Tilbage til sager

SHRSø- og Handelsretten

BS-25314/2019-SHR

OL-2020-SH-00002

Appelleret
Dato
30-09-2020
Sagsemne
Sager om, hvorvidt en aftalt klausul (stay-on klausul) er omfattet af konkurslovens § 93, når konkursboet er indtrådt i en medarbejders arbejdsaftale
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

SØ- OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 30. september 2020

Sag BS-25020/2019-SHRLedernes Hovedorganisation som mandatar forSagsøger 1(advokat Sophie Becher)modTop-Toy A/S (advokat Jens Lund Mosbek)og sag BS-25277/2019-SHRKristelig Fagforening som mandatar forSagsøger 2(advokat Carl Søndergaard Madsen)modTop-Toy A/S under konkurs(advokat Jens Lund Mosbek)ogsag BS-25314/2019-SHR

2

Kristelig Fagforening som mandatar for Sagsøger 3 (advokat Carl Søndergaard Madsen)

mod

Top-Toy A/S under konkurs (advokat Jens Lund Mosbek)

Disse afgørelser er truffet af Dommer.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Disse tre sager, der er behandlet i forening med hinanden, jf. rpl. § 254, og af-gjort på skriftligt grundlag, drejer sig om, hvorvidt en aftalt klausul (stay-on klausul) er omfattet af konkurslovens § 93, når konkursboet er indtrådt i en me-darbejders arbejdsaftale.

Ledernes Hovedorganisation har som mandatar for Sagsøger 1 nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs (i det følgende benævnt Top-Toy) tilpligtes principalt at anerkende 542.250 kr., subsidiært 450.000 kr., som massekrav, jf. konkurslovens § 93, med procesrente fra 31. januar 2019.

Kristelig Fagforening har som mandatar for Sagsøger 2 og Sagsøger 3 nedlagt følgende påstande:

Top-Toy tilpligtes i forhold til:

Sagsøger 2 principalt at anerkende 274.050 kr., subsidiært 243.600 kr., som massekrav, jf. konkurslovens § 93.

Sagsøger 3 principalt at anerkende 298.418,25 kr., subsidiært 247.650 kr., som massekrav, jf. konkurslovens § 93.

Konkursboet har i alle tre sager påstået frifindelse.

3

Der er mellem parterne enighed om de beløbsmæssige opgørelser af kravene.

Top-Toy blev den 28. december 2018 taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten, og samtidig blev bl.a. advokat Søren Aamann Jensen udpeget som kurator. Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 anmeldte herefter krav i boet med henholdsvis 450.000 kr., 243.600 kr. og 247.650 kr.

Ved brev af 25. april 2019 meddelte kurator, at kravene blev indstil-let til afvisning, og dette skete herefter på et fordringsprøvelsesmøde hos kura-tor den 14. maj 2019. Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 har herefter henholdsvis den 4., 6. og 6. juni 2019 indbragt sagerne for skifteretten.

De har endvidere i deres replik forhøjet påstandene svarende til de nu nedlagte principale påstande, hvilket kurator ikke har protesteret imod.

Sagernes nærmere omstændigheder er følgende:

Vedrørende Sagsøger 1

Sagsøger 1 blev ansat hos Top-Toy den 24. oktober 2016. Den 13. november 2017 modtog han et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som han un-derskrev den 20. november 2017. Dette tillæg angik en ”retention bonus” , og det hedder heri bl.a.:

“… TOP-TOY wish to offer a selected group of eligible key managers an in-centive to remain actively employed in their positions until end of January 2019 during a critical period for TOP-TOY.

On this basis, TOP-TOY wish to offer you an award for remaining in your employment subject to the following terms and conditions:

1. You will receive a retention bonus of up to 3 months base salary payable

at the end of January 2019 provided the terms and conditions as outlined in this agreement are met.

4

2. Payment of the retention bonus is subject to the condition that you re-

main in your position and continue to perform your duties loyally and constructively with usual presence as hitherto in the period until the end of January 2019. If you counter terminate or for any other reason resign or cease as an employee with the Company before the end of January 2019, any right to the retention bonus will lapse and no further retention bonus will be paid.

This, however, does not apply if the empIoyment is terminated by us or if you are released from work by us before the end of January 2019 in which case the full retention bonus will be paid subject to the condition that the termination is not due to a breach of contract on your part.

3. The stay on-bonus is not subject to calculation of pension or holiday pay

or other salary-related payments.

4. The stay on-bonus is offered in addition to any ordinary and agreed pay-

ments and benefits and constitutes an award if you remain in your posi-tion during a critical period for the Company…”

Ved ansættelseskontrakt af 1. juni 2018 blev han forfremmet til Stilling 1.

Efter konkursdekretet opsagde kurator den 30. december 2018 ansættelsesfor-holdet med kortest muligt varsel. Det hedder videre i opsigelsesbrevet bl.a.:

” … Konkursboet har i medfør af konkurslovens § 63 en frist på 2 uger til at tage stilling til, om konkursboet ønsker at indtræde i dit ansættelsesforhold i opsigelsesperioden. …

Du skal ind til videre møde på arbejde som sædvanligt og varetage dine sæd-vanlige arbejdsopgaver indtil du måtte høre andet. Du er således ikke frit-stillet. …”

Den 10. januar 2019 meddelte konkursboet, at det ønskede at indtræde i ansæt-telsesforholdet. Den 11. januar 2019 opsagde konkursboet ansættelsesforholdet. Det hedder i et brev herom bl.a.:

5

” … Som beskrevet har konkursboet mulighed for efter konkurslovens § 55, stk. 3, at opsige boets indtræden med 1 måneds varsel, og jeg skal herved meddele at konkursboet opsiger boets indtræden dvs. til udløb pr. 11. febru-ar 2019 jf. konkurslovens § 55, stk. 3.

Du skal fortsat møde på arbejde og arbejde for konkursboet i opsigelsesperio-den til og med den 11. februar 2019 medmindre du måtte få besked på andet. Konkursboet vil udbetale dig løn som aftalt fra og med konkursdagen til og med udløbet af det forkortede opsigelsesvarsel, dvs. til og med den 11. febru-ar 2019. …”

Vedrørende Sagsøger 2

Sagsøger 2 blev ansat hos Top-Toy den 1. juli 2011 som Stilling 2. Den 13. november 2017 modtog han et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som han underskrev den 15. november 2017. Denne angik en ”retention bonus” , der var identisk med tillægget for Sagsøger 1, jf. ovenfor.

Den 20. december 2018 opsagde han sin stilling med sidste arbejdsdag den 31. marts 2019.

Den 10. januar 2019 meddelte konkursboet, at det ønskede at indtræde i ansæt-telsesforholdet i den resterende del af opsigelsesperioden. Den 11. januar 2019 opsagde konkursboet i medfør af konkurslovens § 55, stk. 3, ansættelsesforhol-det til fratræden den 11. februar 2019, jf. ovenfor.

Vedrørende Sagsøger 3

Sagsøger 3 blev i henhold til en ansættelseskontakt for funktionærer, der er underskrevet den 28. april 2016, ansat hos Top-Toy fra den 1. juni 2016 som Stilling 3. Det hedder i ansættelseskontrakten bl.a.:

” … Pensionsordning etableres hos PFA Pension og reguleres efter funktio-næroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv Ar-bejdsgiver og HK Privat og HK Handel. …”

6

Den 13. november 2017 modtog han et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som han underskrev, dog uden angivelse af en dato herfor. Denne angik en ”reten-tion bonus” , der var identisk med tillægget for Sagsøger 1, jf. ovenfor.

Efter at Top-Toy var taget under konkursbehandling den 28. december 2018, opsagde kurator i et brev af 30. december 2018 Sagsøger 3 fra sin nuværen-de stilling, jf. ovenfor vedrørende Sagsøger 1.

Tilsvarende meddelte kurator i et brev af 10. januar 2019, at konkursboet ønske-de at indtræde i ansættelsesforholdet, jf. ovenfor.

Parterne har samstemmende oplyst, at Sagsøger 3 først fratrådte sin stilling den 31. marts 2019.

Generelt

Kurator har oplyst, at der forud for konkursen var 1.084 medarbejdere ansat i Danmark, og at de alle blev opsagt den 28. og 30. december 2018. Boet indtrådte i ca. 60 ansættelseskontrakter. 14 medarbejdere havde den 5. december 2018 af-taler om fastholdelsesbonus.

Parternes synspunkter

Advokat Sophie Becher har for Sagsøger 1 gjort gældende bl.a.:

”… at sagsøger den 30. januar 2019 har optjent retten til at få udbetalt sin fastholdelsesbonus.

Da sagsøgte er indtrådt i sagsøgers ansættelsesforhold, påhviler løn-forpligtelsen sagsøgte, herunder forpligtelsen til at aflønne sagsøger i overensstemmelse med den fastholdelsesbonus, som sagsøger er om-fattet af.

7

Såfremt sagsøgte ønskede at indtræde i ansættelsesforholdet uden vilkåret om fastholdelsesbonus, skulle sagsøgte have indhentet sagsøgers samtykke hertil eller have indgået en ny ansættelseskon-trakt med sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøgte er indtrådt i det fulde aftalegrund-lag og dermed også i vilkåret om fastholdelsesbonus.

Ad funktionærlovens § 17a

Det bestrides, at sagsøgers bonus alene blev indført som en præmie-ring for sagsøger for at forblive i sin stilling.

Forud for indgåelse om aftale om fastholdelsesbonus var der således truffet en generel beslutning i virksomheden om ”lønfrysning” . Dette ville indebære, at man ikke kunne stille lønreguleringer i udsigt for medarbejderne, og aftalerne om fastholdelsesbonus var således også et instrument til aflønning af nøglemedarbejdere.

Det var i overensstemmelse hermed, at det i bonusaftalen blev an-ført, at denne blev udarbejdet med det formål at motivere nøglemed-arbejdere til at forblive ”actively” i virksomheden under en kritisk periode … og under forudsætning af, at medarbejderen fortsatte med at udføre sine pligter og opgaver loyalt og konstruktivt med sædvan-lig indsats …

Dette forhold taler således også imod, at bonusaftalen kan betragtes helt eller delvist som en fratrædelsesklausul.

Det gøres gældende, at fastholdelsesbonussen reelt udgjorde veder-læggelse for arbejde, og at aftalen som følge heraf er omfattet af funktionærlovens § 17a. De omstændigheder, der konkret førte til, at Højesteret i Energi-net dommen (UfR2012.1315H) ikke fandt en fast-holdelsesbonus omfattet af lønbegrebet, er ikke til stede i nærværen-de sag.

Konsekvensen af, at bonusaftalen er omfattet af funktionærlovens § 17a er, at sagsøger er berettiget til en forholdsmæssig andel ved fra-træden før forfaldstidspunktet, der var den 31. januar 2019. Konse-kvensen er videre, at bonussen skal anses at udgøre vederlag for ud-ført arbejde, hvorfor aftalens bestemmelse om, at bonussen ikke skul-le tillægges feriepenge og pension … skal tilsidesættes. Det er i den forbindelse uden betydning, at det i aftalen anføres, at der ikke be-regnes feriepenge og pension af beløbet, idet dette vilkår må tilside-

8

sættes, når der er tale om vederlag for løbende udført arbejde. Som følge heraf reguleres sagsøgers krav, jf. nedenfor …

Ad ”indtræden”

Konkursboet anfører, at boets indtræden i sagsøgers ”ansættelses-kontrakt” ikke indebærer, at der er sket indtræden i aftalen om fast-holdelsesbonus.

Her til bemærkes, at boet indtrådte i sagsøgers ansættelsesforhold … og at sagsøgte ikke i forbindelse med denne indtræden foretog nogen form for begrænsning eller forbehold for denne indtræden.

Det gøres gældende, at boets indtræden indebærer, at såvel sagsøger som sagsøgte var berettiget og forpligtet i henhold til aftalens vilkår, jf. konkurslovens § 56, og at dette også omfatter vilkåret om bonus.

Det gøres gældende, at boet, der havde haft fornøden tid til at gøre sig bekendt med sagsøgers ansættelsesforhold, loyalt måtte have op-lyst sagsøger om, at man ikke anså bonusaftalen som en del af ansæt-telsesforholdet, såfremt man ville fastholde dette.

Eftersom sagsøgte ikke udtrykte et sådant forbehold, er sagsøgte forpligtet i henhold til det samlede ansættelsesforhold, ligesom sagsøger har haft en beretti-get forventning om, at sagsøgtes indtræden havde denne karakter.

Ad konkursregulering

Det bestrides, at bonusaftalen kan betragtes som særlig gunstig, og det bestrides, at denne havde karakter af fratrædelsesaftale eller for-længet opsigelsesvarsel. Der henvises til det ovenfor anførte, og det gøres supplerende gældende, at sagsøger i perioden fra indgåelse af bonusaftalen og til forfaldstidspunktet – i overensstemmelse med af-talens formål – i høj grad leverede en løbende særlig indsats, som var nødvendig under hensyntagen til virksomhedens krisesituation.

Bonusaftalen kan ikke betragtes som en fratrædelsesgodtgørelse i re-lation til praksis om konkursregulering. Sagsøgers bonus ville såle-des forfalde 31. januar 2019, mens han fortsat var ansat, og ville der-med have virkning bagudrettet og ikke som en fratrædelsesgodtgø-relse fremadrettet.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke kan konkursregulere sagsøgers krav til 0 kr., da forudsætningerne for en sådan regulering ikke er til stede i relation til sagsøgers bonusaftale.

9

OPGØRELSE AF SAGSØGERS KRAV

Principalt krav Månedsløn150.000 kr. Pension heraf 8 % 12.000 kr. Feriegodtgørelse 12,5 % 18.750 kr.

180.750 kr.

Månedsløn inkl. tillæg 3 mdrs. godtgørelse (180.750 x 3) …” 542.250 kr.

Advokat Carsten S. Madsen har for Sagsøger 2 og Sagsøger 3 i to i det væsentlige identiske påstandsdokumenter gjort gældende bl.a.:1

Det følger af konkurslovens systematik, at konkursboet ved indtræ-den i et ansættelsesforhold, indtræder i dette på massekravsniveau jf. KL § 93. Efter sagsøgers opfattelse indtræder konkursboet i ansættel-sesforholdet ” som det er” , hvilket også gælder pligten til at udrede fastholdelsesbonussen på massekravsniveau.

Det fremgår af mødereferat fra fordringsprøvelsen af 25. april 2019, at kurator har afvist at indstille fordringen til godkendelse som op- fattet af konkurslovens § 93. Idet konkursboet valgte at indtræde i ansættelsesforholdet og dermed ønskede at benytte sagsøgers ar-bejdskraft med de fordele, det gav konkursboet i den resterende del af opsigelsesperioden, har denne naturligvis overvejet omkostninger-ne ved denne indtræden.

Sagsøger gør derfor gældende, at konkursboet indtræder ” med hud og hår” i alle ansættelsesvilkår med mindre, der er hjemmel til eller aftalt andet. Konkursboet har, jf. KL § 63 haft to uger til at gøre sig si-ne overvejelser om konsekvenserne af denne indtræden og har uden forbehold eller aftale med sagsøger i forhold til fastholdelsesbonusaf-talen tilkendegivet, at denne ønskede at indtræde i ansættelsesforhol-det.

Det er boets ret, og dermed har sagsøger pligt at agere i henhold til meddelelsen om indtræden, hvad enten sagsøger ønskede det eller ej. Havde sagsøger ikke efterkommet boets krav, ville sagsøger gøre

1 Her gengivet fra processkriftet vedrørende Sagsøger 3, idet afvigelser i forhold til Sagsøger 2 er gengivet i noter nedenfor.

10

sig skyldig i væsentlig misligholdelse, hvorefter boet ville være be-rettiget til at bortvise sagsøger.

Sagsøger gør endvidere gældende, at boet ikke har hjemmel til ” cherry picking” i henhold til sagsøgers ansættelsesvilkår og dermed er indtrådt i ansættelsesforholdet ” på godt og ondt” .

Sagsøger gør supplerende gældende, at det er kurator, der skal løfte bevisbyrden for, at konkursboet har adgang til ” chery picking” i for-hold til sagsøgers ansættelsesvilkår. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte har indgået en af-tale med sagsøger i forhold til fastholdelsesklausulen.2

Til støtte for, at der skal beregnes feriegodtgørelse af den i sagen om-talte bonus, gøres det gældende, at det fremgår af ferielovens § 26, at der skal beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert ind- komstskattepligtigt lønbeløb og personalegode.

Til støtte for, at der skal beregnes pension af den i sagen omtalte bonus, gøres det gældende, at det fremgår af ansættelsesbevisets pkt. 12, at der er etableret pensionsordning hos PFA pension, og at denne er reguleret efter Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Ser-vice mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK privat og HK Han-del.3

Supplerende anbringender:

Til støtte for den primære påstand gøres det gældende:

Det gøres indledningsvis gældende, at den i sagen omtalte fasthol- delsesklausul er omfattet af FUL § 17 a, og dermed reelt skal betrag-tes som en løndel. På den baggrund bestrides det, på baggrund af be-stemmelsens ordlyd og højesterets præmisser i dommen U.2012. 1315H, at der er grundlag for at aftale en fastholdelsesklausul som i nærværende sag.

Forudsætningen for, at man kan aftale en fastholdelsesklausul, som ikke er omfattet af vederlagsbegrebet, er, at der er tale om absolutte nøglemedarbejdere i særligt vigtige funktioner. I U2012.1315H (Ener-

2 I processkriftet vedrørende Sagsøger 2 er herefter tilføjet følgende: ” Det gøres gældende, at retten til den aftale bonus ikke mistes, blot fordi sagsøger den 20. december 2018 opsagde sin stilling til fratræden den 31. marts 2019, hvilket er 2 mdr. senere end godtgørelsens forfaldstidspunkt.”

3 Dette afsnit fremgår alene af processkriftet vedrørende Sagsøger 3.

11

ginet-sagen) var der tale om tungtvejende samfundsmæssige interes-ser, der førte til, at den i sagen vedtagne klausul faldt udenfor formå-let med § 17a, og dermed ikke var i strid med FUL § 21. Det fremfø-res i øvrigt i Karnovs kommentarer til bestemmelsen (note 92), at ” denne undtagelse til lønbegrebet, som Højesteret indfører, må antages at være snæver” Det gøres gældende, at de betingelser, som Højesteret anfører som undtagelse, ikke er opfyldte i nærværende sag.

En konsekvens heraf er, at den pågældende løndel vil være omfattet af funktionærlovens § 17a, som berettiger til en forholdsmæssig an-del ved fratræden før forfaldstidspunktet. I dette tilfælde forfalds-tidspunktet på den aftalte fastholdelsesbonus (31.01.2019).

Yderligere er det kendetegnede ved beløb omfattet af funktionær-lovens § 17a, at der er tale om vederlag for (løbende) udført arbejde og dermed også berettiger til afledte løndele som feriepenge, pension mv.

Klausulen fremtræder i øvrigt ikke som en ”ren” fratrædelsesklausul, idet det fremgår, at klausulen forudsætter, at sagsøger ” fortsætter med at udføre sine pligter/opgaver loyalt og konstruktivt med sædvanlig indsats” (frit oversat af sagsøger), jf. således U 2001.1178 ØLD.

Det gøres på denne baggrund gældende, at den omtalte bonus er omfattet af funktionærlovens § 17a og dermed er en løbende løndel og således også af den grund ikke kan betragtes som værende en for-længelse af opsigelsesvarslet.

På trods af denne konklusion, fastholdes betegnelsen ”fastholdelses-klausul” fremadrettet og uden præjudice for sagsøger.

På den baggrund opstilles følgende krav:

Månedsløn iflg. lønseddel …82.550,00 kr. Pension heraf (8 % …) 6.604,00 kr. Feriegodtgørelse 12½ % af 82.550,00 kr. 10.318,75 kr. Månedsløn i alt inkl. div. tillæg 99.472,75 kr.

Fastholdelsesbonus, 3 måneder á 99.472,75 kr. 298.418,25 kr.4

4 Denne opstilling er i forhold til Sagsøger 2 erstattet af følgende: ” På den baggrund opstilles følgende krav: Fastholdelsesbonus, i henhold til allonge til ansættelsesbevis 3 x månedsløn 81.200,00 kr. … 243.600,00 kr. Feriepenge af ovenstående 12,5 % af 243.600,00 kr. 30.450,00 kr.

12

Supplerende anbringender til støtte for begge påstande:

Ansættelsesforhold ctr. ansættelseskontrakt

Sagsøgte bekræfter … ordlyden fra meddelelsen af 10. januar 2019 … at denne er indtrådt i sagsøgers ”ansættelsesforhold” .

Under anbringenderne … gør sagsøgte imidlertid gældende, at der kun er tale om indtræden i sagsøgers ”ansættelseskontrakt” . Det gø-res gældende, at det kan diskuteres, om der er en juridisk forskel, men det må fastholdes, at det … er hele ansættelsesforholdet (uden nogen form for forbehold), som sagsøgte indtrådte i og dermed også pligten til at honorere fastholdelsesklausulen.

Boet bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår jfr. KL. § 56 stk.1 jfr. stk. 2

Sagsøgte synes ikke at forholde sig til, at denne -uden nogen form for forbehold -benytter sin ret til indtræden i sagsøgers ansættelses-forhold. Som udgangspunkt har konkursboet legal ret til at indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, jr. KL § 55 stk. 1, jf. § 63. Altså måtte sagsøger betragte meddelelsen om indtræ-den som et påbud. Det følger af KL § 56, at såfremt boet indtræder i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. Det frem-går af konkursbetænkning 1971, s. 62 at:

” Når boet indtræder i en kontrakt, må det ske på aftalens vilkår, med mindre anden ordning træffes med medkontrahenten. For aftaler med vedvarende retsforhold gøres ved § 59 (nu § 61) en modifikation i denne hovedregel, idet der gives adgang til at fravige kontrakts bestemmelser om særlig langt opsi-gelsesvarsel .

Det gøres gældende, at konkursboet i forbindelse med meddelelsen om indtræden i ansættelsesforholdet skulle have meddelt sagsøger, at man ikke ønskede at indtræde i den aftalte fastholdelsesklausul. Dermed havde boet overholdt sin loyale oplysningspligt, hvorved sagsøger fik mulighed for at overveje, om denne jf. KL § 63, stk. 3, ønskede at ophæve ansættelsesforholdet på grund af anticiperet mis-ligholdelse. Altså blev der ikke truffet en anden ordning med med-kontrahenten. Se hertil Konkursloven med kommentarer, 14. udgave side 540, 2. afsnit.

i alt 274.050,00 kr”

13

Konkursregulering:

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at konkursboet har ad- gang til at konkursregulere et særligt langt opsigelsesvarsel. Det er al- mindeligt antaget, at aftalte fratrædelsesklausuler ved en analogislut-ning i visse situationer kan fortolkes som ” et særlig langt opsigelsesvar-sel” og dermed kan konkursreguleres.

Der må nødvendigvis skelnes mellem en fratrædelsesklausul og en fastholdelsesklausul. Forudsætningen for, at der åbnes for mulighe-den for at konkursregulere en fratrædelsesklausul er, at fastholdel- sesklausulen kan fortolkes som et særlig langt opsigelsesvarsel. Sagsø- ger gør gældende, at en sådan fortolkning er anstrengt og ikke er mulig i dette tilfælde.

Det særegne ved fastholdelsesklausuler er, at de forfalder under an-sættelsen (her 31.01.2019), hvis den ansatte forbliver i stillingen til det i klausulen estimerede tidspunkt. Er det tilfældet, så udløses den af-talte godtgørelse, selv om lønmodtageren forbliver i virksomheden og kan efterfølgende opsiges i henhold til sit normale varsel og uden en særlig præmiering ved fratræden. Altså retter en fastholdelses-klausul sig mod noget bagudrettet, hvorimod en fratrædelsesklausul er fremadrettet, fordi den først udløses ved fratræden.

Konkurslovens § 61 er netop – ud fra den konkursretlige ligheds-grundsætning – indsat for at dæmme op for aftaler, der tillægger en ansat et ikke rimeligt eller sædvanligt opsigelsesvarsel.

Der findes adskillige domme, der bekræfter, at aftalte opsigelsesvars-ler, der er længere end f.eks. funktionærlovens varsler, kan konkurs-reguleres. Det samme gælder aftalte fratrædelsesgodtgørelser, hvis denne med rette kan fortolkes som et forlænget opsigelsesvarsel.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at en eventuel konkursregu-lering i denne sag sker med tilbagevirkende kraft og fratager sagsø-ger en velerhvervet- og allerede forfalden rettighed. Det har aldrig været hensigten og formålet med konkursregulering.

Cost-benefit overvejelser

Det gøres ligeledes gældende, at Top-Toy A/S’s beslutning, da fast- holdelsesbonussen blev tilbudt sagsøger, var velovervejet fra ledel-sens side. Dette understøttes af, at også kurator fandt sagsøgers ar-

14

bejdsydelse så central, at denne ønskede at indtræde i ansættelsesfor-holdet til fordel for boet.

Når en kurator vælger at indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, må det antages, at beslutningen bygger på, at omkostningerne ved en så-dan aftale øger kreditorernes dividendeprocent – altså en cost/benefit analyse. I modsat fald, giver det ikke nogen realøkonomisk mening at indtræde i aftalen.

Konkurslovens § 55 stk. 3, 1. pkt.

Sagsøgte henviser til konkurslovens § 55 stk. 3, 1. pkt. Denne bestem-melse omhandler løbende ydelser, som konkursboet indtræder i. Fastholdelsesbonussen er som udgangspunkt ikke en løbende ydelse, men en pligt til at erlægge en bestemt sum penge på et givent tids-punkt.

Hvis der åbnes mulighed for, at boet efterfølgende -og uden at have taget forbehold ved indtræden -meddeler, at man ikke vil honorere ydelsen i henhold til den indgåede aftale, tilkendes der reelt kurator en ulovhjemlet fortrydelsesret, i forhold til ydelser, der reelt er erlagt og forbrugt. Det gøres gældende, at en sådan retstilstand er uhold-bar.

Det gøres derfor fremdeles gældende, at det var konkursboets valg - ud fra hvad der tjente kreditorerne bedst -at indtræde i sagsøgers ansættelsesforhold, som det var på indtrædelsestidspunktet, og at der ikke er hjemmel til at konkursregulere den type aftaler. …”

Advokat Jens Lund Mosbek har på vegne af konkursboet i tre i det væsentlige identiske påstandsdokumenter gjort gældende bl.a.:5

”… Ingen indtræden i aftalen om fastholdelsesbonus

Sagsøgte er alene indtrådt i sagsøgers ansættelseskontrakt, mens sagsøgte ikke er indtrådt i en særskilte aftale om fastholdelsesbonus … Uanset formuleringen af konkurslovens § 56, stk. 1 kan forpligtel-ser i henhold til den særskilte aftale om fastholdelsesbonus ikke gø-res gældende som et primært massekrav efter konkurslovens § 93.6

5 Her gengivet fra påstandsdokumentet vedrørende Sagsøger 3, idet en mindre afvigelser i forhold til Sagsøger 2 er gengivet i note 6 straks nedenfor.

6 I processkriftet vedrørende Sagsøger 2 er tilføjet følgende to afsnit:

15

Ved Sagsøgtes indtræden i Sagsøgers ansættelseskontrakt skete der ikke indtræden i den selvstændigt indgåede aftale om fastholdelses-bonus. Dette må i særdeleshed gøre sig gældende, når aftalen om fastholdelsesbonus er struktureret på en måde, hvor fastholdelses-bonussen alene var en præmiering af Sagsøger for at forblive i sin stilling, jf. principperne i UfR 2012.1315 H og Østre Landsrets dom af 15. februar 2011. Dette understreges af parternes aftale om, at der ik-ke skulle beregnes feriepenge af fastholdelsesbonussen.

Sagsøger kan ikke ved meddelelsen om indtræden i ansættelsesfor-holdet berettiget have antaget, at der heri også lå et tilsagn om ind-trædelse i den selvstændige aftale om fastholdelsesbonus.

Hensynet til den samlede kreditormasse, og konkurslovens generelle regulering af særligt gunstige aftaler taler tilsvarende entydigt imod, at netop en fastholdelsesbonus skulle behandles særligt gunstigt.

Det er derfor alene den aftalte aflønning for den leverede arbejdsind-sats, som udgør massekrav fra dekretets afsigelse indtil den 11. fe-bruar 2019 i medfør af konkurslovens § 55, stk. 3, 1. pkt.

For det tilfælde, at retten mod forventning måtte nå frem til, at der er sket indtræden i den selvstændigt indgåede aftale om fastholdelses-bonus, gøres det gældende, at sagsøgte vil være berettiget til at kon-kursregulere fastholdelsesbonussen til 0 kr. da fastholdelsesbonussen i så henseende vil skulle sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse eller et forlænget opsigelsesvarsel.

Fastholdelsesbonussen er ikke omfattet af funktionærlovens § 17a

Fastholdelsesbonussen er kompensation for at sagsøger undlod at opsige sit ansættelsesforhold inden den 31. januar 2019. Fastholdel-sesbonussen udgør ikke løn eller andet vederlag for arbejde og er så-ledes ikke omfattet af funktionærlovens § 17a. Sagsøger har … ligele-des anført at der ikke er tale om en løbende ydelse som ved løn eller andet vederlag for arbejde, men derimod en pligt til at erlægge en be-stemt sum penge på et givent tidspunkt.

” Allerede fordi Sagsøger opsagde sit ansættelsesforhold hos Top-Toy A/S den 20. december 2018 er betingelserne for opnåelse af ret til fastholdelsesbonus ikke opfyldt jf. punkt 2 i aftalen om fastholdel-sesbonus … For det tilfælde, at retten mod forventning måtte nå frem til at der består en ret til fastholdelses-bonus, gøres det gældende: …”

16

Det fremgår direkte af punkt 1 i aftalen om fastholdelsesbonus … at fastholdelsesbonussen alene beregnes af grundlønnen. Der skal såle-des ikke medregnes pension, tillæg og øvrige løndele eller feriepenge ved opgørelsen af fastholdelsesbonussen, hvorfor sagsøgte skal fri-findes for sagsøgers principale påstand. …”

Sø- og Handelsrettens skifteret skal udtale:

Det er et grundlæggende princip i konkursretten, at krav som udgangspunkt er ligestillede og derfor har status som simple krav i boet, jf. konkurslovens § 97, medmindre kravet udtrykkelig er tillagt en anden retsstilling.

Af § 56, stk. 1, fremgår det således, at hvis et bo indtræder i en aftale, medfører dette, at boet bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår, hvorved krav i den anledning bliver massekrav, jf. § 93, nr. 3. Bestemmelsen er herved udtryk for en fravigelse af det almindelige ligedelingsprincip.

Det fremgår dernæst af § 56, stk. 2, at hvis aftalen angår en løbende ydelse, kan boet indtræde i aftalen med den virkning, at boet bliver forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse og indtil opsigelsen som massekrav.

Efter ordlyden af bestemmelserne i § 56, stk. 1 og 2, lovens systematik i forhold til det grundlæggende princip om ligedeling og formålet med disse bestemmel-ser, finder retten, at § 56 indeholder to helt selvstændige undtagelser i hen-holdsvis stk. 1 og stk. 2. Stk. 1 angår således enkeltstående kontrakter, mens stk. 2 angår aftaler om løbende ydelser.

Disse tre sager angår indtræden i arbejdsaftaler og vedrører således en løbende ydelse. Sagerne er derfor ikke omfattet af § 56, stk. 1, om enkeltstående kontrak-ter.

Spørgsmålet er herefter alene om undtagelsen i § 56, stk. 2, finder anvendelse, eller om klausulerne er omfattet af ligedelingsprincippet, og mere konkret om, de indgåede ”stay-on klausuler” er omfattet af begrebet ”vederlag” i § 56, stk. 2.

17

Retten skal hertil foreløbig bemærke, at denne bestemmelse ikke eksplicit tager stilling til rækkevidden af denne undtagelse, udover at den ifølge ordlyden ale-ne omfatter vederlag for en nærmere tidsafgrænset periode. Rækkevidden er også omtvistet i retsteorien, hvor spørgsmålet om erstatningskrav, der er pådra-get før dekretets afsigelse, har været genstand for omfattende drøftelse, jf. bl.a.

Lars Lindencrone Petersen/Anders Ørgaard: Konkursloven med kommentarer, 14. udgave s. 502-03, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Konkurs, 2. ud-gave s. 313ff. og Kim Sommer Jensen: Konkursretten 2. udgave s. 97, alle med henvisninger til anden litteratur.

Spørgsmålet om ”stay-on klausuler” har bl.a. været behandlet i betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under insolvensbehandling s. 66 og 113. Be-tænkningen har endnu ikke har ført til et lovgivningsinitiativ, men det hedder s. 113 om lønprivilegiet i konkurslovens § 95 bl.a.:

” … En række aftalebestemte godtgørelser kan hverken anses for at vedrøre forhold under ansættelsen eller anses som fratrædelsesgodtgørelser (fordi de reelt ikke relaterer sig til opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet) Disse godtgørelser er ikke omfattet af privilegiet.

Et eksempel herpå er de såkaldte blive- (”stay on” -)bonusser/-godtgørelser, der betales for at forhindre, at ansatte forlader deres arbejdsplads, hvis virk-somheden er kommet i en økonomisk vanskelig situation. En sådan bonus/godtgørelse anses hverken som løn eller andet vederlag og vedrører endvidere ikke opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet, jf. Østre Landsrets dom af 15. februar 2011 (sag B-1379-10) …”

Uanset at det anførte alene relaterer sig til begrebet ”løn og andet vederlag” i § 95, stk. 1, nr. 1, finder retten ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning i forhold til begrebet ”vederlag” i § 56, stk. 2. De foreliggende aftalebestemte fastholdelsesbonusser (stay-on) er indgået før dekretets afsigelse, men er i mod-sætning til de i retsteorien omdiskuterede erstatningskrav fremadrettet. De an-går således ikke forhold under ansættelsen, ligesom de heller ikke kan sidestil-

18

les med fratrædelsesgodtgørelser. Der er således ikke tale om arbejdsvederlag for en løbende ydelse, men derimod en særlig præmie for at forblive på arbejds-pladsen.

Da konkursboet ved at indtræde i arbejdsaftalerne alene har forpligtet sig til at udrede et arbejdsvederlag efter konkursdekretet som massekrav, og da kurator heller ikke på anden vis har tilkendegivet at ville indtræde i aftalerne, frifindes konkursboet for de rejste krav.

Under hensyn til sagernes karakter og til at disse også har betydning for andre lønmodtagere i konkursboer, forholdes der med sagsomkostningerne som ne-denfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Top-Toy A/S under konkurs frifindes for de rejste krav.

Sagernes omkostninger ophæves.

Sager om, hvorvidt en aftalt klausul (stay-on klausul) er omfattet af konkurslovens § 93, når konkursboet er indtrådt i en medarbejders arbejdsaftale
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2642