BS-41426/2019-ESB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

R E T T E N I E S B J E R G

D O M

afsagt den 1. juli 2020

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-41456/2019-ESB

Tvangsadoption af Barn

Mor og Far (advokat Jesper Brock)

mod Ankestyrelsen (advokat Signe Berg)

Yderligere part: Barn (advokat Britt Reinwald)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 29. august 2019 truffet afgørelse om bortadoption af Barn, født Dato 2018.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3.

Mor og Far har krævet, at Ankestyrelsen indbrin-ger afgørelsen for retten.

2

Mor og Far har fremsat påstand om, at Ankesty-relsens afgørelse ophæves.

Ankestyrelsens repræsentant har påstået afgørelsen opretholdt.

Den beskikkede advokat for Barn har tiltrådt Ankesty-relsens påstand.

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Ankestyrelsens afgørelse er begrundet således:

”Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Mor og Far varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at Mor og Far har vanskelig-heder af omfattende og varig karakter.

Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 om Mor, at hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og visuelt. Hun antages at have vanskeligt ved at kun-ne understøtte et barns sproglige udvikling og have vanskeligt ved at bearbejde ny og ukendt information. Det er videre beskrevet, at hen-des mentaliseringsevne er lav og hendes personlighedsstruktur vur-deres til at være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usik-ker tilknytningsevne, som vurderes ambivalent og undgående.

Om Far er det beskrevet i forældrekompetenceun-dersøgelsen af 6. juni 2018, at han fremstår med mange frustrationer og skiftende evne til mentalisering. Når han bliver mødt med forstå-else og anerkendelse, bliver han rolig og kan reflektere. Der er videre beskrevet, at han har lav mentaliseringsevne, og at hans personlig-hedsstruktur formodes grundlæggende forstyrret med træk af dysso-

3

cial karakter. Hans ønske om og motivation for forandring fremstår lavt. Samlet vurderes det, at Fars tilknytningsstil er undgående.

Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen om Mor og Far, at de ikke aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige ressourcer og evner som forældre til at imødekomme et barns behov og se barnet som et selvstændigt væ-sen. Deres udviklingspotentiale vurderes lavt. Det vurderes, at foræl-drene ikke vil kunne udvikle sig inden for en, for barnet, relevant tidshorisont, og ikke vil kunne udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling eller mistrives, såfremt de varetager den daglige omsorg for barnet.

Vi lægger desuden vægt på, at det i psykologisk undersøgelse af 30. januar 2019 er konkluderet, at Mor og Far både hver for sig og tilsammen har vanskeligheder i forhold til det relatio-nelle og emotionelle samspil med Barn, samt at aflæse og handle på en måde, der kan imødekomme Barns behov for en afstemt kontakt.

Det vurderes, at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg og struktur og dette kun i fællesskab. Det vurderes, at Mor og Far hverken sammen eller hver for sig har de for-nødne forældrekompetencer, der skal til for at varetage Barns sikker-hed, sundhed, udvikling og trivsel.

Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale, som på sigt vil kunne betyde, at de sammen el-ler hver for sig vil kunne udvikle kompetencer, der i væsentlig højere grad vil gøre dem i stand til at imødekomme Barns behov for om-sorg, udvikling og tilknytning.

Om Barn fremgår det, at han er født 5 uger for tidligt. Efter fødslen modtager Barn sondemad og har dårlig temperaturudvikling. Det er beskrevet, at han i plejefamilien udvikler sig, og der er god kontakt mellem Barn og plejeforældrene. Barn er grundet sin for tidlige fød-sel forsinket i sin udvikling, men sundhedsplejerske har udtalt, at han nok skal indhente dette. Barn fremstår med god tilknytning til plejefamilien.

Det fremgår desuden, at Far har egne ældre sær-børn, der har været anbragt uden for hjemmet i flere år. Far har samvær med det yngste af børnene på 7 år. Der er ikke samvær mellem Barn og Fars andre børn.

Vi er opmærksomme på, at der er beskrevet samvær mellem Barn og Mor og Far, der forløber roligt, stabilt og med god

4

stemning. Dette ændrer ikke ved, at vi vurderer, at det er sandsynlig-gjort, at Mor og Far varigt er uden forældreevne, også selvom Mor er ung.

Vi henviser desuden til, at vi den 4. september 2018 tiltrådte børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke. Denne afgørelse blev ikke påklaget til ret-ten.

Der har ikke været afholdt reel børnesamtale med Barn grundet hans unge alder.

Vi henviser desuden til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, anser vi dem for opfyldt, idet vi vurderer, at der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Mor og Far kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De vurderes ej heller at kunne tilbyde Barn den ro, tryghed, stimulation og støtte, som hun [han] særligt har brug for.

Vi henviser til, at kommunen den 31. august 2018 har afholdt samtale med Mor og Far omkring adoption. Mor og Far har ikke givet samtykke til adoption af Barn og kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.

Ankestyrelsen har ved mødet den 29. august 2019 vejledt Mor og Barn sammen med Advokatfuldmægtig om retsvirkningerne om adoption.

Oplysningerne om Mor fremgår særligt af forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018, status fra samvær ved Familiecenter af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra 30. juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7. april 2019.

Oplysningerne om Far fremgår særligt af forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018, status fra samvær ved Familiecenter af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra 30. juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7. april 2019.

5

Oplysningerne om Barn fremgår særligt af børnesamtale af 24. sep-tember 2018, status fra plejefamilien af 8. februar 2019, behandlings-plan fra fysioterapeut af 8. april 2019, børnesamtale af 9. juli 2019 og status fra plejefamilien af 12. juli 2019.

Om reglerne Efter adoptionsloven kan der i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra foræl-drene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuite-ten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.

Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt om barnet er adopterbart.”

Ankestyrelsens repræsentant har oplyst, at Barn den 27. februar 2020 er place-ret hos de godkendte adoptanter, jf. adoptionslovens § 32 a.

Forklaringer Mor har forklaret, at hun er 22 år. Hun er i øjeblikket på uddannelseshjælp. Hun vil gerne uddanne sig til social- og sundhedsassi-stent.

Den dag, hun fødte, kom en sagsbehandler med en handleplan om, at de skulle have støtte, når de kom hjem. Det var det første, de fik at vide. De skulle have støttekonsulenter ud hver dag.

Første gang hun var hos jordemoder under graviditeten, indberettede jordemo-deren hende til kommunen, fordi Mor var blevet an-bragt som 13-årig, og fordi hun røg meget tobak. Samtalen med jordemoderen tog kun en halv time.

Far og Mor indvilligede i inden fødslen at få lavet en forældrekompetenceundersøgelse. Konklusionen på undersøgelsen var, at de aldrig ville kunne udvikle sig.

6

Der var efter fødslen snak om, at de skulle have støtte i hjemmet. Men fem dage senere fik de ny sagsbehandler, og samme dag kom de og fjernede Barn.

Sygehuset blev ved med at sige, at Barn lukkede sig ind i sig selv. Men hans øj-ne var ikke udviklet ordentligt, så kan kiggede ikke særlig meget. Han er født fem uger for tidligt. Sygehuset mente, at hun måske var ramt af en fødselsde-pression, men det blev aldrig tjekket.

Barn blev fjernet og anbragt i en plejefamilie. Hun og Far havde samvær, men allerede efter omkring to måneder, begyndte kommunen for første gang at snakke om adoption. Sagsbehandleren mente, at det var det bedste for Barn. De sagde nej til adoption. Spørgsmålet om adoption blev i 2018 behandlet i børn og unge-udvalget, som gav afslag. Der skulle laves en observationsundersøgelse. To af de gange, hvor de blev observeret med Barn, var de nede ved Familiecenter. Den sidste gang var de hjemme hos sig selv uden plejefamilien eller nogen form for støtte.

Samværet gik stille og roligt. Det blev bedre og bedre for hver gang. Hun var usikker i starten, men det går meget bedre. Der er kontakt mellem hende og Barn. I løbet af det sidste år har Barn vidst, hvem de var, og han har villet give dem kram og smile til dem. Man kan se på Barn, at hun og Far spiller en rolle for ham. Hun kan fornemme Barns behov og se, hvad han vil. Når han bli-ver ked af det, tager hun ham op og trøster ham. Han falder nu mere til ro hos dem, end han gjorde for to år siden.

Det blev forsøgt, at plejemoren forlod samværet. Barn græd i starten, og de trø-stede ham. På et tidspunkt måtte de ringe efter plejemoren, fordi han var helt utrøstelig. Men efterhånden blev han mere vant til det og havde ikke noget imod det.

Samarbejdet med plejefamilien er godt. Der har ikke været jalousi over for ple-jefamilien.

Spørgsmålet om adoption har bølget frem og tilbage i to år. Plejefamilien er og-så rigtig kede af, at Barn muligvis skal bortadopteres.

Hvis det ender med, at Barn ikke skal bortadopteres, vil det være fint, hvis han er hos plejefamilien det første stykke tid og derefter hos hende og Far. Hun vil foretrække, at det er den nuværende plejefamilie.

Hun og Far har ikke rigtig fået at vide af kommunen, hvad de skal ændre. De har ikke fået vejledning. Hun har flere gange spurgt kommunen, hvad de synes, der skal ændres på. Hun får ikke rigtig noget svar.

7

Kommunen har ikke forsøgt at hjælpe hende og Far. Hun føler, at de ban-ker hovederne mod en mur hele tiden.

Hun og Far har venner med børn, som de leger med. Far har også an-dre børn end Barn. Særbarn 1 kommer også på samvær i hjemmet. Han er en dejlig dreng. Han vil gerne lave ting sammen med hende. Kommunen ved godt, at Særbarn 1 kommer på samvær. Det har stået på, siden hun fandt sammen med Far. Ingen har kritiseret samværet, og de kan godt styre Særbarn 1.

Barn har været midlertidigt adopteret siden februar. Hun har sidst set ham på samvær den 2. marts. Hun har efterfølgende søgt om samvær hos Familierets-huset, men har ikke fået svar.

Far har forklaret, at han er 38 år. Han arbejder ikke i øjeblikket, men vil gerne i gang igen.

De bad ikke om, at Barn blev anbragt udenfor hjemmet. Begrundelsen for an-bringelsen var, at Barn trak sig ind i sig selv. Det var ikke hans og Mors skyld, men det skyldtes, at Barn blev født fem uger for tidligt. Nogen på syge-huset mente ikke, at han og Mor kunne håndtere Barn. Nogle sygeplejesker roste dem, mens andre kritiserede dem. Det gjorde det svært at finde ud af, hvad de skulle gøre. Det endte med en anbringelse.

Han har to andre børn, Særbarn 1 på 8 år og Særbarn 2 på 16 år. Han har samvær med Særbarn 1. Særbarn 1 har boet hos ham fra han var ½ til 1 år. Særbarn 2 er vokset op hos ham det meste af sin barndom. Far har erfaringer som far, som han kunne trække på, men det var åbenbart ikke nok.

Efter anbringelsen skete der en masse ting. Han og Mor blev spurgt, om de ville tage imod familiekonsulenter. Det sagde de ja til. Familiekonsulenterne måtte komme døgnet rundt. De har samarbejdet med kommunen efter bedste evne, men de føler, at kommunen har dolket dem i ryggen.

Dialogen med kommunen var sparsom. De forsøgte at kontakte kommunen, men de vendte ikke tilbage. Først efter en måned havde de tid til afsætte fem minutter til at ringe.

Samværet med Barn gik stille og roligt. I starten var han helt lille og lå mest i armen, fik sutteflaske og blev skiftet. De var noget, Far og Mor sørgede for. Da Barn blev større, legede de med ham og spi-ste sammen og hyggede sig. Samværet var på en time hver 14. dag. Det er be-grænset, hvad man kan nå på en time. De har flere gange søgt om mere samvær, men de har ikke fået svar. De føler sig ignoreret.

8

Under samværene var han i starten den, der tog sig mest af Barn. Han havde mest erfaring med børn, så det var naturligt. Mor kom godt med. I dag er hun helt med. Hun kan håndtere Særbarn 1 på 8 år. Han kan godt være ”en håndfuld” , da han er ret sprælsk.

Samværet med Særbarn 1 er hver 14. dag hjemme hos Far og Mor. Nu er det sat ned til en gang om måneden, fordi Særbarn 1 har fået af-lastningsophold. Plejefamilien har rykket kommunen for, at Far får mere samvær med Særbarn 1, fordi de kan mærke, at Særbarn 1 er mere ro-lig og medgørlig, når han har været på samvær hos sin far. Han har haft samvær med Særbarn 1 i adskillige år. Han har ikke meldt afbud bortset fra en perio-de, hvor han lå med rygproblemer. Han bliver rost til skyerne af Særbarn 1's plejefa-milie.

Han ved ikke, hvorfor kommunen mente, at det var nødvendigt at lave foræl-drekompetenceundersøgelserne. Han kan ikke huske alt det, kommunen har sagt til ham. Han har hørt på meget vrøvl fra dem.

Hvis han måtte bestemme, skulle Barn bo hjemme hos plejefamilien, mens samværet blev optrappet, så Far og Mor blev klar til, at Barn kunne komme hjem til dem at bo.

De er helt afklaret med, at Barn bør bo hos plejefamilien først. Han synes ikke, at kommunen har lyttet til ham og Mor. Han føler ikke, at kommunen har handlet ud fra barnets tarv. Der er gået økonomi i den. Han synes ikke, at hans søn skal være en del af det. Han ønsker, at de snart får ro.

Barn ved godt, hvem Far og Mor er. Hvis de og plejefamilien forsvinder fra hans liv, går hans liv i stykker. Det vil ikke gavne Barn i hans opvækst og voksenliv. Han vil nok miste tilliden og tvivle på sig selv og på, om han har gjort noget forkert.

Barn bør blive hos plejefamilien, og Far og Mor bør have samvær, og så kan de tage den derfra.

Parternes synspunkter Mor og Far har anført,

at der ikke er tale om et særligt tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for adoption,

at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet på nuværende tidspunkt er opfyldt, men at for-

9

ældrene gerne vil modtage hjælp, og at de ønsker, at Barn, indtil han kan komme hjem til dem, skal bo hos plejefamilien,

at det ikke er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og

at det ligeledes ikke er sandsynliggjort, at adoption vil være det bed-ste for Barn af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst. Barn er således blevet flyttet fra plejefamilien, hvor han trivedes, til adoptanterne.

Ankestyrelsens repræsentant har i Ankestyrelsens redegørelse anført følgende anbringender:

” Til støtte for påstanden om opretholdelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse af 29. august 2019 om, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, for adoption uden samtykke af Barn er opfyldte.

Afgørelsen støttes på, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor væ-sentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for en adoption, jf. § 9, stk. 2.

Hertil kommer, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke er opfyldt, jf. § 9, stk. 3, 1. led.

Afgørelsen støttes videre på, at det findes sandsynliggjort, at Mor og Far varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, jf. § 9, stk. 3, 2. led.

Endelig støttes afgørelsen på, at det må antages, at adoption af Barn vil være det bedste for ham for at sikre kontinuitet og stabilitet i hans opvækst, jf. , jf. § 9, stk. 3, 3. led.”

Den beskikkedes advokat for Barn har i påstandsdo-kumentet anført følgende anbringender:

”Det gøres gældende, at en bortadoption må være til Barns bedste. Det vil sikre kontinuitet og stabilitet i hans opvækst.

10

I øvrigt henvises til Ankestyrelsens begrundelse i Ankestyrelsens af-gørelse samt de anbringender, som er gjort gældende af Ankestyrel-sen i Ankestyrelsens redegørelse.”

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal afgøre, om betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, for at bortadoptere Barn uden forældrene Mor og Fars samtykke er opfyldt.

Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med-deles, selv om forældrene ikke vil give samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3 kan adoption meddel-es efter stk. 2, hvis betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, for at anbringe barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at for-ældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Barn, der er født Dato 2018, har siden kort efter sin fødsel været anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke i medfør af servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at Børn- og Ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af Barn uden for hjemmet, er tiltrådt af Anke-styrelsen den 4. september 2018, og at afgørelsen er ikke indbragt for retten.

Den beskikkede advokat for forældrene har endvidere anført, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, er opfyldt på nuværende tidspunkt.

Det er der-for og efter oplysningerne i sagen herunder oplysningerne om forældrene i for-ældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 og psykologisk undersøgelse af 30. januar 2019 godtgjort, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.

Retten har så-ledes fundet, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af Barn er en åbenbar risiko for, at hans sundhed eller udvikling ellers lider alvor-lig skade.

Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge forældres fremtidige forældreevner.

Det anføres i forarbejderne bl.a., at bestemmelsen kan finde anvendelse i nær-mere beskrevne situationer, hvor forældrene har massive misbrugsproblemer eller svær og/eller kronisk psykisk sygdom. Det anføres videre, at adoption alle-rede fra fødslen bør overvejes, hvor en undersøgelse af forældrenes forhold før barnets fødsel - eksempelvis på baggrund af speciallægeerklæringer eller erklæ-ringer fra en autoriseret psykolog - sandsynliggør, at de kommende forældre er

11

varigt uden forældreevne. Det anføres, at barnets alder har betydning, og at der alt andet lige vil skulle mere til, hvis der er tale om et helt lille barn, men at det vil kunne tillægges betydning, hvis det i forhold til ældre søskende har været vurderet, at forælderen ikke havde forældreevne. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal det endvidere indgå, i hvilket omfang forvaltningen har arbejdet for at afhjælpe forældrenes problemer.

Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 om Mor, at hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og visuelt. Hun antages at have vanskeligt ved at kunne understøtte et barns sproglige udvikling og have vanskeligt ved at bearbejde ny og ukendt in-formation. Det er videre beskrevet, at hendes mentaliseringsevne er lav og hen-des personlighedsstruktur vurderes til at være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usikker tilknytningsevne, som vurderes ambivalent og undgå-ende.

Om Far er det beskrevet, at han fremstår med man-ge frustrationer og skiftende evne til mentalisering. Når han bliver mødt med forståelse og anerkendelse, bliver han rolig og kan reflektere. Der er videre be-skrevet, at han har lav mentaliseringsevne, og at hans personlighedsstruktur formodes grundlæggende forstyrret med træk af dyssocial karakter. Hans øn-ske om og motivation for forandring fremstår lavt. Samlet vurderes det, at Fars tilknytningsstil er undgående.

Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen, at Mor og Far ikke aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige res-sourcer og evner som forældre til at imødekomme et barns behov og se barnet som et selvstændigt væsen. Deres udviklingspotentiale er vurderet lavt. Det er således vurderet, at de ikke vil kunne udvikle sig inden for en, for barnet, rele-vant tidshorisont, og at de ikke vil kunne udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling eller mistrives, såfremt de varetager den dagli-ge omsorg for barnet.

I psykologisk undersøgelse af 30. januar 2019 er det konkluderet, at Mor og Far både hver for sig og tilsammen har vanskeligheder i for-hold til det relationelle og emotionelle samspil med Barn. De har vanskeligt ved at aflæse og handle på en måde, der kan imødekomme Barns behov for en afstemt kontakt. Det er vurderet, at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg og struktur og dette kun i fællesskab.

Det er videre vurderet, at de hverken sammen eller hver for sig har de fornødne forældrekompetencer, der skal til for at varetage Barns sikkerhed, sundhed, udvikling og trivsel. Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale, som på sigt vil kunne betyde, at de sammen eller hver for sig vil kunne udvikle kompetencer, der i væsentlig højere

12

grad vil gøre dem i stand til at imødekomme Barns behov for omsorg, udvik-ling og tilknytning.

Det er endvidere oplyst, at Far har to ældre særbørn, der begge har været anbragt uden for hjemmet i flere år, og at han alene har samvær med det ene af børnene.

Retten tiltræder på denne baggrund og af de grunde, der er anført af Ankesty-relsen, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for, at adop-tionsbevilling kan meddeles.

Retten finder, at det efter konklusionerne i under-søgelserne med en høj grad af sandsynlighed må antages, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at de heller ikke med støt-teforanstaltninger vil kunne blive i stand til dette. De positive beskrivelser af forældrenes samvær med Barn kan ikke føre til en anden vurdering.

Da det ef-ter undersøgelserne tillige må lægges til grund, at forældrene heller ikke sam-men har de fornødne forældrekompetencer, eller at de sammen har udsigt til at kunne opnå disse, tiltræder retten, at bortadoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være det bedste for ham.

Alternativet til adoption vil således være, at Barn med en høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikker-hed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt. Retten finder derfor, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste, at adoption uden samtykke kan ske.

En bortadoption uden forældrenes samtykke udgør endvidere ikke en krænkel-se af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller af artikel 9, stk. 1, i FN Konventionen om Barnets Rettigheder. Retten har herved henset til, at forældrene efter forældreansvarslovens § 20 a har mulighed for at få fast-sat samvær med Barn.

Efter det anførte opretholdes Ankestyrelsens afgørelse.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 29. august 2019 om bortadop-tion af Barn, født Dato 2018.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

div>