtrådt for musvågen. Såfremt der er væsentlig usikkerhed ved vurderingen bedes oplyst, hvori denne usikkerhed ligger. Svar ad C: Rådet finder, på baggrund af det oplyste og med henvisning til svar ad 1, at musvågen er død som følge af en akut forgiftning efter indtagelse af stoffet carbofuran.

Spørgsmål D: Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger? Svar ad D: Rådet finder. at aflivning af dyr med det pågældende stof, som ikke er registreret til aflivning af dyr herunder musvåger, udsætter dyrene for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

På baggrund af de forelagte faktuelle oplysninger, finder Rådet det ikke muligt yderligere at bidrage til belysning af sagen." Det Veterinære Sundhedsråd har i sin erklæring af 30. marts 2020 blandt andet udtalt følgende: "Spørgsmål 1: Rådet har ganske vist bekræftet, at musvågen er død som følge af en akut forgiftning, men har ikke svaret på følgende; "...Rådet bedes i den sammenhæng oplyse, hvor hurtigt bevidsthedstab og siden død må antages at være indtrådt for musvågen." Jeg er naturligvis opmærksom på, at rådet ikke finder at hastigheden, hvormed døden måtte være indtrådt, har betydning i relation til svaret på spørsgmål A, men alt andet lige må det være ret oplagt, at det ikke er uden betydning, hvor lang tid der er gået, før musvågen mistede bevidstheden efter indtagelse af giftstoffet.

På denne baggrund skal jeg anmode om, at det Veterinære Sundhedsråd på ny anmodes om at forholde sig til dette spørgsmål. Svar ad 1: Idet Rådet. jf. svar ad c allerede har forholdt sig til dette skal følgende fremhæves. Det fremgår af svar ad 1 i Rådets skrivelse af 15. december 2017, j.nr. 2017-32-0156-00023, st der ved en akut forgiftning ses kliniske symptomer efter 30 minutter - 6 timer.

Lægges ovennævnte samt svar ad c i skrivelse af 2. september 2019, j.nr. 2019-24-0156-00032/ 2019-24-0156-00001 til grund, finder Rådet, at musvågen er død som følge af en akut forgiftning efter indtageIse af stoffet carbofuran, og at der er opnået bevidsthedstab og død efter 30 minutter til 6 timer." Sagens øvrige oplysninger Der har under hovedforhandlingen været dokumenteret dele af en efterforskningsrapport af 30. august 2016.

Der har også været dokumenteret en række fotos og et kort. Der har været dokumenteret erklæring af 19. september 2019 fra DTU, Fødevareinstituttet, med bilag om analyseresultater. Der har været dokumenteret to analyseattester af 12. august 2016 fra DTU, Fødevareinstituttet.

Der har også været dokumenteret dele af udtalelse af 1. december 2016 fra Styrelsen for Vand- og Naturstyrelsen og dele af udtalelse af 31. marts 2017 fra Miljøstyrelsen, Kemikalieinspektionen. Der har endeligt været dokumenteret dele af korrespondance fra efteråret 2016 mellem tiltalte og skovfoged Person1, jagtkonsortieformand Person2 samt stiftsforvalter Person3, … Stift. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han fortsat arbejder på fuld tid i et større byggemarked. Han bor i eget hus med sin kone. Hans store interesser er jagt, hundesport og hunde i det hele taget. Han har i mange år været … , men måtte ophøre med dette, da han fyldte 70. Han er fortsat … i Dansk Kennelklubs regi.

Efter han blev ekskluderet af jagtkonsortiet i 2016, har han ikke været i et nyt konsortie, og derfor har han kun gået meget lidt på jagt, i forhold til hvad han tidligere gjorde. Hans helbred er godt bortset fra, at han fik diabetes i 2003. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis dettte skulle blive aktuelt.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Ved tiltaltes erkendelse lægger retten til grund, at han lagde giftstoffet carbofuran ind i en død fasan, som lå lige udenfor volierens hegn. Han regnede med, at den rovfugl, som han anså som årsag til, at mange fasaner blev "slået", ville spise af fasanen, og at rovfuglen dermed ville dø.

Retten lægger herefter til grund, at tiltalte har haft fortsæt til at dræbe en rovfugl, der er fredet, under anvendelse af gift. Tiltalte har derfor gjort sig skyldig i overtræde af jagtlovens § 3, stk. 1, og § 23, stk. 1, som beskrevet i den rejste tiltale.

Retten lægger Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser til grund og finder derfor, at tiltalte ikke har aflivet musvågen så hurtigt og smertefrit som muligt, men at han derimod har udsat musvågen for den højeste grad af smerte, lidelse, angst med mere, og at han derved har udsat musvågen for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Derfor finder retten, at tiltalte har overtrådt dyreværnslovens § 13, stk. 1, jf. § 1, ligesom han har overtrådt bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv.§ 4. stk. 1. jf. § 1. stk. 1. nr. 1. som beskrevet i den rejste tiltale.

Forhold 2 Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med de foreviste fotos finder retten det godtgjort, at tiltalte opbevarede carbofuranen, som efter Vidne4s vidneforklaring må anses som et "giftigt bekæmpelsesmiddel", i to sylteglas. Opbevaringen på denne måde kunne give anledning til forveksling af indholdet. Tiltalte havde hverken tilladelse eller autorisation til at anvende giftstoffet.

Giftstoffet blev anvendt på et udendørsareal, som retten efter bevisførelsen, navnlig Vidne1s vidneforklaring og det fremlagte fotomateriale, må betragte som et offentligt tilgængeligt sted.

Derfor har tiltalte gjort sig skyldig i overtrædelse af § 37, jf. § 24 i bekendtgørelsen om klassificering, emballering, mærkning m.v. af stoffer og blandinger, ligesom retten finder tiltalte skyldig i overtrædelse af § 25, stk. 1, § 28, stk. 1 og § 33, stk. 1, og § 37, stk. 1, i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler, som beskrevet i den rejste tiltale.

Tiltalte har forklaret, at giften stod i et skab i hans værksted i hans hus. Værkstedet var aflåst, og det var kun ham selv, der havde adgang til værkstedet, mens hans kone vidste, hvor nøglen blev opbevaret. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at tiltaltes forklaring om, at giften blev opbevaret under lås, kan tilsidesættes.

Derfor lægger retten til grund, at giftstoffet blev opbevaret under lås, og retten frifinder således tiltalte for overtrædelse af § 28, stk. 2, i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 13, jf. § 1, og lovbekendtgørelse nr. 265 af 31. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning (tidligere lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015) § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 23, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 34, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 1466 af 6/12 2018 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 34, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 910 af 15. juni 2020 om bekæmpelsesmidler § 64, stk. 1, nr. 14 og 18, jf. § 25, stk. 1, § 28, stk. 1, § 33, stk. 1, og § 37, stk. 1, (tidligere bekendtgørelse nr. 907 af 24. juni 2016 om bekæmpelsesmidler) og bekendtgørelse nr. 1075 af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger § 49, stk. 1, nr. 6, jf. § 37, jf. § 24.

Retten finder, at straffen ikke tillige skal fastsættes efter dyreværnslovens § 28, stk. 9, idet anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at tiltalte handlede i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Retten finder yderligere, at der ikke er grundlag for at citere § 49, stk. 2, nr. 1 og 2 ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af § 37, jf. § 24 i bekendtgørelsen om klassificering, emballering, mærkning m.v. af stoffer og blandinger. Endelig finder retten ikke anledning til at fastsætte straffen efter § 64, stk. 1, nr. 10 og 15, i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen på den ene side navnlig lagt vægt på forholdets grovhed, herunder at den fredede musvåge blev dræbt forsætligt ved hjælp af et giftstof, og at musvågen herved blev udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst med mere og derved blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Retten har på den anden side navnlig lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, ligesom retten har lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, hvor en enkelt rovfugl blev dræbt, ligesom retten har lagt vægt på, at der er foreløbet mere end fire år, siden gerningen blev begået.

Ved straffastsættelsen har retten taget hensyn til den skærpelse af straffen i grove overtrædelser af dyreværnsloven, som fandt sted med ændring af dyreværnsloven pr. 1. juli 2016. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen blandt andet, at fængselsstraffene for grove overtrædelser af dyreværnsloven som udgangspunkt skal være dobbelt så lange som de tidligere straffe.

Det fremgår yderligere, at dyreværnsloven ikke skelner mellem dyrearter, og at det ved lovændringen forudsættes, at der ved strafudmålingen ikke bliver lagt afgørende vægt på, hvilken dyreart, sagen vedrører.

Det fremgår yderligere, at der ved straffastsættelsen blandt andet skal lægges vægt på overtrædelsens alvor, overtrædelsens omfang, overtrædelsens art, og om overtrædelsen er sket med forsæt eller har systematisk karakter.

Ved afvejningen af, om straffen skulle gøres betinget eller ubetinget, har retten navnlig lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, og på at der er tale om forhold, der er mere end fire år gamle. Retten tager ikke påstandene om rettighedsfrakendelse i medfør af dyreværnslovens § 29, eller jagtlovens § 55, stk. 1 og 2, jf. § 54, stk. 1, til følge.

Retten har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på det oplyste om tiltaltes gode personlige forhold og på, at der var tale om et enkeltstående forhold, og at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at der er grund til at frygte, at tiltalte på ny vil gøre sig skyldig i overtrædelse af dyreværnsloven, ligesom retten ikke har grund til at antage, at tiltalte frem over ikke vil udøve jagt på en måde, der er forsvarlig, ligesom retten i det hele bemærker, at der er tale om en episode, der fandt sted for mere end fire år siden.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte frifindes for påstandene om retttighedsfrakendelse efter dyreværnsloven og jagtloven. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.