Tilbage til sager

BRByretterne

SS-7613/2021-FRB

OL-2022-BYR-00194

Afgørelse / Dom
Dato
25-01-2022
Sagsemne
Tiltale for straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels §21, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, lov om euforiserende
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D81.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

D O M

afsagt den 25. januar 2022

afsagt den i sag

SS 7613/2021 Anklagemyndigheden Adv. 0100-71289-00032-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1, Tiltalte 2 CPR nr. 2, Tiltalte 3 CPR nr. 3, Tiltalte 4 CPR nr. 4, Tiltalte 5 CPR nr. 5, Tiltalte 6 CPR nr. 6 og Tiltalte 7 CPR nr. 7

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 8. august 2021, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 1. november 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 er tiltalt for overtrædelse af

1. 0100-71289-00032-21

Alle

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels §

Std 75284

side 2

21, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, ved i hvert fald den 7. juni 2021 frem til ca. kl. 10.25, bag en hæk på parke-ringspladsen vendende ud mod Adresse 1 i By 1 i København, på et offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder og uden politiets tilladelse, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd, at have været i besiddelse af to omdannede tyrkiske gas- og signalpistoler af mærket Zoraki samt en omdannet gas- og signalpistol af mærket Gediz samt ammunition til-hørende to af pistolerne, samt yderligere ved i Københavnsområdet, herunder bl.a. på samme sted som nævnt ovenfor, i perioden mellem den 7. juni 2021 ca. kl. 10.25 og til den 10. juni 2021 ca. kl. 03.30, at have forsøgt at være i besiddelse af de nævnte tre pistoler, hvilket imidlertid mislykkedes idet politi-et, uden de tiltaltes viden, havde ombyttet pistolerne med tre attrap-pistoler, hvilket bevirkede, dels at de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 5, uden de øvrige tiltaltes viden, den 8. juni 2021 ca. kl. 17.20 afhentede én af attrap-pi-stolerne og at Tiltalte 5 den 9. juni 2021 ca. kl. 16.10 afhentede yderli-gere én af attrap-pistolerne, og dels at de øvrige tiltalte, i særdeleshed den 9. juni 2021, over flere omgange indfandt sig på stedet ved parkeringspladsen i By 1 i den hensigt at sætte sig i besiddelse af de tre skydevåben og for at udfinde de to skydevåben, som tidligere var blevet afhentet af de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 5.

2. 0900-84181-00097-21

Tiltalte 3

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 16. juni 2021 ca. kl. 10.25 på Adresse 2 i By 2, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

3. 0100-84111-02083-21

Tiltalte 1

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, ved den 16. juni 2021 ca. kl. 10.00 på Adresse 3 i By 1, at have været i besiddelse af 12,58 gram hash, fordelt i 14 minigrippo-ser, med henblik på videreoverdragelse.

4. 0100-84111-02084-21

Tiltalte 1

side 3

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, ved kort forud for den 16. juni 2021 ca. kl. 10.00, i Københavnsområdet, at have videreoverdraget ikke under 15 gram hash for i alt 1.500 kr., hvilket be-løb politiet fandt på Adresse 3 i By 1 den 16. juni 2021 ca. kl. 10.00.

5. 0100-84174-00397-21

Tiltalte 1

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 16. juni 2021 ca. kl. 10.45 på Adresse 3 i By 1, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to knive, hvis klinger overstiger 12 cm.

6. 0100-84110-02226-21

Tiltalte 7

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, ved den 16. juni 2021 ca. kl. 15.30 på Adresse 4 i By 1 at have været i besiddelse af 61,10 gram hash.

7. 0100-84180-00357-21

Tiltalte 5

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ved den 24. juni 2021 ca. kl. 05.20 på Vej 1 ud for 41 på Frederiks-berg, på offentligt tilgængeligt sted og uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en springkniv.

8. 0100-84174-00411-21

Tiltalte 5

overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 24. juni 2021 ca. kl. 05.20 på Vej 1 ud for 41 på Frederiks-berg, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en CS-gasspray.

9. 0900-70335-00009-21

Tiltalte 2

side 4

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved den 17. oktober 2021 ca. kl. 16.55 som varetægtsfængslet i surrogat på den sikrede afdeling Sølager, Afdeling Udsigten, Bakager 22 i Skibby, i fore-ning og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 1 og Person 2, hvis sager behandles særkilt, at være flygtet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at retten i medfør af § 10 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal have deres sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævet, idet de til-talte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Anklagemyndigheden har endvidere taget forbehold for påstand om, at retten i medfør af § 10 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at Tiltalte 5 skal have sine sager behandlet i Ungdomskriminalitets-nævnet, idet tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitets-nævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres Forhold 1 (alle in solidum) -1 viskestykke (koster 1) -1 magasin (koster 2) -1 sort pistol, cal. 7,65 (koster 3) -1 viskestykke (koster 4) -1 tomt magasin (koster 5) -1 sort pistol af mærket Glock Austria 380 Auto (koster 6) -1 viskestykke (koster 7) -1 magasin (koster 8) -1 sort pistol, cal. 7,65 (koster 9) -1 5L gennemsigtig plastikkasse med låg (koster 11) -1 hvidt viskestykke med rød/blå striber (koster 12) -1 WD-40 spray (koster 15) -1 viskestykke (koster 1101) -1 elefanthue (koster 1104)

Forhold 2 (Tiltalte 3) -Kniv med indrettet knojern (koster 701)

side 5

Forhold 3 (Tiltalte 1) -12,58 gram hash (koster 1) -16 minigripposer (koster 2)

Forhold 5 (Tiltalte 1) -1 machetekniv (koster 1) -1 stk. tveægget kniv (koster 2)

Forhold 6 (Tiltalte 7) -61,10 gram hash (koster 1)

Forhold 7 (Tiltalte 5) -1 springkniv (koster 1)

Forhold 8 (Tiltalte 5) -1 peberspray (koster 1)

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres Forhold 4 (Tiltalte 1) -1500 kr. (koster 1)

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1 og 4, og har erkendt sig skyldig i sagens forhold 5. I forhold 3 har Tiltalte 1 erkendt sig skyldig i besiddelse til eget forbrug.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1, og erkendt sig skyldig i sagens forhold 9.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1, og erkendt sig skyldig i sagens forhold 2.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1.

Tiltalte 5 har i forhold 1 erkendt sig skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a, ved at sætte sig i besiddelse af en pistol i den tro, at den var ægte, dog således at det ikke blev begået i forening med nogen. Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig i forhold 1 i øvrigt. Tiltalte 5 har erkendt sig skyldig i forhold 7 og 8.

Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1.

Tiltalte 7 har nægtet sig skyldig i sagens forhold 1, og erkendt sig skyldig i sagens forhold 6.

side 6

De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden, bortset fra Tiltalte 1, der har protesteret mod konfiskation af 1.500 kr. i forhold 4.Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 7, Tiltalte 6, Tiltalte 1 vedrørende forhold 3-5, Tiltalte 2 vedrørende forhold 9, Tiltalte 3 vedrørende forhold 2, Tiltalte 5 vedrørende forhold 7 og 8 og vidnerne poli-tibetjent Vidne 1, politibetjent Vidne 2, Vidne 3, og retsgenetiker Vidne 4.

Tiltalte 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"....., at han bor på Adresse 4. Han bor sammen med sin kone. In-den han blev anholdt, var han studerende og læste HF online. Han skulle væ-re startet på en skole på Frederiksberg, hvis ikke han var blevet anholdt. Han var fuldtidsstuderende og fik SU. Han har tidligere røget hash, hvilket han også gjorde, da han blev anholdt. Den hash der blev fundet hos ham, var til eget forbrug. Han ryger ikke længere hash.

Det er korrekt, at han er på videoen fra den 9. juni 2021 kl. 23.00. Han havde en halskæde og en kasket på, samt en mavetaske og en t-shirt med rød tekst på brystet. Han ankom i bil til stedet. Det var Person 3, der kørte bilen. Det er Person 3's fars bil. Tiltalte skulle hjem til sin mor, der bor på Adresse 5 for at hente sin cykel. Tiltaltes bror bor også på samme adresse.

Morens gård er den samme gård som området, der blev videoovervåget. Person 3 satte tiltalte af på parkeringspladsen ved Vej 2. Det var underordnet for tiltalte, om han kom fra den ene eller den anden side, når han skulle hjem til sin mor. Han ved ikke, hvorfor Person 3 ikke parkerede på Vej 3. Person 3 valgte stedet for parkering.

Forevist mappe 1, bilag 3-3, foto 3, forklarede tiltalte, at han var på vej mod indhakket, da han var blevet sat af. Der blev kaldt på ham. Det var Tiltalte 1, der kaldte på ham. Tiltalte gik hen til Tiltalte 1. Tiltalte 1 ville have hjælp af tiltalte, da han ledte efter noget. Tiltalte vidste ikke i starten, hvad Tiltalte 1 ledte efter, men fandt så ud af, at Tiltalte 1 ledte efter en kasse.

Tiltalte prøvede at se, om der var noget, men han kunne ikke finde noget. Tiltalte fandt først til sidst ud af, hvad der var i kassen. Det var lige inden han kørte væk i bilen, at det gik op for ham, at der var en pistol i kassen. Til at starte med var der ikke noget at finde, men der kom på et tidspunkt en person med en kasse. Tiltalte fandt ud af, hvad indholdet af kassen var.

Han valgte derfor at køre sin vej, da han ikke ville have noget med det at gøre.

Adspurgt forklarede tiltalte, at der ud over Tiltalte 1 også var nogle af de lokale drenge fra gården og By 1. Tiltalte kender Tiltalte 1, da han kommer i tiltaltes mors gård. Der var en del andre drenge til stede. Tiltalte husker, at

side 7

Tiltalte 1 var der sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Tiltalte 3 var der ikke, da tiltalte ankom. Det var kun Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte husker ikke, hvad han sagde til Tiltalte 1. Han lyttede til, hvad Tiltalte 1 havde at sige til ham, da Tiltalte 1 havde kaldt på ham.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han ikke var sur på drengene, og han skældte dem ikke ud.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 23.01.46 til 23.03.00, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, hvem personerne på videoen er. Tiltalte husker ikke andet, end at der blev talt om, at drengene ledte efter en kasse. Tiltalte var ikke sur på dette tidspunkt. Tiltalte bestemte ikke over drengene, og han instruerede ikke drengene i, hvad de skulle gøre.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 23.18.18 til 23.18.33, forklarede tiltalte, at han kiggede efter, om der var en kasse, men han kunne ikke se nogen kasse. Drengene havde ikke fundet kassen på dette tidspunkt. Tiltalte lænede sig ind over buskadset for at kigge. Han så kun blade og grene. Han har ikke været inde bag buskadset. Tiltalte vidste på dette tidspunkt stadig kun, at det var en plastikkasse, som der blev ledt efter.

Tiltalte husker ikke, hvem han talte i telefon med. Han husker godt, at han talte i telefon, men ikke med hvem. Han bruger sin telefon meget.

Tiltalte fik ikke Person 3 til at flytte bilen hen for at lyse på stedet.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 23.25.28 til 23.26.13, forklarede tiltalte, at han ikke har sagt til Person 3, hvor Person 3 skulle parkere bilen. Tiltalte har ikke peget over på det sted, hvor Person 3 skulle parkere. Han pegede ikke over på stedet, da han gik mod bilen. Han var bare i gang med at gå. Der var flere personer ovre ved bilen. Tiltalte har ikke bedt Person 3 om at komme hen og lyse med bilen.

Tiltalte 3 havde en kasse med. Tiltalte fandt ud af, at det var skydevåben, der var i kassen. Han ved ikke hvor mange. Han fandt ud af, at der var skydevåben i kassen, da den blev åbnet. Tiltalte kiggede ned i kassen, men rørte ikke ved noget. Tiltalte 3 kom med den kasse, som de havde ledt efter. Tiltalte ved ikke, hvor kassen havde været. Tiltalte har ikke rørt ved kassen eller noget i kassen. Kassen blev åbnet, og der begyndte at være en snak om, at der var pistoler i kassen. Tiltalte ville ikke have noget med pistoler at gøre.

Adspurgt forklarede tiltalte, at det gik op for ham, at gravearbejdet hang sammen med den kasse, som Tiltalte 3 kom med. Han var nysgerrig efter at se, hvad det var for en kasse, der blev ledt efter. Tiltalte skulle først bare hjælpe Tiltalte 1 med at finde kassen, men blev nysgerrig omkring hvad det var for en kasse, da den ikke var der. Der gik 30 minutter, inden han fandt ud af, at det var noget farligt.

side 8

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 23.27.54 til 23.28.43, forklarede tiltalte, at han kom løbende og sagde ”Hvad fuck har I gang i? Hvorfor har I ikke sagt, at det har noget med skydevåben at gøre?” Han var sur og irriteret. Han ved ikke, om de andre vidste, at det var skydevåben, de ledte efter.

Tiltalte steg ind i bilen. Han blev kørt over til Vej 3, hvor han hentede sin cykel. Tiltalte vidste godt, at man kunne parkere tættere på hans mor, end der hvor Person 3 parkerede til at starte med. Det var Person 3, der valgte, hvor der skulle parkeres, da det var ham der kørte bilen. Tiltalte havde ikke valgt at parkere der på parkeringspladsen, da det ikke var ham der kørte bilen.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han skulle sættes af i sin mors gård, da han skulle hente sin cykel der. Tiltalte 1 kaldte på tiltalte for at få hjælp til at finde en kasse, der ikke var der. Tiltalte 3 kom med en kasse, hvori der lå skydevåben. Tiltalte blev sur og irriteret over, at de ikke havde sagt, at det var skydevåben, som var i kassen. Han blev derefter kørt over til sin mor, hvor han hentede sin cykel. Tiltalte var ikke sur på drengene til at starte med.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.38 til 22.22.03, forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kan genkende den mørke dreng på klippet. Det er ikke Tiltalte 6.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.46 – close up kamera – forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem personen er. Det er ikke Tiltalte 6. Han kan ikke genkende personen.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.22.07 forklarede tiltalte, at det er Tiltalte 3, der er midt i billedet og Tiltalte 1, der er til venstre i billedet.

Forevist videoklip fra den 8. juni 2021 kl. 17.18.17, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, hvem personen med kasketten er.

Forevist videoklip fra den 8. juni 2021 kl. 17.20.28, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, hvem personen er.

Han kan genkende Tiltalte 3 og Tiltalte 1, da de var der, da han selv var der.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 23.18.04, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, hvem det er, som han står og taler med.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.40 forklarede tiltalte, at han ikke kan genkende den mørke person.

Adspurgt forklarede tiltalte, at V27 er noget, som nogle unge drenge fra

side 9

By 1 kalder sig. Han ved ikke, hvem der er en del af V27. Han ved ikke, om nogle af de øvrige tiltalte er en del af gruppen. Det er korrekt, at han har V27 tatoveret på sin hånd. Hans lillebror Vidne 3 har også haft V27 tatoveret på sin finger. Tiltalte har tidligere selv været i Satudarah, og han havde en Satudarah tatovering, som han var ved at få fjernet med laserbehandling inden den første Covid19-nedlukning.

Man skal ikke have en Satudarah-tatovering, når man ikke længere er en del af Satudarah. Han kunne ikke fortsætte med laserbehandlingen, da samfundet blev lukket ned. Hans lillebror havde en ven, der havde en tatovørforretning, og som kunne hjælpe tiltalte med at få dækket resten af tatoveringen. Tiltalte kunne ikke komme på, hvad han skulle have lavet for at dække tatoveringen.

Hans lillebror foreslog, at han kunne få lavet en V27 tatovering for at dække den gamle tatovering, da den bare kunne fjernes, når samfundet lukkede op igen. Tiltalte bor selv i By 1. Det var et spontant valg at få skrevet V27 på hånden. Tiltalte har ikke nogen tilknytning til gruppen. Han er ikke leder af gruppen.

Forevist mappe 2, bilag 43-4, foto 8, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han var i besiddelse af et mundbind med V27 på, da han blev anholdt.

Adspurgt forklarede tiltalte, at det ikke er hans tøj, der blev fundet under ransagning af Adresse 6 i Værløse. Tiltalte har ikke sovet på Adresse 6 i Værløse.

Forevist mappe 2, bilag 40-4, foto 7, forklarede tiltalte, at det ikke er hans tøj. Det var tøj, der var på adressen. Han har ikke tilknytning til gruppen. Tiltalte har fået mundbindet af sin bror. Han havde ikke noget mundbind, men fik det af sin bror. Han har brugt det, når han skulle i forretninger. Han har ikke tilknytning til gruppen.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han var i Værløse, da Vidne 3 var efterlyst af politiet og har boet på Adresse 6. Tiltalte 6 skulle bruge stedet til at læse, så tiltalte var taget ud til Vidne 3 for at sige, at Vidne 3 skulle finde et andet sted at være. Tiltalte er den ældste i søskendefklokken, og hans brødre lytter til ham. Det er en fælles kammerat til Vidne 3 og Tiltalte 6, der bor på adressen. Tiltalte kender ikke vedkommende.

Tiltalte nåede ikke at være på stedet særligt længe, før politiet ankom. Han husker ikke, hvor længe. Tiltaltes kone og Tiltalte 6 var også til stede. Vidne 3 var der ikke, da han var smuttet, inden tiltalte kom. Tiltalte havde sagt til Vidne 3, at han skulle smutte, fordi Tiltalte 6 skulle bruge stedet til at læse. Tiltalte var der for at tale med Tiltalte 6 omkring nogle skoleting og valgfag til HF.

Politiet var meget aggressive og stormede stedet. Der var meget politi, mange betjente og mange biler. Der kom nogle civilklædte betjente og stormede ind. De kom løbende mod huset. Tiltalte var udenfor sammen med

side 10

Tiltalte 6. Tiltalte vidste til at starte med ikke, at det var betjente. Der blev ikke sagt til tiltalte, at det var politiet, før han var blevet lagt i håndjern. Tiltalte husker ikke, om han blev anholdt inde i huset eller udenfor.

Tiltalte flygtede ikke fra stedet. Tiltalte 6 flygtede heller ikke. De blev sat på græsset med håndjern på. Tiltalte mener, at han havde sin halskæde på, da han blev anholdt. Han husker ikke, om hans halskæde blev revet af. Det er forkert, hvis politiet har skrevet, at han prøvede at flygte.

Foreholdt mappe 3, bilag 54-3, Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 28. juli 2021, hvoraf blandt andet fremgår: ”b) KT nr. 4: Et viskestykke. Ifølge fremsender sikret fra: Plastikkasse. ... Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 32 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 7, end hvis denne del af det undersøgte materiale stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning", forklarede tiltalte, at han ikke har en forklaring på dette.

Foreholdt mappe 3, bilag 54-3, Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 28. juli 2021, hvoraf blandt andet fremgår: ” c) KT nr. 7: Et viskestykke. Ifølge fremsender sikret fra plastikkasse. ...

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 7, end hvis denne del af det undersøgte materiale stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning", forklarede tiltalte, at han ikke har en forklaring på, hvordan en del af det undersøgte dna kan være fra ham.

Han har tænkt en del over det under sin varetægtsfængsling. Et bud kan være, at hans mor bor i området. Der ligger et vaskeri overfor gerningsstedet.

Tiltalte udpegede fra sagens mappe 1, bilag 3-3, foto 3, bygningen nederst i højre hjørne, hvor man kan se lidt af taget, som vaskeriet.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han har rørt ved viskestykker hos sin mor. Han hjælper sin mor med at vaske tøj. Det kan muligvis godt være hans mors viskestykker. Han har undret sig flere gange over, hvordan hans dna kan være kommet på viskestykkerne. Hvis man ikke er på vaskeriet indenfor 5 minutter efter at ens vasketid er startet, kan andre bruge ens tid.

Han kommer derfor altid i god tid og sætter tingene foran maskinerne. Han går nogle gange ud og ryger eller taler i telefon, indtil det er hans tid. Tiltalte ved ikke, om der er nogen, der har taget nogle af hans mors viskestykker og viklet dem rundt om pistolerne. Han har ikke taget viskestykkerne og viklet dem rundt om pistolerne.

side 11

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han godt ved, hvad masteoplysninger er. Det er oplysninger, der viser hvor man har været med sin telefon. Han har kendt til dette længe. Han bruger sin telefon meget. Det bekymrede han ikke at bruge sin telefon den 9. juni 2021 om aftenen. Det var for ham en helt almindelig dag. Han husker ikke, hvem han ringede til og talte med. Han har måske talt med sin kone på et tidspunkt.

Han har haft telefonnummeret i lang tid. Han husker ikke præcis hvor længe.

Tiltalte blev klar over, at der var våben i kassen lige inden man ser ham køre væk fra stedet på videoen. Tiltalte og de andre var gået rundt om hjørnet, og her så han, hvad der var i kassen. Han så godt, at personen med posen ankom til stedet, og at personen havde posen med. Det var først, da de var gået rundt om hjørnet, at kassen blev taget frem. Han var ikke klar over, hvad der var i posen, da den ankom.

Han ved ikke præcis, hvordan hans mors viskestykker ser ud. Det er normale viskestykker. Han mener, at der er blå firkanter eller tern på hans mors viskestykker. Når han vasker for sin mor, har han vasketøjet i blå Ikea-poser. Hans mor har sorteret vasketøjet i kogevask og almindelig vask. Han sætter vasketøjet foran vaskemaskinerne inde i vaskeriet.

Forevist mappe 1, bilag 3-3, foto 3, forklarede tiltalte, at indgangen til vaskeriet er på gavlen for enden af bygningen, som han pegede på før. Man kan se indgangen på billedet.

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede tiltalte, at han tror, at han så et skydevåben i kassen. Han fandt ud af, at det handlede om skydevåben. Han så ned i kassen, hvor han så et viskestykke med en pistol. Han kunne se noget af pistolen. Han tror, at det var løbet, som han kunne se. Kassen blev åbnet. Han så fra oven og ned i kassen. Han så ikke mere. Viskestykket blev ikke pakket ud.

Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 ikke var til stede samtidigt med tiltalte den 9. juni 2021 om aftenen.

....."

Tiltalte 6 har til retsbogen afgivet følgende for-

klaring:

"....., at han frem til sin anholdelse i juni 2021 boede på Vej 2 sam-men med sin mor og hans to mindre søskende. Tiltalte 7 er tiltal-tes bror. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvor hans bror, Vidne 3, bor.

I perioden op til anholdelsen gik tiltalte på Gymnasium. Han blev anholdt 4 dage før, han ville være blevet student. Han arbejdede i perioden

side 12

op til anholdelsen som poder.

Han kender godt nogle af de andre tiltalte. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 bor i samme område som tiltalte. Han har set Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i området, men han kender dem ikke så godt. De andre tiltalte er ikke blandt hans gode venner. Han har ind i mellem røget en smøg sammen med de andre. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om de andre tiltalte.

Tiltalte kender ikke til V27, og han er ikke en del af V27. Han har hørt om navnet, men han ved ikke, hvad V27 dækker over. Han har ikke talt med nogen om V27 eller taget del i V27. Han ved ikke, at der er en gruppe, der hedder V27. Det er korrekt, at Tiltalte 7 har en tatovering med V27 på sin hånd. Han kender ikke noget til, hvorfor Tiltalte 7 har den tatovering, og det vedrører i øvrigt ikke ham. Han ved ikke, om nogle af de øvrige tiltalte er en del af V27.

Det er korrekt, at der blev fundet to telefoner på ham, da han blev anholdt. Det var en Nokia og en iPhone. iPhonen er hans, men Nokia-telefonen er ikke hans.

Forevist mappe 2, bilag 40-8, side 2 og 3, opkaldslog – Snapchat-opkald kl. 09.56 og 09.53 fra ”V27” , forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der er en del af Snapchat-gruppen. Det er ikke ham, der har navngivet gruppen. Det er to ubesvarede opkald. Han har ikke selv meldt sig ind i gruppen, men er blevet tilføjet den. Han ved ikke, om de andre tiltalte er en del af gruppen.

Forevist samme bilag, side 5, fotos fra Noter-app, forklarede tiltalte, at han ikke selv skriver musik. Han er sikker på, at det er noget, som han har fået tilsendt og gemt i sin telefon. Han vil ikke udtale sig om, hvem der har sendt teksten til ham. Han havde gemt det som en form for minde fra vedkommende, der havde sendt det til ham. Han ved ikke om det er en rap, da han ikke har hørt nogen melodi.

Foreholdt samme bilag, side 5, screenshot fra Noter-app, hvoraf fremgår: ”På toppen som Icardi, lommerne fyldt kald det sparegris, hænger på blokken med de farlige, Shooter på en Harley. Runner runner ja vi har det, hvad vi mangler, ja vi tager det. Helt is kold mig Navn, shuftar juu ja vi klarer det. V27 overtager det.

Knepper branchen ingen kan stop os, fucked op ingen kan trods os, Young g med en glock 9 ", forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad teksten betyder. Det er ikke ham, der har skrevet teksten. Han ved ikke hvad ”Shuftar juu” betyder. Han kender ikke konteksten. Han vil tro, at en Glock 9 er en pistol. Han ønsker ikke at udtale sig om personen, som har sendt ham teksten.

Forevist samme bilag, side 6, foto, forklarede tiltalte, at det er et meget sløret billede. Han kan kun se det der står på billedet. Han kan ikke rigtig se, hvad der sker på billedet. Det er et screenshot, der er taget fra en Instagram-profil.

side 13

Han er ret sikker på, at det er taget ved en fejl. Han har 2-3.000 billeder liggende på sin telefon. Det er tilfældigt, at billedet ligger på hans telefon. Det er ikke et billede han bevidst har gemt.

Forevist samme bilag, side 7, foto, forklarede tiltalte, at han er sammen med Tiltalte 3 på billedet. Det er en selfie, som de har taget. Han tror ikke, at han har noget i hånden. Det er ikke hans hånd, der er til højre i billedet, da det er ham, der tog billedet. Der er en joint på det originale billede. Dette billede er blevet redigeret, og jointen er blevet fjernet. Han ved ikke, hvem der har redigeret billedet.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.25, forklarede tiltalte, at han er på videoen. Han vil ikke udtale sig om, hvem de andre er. Han kan ikke rigtig huske den dag. Han går forbi dette sted hver dag, da det ligger på vej op til Jyllingevej Station. Han var til eksamen den 9. juni 2021 i historie. Han husker ikke andet ekstraordinært fra denne dag.

Han husker ikke, at der er foregået noget specielt denne dag ud over hans eksamen. Han tror ikke, at han har været mentalt til stede på videoen, da han havde høretelefoner i ørerne. Han ved ikke, hvorfor de andre to blev på stedet, da han gik. Han husker ikke specifikt denne dag. Han er 100% sikker på, at han ikke har kigget efter noget i hækken.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.03, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der er på videoen. Han kan se, at det ikke er ham, da han ikke ejer sådan noget tøj, som personen i midten har på. Han havde eksamener i denne periode og var ikke ude sent om aftenen. Han går heller ikke på den måde, som personen går på. Han husker ikke, hvad han lavede om aftenen. Han har nok bare været hjemme. Han kan ikke svare med sikkerhed, da han ikke rigtig husker denne dag. Det er ikke ham, der er på dette videoklip.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.25, forklarede tiltalte, at han ikke er sikker på, at han har nogle sko, der er hvide med rødt mærke bag på. Han er ikke helt sikker på, om det er nogle sko han har, eller om det er nogle sko, han har lånt, men det må være nogle sko, som han har lånt.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.28.16, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der er på videoen. De hvide sko med det røde mærke bagpå er ikke sko, som han har liggende. Han vil ikke udtale sig om, hvem han deler sko med. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der er nogen, der havde været forbi ham og hentet skoene i løbet af dagen.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.46, close-up, forklarede tiltalte, at det ikke er ham på videoklippet. Der er ikke foregået noget ekstraordinært den dag. Han har ikke været ude og lede efter nogle kasser den dag.

side 14

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.20, forklarede tiltalte, at det er ham, der er på videoen.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.09, kl. 22.28.04 og kl. 23.17.49, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der er på videoklippene. Han var slet ikke til stede om aftenen den dag.

Adspurgt forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han blev anholdt den 16. juni 2021 i en lejlighed i Værløse, hvor han opholdt sig. Han var der for at læse op til den eksamen, som han skulle til den 17. juni. Han skulle have været til sin afsluttende eksamen den 20. juni, hvor han ville være blevet student. Han havde eksamensbøger og sin computer med over i lejligheden.

Det er en bekendt, Person 4, der har lejligheden. Person 4 havde det fint med, at tiltalte læste op til eksamen i lejligheden. Han og Person 4 har nogle fælles venner. Tiltalte 7 kom forbi lejligheden for at stille nogle spørgsmål angående sit eget studie. De talte tit om studier, når de var sammen, da de begge var i gang med at læse inden anholdelsen.

Foreholdt mappe 2, bilag 40-3, Rapport angående Ransagning Adresse 6, 3500 Værløse, forklarede tiltalte, at han ikke stak af, da politiet kom. Politiet har misforstået det og skrevet forkert. Politiet ledte efter en anden person end tiltalte. Han forsøgte at sige til politiet, at han ikke var den person, som de ledte efter. Politibetjentene var i civil påklædning.

Det kan godt være, at betjentene har sagt, at de var fra politiet, men det blev ikke sagt på en tydelig måde. Tiltalte forsøgte at identificere sig overfor politiet med sundhedskort-appen på sin telefon. Politiet troede, at tiltalte var en anden person. De troede, at han var en anden i lang tid.

Den North Face rygsæk, der blev fundet under anholdelsen, er hans.

Forevist mappe 2, bilag 40-4, foto 1, forklarede tiltalte, at det er hans Louis Vuitton-mavetaske.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.29, forklarede tiltalte, at det er den samme Louis Vuitton-mavetaske, som han har på på videoklippet, som blev fundet ved anholdelsen.

Tiltalte kender ikke til det tøj med V27-print, der blev fundet i lejligheden. Han bor ikke i lejligheden, og han opbevarer ikke sit tøj i lejligheden. Tiltalte 7 bor heller ikke i lejligheden.

Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede tiltalte, at politiet troede, at tiltalte rettelig var Vidne 3, der er tiltaltes bror. De ligner hinanden. Han er flere gange blevet forvekslet med Vidne 3. Han er også før blevet anholdt og sigtet for våben, da politiet havde forvekslet dem. Han har fået erstatning for dette. Vidne 3 har udgivet sig for at være tiltalte, når han har været efterlyst. Vidne 3 var efterlyst på dette tidspunkt. Han vil

side 15

ikke udtale sig om, hvorvidt Vidne 3 opholdt sig i lejligheden i Værløse på dette tidspunkt.

Vidne 3 har nogle gange talt om V27, men tiltalte har ikke rigtig forstået, hvad det handlede om.

Tiltalte læste i perioden op til eksamen og gik på arbejde. Han blev anholdt dagen før hans næstsidste eksamen. Han har under varetægtsfængslingen haft lidt undervisning. Læreren i Vestre Fængsel har hjulpet med at få rykket hans eksamen og fået lavet en aftale med hans skole om, at tiltalte skal kontakte skolen, når han har mulighed for det. Han sidder nu i Storstrøm Fængsel og læser igen op til eksamen.

Han går tit med høretelefoner og hører musik for at lukke verdenen ude. Den 9. juni 2021 var han til historieeksamen, hvor han fik 7.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han bor hos sin mor, hvor han også opholder sig. Der er et vaskeri i gården, som alle beboere har adgang til. Tiltalte og hans søskende hjælper til med at vaske tøj. Tiltalte 7 hjælper også, da han bor i nærheden. De stiller poserne med vasketøj foran maskinerne, indtil de er ledige, og kommer tilbage og vasker tøjet, når maskinerne er blevet ledige. Der er tidsbestilling i vaskeriet, men det er ikke altid, at tiderne bliver overholdt. Han har været ude for at miste tøj i vaskeriet. Alle beboere har adgang til vaskeriet.

Forevist mappe 1, bilag 3-3, foto 3, forklarede tiltalte at vaskeriet ligger nede i højre hjørne. Der er en indgang ved gavlen (ved tallet på billedet), og en anden indgang er på den modsatte side af bygningen.

Adspurgt forklarede tiltalte, at man kan blive sat af ved Vej 3 eller ved Vej 2, hvis man skal op i hans mors lejlighed. Der er kun parkeringsplads ved Vej 2.

Forevist samme bilag forklarede tiltalte, at Vej 2 ligger ved den røde streg. Vej 3 ligger i bunden af billedet. Der er stort set samme gåafstand fra begge steder til hans mors lejlighed. Fra Vej 2 går man mellem de to bygninger, hvor den store bygning er plejehjemmet, og ind i gården. Man skyder hen over det grønne område.

....."

Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

".....

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede Tiltalte 3 vedrø-rende forhold 2, at det er korrekt, at han har været i besiddelse af kniven. Det er hans kniv. Han tror, at han har fået den i gave af en ven, men det er meget længe siden.

side 16

....."

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

".....

Adspurgt af advokat Christian Bjerrehuus forklarede Tiltalte 1 vedrørende forhold 3, at han erkender at have været i besiddelse af hashen. Det var til eget forbrug. Det var ikke til videreoverdragelse. Han fik rabat ved at købe større mængder. Han fik det i minigrip-poserne.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at pengene ikke stammer fra salg af hash. Det er lommepenge, som han har fået af sine forældre.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var to machetter, som blev fundet. De har bare ligget på hans værelse. Han erkender at have været i besiddelse af dem.

....."

Tiltalte 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

".....

Adspurgt af advokat Michael Harms forklarede Tiltalte 5 vedrørende forhold 7, at det er korrekt, at han havde en springkniv på sig, da han blev anholdt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at det er korrekt, at han havde en CS-gasspray, som blev fundet af politiet.

....."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

".....

Adspurgt af advokat Katrine Gottlieb forklarede Tiltalte 2 vedrørende forhold 9, at det er korrekt, at han forlod Sølager under sin varetægtsfængsling sammen med to andre. Det var ikke noget som de havde planlagt. Det skete spontant. Han havde siddet varetægtsfængslet længe og han følte, at han ramte en mur. Han har lært af sin fejl.

....."

Vidnet politibetjent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"....., at han er ansat i Københavns Politi i bandeenheden ved Operativ Speci-el Afdeling (OSA), og at han har været der siden marts 2021. Han har førhen været i nærpolitiet i 3 år i Nordvest, hvilket også indebærer By 1. Han har været betjent siden 2015.

side 17

Området i By 1 er et område, hvor nærpolitiet kender en del af de unge. Der har været en persongruppe, som nærpolitiet har kendt til, og som vidnet også selv kender til. Han kender nogle af de tiltalte.

Der foregår salg af euforiserende stoffer og overtrædelser af knivloven i området.

Han kender nogle af de tiltalte fra sin tid i nærpolitiet, men også fra tiden efter, at han er startet i bandeenheden. Han kender Tiltalte 3 fra tidligere.

Vidnet kender godt til grupperingen V27. Det er en persongruppe, som tæller flere af dem, som sidder her i dag. Det er hans opfattelse, at alle de tiltalte har en tilknytning til V27. V27 er en støttegruppe til en rockergruppering. Vidnet har været med til at sigte nogle af de tiltalte for salg af euforiserende stoffer et par uger inden gerningsdatoen i nærværende sag.

Efter forsvarernes protest blev vidnet ikke afhørt yderligere til forhold omkring bandegrupperinger og de tiltaltes eventuelle tilknytning hertil.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de i afdelingen modtog en anmeldelse om, at en mand havde fundet en gennemsigtig plastikkasse i et buskads bag en hæk i By 1. I kassen lå der noget, der lignede en pistol. Vidnet kørte ud til stedet sammen med to kollegaer og fandt frem til plastikkassen. De kunne konstatere, at der var 3 pistoler i kassen. Vidnet undersøgte ikke selv kassen, men var med ude på stedet.

Hans kollega tog mundbind og handsker på, og sikrede herefter pistolerne i dna-poser. Viskestykket blev også sikret. Vidnet har set billeder, hvor man kunne se viskestykket i kassen, samt se, at der var en pistol i kassen. Vidnet var en del af den gruppe på 3 betjente, der var ude på stedet. Han har dog ikke selv været helt henne ved kassen. De tog pistolerne og viskestykkerne med.

Pistolerne og viskestykket blev udskiftet med attrappistoler og et nyt viskestykke, der var blevet rekvireret mens de sikrede effekterne. Attrappistolerne blev lagt i den samme kasse, som pistolerne var blevet fundet i. Kassen blev sat på samme måde, som de fandt den.

Vidnet og hans kollegaer trak sig herefter lidt væk og foretog fysisk observation mod stedet, indtil der blev sat observation op i form af kameraovervågning. De forlod stedet, da teknikken var blevet sat op. De kunne følge med i aktiviteten fra overvågningen via en computer. Det var muligt for dem at følge med live, men de havde dog ikke en mand siddende og kigge på overvågningen hele tiden.

Vidnet har været med til at identificere nogle af personerne på overvågningen. Han har identificeret personerne på baggrund af hans tidligere kendskab til dem. Nogle af personerne er blevet genkendt ud fra fotos i Det Nationale Fotoregister. Det kan godt være, at han har genkendt

side 18

Tiltalte 2. Han mener ikke, at han genkendte Tiltalte 5.

Foreholdt mappe 1, bilag 13, Rapport angående identifikation af Tiltalte 5, forklarede tiltalte, at han har skrevet rapporten. Han husker dog ikke, at han har genkendt Tiltalte 5.

Det var ikke vidnet, der genkendte Person 5. Vidnet genkendte også Tiltalte 1.

Foreholdt mappe 1, bilag 15-1, Rapport angående identifikation af Person 6, forklarede vidnet, at han også genkendte personen ”H” . De mistænkte først en anden person end Tiltalte 7. Mistanken mod den anden person kom på baggrund af personens bygning. De fandt dog ud af, at det var en fejl, at de havde mistænkt den anden person.

Vidnet og hans kollegaer fulgte med i overvågningen, hvor de kunne se flere personer, der gik hen til kassen. Der blev lyst og gravet rundt om kassen.

Den første overvågning blev opsat den 7. juni 2021. Vidnet mener, at der samme dag eller dagen efter blev sat noget bedre overvågningsudstyr op. Han var på arbejde og sad sammen med en kollega. De var tovholdere på sagen.

Det er korrekt, at de mistænkte en anden end Tiltalte 6, og at der i forbindelse med en anholdelse foretaget i Værløse, skete en fejl, hvor Tiltalte 6 blev forvekslet med en anden person. Der var nogle forhold i sagen, der indikerede, at de havde fat i den rigtige person efter anholdelsen.

Adspurgt af advokat Christian Bjerrehuus forklarede vidnet, at han ikke husker, om anmelderen havde rørt ved kassen. Han tænker, at han må have spurgt ind til det, og derfor må have skrevet det i rapporten, hvis det er tilfældet. Han husker ikke, at anmelder skulle have rørt ved kassen. Han er sikker på, at anmelder ikke havde rørt ved effekterne i kassen.

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede vidnet, at de beslaglagde alle effekterne i kassen, herunder de tre pistoler, magasiner og viskestykket. De lagde attrappistoler og viskestykker i kassen. De lagde ikke andet i kassen. Han husker ikke, om der var magasin i attrappistolerne.

Foreholdt mappe 1, bilag 2, side 2, midt: hvoraf fremgår: ”Pb. Vidne 1 og pb. Vidne 2 erstattede de fundne pistoler med vellignende attrappistoler ”, forklarede vidnet, at der normalt altid er magasin i attrappistolerne, hvis der er magasin i den pistol, som bliver byttet ud med attrappistolen. Der blev ikke lagt attrap-ammunition i kassen.

Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede vidnet, at han ikke kendte til Tiltalte 6 før denne sag. Tiltalte 6 bor ikke i Værløse. Det er en anden person, der bor der. Vidnet kender ikke Vidne 3, men han har hørt

side 19

om ham. De fandt i forbindelse med anholdelsen ud af, at det ikke var Vidne 3, der var på videoen.

De havde genkendt Vidne 3 ud fra et sammensurium af begge videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.22 og kl. 22.28.

Adspurgt forklarede vidnet, at de forud for anholdelsen af Tiltalte 6 forsøgte at få fat i Vidne 3, da de mistænkte ham. De har efter anholdelsen ikke talt med Vidne 3.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke var med til anholdelsesaktionen af Tiltalte 7 og Tiltalte 6. Han har aldrig mødt Tiltalte 7.

Foreholdt mappe 1, bilag 15-1, Rapport angående identifikation af Person 6, hvoraf fremgår: ”Undertegnede har i forbindelse med sit arbejde i Operativ Specialafdeling mødt H, hvor han blev sigtet for knivloven i marts 2021. Jeg er derfor 100 % sikker på, at H er identisk med Person 6.

Ved at sammenholde overvågningsbilleder med foto fra National Fotoregister, samt undertegnedes personkendskab til Person 6 er jeg sikker på, at H er identisk med Person 6 ”, forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er vidnet, der har skrevet denne rapport. Han har tidligere mødt Person 6, men aldrig mødt Tiltalte 7.

Det er korrekt, at der blev begået en fejl, da han til at starte med troede, at personen på videoen var en anden person. Han har hørt om Tiltalte 7 før denne sag, men aldrig mødt ham. ....."

Vidnet politiassistent Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"....., at han er ansat i bandeenheden ved Københavns Politi.

Adspurgt forklarede vidnet, at han ved, at der har figureret persongrupper i By 1-området. Han har ikke personligt kendskab til disse personer. Han har ikke baggrundsviden om de enkelte tiltalte i denne sag. Han kendte Tiltalte 7 forud for denne sag, men ikke de øvrige tiltalte.

Adspurgt forklarede vidnet, at det var en gartner, der havde fundet en plastikkasse med en pistollignende genstand i. Vidnet var en del af den patrulje, der kørte ud til stedet i By 1. Det var vidnet, der sikrede effekterne i kassen. Vidnet iførte sig mundbind og handsker og åbnede kassen. Han kunne konstatere at der lå 3 pistoler med isat magasiner, der var viklet ind i hvide, beskidte viskestykker.

De gav besked til afdelingen om at skaffe attrapper, som de kunne udskifte pistolerne og viskestykkerne med. Pistolerne og viskestykkerne blev udskiftet med attrapperne. Han husker det som om, at der også var ammunition i nogle af magasinerne. Der var også

side 20

magasiner i attrappistolerne. De har ikke lagt attrap-ammunition i kassen, da det ikke er noget, som de bruger i hans afdeling.

De fik rekvireret overvågning af området, således der blev sat teknik op, der kunne overvåge området uden at politiet selv var til stede. Overvågningen blev skiftet ud med bedre udstyr, så man fik bedre video.

Vidnet har ikke haft noget at gøre med identificering af personerne på videoen. Vidnet er bekendt med, at der skete nogle fejl ved identificering af personerne.

Vidnet var med til anholdelsesaktionen i Værløse, hvor man fandt ud af, at man havde forvekslet Vidne 3 med Tiltalte 6. Vidnet og hans kollegaer var først på Vidne 3's adresse, hvor Vidne 3's mor sagde, at han ikke var. De fik en kildeoplysning om, at Vidne 3 befandt sig på en adresse i Værløse. Vidnet og hans kollegaer var i civil, da de tog til Værløse. På adressen var der to personer, der var på vej væk.

Da vidnet og hans kollegaer fik øjenkontakt med personerne, forsøgte de to personer at stikke af. Vidnets kollegaer løb efter personerne, og vidnet selv kørte den civile politibil om på den anden side af bygningen. De to personer blev anholdt, og området blev afsøgt for at finde ud af, om der var flere til stede, hvilket der ikke var.

Der blev råbt, at det var fra politiet, og der blev sat blink på bilen. Det er vidnets opfattelse, at personerne har kunnet se, at de var fra politiet, inden personerne forsøgte at stikke af.

Vidnet var ikke med til at nedtage overvågningsudstyret.

Adspurgt forklarede vidnet, at der blev foretaget ransagning af adressen i Værløse. De to personer blev visiteret, og vidnet husker det som om, at der blev fundet to telefoner på hver af dem. Under ransagningen blev der fundet nogle beklædningsgenstande, som matchede noget af det tøj, der var blevet set på overvågningen fra gerningsstedet, samt noget tøj med V27-tryk og Gremium merchandise. Det er vidnets opfattelse, at de to personer ville opholde sig i Værløse i et stykke tid. Personerne var ikke tilknyttet adressen. Vidnet mener, at de senere på dagen traf personen, der boede på adressen, og at han hed Person 4.

Adspurgt forklarede vidnet, at det var V27 t-shirts og gammelt Gremium merchandise i form af t-shirts og swetshirts. Tøjet lå i et af soveværelserne. Det var vidnets opfattelse, at enten Tiltalte 6 eller Tiltalte 7 sov i det værelse, hvor tøjet blev fundet. Tøjet lå i et klædeskab sammen med noget andet tøj. Der blev også fundet en Dsquared kasket sammen med V27-tøjet.

Adspurgt af advokat Katrine Gottlieb forklarede vidnet, at man i kassen kunne se viskestykker og skaftet/bunden af den ene pistol, inden kassen blev åbnet. Da han åbnede kassen og tog det ene viskestykke til side, kunne han

side 21

se, at der var tre pistoler i kassen.

Forevist af advokat Christian Bjerrehuus mappe 1, bilag 3-4, fotomappe, forklarede vidnet, at pa. Person 7 optog fotos på stedet efter anmeldelsen. Vidnet husker det som om, at det var en gennemsigtig kasse, hvor man kunne se hvide viskestykker og bunden af et sort magasin udefra. Vidnet rørte ikke ved kassen til at starte med. Han satte sig på hug og kiggede på kassen, inden den blev åbnet.

Forevist samme bilag, foto 2, forklarede vidnet, at billedet er taget oppefra. Da kassen blev åbnet, kunne man se, at der lå tre pistoler. Vidnet husker det som om, at der var et viskestykke til hver pistol.

Adspurgt af advokat Anders Lægdsmand Nielsen forklarede vidnet, at han satte sig ned på hug for at kunne se ind i kassen.

Adspurgt forklarede vidnet, at anmelder havde sagt, at han selv havde været helt tæt på kassen. Anmelder fortalte, at han havde rørt ved kassen med arbejdshandsker på.

Person 4 er ikke en person, som vidnet har undersøgt nærmere. Vidnet er ikke bekendt med, om andre har undersøgt Person 4 nærmere.

Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede vidnet, at det var vidnet og to andre kollegaer fra en anden sektion, Person 8 og Person 9, der var i Værløse ved anholdelsen. Vidnet kørte rundt om huset i bilen og kunne se, at hans kollegaer havde anholdt Tiltalte 6 og Tiltalte 7. Vidnet så Tiltalte 6, da vidnets kollega lå oven på ham. Det så ud som om, at Tiltalte 6 boede i huset.

Vidnet skal ikke kunne benægte, at Tiltalte 6 var der for at læse op til eksamen. Vidnet fandt en Ikea pose med beklædningsgenstande, der lå sammen med den taske, hvori Tiltalte 6's skoleting lå. Han husker ikke, om han har spurgt Tiltalte 6, om det var hans pose.

Han ved ikke, hvad Vidne 3 lavede i den periode. Vidne 3 var ikke til stede, da vidnet og hans kollegaer kom ud til Værløse. De fik kildeoplysning om, at der skulle være nogle af de tiltalte i Værløse og kørte derfor derop. Han mener, at Tiltalte 6 og Vidne 3 er tvillinger. De ligner hinanden meget.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at som han husker det, så var det Tiltalte 7 og Vidne 3, man skulle lede efter i Værløse. Vidnet har ikke set kilderapporten, siden de fik den i sommer, men det kan sagtens være, at det var Vidne 3, som de skulle kigge efter.

Adspurgt forklarede vidnet, at det var en hundepatrulje, der var de første på gerningsstedet. Hundepatruljen viste vidnet hen til gerningsstedet. Betjentene

side 22

fra patruljen sagde, at de havde taget handsker på og løftet på kassen og derefter ringet til vidnets afdeling. De havde ikke åbnet kassen. Det var hundepatruljen, der refererede, hvad gartneren havde sagt. Vidnet må huske det anderledes, end man ser det på billederne i fotomappen.

Han kan ikke svare på, om hundepatruljen eller gartneren har åbnet kassen og rørt ved tingene. Vidnet har ikke foretaget afhøring af gartneren. Han ved ikke, om der er andre, der har afhørt gartneren. ....."

Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"..... Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede vidnet, at han i juni sidste år var efterlyst. Han boede på det tidspunkt på Adresse 6 i Værløse. Det var der Tiltalte 6 og Tiltalte 7 blev anholdt. Han har før udgivet sig for at være sin bror, blandt andet i perioden op til, at hans brødre blev anholdt. Han er flere gange blevet stoppet af politiet, hvor han har udgivet sig for at være Tiltalte 6. Han har prøvet at ligne ham på frisure mv.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han boede i Værløse, da han gerne ville lidt væk fra København, da han var på flugt fra politiet. Han boede der fra maj til den 16. eller 17. juni 2021, hvor han selv blev anholdt. Det er Person 4, der havde stedet. Person 4 er en af vidnets kammerater. Hans brødre kom der nogle gange. Det var ikke et sted, hvor de overnattede. Hans storebror, Tiltalte 7, har måske overnattet der en enkelt gang sammen med vidnet. Tiltalte 6 er hans lillebror.

Vidnet kender godt de øvrige tiltalte fra lokalområdet. Han er nok blevet set nogle gange sammen med dem. Tiltalte 1 bor tæt på vidnets familie. Vidnet og Tiltalte 1 har gået på samme skole. De har kendt hinanden i mange år. De er ikke jævnaldrende, men de har nok været sammen et par gange. Tiltalte 3 bor i samme blok som vidnets mor. Han har mødt Tiltalte 3 og talt med Tiltalte 3.

V27 er noget, som er blevet gjort til en gruppering af vidnet. Det har ikke noget med hans brødre at gøre. Det er en gruppering, han har skabt med nogle andre, som han ikke vil udtale sig om. De har lavet lidt rap-musik, samt andre ting han ikke vil udtale sig om. Vidnet er pt. i bandeexit. Det er korrekt, at Tiltalte 7 har en V27 tatovering på hånden. Det har vidnet også selv. Den er næsten usynlig.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.21, forklarede vidnet, at han ikke kan genkende den mørke person på videoen. Det er ikke ham, der er på videoen.

Retsformanden gentog, at vidnet ikke havde pligt til at besvare spørgsmål,

side 23

hvorved han kunne inkriminere sig selv.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 22.21.08, forklarede vidnet, at han ikke er på videoen.

Han har ikke været på besøg hos sin mor i den periode, da han var eftersøgt af politiet. Han kunne derfor ikke tage til By 1.

Forevist videoklip fra den 9. juni 2021 kl. 12.27.26, forklarede vidnet, at de hvide sko med rødt mærke bagpå ikke er hans sko.

Vidnet blev af advokat Torben Brøndum Rasmussen forevist mappe 2, bilag 46-6, side 2, og forklarede, at det er ham, der er på det nederste billede. Han er 100% sikker på, at det er ham på billedet.

....."

Vidnet retsgenetiker Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"....., at han er retsgenetiker og har været det siden 1. januar 1999. Som rets-genetiker beskæftiger han sig med retsgenetiske undersøgelser i straffesager. Til dagligt kontrollerer han, at afdelingens erklæringer er korrekte. Han un-derviser også.

I bilag 54 – erklæring af 12. juli 2021, har man undersøgt effekter, som er modtaget fra NKC. De er blevet undersøgt for biologiske spor og DNA. Hvis der har været tilstrækkeligt DNA, er der lavet en analyse, der angiver, om der er DNA fra mere end en person, og om personen er af han- eller hunkøn. Man kan ikke i erklæringen læse, hvem materialet kan eller ikke kan stamme fra.

Hvis man sammenholder erklæringens side 2 punkt b med side 5, kan man se, at materialet indeholder DNA fra mere end tre personer.

Alle personer arver et kromosom fra deres mor og et kromosom fra deres far. En person har derfor højst to DNA-tal.

Hvis der er der fundet syv DNA-faktorer, vil der således være DNA fra mere end 3 personer. Hvis der er påvist både X og Y kromosom, vil mindst en af DNA-bidragsyderne være af hankøn.

Erklæringen i bilag 54-1 vedrører en undersøgelse, hvor man sammenligner sporene med de personer, som rekvirenten har angivet. Det undersøges, om sporene kan stamme fra disse personer. Hvis der er sammenfald, vil man beregne den bevismæssige vægt.

side 24

De navne, der er stjerne ved, er der ikke modtaget referenceprøve fra, og det har derfor ikke været muligt at sammenligne med disse.

En likelihoodkvotient angiver, hvor sandsynligt det er, at personen har bidraget med DNA frem for en tilfældig anden person. Man undersøger, hvor almindelige faktorerne er i den danske befolkning.

Erklæringen i bilag 54-3 er en supplerende beregning.

I erklæringen i bilag 54-1, side 3, under KT 4, er det anført, at det ikke er beregnet, hvorvidt DNA-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte DNA stammer fra Tiltalte 7 på grund af særlige forhold ved DNA-profilerne. ” Særlige forhold” er sædvanligvis, at der mangler en eller to DNA-faktorer. De kan mangle af forskellige årsager. Enten har personen ikke bidraget med DNA, eller også er det DNA fra personen, men man har ikke været i stand til at påvise det. Man kan så lave en supplerende beregning.

En supplerende beregning er en bedre metode og dermed en bedre beregning.

Det er i erklæringen, bilag 54-3, anført, at beregningen ikke gælder ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte 7.

Han husker godt, at politiet har spurgt ind til dette, som det fremgår af bilag 54-5. De kan godt lave beregningen for bestemte nære slægtninge.

Af bilag 54-1 på side 3 under KT nr. 4 og nr. 7, fremgår, at DNA-profilen taler imod, at noget af det undersøgte DNA stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer, for hvem der foreligger en DNA-profil, hvor blandt andre Tiltalte 6 og Vidne 3 er anført. Det er således allerede i denne erklæring beskrevet, at der ikke er grund til at tro, at nogen af de to har bidraget til DNA-sporet. Der er lavet en sammenligning, der taler imod, at de har bidraget med DNA.

Adspurgt af advokat Christian Bjerrehuus forklarede vidnet, at nære slægtninge som udgangspunkt er biologiske helsøskende, forældre og børn. Beregningerne for Tiltalte 1 på side 3 i bilag 54-1, gælder ikke, hvis de påviste DNA-faktorer stammer fra nære slægtninge.

Vidnet har ingen anelse om, hvem der har rørt ved viskestykkerne, og han kan ikke sige, hvor længe sporet har siddet på viskestykket. Han kan heller ikke sige noget om, hvorvidt forældrene har sat et aftryk, uden at have undersøgt det.

Beregningen fortæller, hvem det undersøgte DNA kan stamme fra. DNA kan under gunstige betingelser holde længe og kan under ugunstige betingelser

side 25

som fugt, urenhed og varme ikke holde sig længe.

Når man taler om overført DNA vil det f. ex. sige, at vidnet rører ved sprayflaske på vidneskranken, som han derved overfører sit DNA til. Det næste vidne tager herefter fat i flasken og får vidnets DNA på hånden. Hvis dette vidne herefter rører ved f. ex. en lyskontakt, kan nærværende vidnes DNA måske komme på lyskontakten uden at han har rørt ved denne. Det kan lade sig gøre, men jo flere hændelser, der skal til, jo mindre sandsynligt er det.

Likelihoodkvotienten har kun noget at gøre med, hvem det undersøgte DNA kan stamme fra og har ikke noget at gøre med, hvordan DNA’et er havnet der.

Adspurgt af advokat Katrine Gottlieb bekræftede vidnet, at man ikke kan udelukke, at en persons DNA, som man har givet hånd, kan overføres til den ting, man derefter rører ved.

Adspurgt af advokat Anders Lægdsmand Nielsen forklarede vidnet, at en lufttæt kasse ikke er et gunstigt forhold for DNA. DNA holder bedst, hvis det får lov at tørre. Det er ikke gunstigt at emballere DNA.

Likelihoodkvotienten kommer til veje ved at sammenligne DNA-profiler. Det har intet med de faktiske omstændigheder at gøre.

Adspurgt af advokat Michael Harms forklarede vidnet, at man foretager en supplerende beregning, hvis særlige forhold gør, at der mangler en eller flere faktorer i det biologiske spor. Man forbedrer ikke sporet. Den supplerende beregning er en computerberegning, hvor man kigger dybere ned i beregningen.

Adspurgt af advokat Torben Brøndum Rasmussen forklarede vidnet, at indholdet i en DNA pose ikke kontamineres, da der bliver sørget for, at en del af posen kan ånde. En spytklat kan ikke komme igennem posen.

Det er politiet, der har bedt dem om at undersøge de er personer, som er angivet på bilag 54-1. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at når beregningen for et spor kommer til 32 gange mere sandsynlig og for et andet spor til 1.000.000 gange mere sandsynlig skyldes det, at DNA’et bliver dekomponeret, altså splittet i komponenter, der sammenlignes med Tiltalte 7. Man ser på, hvor godt han passer til de enkelte komponenter. For så vidt angår det ene spor viser beregningen 32 gange mere sandsynlig og for så vidt angår det andet spor 1.000.000 gange mere sandsynlig.

De laver beregningen to gange, og bruger den mest forsigtige.

side 26

Det har ikke betydning, at man kommer fra en anden verdensdel. København er i store træk befolket af personer fra den danske befolkning

De kommer ikke med forslag til efterforskerne om, hvem de skal tage DNA-prøver fra. Det overlades til efterforskerne.

Foreholdt at Tiltalte 7 har en mor og tre brødre udover Tiltalte 6 og Vidne 3, forklarede vidnet, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt der er DNA,der kan stamme fra en af dem, da han ikke har undersøgt disse personer.

Hvis man forudsætter, at de nære slægtninge er til stede, er det ikke sikkert, at beregningen stadig giver 32. Beregningen er lavet i forhold til en tilfældig anden person. Det er en anden beregning, hvis det er nære slægtninge.

Denne beregning er ikke lavet. Beregningen kan være anderledes, hvis en af Tiltalte 7's nære slægtninge har rørt ved viskestykket.

Vidnet kan ikke sige noget om, hvornår DNA er havnet på viskestykket og ej heller noget om, hvorvidt DNA er direkte eller sekundært overført. ....."

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen dokumenteret følgende:

mappe 1, bilag 1 – Anmeldelsesrapport

mappe 1, bilag 3 – Rapport, Fund mappe 1, bilag 3-3 – Fotomappe, Gerningssted mappe 1, bilag 3-5 – Kvittering for anmodning fra NKC mappe 1, bilag 5 – Rapport, Ombytning attrapvåben mappe 1, bilag 5-2 – Foto, Attrap nr. 10 mappe 1, bilag 5-3 – Foto, Attrap nr. 32 mappe 1, bilag 5-4 – Foto, Attrap nr. 34 mappe 1, bilag 6 – Rapport, Opsætning af teknik mappe 1, bilag 7 – Rapport, Konstatering af attrapvåben mappe 1, bilag 7-1 – Fotomappe, Konstatering af attrapvåben mappe 1, bilag 11 – Rapport, Udfindelse af D via tekniskovervågning og nationalfotoregister mappe 1, bilag 11-1 – Rapport, Foto D mappe 1, bilag 15 – Rapport, Udfindelse af H via optisk teleobservation og Nationalt Fotoregister mappe 1, bilag 15-1 - Rapport, Identifikation af Person 6 mappe 1, bilag 32 – Rapport, Genransagning af gerningssted mappe 1, bilag 32-1 – Fotomappe, Gennemgang af koster 11-15 mappe 1, bilag 33 – Rapport, Gennemgang af videomateriale efter

side 27

attrapvåben blev bortfjernet af politiet. mappe 2, bilag 38 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 2

mappe 2, bilag 38-2 – Fotomappe, Tiltalte 2 mappe 2, bilag 38-3 – Rapport, Ransagning Adresse 7, By 1 mappe 2, bilag 38-4 – Fotomappe, Ransagning Adresse 7 mappe 2, bilag 38-5 – Rapport, Snapchat beskeder på Tiltalte 2's telefoner mappe 2, bilag 38-8 – Rapport, Ransagning Adresse 8 i By 3 mappe 2, bilag 38-9 – Fotomappe, Ransagning Adresse 8 mappe 2, bilag 39 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 1 mappe 2, bilag 39-1 – Rapport, Ransagning Adresse 3 mappe 2, bilag 39-2 – Fotomappe, Ransagning Adresse 3 mappe 2, bilag 39-5 – Fotomappe, Sammenligning af tøj Tiltalte 1 mappe 2, bilag 40 – Rapport, ransagning Adresse 5 mappe 2, bilag 40-2 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 6 mappe 2, bilag 40-3 – Rapport, Ransagning Adresse 6, 3500 Værløse mappe 2, bilag 40-3-1 – Fotomappe, Ransagning Adresse 6, 3500 Værløse mappe 2, bilag 40-4 – Fotomappe, Fund ved ransagning,Adresse 6 mappe 2, bilag 40-8 – Fotomappe, Tiltalte 6's Iphone fotos mappe 2, bilag 40-9 – Rapport, D rettelig identificeret som Tiltalte 6 mappe 2, bilag 42 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 3 mappe 2, bilag 42-2 – Fotomappe, Besigtigelse Tiltalte 3 mappe 2, bilag 42-3 – Rapport, Ransagning Adresse 9 mappe 2, bilag 42-4 – Fotomappe, Ransagning Adresse 9 mappe 2, bilag 42-4-1 – Rapport, Ransagning Adresse 10 . mappe 2, bilag 42-5 – Fotomappe, Tøjbeskrivelse, Tiltalte 3 mappe 2, bilag 43 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 7 mappe 2, bilag 43-1 – Rapport, Genkendelse D og H ved antræffelse mappe 2, bilag 43-5 – Rapport, Ransagning Adresse 11, 2100 Kbh Ø mappe 2, bilag 43-7 – Rapport, Ransagning Adresse 4 mappe 2, bilag 43-9 – Fotomappe, Ransagning Adresse 4 mappe 2, bilag 43-11 – Rapport, H rettelig identificeret som værende Tiltalte 7 mappe 2, bilag 46 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 4 mappe 2, bilag 46-2 – Ransagning, Adresse 12 mappe 2, bilag 46-3 – Fotomappe, Ransagning Adresse 12 mappe 2, bilag 46-4 – Fotorapport, sammenligning K's tøj mappe 2, bilag 46-5 – Rapport, Sammenligning af viskestykke og attrappistol fundet hos sigtede, Tiltalte 4 mappe 2, bilag 46-6 – Rapport, Gennemgang af K's mobiltelefon mappe 2, bilag 48 – Anholdelsesrapport, Tiltalte 5 mappe 2, bilag 49-1 – Rapport, Tiltalte 5's opholdssted i DK og relation til Sverige

side 28

mappe 3, bilag 53 – Kriminalteknisk erklæring af 8. juli 2021

mappe 3, bilag 53-1 – Våbenrapport mappe 3, bilag 54 – Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, 12. juli 2021 mappe 3, bilag 54-1 – Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, 12. juli 2021 mappe 3, bilag 54-3 – Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, supplerende beregning, 28. juli 2021 mappe 3, bilag 54-6 – Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, supplerende beregning, 14. september 2021 mappe 3, bilag 54-10 – Brev fra Retsgenetisk Institut vedr. specialberegninger

mappe 3, bilag 54-8 – Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, supplerende beregning, 15. september 2021 mappe 3, forhold 6, bilag 2 – Fotomappe, Gennemgang af koster mappe 3, forhold 6, bilag 3 – Rapport, Omregning mappe 3, bilag 54-1- Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, 12. juli 2021 Brev af 28. september 2021 fra Statsadvokaten. e-mail vedrørende eksamensdatoer Lønsedler Udtalelse fra arbejdsgiver mappe 1, bilag 11-2 – Rapport, Opholdsadresse videoovervågning fra 7. juni 2021 videoovervågning fra 8. juni 2021 videoovervågning fra 9. juni 2021

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 1, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modta-ge en betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven.

Derimod vurderes Tiltalte 1 ikke egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste."

Ungesamrådet har vedrørende Tiltalte 1 udtalt:

"Ungesamrådets indstilling: Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller del-vis betinget dom, er det Ungesamrådets vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

side 29

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om, at Tiltalte 1 undergiver sig et års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Sekundært skal Ungesamrådet indstille til følgende: Såfremt retten finder, at den verserende sag bør afgøres med en hel eller del-vis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, er det Ungesamrådets vur-dering, dog med en vis betænkelighed grundet hans personlige forhold, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i et år."

Tiltalte 1 har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at at han inden anholdelsen gik i 9. klasse. I sin fritid spillede han fodbold, hvilket han har gjort i 11 år. Han har færdiggjort sin 9. klasse, imens han har opholdt sig på Sølager. Han havde planer om at skulle starte på gymnastikefterskole på Stevns i 10. klas-se, hvilket dog ikke skete, da han blev anholdt. Han vil gerne have en hånd-værksmæssig uddannelse.

Tiltalte 1 er tidligere straffet,

vedRetten på Frederiksbergs dom af 16. august 2021 med fængsel i 40 dage, betinget, for overtrædelse af § 244, stk. 1 med vilkår om blandt andet at efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitets-nævnet. Prøvetid 1 år indtil den 31. august 2022.

Tiltalte 1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 2, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Kriminalforsorgens konklusion: Sagen fremsendes uden konklusion, idet personundersøgelsen skal forelæg-ges Ungesamrådet. Ungesamrådet vil efterfølgende fremkomme med konklu-sion."

Ungesamrådet har vedrørende Tiltalte 2 udtalt:

"Ungesanrådets indstilling: Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller del-vis betinget dom, er det Ungesamrådets vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om, at Tiltalte 2 undergiver sig et

side 30

års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Det vurderes, at Tiltalte 2 umiddelbart ikke er egnet til en hel eller delvist betin-get dom med vilkår om samfundstjeneste."

Tiltalte 2 har vedstået oplysningerne i personundersøgel-sen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han går i skole hver dag. Det går godt med at gå i skole. Han er stoppet med at ryge joints efter at han er kommet på Sølager. Han vil gerne færdiggøre sin 9. klasse, når han bliver løsladt og derefter på teknisk skole, da han gerne vil uddanne sig til VVS’er.

Tiltalte 2 er tidligere straffet, senest

vedRetten på Frederiksbergs dom af 16. august 2021 med fængsel i 50 dage, betinget, for overtrædelse af § 244, stk. 1 med vilkår om blandt andet at efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitets-nævnet. Prøvetid i 1 år indtil den 31. august 2021.

Tiltalte 2 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 3, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsor-gen i prøvetiden.

Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte 3 skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor nævnt."

Ungesamrådet har vedrørende Tiltalte 3 udtalt:

"Ungesamrådets indstilling: Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller del-vis betinget dom, er det Ungesamrådets vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om, at Tiltalte 3 undergiver sig et

side 31

års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Det anbefales ligeledes, at Tiltalte 3 - såfremt tilsynsmyndigheden finder det for-nødent - skal det undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

Sekundært skal Ungesamrådet indstille til følgende: Såfremt retten finder, at den verserende sag bør afgøres med en hel eller del-vis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, er det Ungesamrådets vur-dering, dog med en vis betænkelighed grundet hans personlige forhold, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i et år."

Tiltalte 3 har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han inden anholdels-en var i praktik på et fødevarelager. Han har før dette gået på EUX i Lyngby, men det var ikke rigtig noget for ham. Han vil gerne begynde på HTX, når han bliver løsladt. Han har ikke haft et misbrug, siden han blev anholdt. Han har deltaget aktivt i et misbrugsforløb, imens han opholdt sig på Institution. Han opholder sig nu på Sønderbro, der dog ikke har de samme behandlingsmulig-heder, som Institution tilbyder. Sønderbro tilbyder nogle alternativer, som han har sagt ja til.

Tiltalte 3 er tidligere straffet,

vedRetten på Frederiksbergs dom af 28. august 2020 med fængsel i 20 dage, betinget, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven med vilkår om blandt andet at efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Prøvetid i 1 år indtil den 28. au-gust 2021.

Tiltalte 3 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 4, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven.

Derimod vurderes Tiltalte 4 ikke egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste."

side 32

Ungesamrådet har vedrørende Tiltalte 4 udtalt:

"Ungesamrådets indstilling: Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller del-vis betinget dom, er det Ungesamrådets vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en sådan afgørelse.

Det vurderet, at Tiltalte 4 umiddelbart ikke er egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste."

Tiltalte 4 er tidligere straffet,

vedKøbenhavns Byrets dom af 17. november 2020 med fængsel i 10 dage, betinget, for overtrædelse af straffelovens § 244 med vilkår blandt andet om at efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminali-tetsnævnet. Prøvetid 1 år indtil den 17. november 2021.

Tiltalte 4 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 5, hvoraf det blandt andet fremgår: "... Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 5 er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes hjælpeforanstalt-ninger i henhold til serviceloven.

Finder retten ikke, at der er grundlag herfor, skal følge konkluderes.:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte 5 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalfor-sorgen skal dog erkære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennem-ført. Det anbefales, at der til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen."

Ungesamrådet har vedrørende Tiltalte 5 udtalt:

"Ungesamrådets indstilling: Såfremt retten vurderer, at Tiltalte 5 er egnet til straf og finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom, er det Un-gesamrådets vurdering, at Tiltalte 5 kan modtage en sådan afgørelse.

side 33

Det skal anbefales, at der hertil knyttes vilkår om, at Tiltalte 5 undergiver sig et års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Det vurderes, at Tiltalte 5 umiddelbart ikke er egnet til en hel eller delvist betin-get dom med vilkår om samfundstjeneste."

Tiltalte 5 har vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han bor i Sverige med sin mor og stedfar. Han vil gerne tilbage og bo i Sverige sammen med sin mor. Han ønsker også at gå i skole i Sverige. Han har inden anholdelsen gået i skole i Sverige i ca. 9 måneder. Han har under varetægtsfængslingen op-holdt sig på Sønderbro, hvor han har gået i skole.

Han ville gerne gøre 9. klasse færdig, men har ikke kunnet komme til eksamen. Under vare-tægtsfængslingen har han haft det skidt, og han har i en periode været på børnepsykiatrisk afdeling, hvilket hjalp ham. Han har det godt nu.

Tiltalte 5 er tidligere straffet,

vedKøbenhavns Byrets dom af 8. juli 2020 med fængsel i 7 dage, betin-get, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Prøvetid i 1 år indtil den 8. juli 2021.

Tiltalte 5 har under sagen været frihedsberøvet fra den 24. juni 2021.

Tiltalte 6 har om sine personlige forhold forkla-ret, at han stadig læser til eksamen. Han har mulighed for at kontakte sin skole for at gå til de sidste eksamener, når han bliver løsladt.

Tiltalte 6 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 6 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Tiltalte 7 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og bor sammen med sin kone. Han læste HF før anholdelsen.

Tiltalte 7 er tidligere straffet blandt andet

vedRetten på Frederiksbergs dom af 3. januar 2012 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Fæl-lesstraf.

vedRetten i Glostrups dom af 29. februar 2012 med fængsel i 6 måne-der for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 89.

vedRetten på Frederiksbergs dom af 25. februar 2013 med fængsel i 4

side 34

år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, § 192 a, stk. 1, § 124, stk. 1, samt lov om eufori-serende stoffer.

vedRetten i Glostrups udeblivelsesdom af 31. maj 2013 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stof-fer.

vedRetten i Helsingørs dom af 25. september 2015 med fængsel i 80 dage for overtrædelse af straffelovens § 124 og bekendtgørelse af euforiserende stoffer.

vedRetten i Glostrups dom uden retsmøde af 12. april 2019 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

vedKøbenhavns Vestegns Politis bødeforelæg af 12. september 2019, vedtaget den 5. november 2019 med bøde på 4.000 kr. for overtræ-delse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte 7 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. juni 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse

forhold 1

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at politiet den 7. juni 2021 modtog en anmeldelse om, at en gartner havde set en pistollignende genstand i en gennemsigtig plastikkasse på gerningsstedet. Da politiet ankom til stedet, blev der i kassen fundet tre pistoler, hvoraf den ene var defekt, 2 magasiner med patroner og et magasin uden patroner. Pistolerne blev fundet omviklet af viskestykker.

Politiet foretog hemmelig beslaglæggelse af de tre pistoler, tre magasiner og de tre viskestykker og erstattede pistoler og magasiner med attrappistoler med magasiner uden attrapammunition. De beslaglagte viskestykker blev ligeledes erstattet af andre viskestykker. Politiet opsatte herefter den 7. juni 2021 overvågning af gerningsstedet.

Den 8. juni 2021 blev overvågningen udskiftet til en overvågning af bedre kvalitet. Der er foretaget undersøgelser for biologiske spor af diverse effekter, herunder viskestykkerne i kassen, jf. nedenfor og foretaget dna-profilanalyse af disse. Der er herefter foretaget sammenligning af dna-profiler og foretaget

side 35

supplerende beregning i to tilfælde. Af de herefter udarbejdede retsgenetiske erklæringer fremgår blandt andet, at dna-profilen for det biologiske spor på to viskestykker, der ved den hemmelige beslaglæggelse blev sikret fra kassen, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 7.

Dna-profilen for materialet på det ene viskestykke blev beregnet til at være 32 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 7 end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Dna-profilen for materialet på det andet viskestykke blev beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 7 end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. På de samme viskestykker taler dna-profilen for det biologiske spor for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1.

Dna-profilen for materialet på det ene viskestykke blev beregnet til at være 11.400 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham.

Dna-profilen for materialet på det andet viskestykke blev beregnet til at være 100.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham.

Dna-profilen talte imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige personer, som der var foretaget sammenligning af dna-profiler med, herunder to af Tiltalte 7's brødre, medtiltalte Tiltalte 6 og Vidne 3. Ved ransagning af Tiltalte 4's værelse blev fundet en attrapistol og et viskestykke.

Dna-profilen for de biologiske spor på pistolen og magasinet taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 4. Dna-profilen for materialet på både pistol og magasin blev beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 4, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham.

På viskestykket taler dna-profilen for det biologiske spor for, at en del af det undersøgte dna stammer fra tre af de tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 2.

side 36

For alle tre blev dna-profilen for materialet beregnet til at være 2.280 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra dem, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra dem. Samtlige beregninger gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til de pågældende. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at samtlige de tiltalte ses på videoovervågningen, men ikke samtidigt.

Tiltalte 2 ses på overvågningen den 7. juni 2021 omkring kl. 22.07, hvor han ses holde vagt for en ukendt medgerningsmand, der er inde i buskadset. Tiltalte 2 ses herefter flere gange på overvågningen blandt andet sammen med Tiltalte 1, senest den 9. juni 2021 om aftenen, hvor også Tiltalte 3 og Tiltalte 7 kommer til gerningsstedet.

Tiltalte 4 ses kun på opvågningen den 8. juni 2021 om eftermiddagen sammen med Tiltalte 5. Tiltalte 5 ses på videoen igen den 9. juni 2021 om eftermiddagen. Tiltalte 5 ses tillige på overvågningen den 8. juni 2021 tidligere på eftermiddagen sammen med en person, der ikke er tiltalt, komme gående på parkeringspladsen i retning væk fra gerningsstedet.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er kort forinden gået i samme retning. Tiltalte 6 ses på videoovervågningen den 9. juni 2021 kl. 12.27, hvor han sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 passerer gerningsstedet og kortvarigt kigger ind på dette, dog uden at vise større interesse for dette.

Tiltalte 6 Efter anklagemyndighedens opfattelse er det også Tiltalte 6, der ses på gerningsstedet om aftenen den 9. juni 2021. Personen på gerningsstedet om aftenen har sko på, der ligner de sko, som Tiltalte 6 har på på videoen kl. 12.27. Politiet har ikke under ransagning fundet skoene hos Tiltalte 6 eller hos nogen af de øvrige tiltalte.

Det tøj, personen på videoen har på, er endvidere ikke fundet under ransagningerne. Videoovervågningen af personen, som efter anklagemyndighedens opfattelse er Tiltalte 6, er ikke tydelig. Når dette sammenholdes med ligheden mellem Tiltalte 6 og Vidne 3, som politiet først

side 37

mistænkte for forholdet, finder retten ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 6 er helt eller delvis skyldig i forhold 1, hvorfor han frifindes. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 Det lægges til grund, at der efter den 7. juni 2021 og indtil politiet den 10. juni 2021 konstaterede, at der kun var en attrappistol tilbage i kassen, blev borttaget to attrappistoler fra kassen.

På videoen fra den 9. juni 2021 kl. ca. 16.10 ses Tiltalte 5 tage den ene attrappistol. Tiltalte 5 har erkendt forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192a for så vidt angår denne pistol. Tiltalte 4 ses på videoen den 8. juni 2021 kl. ca. 17.20 holde vagt for Tiltalte 5, der iført handsker går ind på gerningsstedet, hvor man på videoen kan se, at han rører ved et viskestykke og putter noget ind under trøjen.

Under ransagning hos Tiltalte 4 i forbindelse med anholdelsen blev en attrappistol og et viskestykke, der svarede til de attrappistoler og viskestykker, som politiet havde ombyttet de rigtige pistoler og oprindelige viskestykker med.

Det findes på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i forening den 8. juni 2021 bortfjernede og dermed besad en pistol, som de troede var en rigtig pistol på offentligt tilgængeligt sted.

Der er ikke ført bevis for Tiltalte 4's deltagelse i forhold 1 i øvrigt, hvorfor han alene findes skyldig i forsøg på besiddelse af en pistol på offentligt tilgængeligt sted i forening med Tiltalte 5. I dette omfang dømmes Tiltalte 4 i overensstemmelse med tiltalen. Det er ikke under sagen bevist, at Tiltalte 5 har besiddet pistolerne den 7. juni 2021 frem til kl. 10.25.

Det lægges til grund, at Tiltalte 5, som ad to omgange borttager to af attrappistolerne, havde kendskab til, at kassen efter den 7. juni kl. 10.25 indeholdt 3 attrappistoler, som han troede var rigtige pistoler. På baggrund af videoovervågningen finder retten det bevist, at Tiltalte 5 har haft en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over dem, at han har besiddet dem i straffelovens § 192a’s forstand.

Tiltalte 5 findes herefter skyldig i forsøg på besiddelse af tre pistoler på offentligt tilfængeligt sted omfattet af straffelovens § 192a, heraf den ene i forening med Tiltalte 4.

side 38

I dette omfang dømmes Tiltalte 5 i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte 1 Tiltalte 1 ses flere gange på videoovervågningen. Dna, der kan stamme fra Tiltalte 1, er fundet på to af de viskestykker, som politiet den 7. juni 2021 foretog hemmelig beslaglæggelse af.

På baggrund af videoovervågningen finder retten det bevist, at Tiltalte 1 har haft en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over våbnene, at han har besiddet dem i straffelovens § 192a’s forstand.

Tiltalte 1 findes herefter i forhold 1 skyldig i forening med Tiltalte 7, jf. nedenfor, i besiddelse af de tre pistoler, hvoraf den ene var defekt og tre magasiner, hvoraf der var patroner i to af disse, som nærmere beskrevet i anklageskriftet i perioden den 7. juni frem til ca. kl. 10.25 og i forening med Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Tiltalte 3, jf. nedenfor, i forsøg på besiddelse af pistolerne i perioden mellem den 7. juni kl. 10.25 til den 10. juni 2021 kl.03.30, dog kun i forening med Tiltalte 3 for så vidt angår 1 pistol om aftenen den 9. juni 2021.

I dette omfang findes Tiltalte 1 skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte 2 Der er ikke ført bevis for, at Tiltalte 2 var i besiddelse af pistolerne den 7. juni 2021 frem til kl. 10.25. Tiltalte 2 optræder flere gange på videoovervågningen første gang den 7. juni 2021 kl. 22.06. Dna, der kan stamme fra Tiltalte 2, er fundet på et af de ombyttede viskestykker.

På baggrund af videoovervågningen finder retten det bevist, at Tiltalte 2 har haft en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over attrappistolerne, som det lægges til grund, at han troede var rigtige pistoler, at han har besiddet dem i straffelovens § 192a’s forstand.

I forhold 1 findes Tiltalte 2 herefter skyldig i forsøg på besiddelse af pistolerne i perioden mellem den 7. juni kl. 10.25 til den 10. juni 2021 kl. 03.30 på offentligt tilgængeligt sted omfattet af straffelovens § 192 a, i forening med Tiltalte 1, Tiltalte 7 og Tiltalte 3, jf. nedenfor, for så vidt angår Tiltalte 3 alene i forening for så vidt angår 1 pistol om aftenen den 9. juni 2021.

Tiltalte 3 Retten lægger til grund, at Tiltalte 3 bortset fra kortvarigt på parkeringspladsen et stykke væk fra gerningsstedet den 8. juni 2021 kl. 16.07

side 39

alene ses på videoovervågningen den 9. juni 2021 om aftenen i en periode fra ca. kl. 22.20, hvor der alene var en attrappistol tilbage i kassen, som Tiltalte 3 ses bære væk. Han ses herefter igen senere på aftenen, blandt andet kl. ca. 23.25, hvor han kommer tilbage med kassen.

På baggrund af personernes adfærd på videoen, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 har haft kendskab til, at der var tale om en genstand, som de troede var en rigtig pistol. På baggrund af videoovervågningen finder retten det bevist, at Tiltalte 3 har haft en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over denne, at han har besiddet den i straffelovens § 192a’s forstand.

Der er ikke beviser i sagen, der i øvrigt knytter Tiltalte 3 til forhold 1. Tiltalte 3 findes herefter skyldig i for forsøg på besiddelse af en pistol på offentligt tilgængeligt sted omfattet af straffelovens § 192a, i forening med Tiltalte 7, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om aftenen den 9. juni 2021. I dette omfang dømmes Tiltalte 3 i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte 7.

Det lægges til grund, at Tiltalte 7 den 9. juni 2021 kl. ca. 23 i en bil ankom til parkeringspladsen ved gerningsstedet ca. 7 minutter efter, at Tiltalte 1 ses at have haft aktivitet på sin telefon. Tiltalte 7 har forklaret, at han kom til stedet for at hente sin cykel, og at Tiltalte 1 kaldte på ham.

Det lægges til grund, at der på det pågældende tidspunkt alene var en attrappistol i den kasse, som Tiltalte 3 kort forinden havde fjernet fra gerningsstedet, fordi Tiltalte 5 havde bortfjernet de to andre, den ene i forening med Tiltalte 4. På videoovervågningen ses Tiltalte 7 at være utilfreds og irriteret, og det er ham, der ses tale mest i starten. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ser beklemte ud ved situationen.

Det kan ses, at der med lys fra først mobiltelefoner og senere ved hjælp af lys fra den bil, som Tiltalte 7 kom til parkeringspladsen i, ledes efter noget, som retten lægger til grund, er de to manglende pistoler. På baggrund af Tiltalte 7's adfærd på videoen tilsidesætter retten Tiltalte 7's forklaring om, at han alene kom til stedet for at hente en cykel, og

side 40

retten lægger til grund, at han kom til stedet på grund af de manglende pistoler. At Tiltalte 7 også besad indholdet i kassen understøttes af, at der på to af de oprindelige viskestykker i kassen, der den 7. juni 2021 var viklet om pistoler, er fundet dna, der kan stamme fra Tiltalte 7.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at Tiltalte 7 udover Tiltalte 6 og Vidne 3, som dna-sporet ikke kan stamme fra, har en bror og fire søstre samt forældre, ikke kan føre til, at retten ikke lægger vægt på den retsgenetiske erklæring, når Tiltalte 7 ses på overvågningen på gerningsstedet i ca. 30 minutter den 9. juni 2021 med den beskrevne adfærd.

Det findes herefter bevist, at Tiltalte 7 har en sådan tilknytning til og mulighed for at råde over våbnene, at han har besiddet dem i straffelovens § 192a’s forstand, og at han er skyldig i forening med Tiltalte 1 i den del af tiltalen, der vedrører perioden den 7. juni 2021 frem til kl. 10.35 og i forening med Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i den del af tiltalen, der vedrører perioden efter 7. juni 2021 kl. 10.25, for så vidt angår Tiltalte 3 alene i forening for så vidt angår en pistol om aftenen den 9. juni 2021.

I dette omfang er Tiltalte 7 skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 2 I overensstemmelse med Tiltalte 3's erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 3 og 4 De 14 minigripposerne er fundet sammen med de 1.500 kr. Herefter findes det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 5 I overensstemmelse med Tiltalte 1's erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 6 I overensstemmelse med Tiltalte 3 Tiltalte 7's erkendelse og de i

side 41

øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 7 og 8 I overensstemmelse med Tiltalte 5's erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 9 I overensstemmelse med tiltalte * Tiltalte 4's erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

For så vidt angår Tiltalte 1Tiltalte 1 fastsættes straffen efter straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1 og nr. 3, jf. til dels § 21, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (tidligere § 27, stk. 1), jf. § 2. jf. bilag liste B, nr. 59, (tidligere liste A, nr. 1), og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, således at tiltalte i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, som fællesstraf, der tillige omfatter de ved dommen af 16. august 2021 påkendte lovovertrædelser, idømmes fængsel i 2 år og 6 måneder.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fundet skyl-dig i besiddelse af skydevåben med ammunition på offentligt tilgængeligt sted og i forsøg herpå omfattet af straffelovens § 192a. Retten har tillige lagt vægt på, at Tiltalte 1 er under 18 år.

Retten finder henset til Tiltalte 1's unge alder ikke det påkrævet, at hele straffen kommer til fuldbyrdelse, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, bestemmes, at to år gøres betinget på nedenævnte vilkår.

Retten finder endvidere, at anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet skal tages til følge, og at tiltalte som et vilkår for en delvis betinget dom skal efterkomme en afgørelse fra nævnet, jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, jf. §§ 12-14, jf. straffelovens § 56 og § 57, nr. 10.

For så vidt angår Tiltalte 2Tiltalte 2 fastsættes straffen efter straffe-lovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1, jf. straffelovens § 21 og straffelovens § 124, stk. 1, så-ledes at tiltalte i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, som fællesstraf, der tilli-ge omfatter de ved dommen af 16. august 2021 påkendte lovovertrædelser, idømmes fængsel i 2 år og 3 måneder.

side 42

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at Tiltalte 2 er fun-det skyldig i forsøg på besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted omfattet af straffelovens § 192 a.

Retten finder henset til Tiltalte 2's unge alder ikke det påkrævet, at hele straffen kommer til fuldbyrdelse, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, bestemmes, at 1 år og 9 måneder gøres betinget på neden-ævnte vilkår.

Retten finder endvidere, at anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet skal tages til følge, og at tiltalte som et vilkår for en delvis betinget dom skal efterkomme en afgørelse fra nævnet, jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, jf. §§ 12-14, jf. straffelovens § 56 og § 57, nr. 10.

For så vidt angår Tiltalte 3Tiltalte 3 fastsættes straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1, jf. straffelovens § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 28. august 2020, jf. strafffelovens § 61, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i forsøg på besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted omfattet af straffelovens § 192a.

Retten finder henset til Tiltalte 3's unge alder ikke det påkrævet, at hele straffen kommer til fuldbyrdelse, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, bestemmes, at 1 år og 9 måneder gøres betinget på neden-ævnte vilkår.

Retten finder endvidere, at anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet skal tages til følge, og at tiltalte som et vilkår for en delvis betinget dom skal efterkomme en afgørelse fra nævnet, jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, jf. §§ 12-14, jf. straffelovens § 56 og § 57, nr. 10.

For så vidt angår Tiltalte 4Tiltalte 4 fastsættes straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1, jf. straffelovens § 21.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 17. november 2020,jf. strafffelovens § 61, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at Tiltalte 4 er fun-det skyldig i forsøg på besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt

side 43

sted omfattet af straffelovens § 192 a.

Retten finder henset til Tiltalte 4's alder ikke det påkrævet, at hele straffen kommer til fuldbyrdelse, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, bestemmes, at 1 år og 9 måneder gøres betinget på neden-ævnte vilkår.

Retten finder endvidere, at anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet skal tages til følge, og at tiltalte som et vilkår for en delvis betinget dom skal efterkomme en afgørelse fra nævnet, jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, jf. §§ 12-14, jf. straffelovens § 56 og § 57, nr. 10.

For så vidt angår Tiltalte 5Tiltalte 5 fastsættes straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1, jf. straffelovens § 21, knivlo-vens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 og våbenbekendtgørelsens § 59, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3.

Straffen omfatter også den betingede straf i den betingede dom af 8. juli 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at Tiltalte 5 er fundet skyl-dig i forsøg på besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted omfat-tet af straffelovens § 192 a.

Retten finder henset til Tiltalte 5's unge alder ikke det påkrævet, at hele straffen kommer til fuldbyrdelse, hvorfor det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, bestemmes, at 1 år og 9 måneder gøres betinget på ne-denævnte vilkår.

Da Tiltalte 5 er registreret med bopæl i Sverige, hvor han agter at bo ef-ter løsladelsen, er betingelserne for, at han skal have sin sag behandlet i Ung-domskriminalitetsnævnet, ikke opfyldt.

For så vidt angår de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 har retten på baggrund af den høje minimumsstraf i straffelovens § 192a ikke fundet anledening til at differentiere strafudmålingen mellem disse 4 tiltalte henset til deres unge alder.

For så vidt angår Tiltalte 7Tiltalte 7 fastsættes straffen til 3 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.1 og nr. 3, jf. til dels straffelovens § 21 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (tidligere § 27, stk. 1), jf. § 2. jf. bilag liste B, nr. 59, (tidligere liste A, nr. 1).

side 44

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den tid, der er medgået siden tiltalte blev idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 192a. Påstandene om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2 tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder,

Fuldbyrdelsen af 2 år af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden attiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminali-tetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-tet.

at tiltalte i 1 år af prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i det omfang tiltalte ikke er undergivet tilsyn af Ungedomskriminali-tetsforsorgen.

Tiltalte 3 skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år og 9 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfal-der efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden attiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminali-tetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-tet.

at tiltalte i 1 år af prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i det omfang tiltalte ikke er undergivet tilsyn af Ungekriminalforsorgen.

at tiltalte i tilsynsperioden undergiver sig behandling mod misbrug af eu-foriserende stoffer, såfremt tilsynsmyndigheden finder det fornødent.

Prøvetid regnes fra endelig dom.

De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 4 skal hver især straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år og 9 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfal-der efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at de tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

side 45

atde tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskrimi-nalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-nalitet.

Prøvetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte 5 skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år og 9 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfal-der efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i 1 år af prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Prøvetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte 6 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende denne tiltalte.

Tiltalte 7 skal straffes med fængsel i 3 år og 3 måneder.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 skal delvis betale de sagsom-kostninger, der vedrører dem hver især.

Hos de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 konfiskeres

Forhold 1 in solidum -1 viskestykke (koster 1) -1 magasin (koster 2) -1 sort pistol, cal. 7,65 (koster 3) -1 viskestykke (koster 4) -1 tomt magasin (koster 5) -1 sort pistol af mærket Glock Austria 380 Auto (koster 6) -1 viskestykke (koster 7) -1 magasin (koster 8) -1 sort pistol, cal. 7,65 (koster 9) -1 5L gennemsigtig plastikkasse med låg (koster 11) -1 hvidt viskestykke med rød/blå striber (koster 12) -1 WD-40 spray (koster 15) -1 viskestykke (koster 1101) -1 elefanthue (koster 1104)

Hos Tiltalte 3 konfiskeres (forhold 2)

side 46

-Kniv med indrettet knojern (koster 701)

Hos Tiltalte 1 konfiskeres (forhold 3) -12,58 gram hash (koster 1) -16 minigripposer (koster 2)

Hos Tiltalte 1 konfiskeres (forhold 5) -1 machetekniv (koster 1) -1 stk. tveægget kniv (koster 2)

Hos Tiltalte 7 konfiskeres (forhold 6) -61,10 gram hash (koster 1)

Hos Tiltalte 5 konfiskeres (forhold 7) -1 springkniv (koster 1)

Hos Tiltalte 5 konfiskeres (forhold 8) -1 peberspray (koster 1)

Forhold 4 (Tiltalte 1) -1500 kr. (koster 1)

Dommer Dommer

*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1 således, at "Tiltalte 4's" ændres til "Tiltalte 2's".

Dommer Dommer

Tiltale for straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels §21, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, samt straffelovens § 124, stk. 1
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1398