Tilbage til sager

BRByretterne

FS-6502/2020-KBH

OL-2020-BYR-00122

Appelleret
Dato
28-08-2020
Sagsemne
Sag om, hvorvidt skyldner (Modpart) har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at skyldner i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag, selv om underskriften ikke er tilføjet digitalt af skyldner selv
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 327.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Side 1 af 3

Københavns Byret

Den 28. august 2020 kl. 13.00 blev fogedretten sat i retsbygningen af Dommer.

Der blev foretaget FS M4-6502/2020

Basisbank A/S Teglholm Allé 15 2450 København SV

mod

Modpart Adresse By

Ingen var indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Fogedretten afsagde følgende:

KENDELSE

Den 28. december 2019 blev der optaget et lån hos Basisbank A/S på 13.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet med Modparts digitale signatur.

Det fremgår af gældsbrev et, at lånet skulle udbetales ”Til pengeinstitutskonto: Konto nr.” , som er en konto i Arbejdernes Landsbank. Modpart har ved den fremlagte erklæring fra Arbejdernes Landsbank dokumenteret, at kontoen ikke tilhører hende. Modpart har derudover fremlagt en udskrift fra Nordea af 17. august 2020, hvoraf det fremgår, at lånebeløbet blev overført fra hendes konto som en straksoverførsel den 30. december 2019 til den pågældende konto i Arbejdernes Landsbank.

Basisbank A/S har under sagen oplyst, at det er en fejl, at det af gældsbrevet fremgår, at lånet skulle udbetales til Konto nr., og at det i stedet burde fremgå af gældsbrevet, at lånebeløbet skulle udbetales til Modparts NemKonto.

Det fremgår af såvel udskriften fra Danske Bank vedrørende kontooverførslen som udskriften fra Modparts konto, at

Side 2 af 3

lånebeløbet blev udbetalt til Modparts konto den 30. december 2019. Det er under sagen også ubestridt, at lånebeløbet blev udbetalt til Modparts konto.

Fogedretten finder på den baggrund, og idet det er ubestridt, at gældsbrevet er underskrevet med Modparts digitale signatur, at gældsbrevet kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det af Modpart anførte om, at sagen ikke kan fremmes i fogedretten, fordi den ikke er tilstrækkelig klar, idet hendes konto slet ikke fremgår af gældsbrevet, kan ikke føre til en anden vurdering.

Modpart har afgivet en troværdig forklaring om, at det ikke er hende, der har optaget lånet, men at det er sket ved misbrug af hendes digitale signatur.

Fogedretten lægger derfor til grund, at underskriften på gældsbrevet ikke er tilføjet digitalt af Modpart. Spørgsmålet er herefter, om Modpart aftaleretligt hæfter for lånet over for Basisbank A/S, selv om det ikke er optaget af hende.

Det følger af praksis, jf. blandt andet U2019.1192H, at afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb.

I denne vurdering indgår blandt andet, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.

Modpart har forklaret, at hun ikke ved, hvordan tredjemand er kommet i besiddelse af hendes NemID-oplysninger, men at politiet er i færd med at efterforske dette. Hun har videre forklaret, at hun på intet tidspunkt har mistet sit nøglekort, som hun opbevarer i sin taske. I tasken opbevarer hun også koden til sit NemID, som hun har skrevet ned på et stykke papir.

Basisbank A/S har oplyst, at gældsbrevet og de efterfølgende indbetalingskort er sendt til Modparts e-Boks. Modpart har forklaret, at hun ikke benytter sin e-Boks til hverdag, og at hun oplyser jobcentret og andre, der skal i kontakt med hende, at de skal sende relevant post til hende pr. brev, da hun ikke kan finde ud af at anvende e-Boks eller e-mail.

Fogedretten finder, at Modpart har udvist uagtsomhed i opbevaringen af sine NemID-oplysninger, idet hun har skrevet sin kode til sit NemID ned og opbevaret den sammen med nøglekortet i sin taske. Derudover politianmeldte Modpart først forholdet den 26. marts 2020 med hjælp fra sin bror, Person, selv om lånebeløbet blev udbetalt til og videreoverført fra hendes konto den 30. december 2019, og selv om der er foretaget en indbetaling på lånet den 27. februar 2020 på 742,49 kr. svarende til beløbet på det indbetalingskort, som

Side 3 af 3

efter det oplyste blev sendt til Modparts e-Boks den 20. januar 2020. Modpart fik også først spærret sit NemID med hjælp fra Person umiddelbart efter politianmeldelsen den 26. marts 2020.

Herefter og ud fra en samlet vurdering af hændelsesforløbet finder fogedretten, at Modpart har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag, selv om underskriften ikke er tilføjet digitalt af hende selv.

Derfor bestemmes:

Fogedsagen fremmes.

Sagen udsat på berammelse af nyt retsmøde, hvor Modpart skal oplyse om sine økonomiske forhold.

Fogedretten hævet.

Dommer

Sag om, hvorvidt skyldner (Modpart) har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at skyldner i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag, selv om underskriften ikke er tilføjet digitalt af skyldner selv
Fogedsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1848