60052/2024

En kommunalt ansat ressourcepædagog, som kom til skade ved et færdselsuheld under kørsel fra hjemmet til et arbejdssted, var ikke dækket af arbejdsskadesikringsloven Sagen angik, om en kommunalt ansat ressourcepædagog var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun kom til skade ved et færdselsuheld. Uheldet skete, da den ansatte var i bil på vej fra sit hjem til en institution, hvor hun som led i sit arbejde skulle observere et barn. Parterne var enige om, at befordringen fra hjemmet til institutionen som udgangspunkt ikke var omfattet af loven. De var derimod ikke enige om, hvorvidt udgangspunktet skulle fraviges, som følge af at den ansatte havde arbejdet, umiddelbart inden hun forlod sit hjem. Inden hun var taget hjemmefra, havde hun tjekket sin arbejdsmail, telefon og kalender samt læst i et udkast til rapport vedrørende det barn, som hun skulle observere på institutionen. Den ansatte havde fast arbejdssted på kommunens kontor i en anden by end den, hvor institutionen lå. Hun havde mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og det hjemmearbejde, som hun havde udført om morgenen den pågældende dag, var i overensstemmelse med vilkårene for hendes ansættelse. I øvrigt besøgte hun som led i sit arbejde forskellige kommunale institutioner og arbejdede således også der. Højesteret redegjorde for, at det fremgår af arbejdsskadesikringslovens forarbejder, at skader opstået under befordring til og fra arbejde som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, men at der i loven er indsat en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik på, at ministeren i en bekendtgørelse skulle kodificere praksis for, i hvilke tilfælde og under hvilke forudsætninger en arbejdstager undtagelsesvis er omfattet af loven under befordring til og fra arbejde. Højesteret redegjorde endvidere for indholdet af den dagældende bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde. Højesteret udtalte, at reglerne i bekendtgørelsen er fravigelser fra lovens klare udgangspunkt om, at befordring mellem hjem og arbejdsplads ikke er omfattet af loven. Højesteret fandt, at der ikke er holdepunkter for, at udgangspunktet kan fraviges, fordi den ansatte efter eget valg har udført arbejde i sit hjem, heller ikke selv om arbejdet er udført, umiddelbart inden den ansatte har forladt hjemmet for at tage til et arbejdssted. I det konkrete tilfælde havde den ansatte selv tilrettelagt, hvordan hun skulle komme fra sit hjem til institutionen, og hvor og hvornår hun forberedte sig forud for den observation, som hun skulle foretage på institutionen. Det var således hende selv, der besluttede at forberede sig, umiddelbart inden hun kørte hjemmefra. Højesteret fandt på den baggrund, at hun ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved færdselsuheldet. Landsretten var nået til samme resultat.