BS-862/2011-ALB

~DBW0022.TMP

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 246.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I AALBORG

DOM

Afsagt den 9. januar 2012 i sag nr. BS 3-862/2011:

Sagsøger ApS under konkurs v/kurator Hanne Bruun Jacobsen Mølleå 1 9000 Aalborg mod Sagsøgte Adresse 9000 Aalborg

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 7. april 2011, har sagsøgeren, Sagsøger ApS under konkurs, nedlagt påstand om, at Sagsøgte, til sagsøgeren skal betale 280.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte i sin egenskab af tidligere direktør for og samt repræsentant for anpartshaveren i det sagsøgende sel-skab er erstatningsansvarlig for dispositioner, foretaget efter at selskabets anparter den 21. juni 2010 blev overdraget til et andet selskab.

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder en dækkende gengivelse af den forklaring, der blev af-givet under hovedforhandlingen, men indeholder i øvrigt ikke en fuldstæn-dig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgte forklarede, at han blev uddannet som optiker i 1969 og har været selvstændig siden 1984. I starten af 1990'erne blev han ansat i et ApS, der ejes af hans hustru, ved navn Virksomhed ApS. Det var dog ham, der stod for driften, da han var direktør for selskabet og den, der var faglært optiker. Hustruen var også med i skiftende omfang.

De drøftede tin-gene løbende, men der var ingen tvivl om, at han var primært ansvarshaven-de. Omkring 2009 til 2010 begyndte han at afvikle firmaet på grund af fi-nanskrisen, der gjorde, at indtjeningen svigtede og gælden i selskabet blev for høj. Han forsøgte flere gange at sælge forretningen uden held.

I 2010 lykkedes det ham at få job som almindelig ansat ved Thiele, og i den forbin-delse blev butikkens varelager og goodwill også solgt til Thiele. Det var an-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 2/8

sættelsesaftalen der var det primære, men salget skete i tidsmæssig sammen-hæng med ansættelsen. De løbende udgifter i selskabet blev betalt, men der var et større bankengagement med en kassekredit der voksede og et krav fra SKAT, som man ikke var ajour med. Danske Bank var bankforbindelse. Han orienterede ikke forudgående banken om, at han solgte virksomheden til Thiele.

Der blev også solgt noget andet optikerudstyr til andre end det der fremgik og var omfattet af overdragelsen til Thiele, provenuet herfra gik ind på kassekreditten. Banken repræsenteret ved hans rådgiver Person 1 blev klar over overdragelsen omkring april 2010. Sagsøgte oriente-rede da Person 1 om overdragelsen og om, at firmaet var insolvent.

De snakke-de om, at de måtte se tiden an og afvikle selskabet stille og roligt. Da der ik-ke længere var fremtid i selskabet, besluttede han sig for, at det burde luk-kes. Han søgte på internettet efter forskellige muligheder og fandt der sels-kabet Virksomhed Ltd.. Det fremgik af selskabets hjemmeside, at man var spe-cialist i netop ydelser af denne type. Hjemmesiden virkede i øvrigt professi-onelt.

Det var tilfældigt, at han valgte Virksomhed Ltd. fremfor revisor eller ad-vokat, som også kunne være brugt. Det skete på baggrund af, at de ud fra hjemmesiden så ud til at være specialister. Virksomhed Ltd. var også omtalt ro-sende i andre fora på internettet. Han kontaktede på et tidspunkt selskabets revisor og forhørte sig om Virksomhed Ltd., ligesom han sendte noget materia-le til revisor om Virksomhed Ltd..

Revisor svarede, at han ikke kendte firmaet, men at der ikke var noget der så forkert ud og ikke var noget til hinder for, at Virksomhed Ltd. kunne medvirke ved nedlukning af selskabet. Han tog herefter kontakt til Virksomhed Ltd., først via hjemmesiden. Herefter modtog han et te-lefonopkald fra Person 2 og aftalte et møde med ham.

De mød-tes i butikslokalet, hvor Person 2 præsenterede sit arbejde, og hvad han kunne tilbyde. Sagsøgte besluttede herefter at benytte sig af Person 2 efter endnu en drøftelse med revisor. Person 2 virkede klog og tillidsvækkende.

Han forklarede, at han ville sørge for, at navnet på firmaet blev ændret, og at man ville møde i retten i stedet for sag-søgte, således at sagsøgte slap for at være kontaktperson ved en nedlukning. De talte direkte om, at pengene fra Thiele skulle gå til alle kreditorerne, og at konkursloven beskyttede kreditorerne.

Han havde ikke noget at gøre med de praktiske registreringer af navneændring efter overdragelsen af selskabet. Han overdrog nøglen til butikslokalet og alt i lokaliteterne, herunder regn-skaber for selskabet, til Person 2 pr. overdragelsesdagen. Han har aldrig hørt om navnet Navn. Han har kun været i kontakt med Person 2. Efter 21. juni 2010 var han helt ude af selskabet og havde ikke mere at gøre med det.

Han hørte herefter først noget til det, da han efterfølgende blev indkaldt til afhøring i skifteretten og senere præsente-ret for sagsøgerens krav i denne sag. Hans hustru havde anparterne i selska-bet, fordi hun gerne ville drive virksomheden, og fordi han selv havde været personlig konkurs. Person 3, der står som stifter af firmaet, er hans svigerfar.

Hans hustru har arbejdet indenfor optikerbranchen, men ikke fuld-ført nogen uddannelse. Hun har også gennem årene haft andet arbejde, mens han arbejder i sagsøgeren. Der var generalforsamling i selskabet hvert år. Der deltog ham og revisor, men ikke hans hustru. I april 2010 aftalte han

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 3/8

med banken, at de skulle se tiden an. Der var ikke tvivl om, at selskabet var og blev insolvent, men man skulle se, hvad bankens tilgodehavende endte på. Banken realiserede alle sikkerheder for tilgodehavende med det samme. Han ved ikke, om hustruen har kautioneret for nogen del af selskabets gæld, men så vidt han ved, er hun ikke blevet mødt med krav fra banken efterføl-gende.

Der var kun det ene møde i banken i april 2010. Sagsøgerens revisor var ikke særligt involveret i salget til Thiele. Søgningen på nettet, hvor han fandt Virksomhed Ltd., skete først på oplysning af selskaber generelt, derefter på Virksomhed Ltd. specifikt. Hans holdning var, at han ikke ønskede at lade selskabet svæve i luften, mens de sidste rater fra Thiele gik ind.

Lokalet skulle ryddes, og han ville gerne have forholdet afsluttet, så han var fri af selskabet og kunne koncentrere sig om sit nye ansættelsesforhold. Lejemålet var således opsagt, og der stod noget inventar i butikken, som ikke var solgt, og som han ikke vidste, hvor han skulle stille hen. Han overvejede ikke at leje et andet lokale til at opbevare dette inventar.

Han snakkede ikke med Danske Bank om, at han ikke kunne overskue, hvad han skulle gøre med lo-kalerne. Han havde solgt det han kunne til Thiele og andre interesserede. Det der stod tilbage ved overdragelsen den 21. juni 2010 var nogle stole, brillereoler, en disk og et kasseapparat til måske 1.800 kr. Han kan ikke helt afvise, at inventaret muligvis var 10.000 kr. værd, men det kunne lige så godt være 5.000 kr.

Han hæftede sig ikke ved, at det købende selskab var engelsk. Han undersøgte aldrig Person 2 på nettet, kun firmaet Virksomhed Ltd.. Hans formål med at antage Virksomhed Ltd. var, at de var professionelle og kunne opløse selskabet istedet for ham, der ikke havde forstand på det.

Han havde aldrig forestillet sig, at Virksomhed Ltd. ikke ville fordele tilgodehavendet fra Thiele i overensstemmelse med aftalen til alle kreditorer. Efter at overdragelsen havde fundet sted den 21. juni 2010 sendte han nogle få dage efter, nemlig den 25. juni 2010, en mail til banken, hvor han orienterede om, at han ikke var en del af virksomheden, og at det var an-dre, der skulle afslutte firmaet.

Han skrev ikke, hvem det var der havde overtaget. Bankrådgiveren vendte tilbage og spurgte efter telefonnummer på de nye ejere. Senere har sagsøgte hørt, at bankrådgiveren havde svært ved at komme i kontakt med Person 2, og at der var noget med en bil.

Han vidste, at Person 2 skulle have et honorar, men vurderede at det ville være det samme som frivillig likvidation også ville have kostet, no-get i størrelsesordenen 30.000 kr. Han forestillede sig ikke, at andre end selskabet selv skulle betale for lukningen.

Han bad ikke revisor om at foreta-ge sig noget ved overdragelsen til Virksomhed Ltd. udover de to mundtlige drøftelser, han havde haft om proceduren før og efter mødet med Person 2. Den første samtale var rådgivning, den næste var en orientering af revisor om, at han faktisk havde overdraget selskabet.

Han tænkte ikke over, om han burde modtage anden rådgivning end fra Person 2, han regnede med, at den modtagne rådgivning kunne være lige så god, som fra en dansk advokat eller revisor. Han overvejede ikke at beholde selska-bets regnskaber, idet de tilhørte selskabet og dets nye ejere.

Parternes synspunkter

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 4/8

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i på standsdokument af 10. november 2011, hvor følgende er anført:

"

Anbringender

: Det gøres gældende, at sagsøgte som direktør i sagsøger overdrog anparterne i sagsøger på en

sådan måde og under sådanne omstændigheder, at han burde have været klar over, at indbetalingerne fra Thiele A/S ikke ville tilgå samtlige kreditorer til lige fordeling,

at sagsøgte udøvede den faktiske ledelse af sagsøger, at sagsøgte har overdraget sagsøgers inventar, uden at sagsøger har

modtaget betaling herfor og at sagsøgers inventar havde en værdi af minimum kr. 10.000,00,

at sagsøgte i sin egenskab af direktør i sagsøger har indgået aftale om

afvikling af sagsøger mod betaling af et honorar på kr. 30.000 og at sagsøgte dermed er erstatningsansvarlig for det deraf følgende tab på kr. 20.000, som følger af den på baggrund af aftalen følgende betaling,

at der fra sagsøger er betalt kr. 20.000,00 i forbindelse med

anpartsoverdragelsen,

at sagsøgte har foretaget de dispositioner, som lå til grund for betalingen af

kr. 20.000 i henhold til bilag 5, at betaling kan være foretaget af sagsøgte, men at det for så vidt ikke er af betydning, om sagsøgte selv har forestået den faktiske overførsel af beløbet,

at kreditorerne har lidt tab ved at selskabets aktiver er unddraget

kreditorernes fyldestgørelse og at tabet svarer til det i stævningen opgjorte beløb,

at tabet er forårsaget af sagsøgtes dispositioner, at det er en adækvat følge af de af sagsøgte foretagne dispositioner, at

sagsøgers kreditorer er blevet unddraget fyldestgørelse i aktiverne,

at sagsøgte ved overdragelsen af anparterne og inventaret samt ved

betalingen af kr. 20.000,00 har handlet ansvarspådragende i sin egenskab af sagsøgers direktør,

at sagsøgte burde have foretaget undersøgelser vedrørende køber og at det

havde været let at konstatere, at der var en væsentlig risiko forbundet med overdragelsen af sagsøger til køber,

at sagsøgte på vegne af anpartshaveren, som han var gift med, på

uforsvarlig måde har tilsidesat kreditorernes interesser og at der i øvrigt foreligger identifikation mellem ejer og direktør, når disse er ægtefæller,

at ansvaret skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler

samt selskabsloven, jf. selskabslovens § 361, og omfatter såvel forsætlige som uagtsomme handlinger, der medfører tab, hvilket er tilfældet for så vidt angår sagsøgtes handlinger,

at sagsøgtes ansvar er omfattet af den såkaldte ”business judgement rule” ,

som indebærer, at fejlagtige beslutninger, som træffes på uansvarligt eller i øvrigt utilstrækkeligt grundlag medfører ansvar,

at sagsøgte er erstatningsansvarlig for det tab, som kreditorerne har lidt ved

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 5/8

at selskabets aktiver bliver unddraget kreditorernes fyldestgørelse og

at det er uvedkommende for vurderingen af sagsøgtes erstatningsansvar,

hvorvidt han selv i forbindelse med sine dispositioner har oppebåret en gevinst eller berigelse. Sagsøgtes ansvar er et ledelsesansvar, hvor sagsøgtes dispositioner vurderes på baggrund af, om handlingerne har været culpøse i forhold til sikring af sagsøger og dennes kreditorers værdier."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i på-standsdokument af 11. november 2011, hvor følgende er anført:

"ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at sagsøgte udtrådte af selskabets direktion den 21.06.2010, at sagsøgte ikke efter den 21.06.2010 var tegningsberettiget eller i øvrigt

havde nogen form for indflydelse på de dispositioner, som efterfølgende er foretaget,

at der på daværende tidspunkt var søgt professionel bistand til afvikling af

selskabet,

at det ikke er ansvarspådragende at søge professionel bistand, således som

det er sket hos Virksomhed Ltd., idet sagsøgte på tilsvarende vis kunne have søgt bistand hos advokat eller revisor,

at sagsøgte ikke ved overdragelse af anparterne i det konkursramte selskab

har opnået nogen form for økonomisk gevinst,

at sagsøgte ikke har medvirket ved overdragelsen af kravet hos Thiele A/S

til Midtsjællands Handel ApS (bilag 6),

at sagsøgte ikke har optrådt ansvarspådragende og dermed ikke kan gøres

erstatningsansvarlig,

at der ikke fra sagsøgers side i forhold til sagsøgte er dokumenteret hverken

tab, ansvarsgrundlag eller årsagsforbindelse,

at sagsøger ikke har forsøgt at begrænse sit tab, der ikke ses at foreligge

hverken årsagssammenhæng eller adækvans mellem de dispositioner, sagsøger har foretaget og de omstændigheder, som udokumenteret påstås at have påført det nu konkursramte selskab et tab."

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det kan efter sagens oplysninger som ubestridt lægges til grund, at sagsøgte frem til overdragelsen af anparterne i det sagsøgende selskab var direktør for og i praksis også daglig leder af selskabet, der beskæftigede sig med drift af optikervirksomhed med sagsøgte som faglært optiker. Det lægges også til grund, at sagsøgtes ægtefælle, som ejede alle anparterne i sagsøgeren, ikke var faguddannet optiker, kun lejlighedsvist medvirkede i den daglige drift og at en væsentlig årsag til, at hun ejede anparterne i stedet for sagsøgte var, at han på et tidspunkt var gået konkurs med sin virksomhed.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 6/8

Det kan også lægges til grund, at driften i sagsøgeren i 2009 og 2010 ikke forløb tilfredsstillende, hvilket førte til, at sagsøgte besluttede at indstille driften og i stedet søge ansættelse i Thiele, hvortil der omkring samme tidspunkt ved overdragelsesaftale af 17. marts 2010 med virkning fra 23. marts 2010 skete salg af de fleste af sagsøgerens driftsaktiver samt goodwill for et samlet beløb på 400.000 kr., der skulle betales med 50.000 kr. pr. måned i 8 måneder, 1. gang den 1. april 2010.

Det kan herudover lægges til grund, at driften i sagsøgeren herefter var indstillet og at sagsøgerens væsentligste aktiv var salgssummen efter aftalen samt at passiverne, som navnlig udgjorde gæld til Danske Bank og til SKAT, oversteg aktivernes værdi, således at sagsøgeren var insolvent.

Det kan endelig lægges til grund, at der pr. 21. juni 2010, hvor sagsøgte på vegne af sin ægtefælle overdrog til anparterne i selskabet for 2 kr. til selskabet Staag Limited ved Person 2, var betalt 3 af disse afdrag, således at sagsøgerens resterende tilgodehavende mod Thiele udgjorde 250.000 kr.

Sagsøgte blev herefter i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen registreret som afgået som direktør den 22. juni 2010 med virkning fra 21. juni 2010.

Retten finder, at det ud fra det skriftlige materiale fremlagt under sagen må lægges til grund, at der efter overdragelsen den 21. juni 2010 allerede samme dag blev hævet 20.000 kr. på sagsøgerens konto i Danske Bank, formentlig til delvis dækning af en faktura af samme dag fra Virksomhed Ltd. til sagsøgeren på 30.000 kr. vedrørende ”Honorar…. ifølge aftale” .

Det må også lægges til grund, at der den 28. juni 2010 med Person 2 som underskriver skete overdragelse af sagsøgerens resttilgodehavende mod Thiele til Midtsjællands Handel ApS i et overdragelsesdokument, hvor Person 2 på sagsøgerens vegne ”… erklærer at være fyldestgjorte for transporten….” .

Det er under bevisførelsen ikke fuld belyst, om sagsøgeren ved Person 2 modtaget betaling for transporten i form af et kontant beløb eller ikke.

Retten finder imidlertid, at der på baggrund af transportens direkte angivelse af, at sagsøgeren erklærer at være fyldestgjort, ikke er grundlag for at anfægte det senere konkursbos vurdering af, at man på det grundlag ikke kunne anfægte transporten i forhold til Midtsjællands Handel ApS.

Sagsøgeren blev senere erklæret konkurs den 2. november 2010 med fristdag den 8. oktober 2010. Efter det oplyste om kurators undersøgelser i selskabet, herunder navnlig det oplyste om, at selskabet stort set var uden aktiver pr. dekretdagen, finder retten, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at provenuet fra salget af fordringen til Midtsjællands Handel ApS ikke er kommet boets kreditorer til gode. Det har heller ikke været nærmere oplyst, hvad det udbetalte beløb på 20.000 kr. til Virksomhed Ltd. nærmere har dækket over og det er således ikke dokumenteret, at beløbet vedrører

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 7/8

honorar for et reelt stykke arbejde udført af Person 2 eller dennes selskaber i forbindelse med lukning af sagsøgeren.

Derimod findes det ikke ud fra de foreliggende oplysninger dokumenteret, at der forefandtes inventar i ved sagsøgeren på overdragelsestidspunktet for et beløb på 10.000 kr.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren for det tab som er forvoldt ved, at de i alt 250.000 kr. vedrørende de resterende rater fra Thiele og de 20.000 kr. vedrørende beløbet hævet af Person 2 ikke er kommet sagsøgerens kreditorer til gode.

Et sådant ansvar skal i givet fald støttes på bestemmelsen i selskabslovens § 361, stk. 1, som er udtryk for dansk rets almindelige culpa-ansvarsregel, hvorefter sagsøgte er erstatningsansvarlig, hvis han forsætligt eller uagtsomt har påført sagsøgeren et tab.

For et sådant ansvar taler, at tabet ikke ville være opstået, hvis sagsøgte havde ladet sagsøgeren opløse ved at anmode en revisor eller en advokat om at forestå likvidation på normal vis, hvilket også kunne være opnået ved at lade selskabet gå til tvangsopløsning. Ligeledes taler for ansvar, at en blot overfladisk søgning på internettet vedrørende Person 2 ville have ført til oplysninger, der burde have ført til, at sagsøgte skulle overveje nøje, om overdragelsen af selskabet var hensigtsmæssig.

Imod et erstatningsansvar taler, at sagsøgte eller dennes ægtefælle ikke har haft et økonomisk udbytte af overdragelsen af selskabet, idet der ikke, som det var tilfældet i selskabstømmersagerne, har været tale om salg af salg af anparterne i et underskudsselskab til overkurs. Der har heller ikke været tale om, at betalingen af købesummen, som var symbolsk, har været betalt af selskabets egne midler.

Herudover har sagsøgte efter sin forklaring vendt spørgsmålet om overdragelsen af selskabet med sin revisor, som ikke fandt anledning til at advare mod fremgangsmåden i forbindelse salget, ligesom sagsøgte umiddelbart efter overdragelsen har kontaktet Danske Bank, der heller ikke gjorde indsigelse mod salget.

Endvidere har sagsøgte efter sin forklaring rent faktisk ikke undersøgt Person 2, men alene selskabet Virksomhed Ltd., som ikke gav anledning til mistanke. Endelig findes der ikke, bortset fra den almindelige erstatningsregel som udtrykt i selskabslovens § 361, stk. 1, specifikke regler i lovgivningen der angiver ledelsens pligter i forbindelse med lukningen af et insolvent selskab.

Efter en samlet bedømmelse finder retten herefter, at sagsøgte ikke har udvist en sådan uagtsomhed, at der er grundlag for at pålægge ham erstatningsansvar, hvorfor han frifindes for den påstand, sagsøgeren har nedlagt.

Efter omstændighederne finder retten dog, at ingen af parterne i sagen skal betale sagsomkostninger til den anden.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23

Side 8/8

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23