BR — Byretterne
BS-39280/2020-KBH
OL-2021-BYR-00448
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 17. december 2021
Sag BS-39280/2020-KBH
Sagsøger 1 og Sagsøger 2
(advokat Torben Dyring Kledal)
mod
Sagsøgte ApS (advokat Leo Jantzen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 8. oktober 2020.
Sagen drejer sig om rådgiveransvar i forbindelse med oprettelse og registrering af et anpartsselskab.
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS
Sagsøgte ApS til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betaler 120.000,00 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2020.
Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
2
Der er under sagen afgiver forklaringer af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Person.
Sagsøger 1 har forklaret, at ham sammen med Sagsøger 2 stiftede Armine ApS for at importere frosne kager fra Tyrkiet og sælge dem til fodservice. De ansatte Sagsøgte ApS til at stifte selskabet og overførte 50.000 kr. til en advokat, som revisionsfirmaet anviste. Selskabet blev herefter registreret og fik et cvr. nr.
De fik alle nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder sporbarhedsgodkendelse, så myndighederne i givet fald kunne følge kagerne fra bageriet i Tyrkiet til forbrugerne. Salget gik godt. De hørte ikke no-get om problemerne med anpartskapitalen, før de fik brevet af 30. august 2019 fra Erhvervsstyrelsen.
De rettede straks henvendelse til revisionsfirmaet, og da de den 6. september 2019 fik det beroligende svar på deres mail af den 1. sep-tember 2019, foretog de sig ikke mere. Det næste der skete var, at der den 9. ok-tober 2019 kom to personer fra Advokatfirma 1 og lukkede Armine ApS samme dag. De tog nu igen kontakt til det sagsøgte revisionsfirma, men der kom ikke noget svar.
Som følge af likvidationen soppede deres største kunde Inco samarbejdet med Armine ApS. De fik kontakt med likvidator om køb af varelageret, som de overtog for ca. 25.000 kr., men på grund af problemer med udløbsdatoen, hvor de frosne kager skulle havde været solgt inden 6 måneder og problemer med sporbarheden, viste varelageret sig at være værdiløst.
De fik at vide fra likvidator, at Armine ApS på grund af tvangsopløsningen ikke kunne vågne op igen, og selskabet gik herefter konkurs. På grund af konkursen måtte de indfri kautionsforpligtelsen på 70.000 kr. Beløbet er betalt i afdrag, og den 1. juli 2021 har de betalt de sidste afdrag på 10.000 kr. Da de startede Ar-mine ApS, måtte de kautionere for de 70.000 kr. for at få en kassekredit.
Han kan ikke huske, om de fik en slutafregning med opgørelse af kautionsforpligtel-sen fra Nordea. Bilag 3 er en opgørelse, der blev lavet omkring den 9. oktober 2019, som viser salgspris og kostpris for varelageret på dette tidspunkt. Priserne er under forudsætning af korrekt opbevaring, sporbarhed og salg inden 6 må-neder. Resultatopgørelsen pr. 10. oktober 2019 blev lavet af Sagsøger 2.
Den er nok blevet lavet for at undgå tvangsopløsning. Han mener, at deres daværende advokat prøvede at kære beslutningen om tvangsopløsningen til Østre Lands-ret.
Sagsøger 2 har forklaret, at hans funktion i Armine ApS bl.a. var at tage sig af regnskab og bogføring. Det er rigtigt, som forklaret af Sagsøger 1, at de ikke kendte noget til problemerne vedrørende indskudskapitalen før den 30. august 2019, da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen. Det er ham, Sagsøger 2, der har lavet resultatopgørelsen af 10. oktober 2019 efter anmodning fra likvidator. Før stiftelsen af Armine ApS, var det Enkeltmandsvirksomhed, der im-porterede de frosne kager fra Tyrkiet. Armine ApS overtog Enkeltmandsvirksomheds va-relager pr. den 1. januar 2019, og gældsposten på 314.556,70 kr. opstod på
3
denne måde. Gældsposten på 69.082 kr. til Rella Cake, stammer fra køb af kager på kredit hos Rella Cake i Tyrkiet. For at Armine ApS kunne få en kassekredit hos Nordea med virkning fra den 1. januar 2019, var det nødvendigt, at han og Sagsøger 1 kautionerede for de 70.000 kr. Efterfølgende kom der en yderligere en kautionsforpligtelse på 130.000 kr.
Person for forklaret, at han er registreret revisor og er direktør og eneejer af sagsøgte. Det er rigtigt, at sagsøgte blev antaget til at ordne papirarbejdet ved stiftelsen af Armine ApS.
I forbindelse med stiftelsen skulle selskabet indbetale selskabskapitalen på 50.000 kr. til en klientkonto hos Advokat, og da man den 18. maj 2018 modtog bekræftelsen på indbetalingen fra advokaten, gik Person ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og bekræftede, at kapi-talen var til stede, og Armine ApS fik herefter et cvr. nr.
På hjemmesiden satte han kryds i rubrikken ”kontant i pengeinstitut” , og han godkendte som revisor, at kapitalen var til stede. Han kunne ikke som revisor skrive, at pengene var på en klientkonto hos en advokat. Alle stiftelsesdokumenter blev herefter sendt til Armine ApS´s bank, og de 50.000 kr. blev herefter overført fra Advokats klientkonto til selskabets konto.
Grunden til, at de på daværende tids-punkt brugte Advokats klientkonto var, at bankerne ikke kunne lave stif-telseskonti for selskaber, før selskabet havde fået et cvr. nr. fra Erhvervsstyrel-sen. Person har ikke haft noget at gøre med udarbejdelsen af resultatop-gørelsen, som bl.a. viser, at Armine ApS den 1. oktober 2019 havde et under-skud på 243.608 kr. og en negativ egenkapital på 193.608,46 kr.
Da hans firma fik henvendelserne af 15. februar 2019 og 11. juni 2019 fra Erhvervsstyrelsen, blev der svaret på de stilede spørgsmål, og det blev herunder bekræftet, at ind-skudskapitalen var blevet indbetalt til Advokat. Der blev i den forbindelse til styrelsen sendt dokumentation for indbetalingen til Advokat og dokumentation for overførslen af de 50.000 kr. fra Advokat til selskabets bankkonto.
Omkring den 30. august 2019 talte han med Sagsøger 2 om henvendelsen af Erhvervsstyrelsen, og Sagsøger 2 oplyste bl.a., at Armine ApS også havde fået en tilsvarende henvendelse fra Erhvervsstyrelsen om den manglende dokumentation. Person sagde til Sagsøger 2, at hans revi-sionsfirma havde sendt al dokumentation til Erhvervsstyrelsen.
Inden denne samtale omkring den 30. august 2019 havde han ikke talt med Sagsøger 2 eller andre fra Armine ApS om indskudskapitalen. Person drøftede spørgsmålet om en mulig tvangsopløsning med revisionsfirmaets advokat, som gav udtryk for den opfattelse, at tvangsopløsning af Armine ApS på det foreliggende grundlag var urealistisk, og han mener, at han herefter ikke foretog sig yderligere i for-hold til Amine ApS.
Parternes synspunkter
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i påstandsdokumentet anført:
4
”… ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte ved sin forkerte registrering af selskabet har påført sagsøgerne et direkte tab på kr. 130.000 kr., der kan opgøres til den tabte indskudskapital på kr. 50.000, samt en opgjort kautionsforpligtelse på kr. 80.000 i alt kr. 130.000 kr.
Da der i sagen både skal diskuteres ansvarsgrundlag og erstatningsop-gørelse, er påstandsdokumentet opdelt i overensstemmelse hermed.
ANSVARSGRUNDLAGET:
Godkendte revisorer er et selskab, hvor medarbejderne der leder fir-maet besidder særlige kompetencer indenfor selskabsret og regnskabs-ret, og der er derfor også særlige krav til de personer der leder en sådan firma både med hensyn til uddannelsen og den måde selskabet bliver drevet på.
I forhold til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, er det ubestridt, at det var sagsøgte der stod for registreringen af selskabet, og dermed også var ansvarlig for at registreringen blev foretaget korrekt. Sagsøgte er som registeret revisor underlagt et skærpet culpaansvar, idet sagsøgte i kraft af sine egenskab som registreret revisor fremstår som en person, der har specialist i alt med selskaber og regnskab.
Det var sagsøgte der forestod oprettelsen og registeringen hos Er-hvervsstyrelsen og sagsøgerne havde ingen indflydelse på dette, idet sagsøgerne netop benyttede en godkendt revisor for at sikre, at selska-bet blev registreret korrekt.
Det er derfor ubestridt, at det var sagsøgte der besad den viden og erfa-ring der gjorde, at sagsøgte fik opgaven med at oprette og registrere sel-skabet for sagsøgerne. Det er i den forbindelse underordnet hvornår selskabskapitalen blev indbetalt, da det er ubestridt at selskabskapita-len blev indbetalt.
Sagsøgte indtastede i forbindelse med registreringen af selskabet for-kerte oplysningerne omkring tilstedeværelsen af selskabskapitalen, da denne ikke blev registeret som værende indbetalt på en klient konto hos en advokat, hvilket den var, men derimod på selskabets bankkonto i et pengeinstitut.
5
Videre oplyste sagsøgte, jf. sagens bilag 1, at det ikke vil skade kun-derne herunder sagsøgerne, at der var blevet lavet en fejl i forbindelse med sagsøgtes oprettelse af selskabet.
Sagsøgte har dermed erkendt, at der var begået en fejl, men at det ingen betydning ville have for kunderne herunder sagsøgerne.
I forhold til påstanden om egen skyld, skal det bemærkes, at sagsøgerne da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen straks rettede henven-delse til sagsøgte jf. sagens bilag 1, hvorfor påstanden om egen skyld må afvises.
Det gøres derfor gældende, at sagsøgte som godkendt revisorfirma er underlagt et skærpet cupla ansvar. Det gøres ligeledes gældende, at der er en fejl, at selskabskapitalens tilstedeværelse blev registreret forkert, og der er en direkte sammenhæng mellem den fejlagtige registrering af selskabets kapital og tvangsopløsningen og den efterfølgende konkurs.
Der gøres supplerende gældende at sagsøgte som godkendt revisor virksomhed må påregne, at en forkert registrering af selskabskapitalen ved oprettelse af et selskab betyder, at selskabet bliver sendt til tvangs-opløsning og efterfølgende en eventuel konkurs, da det er en afgørende betingelse for at oprettet et ApS, at der er indbetalt en selskabskapital.
OPGØRELSE AF TABET:
Sagsøger kan dokumentere sit tab, i form af sagens bilag 2 og C, hvoraf det fremgår, at Advokat har modtaget selskabskapitalen på kr. 50.000 og sagens bilag 7, hvoraf det fremgår, at kautionsforplig-telsen for sagsøger 2, blev realiseret med kr. 88.194,79.
I forhold til det personlige tab, er det således ubestridt, at sagsøgerne mistede alle de kr. 130.000 kr., da indbetalingen for selskabet kom fra sagsøgerne, og at kautionsforpligtelsen også blev realiseret, fordi kasse-kreditten som sagsøger 2 havde kautioneret for, blev opsagt som følge af selskabets likvidation og efterfølgende konkurs.
Sagsøgerne har således dokumenteret deres tab. …”
Sagsøgte ApS har i påstandsdokumentet anført:
”…
6
ANBRINGENDER
Til støtte for Sagsøgte ApS' (herefter ”Revisionsfirmaet”) fri-findelsespåstand, gøres det overordnet gældende, at Sagsøger 1's og Sagsøger 2's (herefter ”Sagsøgerne”) ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for, at det erstatningsretlige betingelser er opfyldt.
Det gøres således gældende, at såvel sagens faktuelle og retlige om-stændigheder gennemgående ikke er dokumenteret af Sagsøgerne. I overensstemmelse med ovenstående er systematikken for påstandsdo-kumentet nærmere, at hver af de erstatningsretlige betingelser, der skal være opfyldt for at Revisionsfirmaet kan ifalde et erstatningsansvar, vil blive gennemgået nedenfor.
På baggrund heraf gøres det gældende, at Sagsøgernes erstatningskrav er udokumenteret i en sådan grad, at Revisionsfirmaet skal frifindes fuldt ud.
1 DE ERSTATNINGSRETLIGE BETINGELSER
Efter retspraksis forudsætter et erstatningskrav, at følgende betingelser er opfyldt:
1Den, som erstatningskravet gøres gældende imod, skal have foreta-get en ansvarspådragende handling. Det vil sige, at der skal fore-ligge en culpøs handling eller undladelse.
2Den erstatningssøgende skal have lidt et tab.
3Der skal være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans mel-lem den erstatningssøgendes tab, og den ansvarspådragende hand-ling begået af skadevolderen.
Selvom de ovenfor anførte erstatningsretlige betingelser er opfyldte, kan et eventuelt erstatningskrav bortfalde helt eller delvist. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skadelidte har udvist egen skyld. Efter retspraksis er det den erstatningssøgende, som har bevisbyrden for, at alle de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det er således Sagsøgerne, som har bevisbyrden for, at der i denne sag fore-ligger det/den fornødne:
•Ansvarsgrundlag, jf. eksempelvis U1997.247 H, FED 2008.109 Ø og U 2012.2503 Ø og Vestre Landsrets dom i sag V.L.B-1810-12 afsagt den 24. juni 2013.
7
•Tab, jf. eksempelvis dom afsagt den 13. september 2010 i sag nr. BS ALM1243/2009 af Retten i Hjørring/dom afsagt den 8. april 2011 i sag V. L. B-2133-10 af Vestre Landsret.
•Årsagsforbindelse, jf. eksempelvis U.1997.247H, U.2014.1346H og U.2015.2075H, FED2007.13V, FED2012.96V, U.2016.567V.
•Påregnelighed, jf. eksempelvis U 1977.50 H.
Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke – som gennemgået nedenfor – har løftet bevisbyrden for, at de almindelige erstatningsretlige betingel-ser er opfyldte.
2 ANSVARSGRUNDLAG
Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for det nødvendige ansvarsgrundlag, herunder at Revisionsfirmaet skulle have begået ansvarspådragende fejl.
Det bemærkes konkret, at Revisionsfirmaet ikke har anmeldt selskabet i Erhvervsstyrelsens IT-system, før selskabskapitalen var bekræftet over-ført til Advokat fra Advokatfirma 2, jf. bilag 2 og bilag C. Revisionsfirmaet var derfor berettiget til at antage, at stiftelseskapita-len var til stede, og at betingelserne i den dagældende selskabslov § 40, stk. 2, 1. pkt., jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., var opfyldt.
Det fremhæves, at Sagsøgerne ikke har søgt et eventuelt ansvarsgrund-lag belyst ved forelæggelse for FSR Danske Revisorer, ligesom Sagsø-gerne heller ikke på anden vis har søgt ansvarsgrundlag dokumenteret, herunder ved syn og skøn.
Det bestrides derfor, at der er dokumenteret det fornødne ansvars-grundlag.
3 TABET
Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke har dokumenteret et tab.
Det bestrides, at det af Sagsøgerne påberåbte tab udgør et erstatnings-retligt relevant tab, ligesom Revisionsfirmaet i alle tilfælde bestrider ta-bets størrelse.
8
Videre gøres det gældende, at et eventuelt tab under alle omstændighe-der vil være lidt af det nu konkursramte selskab, og ikke af sagsøgerne. I tilknytning hertil gøres det gældende, at Sagsøgerne sammen eller hver for sig ikke har dokumenteret, at Sagsøger 1 og/eller Sagsøger 2 er rette sagsøger(e) for det i sagen påberåbte krav.
Ydermere gøres det gældende, at eventuelle kautionsforpligtelser ikke er dokumenteret, ligesom tab relateret til kautionsforpligtelserne ikke ses dokumenteret.
... ...
Det gøres gældende, at de af Sagsøgerne fremlagte bilag ikke dokumen-terer et erstatningsretligt tab. Tværtimod understøtter bilagene hver for sig og samlet Revisionsfirmaets anbringende om, at Sagsøgerne ikke har lidt et tab, som følge af den påberåbte fejl.
Bilag 6 udgør en kort e-mail fra likvidator/kurator. Bilaget rejser konkret flere spørgsmål, end det besvarer. Der er fortsat ikke redegjort for grundlaget for konkursen.
Kurators redegørelse i bilag 6 er i princippet begrænset til en oplysning om, at selskabet var insolvent allerede på likvidationstidspunktet. Det eneste retten af bilag 6 således kan udlede er, at de af kurator oply-ste tal ikke harmonerer med de tal (aktiver og passiver), som er oplyst af Sagsøgerne i sagen.
Af bilag 6 fremgår, at selskabet på tidspunktet for likvidationen havde forfaldne gældsforpligtelser for kr. 114.735,80, samt likvide midler for kr. 2.201,31.
Af stævningen fremgår, at selskabet havde gæld til leverandører samt moms/skat med i alt kr. 220.000,00. Dette skal sammenholdes med, at selskabet på tidspunktet for likvidationen tilsyneladende kun havde en likvid beholdning på kr. 2.201,31, samt en oplyst (men ikke dokumente-ret) kassekredit på kr. 145.000,00.
Det gøres gældende, at varelager samt udestående fordringer (debito-rer) ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets likviditet, herun-der selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder i medfør af konkursloven.
Det kan på den baggrund ikke tiltræde, som påberåbt af Sagsøgerne, at selskabet på tidspunktet for likvidationen var solvent. Tværtimod må
9
det på baggrund af oplysningerne i sagen, sammenholdt med bilag 6, lægges til grund, at selskabet allerede på tidspunktet for likvidationen var insolvent i medfør af konkurslovens § 17.
Det er endvidere noteret, at Sagsøgerne igennem sagen – blandt andet i stævningen og replikken – har oplyst en række forskellige tal relate-rende sig til selskabets postulerede aktiver og passiver. Sagsøgernes fremstilling af sagens faktuelle omstændigheder fremstår således også i denne henseende uden sammenhæng. Af e-mailen (bilag 6) fremgår afslutningsvis, at likvidator tilsynela-dende har solgt varelageret til selskabets tidligere direktører [Sagsø-gerne i denne sag].
Sagsøgerne har i sagen ikke oplyst nærmere om deres køb af varelage-ret, herunder redegjort nærmere for værdiansættelse, eller købspris. Der er ikke fremlagt en købsaftale.
Sagsøgerne har desuagtet under hele skriftevekslingen i sagen valgt (heller) ikke at redegøre for dette faktum. I stævningen og i replikken har Sagsøgerne imidlertid tidligere – i direkte modstrid med bilag 6 – oplyst, at varelageret var værdiløst.
Bilag 7 udgør et forsøg på en udskrift fra Nordea. Sagsøgerne har ikke
redegjort nærmere for, hvad bilag 7 skal dokumentere, herunder hvilke anbringender bilaget skal understøtte. Bilaget ser derudover mærkvær-digt ud (sammenholdt med bilag 9) i forhold til både tegnsætning, manglende bogstaver mv. Det bestrides, at bilaget skal tillægges nogen form for bevisværdi.
Bilag 8 består af en mailkorrespondance på tyrkisk.
Bilag 9 udgør et kautionsdokument fra Nordea. Det bestrides, at bilag 9 på nogen måde kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et erstat-ningsretligt tab.
Til bilag 10 bemærkes, at bilaget i sin helhed støtter Revisionsfirmaet anbringende om, at selskabet ikke var solvent på tidspunktet for likvi-dationen, som det ellers er postuleret af Sagsøgerne. Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder ikke har lidt et tab som følge af den påberåbte fejl.
Under henvisning til ovenstående – samt til det faktum, at Sagsøgernes øvrige bilag heller ikke tilnærmelsesvist udgør dokumentation for det påberåbte ”tab” – gøres det gældende, at Sagsøgerne ikke har løftet be-
10
visbyrden for, at Sagsøgerne har lidt et erstatningsberettigende tab i sa-gen.
For fuldstændighedens skyld bemærkes, at Sagsøgerne har undladt at besvare Revisionsfirmaet opfordring C, D og E, der er fremsat i duplik-ken. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning.
4 ÅRSAGSFORBINDELSE
Sagsøgerne har i sagen ikke redegjort for det nødvendige og tilstrække-lige begivenhedsforløb, endsige redegjort for det påberåbte grundlag for det opgjorte tab.
Sagsøgerne har – karakteristisk for sagen i sin helhed – redegjort for grundlaget for selskabets konkurs, herunder hvilke aktiver og passiver, der var i selskabet, ved at fremsætte og fremlægge en række indbyrdes modstridende oplysninger.
Der henvises herved i sin helhed til gennemgangen af tabet ovenfor. Det gøres følgelig gældende, at Sagsøgerne heller ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for den fornødne årsagssammenhæng, herunder at der er årsagsforbindelse mellem det påberåbte tab og Revisionsfirma-ets handlinger/undladelser.
5 MANGLENDE ADÆKVANS/PÅREGNELIGHED
Det bestrides afslutningsvist, at Sagsøgerne har dokumenteret den for-nødne adækvans/påregnelighed mellem Revisionsfirmaet handlinger og Sagsøgernes ”tab” .
6EGEN SKYLD Det må lægges til grund, at Sagsøgerne undlod at reagere på Erhvervs-styrelsens henvendelse af 30. august 2019 vedrørende dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede hos selskabet på stiftelsestidspunk-tet. Revisionsfirmaet gør henset hertil gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder har fortabt sit eventuelle erstatningskrav som følge af udvist egen skyld. Subsidiært gøres det gældende, at kravet skal nedsættes. …”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
11
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at Sagsøgte ApS havde påtaget sig arbejdet med at registrere stiftelsen af Armine ApS, og efter indholdet af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 30. august 2019 til Armine ApS finder retten, at det kan lægges til grund, at Erhvervsstyrelsens den 15. februar 2019 og den 11. juni 2019 anmodede revisionsformaet, om at indsende dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede på stifteltestidspunktet, og da styrelsen ikke modtog disse oplysninger, herefter gav revisionsformaet frist til den 1. august 2019 på indsendelse af dokumentationen.
Det lægges endvide-re til grund, at revisionsfirmaet ikke indsendte fornøden dokumentation, og at Armine ApS herefter blev tvangsopløst efter selskabslovens § 226, jf. § 17, stk. 2. På dette grundlag finder retten, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har løftet bevisbyrden for, at revisionsfirmaet på en ansvarspådragende måde var med-virkende til, at Armine ApS blev tvangsopløst.
Spørgsmålet er herefter om Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har løftet bevis-byrden for, at de personligt som følge af tvangsopløsningen tabte et beløb på 50.000 kr., som i forbindelse med stiftelsen af Armine ApS blev indbetalt til Advokat og tabte 70.000 kr. i forbindelse med en kautionsforplig-telse, herunder om der er årsagsforbindelse mellem revisionsfirmaets handlin-ger og det påståede samlede tab på 120.000 kr.
Efter indholdet af den af Sagsøger 2 udarbejdede resultatopgørelse af 10. oktober 2019 med balance, sammen-holdt med kurators redegørelse efter konkurslovens § 125, stk. 4, vedrørende Armine ApS under konkurs, finder retten, at anpartsselskabets økonomiske stilling den 10. oktober 2019 var af en sådan karakter, at det ikke er godtgjort, at der er årsagsforbin-delse mellem revisionsfirmaets fejl og det påståede tab.
Som følge heraf frifindes revisionsfirmaet for kravet om betaling af 120.000 kr.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af revisionsfirmaets advokatudgift med 28.000 kr. Revisionsfirmaet er momsre-gistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte ApS frifindes.
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 skal til Sagsøgte ApS skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 28.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
