BR — Byretterne
SS-4324/2018-RAN
OL-2020-BYR-00093
D28.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 25. maj 2020
Rettens nr. 4-4324/2018 Politiets nr. 4200-73241-00673-18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. oktober 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, vold, ved den 6. august 2018 ca. kl. 18.00 foran Vej i By at have givet Forurettede to knytnæ-veslag i ansigtet, hvorved Forurettede pådrog sig et brud på kindbenet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, subsidiært udlændingelovens § 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstanden om udvis-ning.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede har været venner i lang tid. De fiskede og trænede blandt andet sammen. Der har aldrig været konflikter mellem dem. Han har boet i Danmark i 4 år og har aldrig haft kon-flikter med nogen. Han flyttede fra Sverige, da han har en datter her i Dan-mark.
Std 75284
side 2
Tiltalte og hans kæreste sad en aften sammen på en bænk. Forurettede kom over til dem. Han var fuld. Det var Forurettede, der begyndte med at genere ham. Forurettede gik bag om ham og sagde: "Hej, du sidder sammen med en lu-der, og hvorfor hilser du ikke?". Dette blev han sur over og rejste sig op og bad Forurettede undskylde. Det ville Forurettede ikke, og Forurettede begyndte at true ham.
Tiltalte sagde, at han var fuld, og at han skulle gå hjem. Forurettede gik ikke hjem, men fortsatte sine trusler. Tiltalte og hans kæreste gik derfor fra stedet. Forurettede ringede senere samme aften til ham og sagde, at hans far var politimand. Forurettede ringede og truede ham to gange den aften. Han sag-de også, at han ville voldtage tiltaltes datter og kneppe hans familie.
Hans datter var kun 1½ år på daværende tidspunkt. Han blev nu meget sur på Forurettede og kunne have smadret ham. Da de var ved bænken, tog Forurettede også fat i hans jakke og ville slås.
Da tiltalte og hans kæreste kom tilbage til ejendommen, stod Forurettede på sin altan. Han bad på ny Forurettede om at undskylde, men det ville Forurettede ikke. Han fortsatte bare med sine trusler.
Den 6. august 2018 var tiltalte i Vej, hvor han mødte Forurettede. Forurettede ville stadig ikke undskylde, og tiltalte tænkte, at han skulle få konsek-venserne heraf at smage, for sådan skulle han ikke tale om tiltaltes datter. Da han så Forurettede, sagde han til ham, at han skulle komme over og sige undskyld. Forurettede kom over og var også meget agressiv. Forurettede slog til-talte først.
Han slog kun Forurettede med to bokseslag i ansigtet. Han tror ikke, at han ramte ham på kindbenet. Det er ikke ham, der har brækket Forurettedes kindben. Forud for episoden havde han mødt Forurettede en sen aften, hvor Forurettede havde solbriller på og var helt opsvulmet i ansigtet efter slag. Forurettede slog ham først, og herefter slog han Forurettede to gange. Han slog nok hårdere end Forurettede.
Foreholdt at Forurettede ikke har forklaret noget om, at han også slog tiltalte, har tiltalte forklaret, at Forurettede bare vil give ham hele skylden.
Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet den 6. september 2018. Han sagde til politiet, at han ikke ville have ballade, og at han ikke have lavet en skid. Han fortalte også politiet, at Forurettede havde slået ham.
Foreholdt afhørringsrapport, ekstrakten side 16, 3. og 4. afsnit, har tiltalte forklaret, at han har sagt til politiet, at Forurettede også slog ham. Politiet må have misforstået ham eller ikke fået skrevet det hele ned. Han talte både dansk, svenk og engelsk under afhøringen.
Han har skrevet til Forurettede på Facebook Messenger, men han har aldrig tru-et ham.
Foreholdt Messenger-beskeder fra den 25. juli 2018, ekstrakten side 33 ff., har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han og Forurettede skrev sammen
side 3
efter epsioden på bænken. Tiltalte ville blot have en undskyldning af Forurettede. Han ville ikke have penge. Han skrev, som han gjorde, fordi han mente, at Forurettede skulle betale, når han ikke ville undskylde, men det var ikke pen-ge han mente. Han vil ikke svare på, hvad det var, han mente. Han skrev, som han gjorde, fordi han var meget sur.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 17, 1. afsnit, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han til politiet har sagt, at Forurettede skulle gå hjem, da han var fuld. Han har også sagt til politiet, at det var Forurettede, der ville slås, men politiet forstod ikke en skid.
Forurettede har som vidne forklaret, at han ikke husker datoen for, hvornår han anmeldte episoden til politiet. Han tog på hospitalet lige efter episoden og blev bedt om at tage hjem, fordi han havde brækket noget i ansigtet. Han gik til politiet dagen efter.
Den 6. august 2018 var han på vej ned for at handle. Han gik på fortovet i højre side af Vej i By. Tiltalte var ved at tømme en bil sammen med nogle kollegaer. Bilen holdt ved fortovet i venstre side af vejen. Tiltalte gjorde tegn til, at vidnet skulle krydse vejen og komme over til ham.
Han ville give tiltalte hånden og blev i forbindelse med håndtrykket hevet ind mod tiltalte, der gav ham 3-5 knytnæveslag i ansigtet. Da vidnet trykkede tiltalte i hånden, hev tiltalte vidnet tættere på og sagde, at han skulle komme med om i gården. Han trak sig tilbage fra tiltalte, som fortsat holdt fast i hans hånd, og tiltalte begyndte at slå ham samtidig med, at han hev vidnet tættere på.
Eftersom de fortsat havde fat i hinanden med et håndtryk, begge med højre hånd, må tiltalte have slået ham med venstre hånd. Han så, at tiltalte slog ham med knyttet hånd. Han så det, da han blev ramt ved højre øje. Han begyndte at bløde fra ansigtet, og det fik tiltalte til at holde op. Biler stoppede omkring dem, og tiltaltes 8-10 kollegaer så det også. Tiltalte blev holdt tilbage af sine kollegaer.
Der blev sagt noget i forbindelse med slagene. Det var måske "kom, kom", men han kan ikke erindre det præcist.
Vidnet satte sig efterfølgende ned, fordi han fik det dårligt. Han blev ikke slået omkuld. Han blødte kraftigt. Han var gået rundt om et hjørne for at tiltalte ikke skulle kunne se ham. Han ringede til politiet, men de kom ikke. Folk turde ikke hjælpe ham, fordi de var bange. Det var tiltaltes kollegaer, der holdt tiltalte tilbage. Der var ingen, der gik imellem dem. Det var først efter episoden, at tiltaltes kollegaer holdt tiltalte tilbage og beroligede ham. Vidnet ringede til hospitalet, der bestilte en taxi til ham. Han gik derefter op til sin far, som bor tre gader derfra, og blev hentet der.
Han kan ikke huske, hvad der skete på hospitalet. Dagen efter fortalte hans far ham, at han havde brækket kindbenet. Foreholdt politiattest, ekstrakten side 43, har vidnet forklaret, at han ikke har set kopien af politiattesten. Hans far fortalte ham om det brækkede kindben. Han har også fået psykiske skader, men det er ikke afklaret endnu. Han fik desuden en flænge på kinden.
side 4
Han har også problemer med spænding i øjet. Såret blev limet. Han måtte kun spise blød kost de første 14 dage, men han kunne slet ikke spise, fordi det gjorde så ondt.
Han og tiltalte var begge tilknyttet kommunen og trænede sammen. De var bekendte og var ved at blive venner. De sås en gang imellem, fordi de begge var nye i By. De havde været ude og fiske sammen. De var også sammen med en af tiltaltes venner. Først var de altid tre sammen; vidnet, tiltalte og en anden mand. Den anden mand slog imidlertid vidnet ned, og derefter sås de ikke mere. Nu ses han ikke med nogen af dem.
Foreholdt screenshots fra Messenger, ekstrakten s. 33, har vidnet forklaret, at der står nogle bænke tæt på, hvor han bor. En aften forud for episoden var han på vej hjem fra en koncert. Han havde fået to øl og mødte tiltalte, der sad på en af bænkene sammen med en pige. Han var ikke fuld. Tiltalte gad ikke hilse på ham, og han konfronterede tiltalte med det. Tiltalte var ofte arrogant, når han var sammen med andre.
Han sagde, at tiltalte skulle tænke på sit barn i stedet for at gå og lege smart. De råbte og skreg af hinanden og gik derefter hver til sit. Han følte, at tiltaltes attitude var et problem, og at han var tæt nok med tiltalte, til at han kunne sige noget til ham. Tiltalte blev meget, meget fornærmet. Dagen efter skrev han til tiltalte på Facebook for at rede trådene ud. Han skrev, at han var ked af det, der var sket.
Han ville ikke mødes med tiltalte, fordi han havde på fornemmelsen, at tiltalte ikke havde lagt det bag sig. Han tror ikke, at tiltalte mente, at vidnet skyldte ham penge, men at han skulle bøde for det, han havde sagt. Hans far er ikke politimand. Han ved ikke hvorfor tiltalte skrev det. De har ikke talt om noget i den retning. Han prøvede at ignorere truslerne.
Han husker ikke, om han svarede på den sidste besked: "Jag ska knulla dig din horunge". Han har skrevet de beskeder, der fremgår med blå, og tiltalte har skrevet de beskeder, der fremgår med grå.
Han gik over til tiltalte, fordi han ikke tænkte, at et skænderi ville betyde, at de var uvenner for altid. Tiltalte smilede, rakte hånden frem og virkede imødekommende. Han havde aldrig forestillet sig, at tiltalte ville slå ham på åben gade foran så mange andre. Han troede, at tiltalte var kommet over det.
Om aftenen efter episoden skrev tiltalte: "Hello bro how are you:) long time no see :)". Denne besked åbnede han ikke. Det var politimanden, som han anmeldte sagen til, der åbnede den. Han ville ikke kontakte tiltalte igen.
Foreholdt fotos, ekstrakten side 30, har vidnet forklaret, at billederne blev taget hos politiet. Han har ikke lyst til at se dem.
I dag taler han og tiltalte ikke sammen. De har mødt hinanden. Tiltalte arbejder på et stillads på den ejendom, hvor hans far bor. De har også mødtes i supermarkedet og træningscenteret. Tiltalte har henvendt sig til både ham og hans far. Kommunikationen går kun en vej, for han ønsker ikke at tale
side 5
med tiltalte.
Om aftenen, da han gik forbi tiltalte og pigen, sagde han: "Hey Navn", men fik ingen reaktion.
Det fik ham til at sige noget i retning af: "Hvorfor skal du være sådan her, når du er sammen med en kvinde eller folk fra andre samfundslag end mig." Han sagde ikke: "Hvorfor sidder du her med din bitch i stedet for at sige hej til mig." Han sagde også, at han skulle tage at fokusere på sin datter i stedet for at lege MMA-udøver. Det var måske en lille fornærmelse, men det var også sagt i sjov.
Han sagde ordret, at han syntes, tiltalte skulle holde op med at være arrogant. Han sagde, at tiltalte skulle tænke sig om. Han definerede ikke nærmere, hvad det drejede sig om. Tiltalte havde en aggressiv og smart tilgang til mange ting. Det havde han også talt med tiltalte om tidligere. Det blev en dårlig facade. Han kunne egentlig godt lide tiltalte.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 9, har vidnet forklaret, at han har skrevet under på rapporten, men at det ikke er en ordret gengivelse af hans forklaring. Han husker ikke, om han sagde spille smart eller arrogant til tiltalte den pågældende aften. Han blandede sig i tiltaltes forhold, fordi han mente, at kærligheden til datteren ville appellere til tiltalte og få ham til at opføre sig bedre. Det er korrekt, at han sagde, at han nødigt ville se noget skidt ske for tiltalte eller hans datter.
Foreholdt politirapport, ekstrakten side 12, har vidnet forklaret, at han husker, at tiltalte sagde noget, men at han i dag ikke husker hvad. Det kan godt passe, at det var noget i stil med "Nu skylder du mig ikke mere, nu er vi kvit."
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun den 6. august 2018 var på vej hjem efter at have handlet i Rema1000. Hun drejede ned ad Vej, hvor hun bor. Hun kiggede den modsatte vej og så en gruppe drenge, der pressede en anden, der blødte fra ansigtet, foran sig. Det var ikke et fysisk pres, men de gik mod ham på en truende måde og råbte. Hun kunne ikke høre eller forstå, hvad der blev sagt.
Den blødende fyr så forvirret ud og gik sin vej i retning mod hende. De var ude på vejen, og hun befandt sig på fortovet. Manden havde blod i hele ansigtet, og hun troede, at det kom fra panden. Hun så ham kun flygtigt, da hun var utryg og gerne ville væk. De mennesker, hun så stå på gaden, stod ud for den Bazar-agtige butik på Vej. Den ligger lige overfor sprogskolen.
Hun mener, at der var tre, foruden manden, der blødte. Hun mindes, at der blev skubbet, og det virkede på hende, som om de forsøgte at få ham væk. De forsøgte ikke at starte noget. Der stod mange og så på det, der skete. Hun talte ikke med forurettede. Manden så meget forvirret ud. Det så ud som om, at han forsøgte at sige noget til de andre.
Ved første øjekast kunne hun ikke kende nogen af dem. Men hun fik at vide, at det var en, der bor i samme gård som hende. Han bor i nr. 28 og plejede at
side 6
sidde på terrassen hele dagen. Han og de andre, der bor i lejligheden, er til stor gene for de andre beboere. Han har dog altid været venlig mod hende. Hun havde bidt mærke i en let genkendelig tatovering af en tåre under hans øje, og den kunne hun huske fra episoden. Det fik hende til at kæde det hele sammen, da en anden fortalte hende, at det var ham. Hun har aldrig talt med forurettede.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han ejer en butik på Vej i By. Han kender tiltalte som Navn og vidste ikke, at han hedder Tiltalte. Kommunen havde sendt tiltalte i praktik hos ham. Tiltalte var der i et par dage, hvorefter de stoppede samarbejdet. Han husker ikke, om tiltalte var på arbejde den 6. august 2018. Tiltalte boede meget tæt på butikken, så han kan sagtens have været i nærheden, selvom han ikke var på arbejde.
Den 6. august 2018 var der larm uden for butikken. Der var kommet en bil med varer, som vidnet var i gang med at tømme. Der opstod larm uden for, og da han kom ud, stod tiltalte og råbte til en person på den modsatte side af vejen og forsøgte at løbe derover. Han holdt tiltalte tilbage og sagde, at hvis han skulle lave ballade, så skulle det ikke være i nærheden af hans butik.
Manden, som tiltalte råbte til, befandt sig på den modsatte side i forhold til butikken. Der var en eller anden form for kontakt mellem tiltalte og manden på den modsatte side af vejen. Han husker ikke, om den anden mand råbte. Han koncentrerede sig om tiltalte, fordi han lignede en, der gerne ville slås eller skændes.
Han holdt fast i tiltaltes arm og sagde, at han ikke skulle råbe uden for butikken, hvilket tiltalte accepterede. Den anden mand gik videre og tiltalte blev. Han ved ikke, om manden havde været ovre ved butikken. Manden, der stod på den anden side, havde skrammer i ansigtet og blødte lidt. Han havde ikke set tiltalte slå eller skubbe manden. Han hørte råb og larm. Tiltalte var sur, hvilket ikke var normalt.
Tiltalte sagde, at den anden mand havde talt dårligt om hans datter. Tiltalte var meget berørt af det. Vidnet talte på intet tidspunkt med den anden mand og ved ikke, hvem han er. De var tre personer om at tømme bilen. Tiltalte hjalp ikke med at læsse varer ind. Han ved ikke, hvor tiltalte kom fra, eller hvorfor han var der. Hans søn var inde i butikken, men kom ud efter at han selv var gået ud.
Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret, at han den 6. september 2018 afhørte Tiltalte. Inden afhøringen gik i gang fortalte han tiltalte, hvad sagen drejede sig om, og at han var sigtet for vold. Tiltalte var indforstået med at afgive forklaring. Tiltalte talte en blanding af svensk, dansk og engelsk. Han sagde, at tiltalte bare skulle stoppe ham, hvis der var noget, som han ikke forstod undervejs. Under afhøringen spurgte han også nærmere ind til detaljerne, når der var noget, han ikke forstod, og han læste det, han havde skrevet, op for tiltalte.
Afhøringen foregik på Randers politistation. Han havde ringet og aftalt tidspunktet med tiltalte. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens §
side 7
244. Tiltalte var ikke klar over, hvorfor han blev sigtet, hvilket han fik forklaret. Han forklarede tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtalte sig, og at han havde ret til en forsvarer under afhøringen. Dette ønskede tiltalte ikke.
Under afhøringen sagde tiltalte, at han godt kunne forstå vidnet. Det var mere vidnet, der af og til havde problemer med at forstå tiltalte. Han skrev først forklaringen ned på et stykke papir og derefter ind på computer, mens han løbende gennemgik det med tiltalte og læste det, han skrev ned, op for ham.
Tiltalte blev ophidset over, at det tog lang tid, fordi vidnet måtte spørge ind til det samme flere gange. Tiltalte var ikke forvirret og forstod det, han sagde til ham. Tiltaltes forklaringen var fri, men kort, hvorefter vidnet gik over til at stille spørgsmål vedrørende detaljerne. Forklaringen var sammenhængende og gav mening. I begyndelse af afhøringen erkendte tiltalte sig skyldig.
Til sidst, mens han var ude og printe rapporten, sad tiltalte og snakkede med en anden betjent. Tiltalte blev højrøstet, og kollegaen bad ham være stille. Herefter blev tiltalte sur og nægtede det hele. Det var ikke på grund af noget, som vidnet sagde.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 18, har vidnet forklaret, at det er tiltaltes underskrift på rapporten. Tiltalte skrev under efter, at han var blevet sur. Han spurgte, om tiltalte ville gennemlæse og underskrive rapporten. Tiltalte ville ikke gennemlæse rapporten, men han ville godt underskrive den. Tiltalte var klar over, hvad han skrev under på, eftersom han havde læst det hele op for ham undervejs.
Sagens øvrige oplysninger
Forurettede henvendte sig den 6. august 2018 på skadestu-en. Af politiattesten under objektive fund fremgår blandt andet følgende
" ... Der findes mærkbar knogleømhed svarende til hø kindben, samt smerter ved sammenbid. Svarende til hø kind ses lille sår målende ca 2 cm..."
Af polititattesten fremgår endvidere, at der blev foretaget røngtenfotografe-ring, og at der blev fundet brud svarende til højre kindben. Det fremgår yder-ligere af polititattesten, at bruddet skal hele af sig selv, at såret på kinden blev limet og påsat plasterstrips, at patienten kun må få blød kost de første 14 dage efter brud på kindben, og at det vil give smerter i et stykke tid efter-følgende.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 30. oktober 2018. Heraf fremgår blandt andet følgende:
"... Kriminalforsorgens konklusion:
side 8
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er eg-net til at udføre samfundstjeneste.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er eg-net til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse: Med baggrund i de beskrivelser der foreligger i personundersøgelsen om-kring Tiltaltes psykesociale forhold har sagen været forelagt afdelingens psy-kiatriske konsulent omkring vurdering af behov for mentalundersøgelse.
Kriminalforsorgen har været opmærksom på Tiltaltes psykiske forhold, da der flere steder i kontakten til offentlige myndigheder, herunder også under udar-bejdelse af §808 undersøgelsen, beskrives at han har en svigtende evne til at kontrollere sit skiftende og noget utilregnelige temperament samt højrystende adfærd. Ligeledes forligger der oplysninger der beskriver en adfærd der veks-ler mellem at være venlig og garderet, udadprojiserende, højtrystet, flirtende samt at have manglende impulskontrol.
Afdelingens psykiatriske konsulent anbefaler ikke behov for udarbejdelse af mentalundersøgelse.
Tiltalte vurderes ikke egnet til at udføre samfundstjeneste på grund af de be-skrevne karaktertræk, som ikke vurderes foreneligt med afvikling af sam-fundstjeneste.
Ligeledes vurderer kriminalforsorgen ikke, at han med sin adfærd beskrevet ovenfor formår at kunne indgå i et positivt samarbejde omkring et tilsynsfor-løb. Hertil lægges der ligeledes vægt på indholdet i udtalelsen udarbejdet af afdelingens psykiatriske konsulent.
Tilsyn isoleret set vurderes derfor ikke at have en recidivhæmmende effekt. Der kan ikke peges på yderligere særvilkår der vil nedsætte risikoen for reci-div. ..."
Politiet har den 6. september 2018 foretaget en § 26 afhøring af tiltalte, hvor-af følgende blandt andet fremgår:
"... § 26 afhøring.
Vedrørende: Tiltalte, CPR nr.
Afhøringsform: Personligt på Randers Politigård i tidsrummet 1103-1130 Afhørte blev gjort bekendt med anledningen
side 9
Afhørte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet Afhørte blev gjort bekendt med beskikkelse af offentlig forsvarer. Afhørte ønskede ingen forsvarer tilstede. Afhørte blev gjort bekendt med, at afhøringen handler om at belyse, hvorvidt der er grund til, at afhørte ikke skal udvises af Danmark Afhørte ønskede ikke at gennemlæse sin forklaring. Afhørte legitemerede sig mundtligt på Randers Politigård.
Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund
l. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i
landet Afhørte har opholdt sig i Danmark i ca. 3 år.
2.Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark
Afhørte har ikke tidligere været frihedsberøvet i Danmark.
3.Integration i det danske samfund
Afhørte har ikke rigtig nogen omgangskreds i Danmark, ud over dem han møder på Skole og i fitness centret, idet han ikke har tid til venner.
4.Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb
Afhørte er opvokset i Kurdistan, men flyttede til Sverige i 2001. Afhørte har gået i folkeskole og er blevet uddannet murer i Sverige. Afhørte har i Danmark ikke nogen færdiggjort uddannelse, men går på Skole i By, hvor han har forsøgt at blive lastbilchauffør.
5.Arbejde
Afhørte har arbejdet som vikar i en uge på Virksomhed, men el-
lers intet arbejde i Danmark.
6.Fagbevægelse
Afhørte har ikke været medlem af nogen fagbevægelse.
7.Skriftlige/mundtlige danskkundskaber
Afhørte beherskede i forbindelse med afhøring dansk på et mellem nive-au, idet han talte en blanding af dansk, svensk og engelsk, men godt kun- ne forstå dansk.
8.Aktiv deltagelse i foreningsliv
Afhørte har gået i forksellige fitnesscentre i By siden han flyttede
hertil, både fitness DK, FitnessWorld og Dansk Fitness.Siden hvornår og hvor ofte dyrkes fritidsintere·sser og foreningsaktiviteter, hvilke forenin-ger, evt. dokumentation for medlemskab
Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold
l. Alder
Afhørte oplyste at han var 26 år.
2.Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer
Afhørte oplyste, at han havde ADHD, men at han ikke tog medicin for dette, da han ikke mente at det var nødvendigt. Afhørte oplyste at han ikke kunne huske hvem hans læge var, eller hvor
side 10
den lå henne i By, idet han aldrig havde været tillægen i Danmark. Han oplyste yderligere, at hans sygesikringsbevis lå i Sverige.
3.Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet
Afhørte har ingen sygdomme udover ADHD.
Ad udlændingens tilknytning til herboende personer
l. Ægteskab/registreret partnerskab
Afhørte forklarede, at han havde været gift med Person 1, men at de blev skilt i 2017, og at hun ikke kendte til forholdet.
2.Fast samlivforhold/kæreste
Afhørte har været kæreste med Person 2, men deres forhold ophørte i sidste uge.
3.Børn
Afhørte forklarede, at han har en datter ved navn Barn på ca. l,5 år, der bor hos datterens mor, Person 1 i Århus. Afhørte forkla-rede, at der ikke er nogen fast besøgsaftale, men at de har fælles forældre-myndighed.
4.Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet
Afhørte forklarede, at han ikke har øvrige familiemedlemmer der bor i Danmark. Afhørtes forældre bor i Sverige.
Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-ninge
l. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Dan
mark
Afhørte forklarede, at hans datter gik i vuggestue i Århus.
2.Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning og
er der årsager til at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Afhørte forklarede, at hans ekskone ikke ønskede at flytte til Sverige, og hun ønskede heller ikke at barnet skulle flyttes dertil.
Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
l. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han et par gange siden han flyttede til Danmark hav-
de været på besøg af 1-2 ugers varighed hos sine forældre i Sverige .
2.Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et ud
stedt Afhørte forklarede, at han har et gyldigt svensk pas.
3.Aftjening af værnepligt i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han havde været soldat i Kurdistan, idet alle kurde-re var soldater, men ikke havde aftjent værnepligt i Sverige.
4.Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlan
side 11
det Afhørte forklarede, at han ikke havde nogle udenlandske bankkonti.
5.Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber
Afhørte forklarede, at han var flydende i flere forskellige sprog, herunder svensk og engelsk samt kurdisk og arabisk
..."
Udlændingestyrelsen har afgivet en udtalelse af den 9. november 2018, hvor-af følgende blandt andet fremgår:
"... Opholdsgrundlag og længde Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
Tiltalte blev den 17. juli 2016 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR)
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 17. juli 2016, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 2 år og 4 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrap-port af 6. september 2018.
side 12
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
Har ADHD
Er fraskilt og har en mindreårig datter Har sine forældre i Sverige
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 39 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i kopi.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24,nr. 1, jf. 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens §
side 13
32, stk. 2, nr. 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han flyttede til Danmark den 17. juni 2016. Det er hans største fejl. Han bor her stadig og har fået egen lejlighed. Hans datter bor i Århus hos sin mor, der er dansker. Han ser hende hveranden weekenden. Han har hende fra fredag til søndag og nogle gange til mandag. Han har lært dansk, mens han har været i Danmark og har kun danske kammerater.
Han har for tiden intet arbejde. Inden Coronavirus-sen brød ud var han i praktik i samarbejde med kommunen. Han er uddannet murer i Sverige, men har ikke kunnet finde arbejde som det i Danmark. Han har arbejdet kortvarigt som vikar på en Virksomhed i Århus.
Han har fået egen lejlighed pr. 1. maj i år. Han har i længere tid boet hos sin kæreste. Det er rigtigt, at han i en længere periode ikke har haft et sted at bo. Han har været hjemløs og har blandt andet boet på et forsorgshjem. Han kom ikke til retsmødet i februar 2019, fordi en af hans fætre døde. Han fætter bo-ede i Irland, og han opholdt sig i Irland i 3-4 måneder. Da han kom hjem, fandt han ud af, politiet ledte efter ham.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldspørgsmål Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte og Forurettede på et tidspunkt forud for den 25. juli 2018 havde en uoverensstemmelse, og at det-te resulterede i, at Forurettede den 25. juli 2018 sendte en besked til tiltalte på Facebook Messenger, hvori han undskyldte. På baggrund af parternes efter-følgende Messenger-korrespondance samme dag lægger retten endvidere til grund, at tiltalte ikke umiddelbart accepterede Forurettedes undskyldning.
Efter Forurettedes forklaring, der er sikker, sammenhængende og detaljeret, og som til dels støttes af forklaringen fra tiltalte, lægger retten til grund, at tiltal-te og Forurettede den 6. august 2018 tilfældigt mødte hinanden på Vej i By, og at tiltalte, efter at have bedt Forurettede om komme over på det modsatte fortov, hvor han stod, gav Forurettede hånden og hev ham ind mod sig, hvorefter tiltalte slog Forurettede to gange i ansigtet med knyttet hånd. Ef-ter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Forurettede og Vidne 3 sam-
side 14
menholdt med tiltaltes forklaring til Vidne 3 den 6. september 2018, er der ik-ke grundlag for at antage, at Forurettede slog tiltalte først.
Efter forklaringen fra Forurettede sammenholdt med de lægelige oplysninger lægger retten endvidere til grund, at Forurettede pådrog sig brud på kindbenet som følge af de to slag.
Det er herved bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklagesk-riftet.
Strafudmåling Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244.
Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på, at der er tale om to knyt-næveslag i ansigtet på forurettede, der ikke havde givet anledning hertil, og at forurettede som følge af slagene pådrog sig brud på kindbenet. På samme baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.
Udvisning Tiltalte er svensk statsborger. Han blev efter det oplyste tilmeldt Folkeregi-steret den 17. juli 2016, og han har således haft lovligt ophold i Danmark i knap 4 år.
Tiltalte er idømt en ubetinget straf af fængsel i 60 dage for vold efter straffe-lovens § 244. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, for at udvise ham opfyldt. Efter lovens § 26, stk. 2, skal tiltalte således udvises ubetinget, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til re-spekt for privatliv og familieliv, jf. EU-Charterets artikel 7 og Den Europæis-ke Menneskerettighedskonventions artikel 8.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, følger det af udlændingelo-vens § 26 b, at udvisning kun må ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, dvs. artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (Opholdsdirektivet).
Retten finder, at den begåede kriminalitet, hvor tiltalte har slået forurettede to gange i ansiget med knyttet hånd, uden at forurettede havde givet anled-ning hertil, er udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og til-strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
Tiltalte er 27 år og har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, mens han har opholdt sig i Danmark. Tiltalte er født i Kurdistan og kom i 2001 som 8-9-årig til Sverige, hvor han er opvokset, og hvor hans forældre er bo-siddende. Mens tiltalte har opholdt sig i Danmark, har han efter det oplyste
side 15
flere gange været i Sverige for at besøge sine forældre. Tiltalte har forklaret, at han er fraskilt og har en datter på knap 3 år, der bor hos sin mor i Århus. Tiltalte har i forbindelse med § 26-afhøringen i september 2018 forklaret, at han ikke havde en fast aftale om samvær med sin datter. Tiltalte har endvide-re forklaret, at han i en længere periode forud for den 1. maj 2020 ikke har haft fast bopæl eller opholdssted, herunder at han i en periode på 3-4 måne-der i 2019 opholdt sig i Irland, hvor han har familie. Tiltalte har under hoved-forhandlingen forklaret, at han har samvær med sin datter hver anden wee-kend.
Retten finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at tiltalte ikke kan have samvær med sin datter i Sverige i samme omfang som hidtil. Herefter, og ef-ter en afvejning af den begåede kriminalitet over for oplysningerne om tiltal-tes personlige forhold, herunder om hans tilknytning til Danmark og Sverige, finder retten, at udvisning af tiltalte ikke kan anses for at stride mod proporti-onalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.
På den baggrund tager retten påstanden om udvisning i medfør af udlændin-gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 1, til følge som neden-for bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
