AM2018.05.31V

AM2018.05.31V Retten i Randers’

DOM

Dato: 16. november 2017 Rettens sagsnr.: 3-3410/2017 Politiets sagsnr.: 4200-76405-00025-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 17. oktober 1976 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. august 2017. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a, A-kassebedrageri, ved i perioden fra den 11. august 2014 til den 12. oktober 2014 til A-kasse, Adresse i København med forsæt til opnå uberettiget udbetaling af dagpenge svigagtigt at have undladt at oplyse om, at han havde haft arbejde eller indtægter, hvorved han fik udbetalt 27.370 kr. for meget i dagpenge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, og vidnet Vidne har afgivet forklaringer. Rettens gengivelse af forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag arbejder som lærervikar. Han har en søn på 12 år. Han bor ikke længere sammen med moderen til sønnen, og sønnen har bopæl hos ham. Han har en kæreste, der har tre børn.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har skrevet under på ledighedserklæringen i juni 2014, og at han har modtaget og læst vejledning til dagpenge, hvorefter det er tiltaltes ansvar at alle skattepligtige indtægter skal og bliver oplyses.

Det kan efter både tiltaltes egen forklaring og vidnets Vidne forklaring lægges til grund, at tiltalte ikke havde en aftale med skolen om, at det var skolen, der skulle indberettet timer til A-kassen. Tiltalte kan heller ikke have haft en berettiget forventning om, at skolen rent faktisk gjorde dette.

Tiltalte har herefter 3 gange i henholdsvis august, september og oktober måned elektronisk indsendt dagpengekort, hvor der tydeligt er krydset "nej" til at tiltalte i perioden har haft arbejde eller indtægter. Dette samtidig med at tiltalte via vikararbejdet på skolen har haft vikartimer på omkring 20-25 timer om ugen og i en enkelt uge helt oppe på 32 timer.

Tiltalte har forklaret, at han ikke tænkte nærmere over det, da han indsendte dagpengekortene. Under disse omstændigheder har tiltalte om ikke et direkte forsæt, så i hvert fald et forsæt efter dolus eventualis, ved bevist at udfylde dagpengekort med et "nej" til anden indtægt, uden at sikre sig tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren i så fald indberettede indtægten. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 289 a. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens§ 56, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på beløbets størrelse, at tiltalte har indgået en afdragsordning med A-kassen, at tiltalte ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold, og lagt vægt på den lange sagsbehandlingstid, hvoraf sagen efter det oplyste lå stille i en periode fra anmeldelsen i juli 2015 til retsmødebegæringens indlevering i januar 2017.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

(dommerne Erik P. Bentzen, Lars E. Andersen og Julie Breum (kst.) med domsmænd) i ankesag Dato: 31. maj 2018 Rettens sagsnr.: S–2504–17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1976, (advokat Bettina Antitsch Mortensen, Aarhus) Retten i Randers har den 16. november 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 33410/2017).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at straffen bortfalder og mere subsidiært, at der udmåles en straf af dagbøder eller en kortere betinget straf. Tiltalte har endvidere påstået, at statskassen i tilfælde af domfældelse skal betale en del af sagsomkostningerne på grund af sagsbehandlingstiden.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der udmåles en længere betinget straf. Forklaringer Tiltalte og vidnet Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han selv udfyldte ledighedserklæringen kort efter, at han var blevet ledig. Han havde sidste arbejdsdag den 24. juni 2014. Han tjekkede ikke sin bankkonto ofte.

Han havde styr på økonomien og vidste, hvornår der kom løn og dagpenge ind på kontoen. Dagpengekortene udfyldte han ved at krydse af i rubrikker. Han tænkte, at de udbetalte beløb samlet passede godt nok. Han holdt op med at få dagpenge, da han fik fast ansættelse. Han var ikke bevidst om, at han fik dagpenge for fuld tid. Gælden til A-kassen har han nu betalt. Hans vikartimer blev registreret af Vidne.

Hun fortalte, at hun havde styr på det. Han sagde ikke til hende, at A-kassen krævede dagpengene tilbage. Hun vidste godt, at han fik supplerende dagpenge. Hans skattekort lå hos A-kassen. Han havde ikke læst dagpengekortene ordentligt, når han krydsede af ved ”nej” på spørgsmålene, om han havde haft arbejde. Han håbede med tiden, at der ikke blev rejst tiltale i sagen.

Han erkendte over for politiet beløbene, men ikke at han havde handlet med forsæt. Vidne har supplerende forklaret, at hun husker, at tiltalte blev ansat som vikar. Hun husker ikke, om tiltaltes skattekort lå hos A-kassen. De har sammen kigget på, hvor mange timer han havde haft. Hun har sagt til ham, at hun havde styr på timerne. Hun mente hermed vikartimerne. De ansatte fik kopi af timesedlerne.

Hun går ud fra, at tiltalte har fået kopi af sine timesedler. Tiltalte har forklaret, at han arbejder som lærer. Hans søn bor stadig hos ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens beskrivelse af faktum og finder under disse omstændigheder, at tiltalte må have vidst, at det var urigtigt, når han på de tre dagpengekort krydsede af med ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt han i perioden havde haft arbejde. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Der er således ikke grundlag for at lade straffen bortfalde eller i øvrigt at lade statskassen betale en del af sagsomkostningerne. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.