Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2020.01.20V

OL-2020-V-00004

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
20-01-2020
Sagsemne
skældsord eller anden fornærmelig tiltale
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2020.01.20V Retten i Randers’

DOM

Dato: 3. september 2019 Rettens sagsnr.: 3-1079/2019 Politiets sagsnr.: 4200-75211-02356-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1976 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. februar 2019.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (9) straffelovens § 291, stk. 2, hærværk i gentagelsestilfælde, ved den 2. november 2017 ca. kl. 17.00 på adressen Adresse1 i Randers, at have ødelagt en terrassedør, idet tiltalte knuste ruden i døren med en træstolpe, hvorved der skete skade for et pt. ukendt beløb, 2. (10) straffelovens § 291, stk. 2, hærværk i gentagelsestilfælde, ved den 8. november 2017 ca. kl. 15.30 at have indfundet sig på adressen Adresse1 i Randers, og ødelagt forskelligt indbo, herunder et tv, en bærbar computer og en reol, hvorved der skete skade for ikke under 20.000 kr. 3. (11) straffelovens § 276, tyveri, ved i forbindelse med det i forhold 2 nævnte, at have stjålet forskelligt indbo, herunder en elcykel, tøj og makeup for ikke under 20.000 kr. 4. (6.) straffelovens § 276, tyveri, ved den 1. december 2017 ca. kl. 18.20 i Forurettede1, Adresse2 i Hadsund, at have stjålet hårprodukter, parfume og creme, alt til en samlet værdi af ca. 692,00 kr., 5. (13) straffelovens§ 293 a, jf. § 21, forsøg på brugstyveri, ved den 1. december 2017 ca. kl. 21.55 på en parkeringsplads beliggende Adresse3 i Hadsund, i forening med en ukendt medgerningsmand, uberettiget at have forsøgt at bruge personbil ... til kørsel, hvilket mislykkedes, idet de blev opdaget af Vidne1, 6. (1) straffelovens § 276, jf. § 21, jf. nugældende § 276 a, forsøg på indbrudstyveri, ved den 11. december 2017 ca. kl. 02.35, i forening med Person1, for at stjæle at have forsøgt at bryde ind i villaen beliggende Adresse4 i Randers, hvilket mislykkedes, idet de tiltalte blev opdaget af husets beboere, 7. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, ved den 11. december 2017 ca. kl. 11.20, at have ført en uindregistreret Opel Astra ad Landevejen i Hadsund, selvom han var frakendt førerretten, 8. registreringsloven § 20, jf. § 2, ved på samme tid og sted som i forhold 7 at have ført køretøjet, selvom køretøjet ikke var indregistreret i Danmark, 9.(4) straffelovens § 119, stk. 1, vold eller trussel om vold mod polititjenestemand, ved den 12. december 2017 ca. kl. 13.10 ud for Retssal F, Retten i Randers, Nørregade 1 i Randers, at have truet med at øve vold mod politiassistent Forurettede2, der bevogtede tiltalte i forbindelse med fremstilling i grundlovsforhør, idet tiltalte udtalte: "jeg ved hvor du bor, og det er der flere, der gør", "jeg har en søn, som har en masse venner - 10 måske 100 - og som har en bande.

De er klar til at ligge og vente på dig i en uge", "jeg skal nok få ødelagt dit liv", "jeg ved godt, hvor du bor, og det er en anden politikreds end denne" samt "er det 2 eller 3 børn du har?" eller lignende, 10. (5) straffelovens § 121, ved den 12. december 2017 ca. kl. 13.05, ud for retssal F, Retten i Randers, Nørregade 1 i Randers, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet politiassistent Forurettede3, der bevogtede tiltalte i forbindelse med fremstilling i grundlovsforhør, idet tiltalte kaldte politiassistenten for "idiot" og udtalte: "jeg kan godt forstå at alle børn i Randers synes, at i er nogle svin" samt "hold kæft" eller lignende, 11.(12) straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 13. januar 2018 ca. kl. 17.00 på bopælen Adresse5 i Randers flere gange at have sparket Forurettede4 på kroppen, herunder også mens hun lå ned, samt at have holdt hårdt fast om halsen på hende. 12. (2) straffelovens § 276, tyveri, ved den 20. januar 2018 ca. kl. 05.00 fra en byggeplads beliggende Adresse6 i By, i forening med Person2, at have stjålet diverse byggematerialer, herunder trådhegn og aluminiumsprofiler til en samlet værdi af ca. 26.000 kr., 13. (3) straffelovens § 293, stk. 1, brugstyveri, ved i forbindelse med det i forhold 12 nævnte, fra byggepladsen beliggende Adresse6 i By, i forening med Person2, uberettiget at have brugt en trailer med reg.nr. ..., der tilhørte Forurettede5, idet de tiltalte kørte væk med traileren.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 4, 5, 7 og 8, erkendt sig delvis skyldig i forhold 12 og nægtet sig skyldig i de øvrige forhold. Selskab1 har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i erstatning for udbetalt erstatning for hærværk som beskrevet i forhold 2. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede4, Vidne2, politiassistent Forurettede2 og politiassistent Forurettede3. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der har vedrørende forhold 2 og 3 været fremlagt fotomappe, udarbejdet af Østjyllands Politi den 12. december 2017, med fotos af lister over stjålne eller ødelagte ejendele, af skader på bolig og ejendele samt af genstande, som er anmeldt stjålet.

Der har vedrørende forhold 6 været fremlagt to fotomapper af 11. december 2017, udarbejdet af Østjyllands Politi, med fotos af blandt andet fodspor i sneen ved gerningsstedet og af sålerne på tiltaltes og medsigtedes fodtøj. Forurettede4 var den 14. januar 2018 kl. 15.38 til besøgskonsultation ved læge Vidne3, Århus. I lægens journal er blandt andet anført: "... Overfaldet af ekskæreste i går.

Er blevet sparket og trampet på ve. side af thorax. Klager over thoraxsmerter. Ikke smerter i skulderen. Har tillige fået stjålet sit epilepsimedicin. Ikke noget af se. St.p. med egalt luftskifte overalt. Ingen strebitus. Dir. ømhed af ensidige ribben og kompressionsømhed afthoras samme sted. Bøjede ribben. Brud kan dog ikke endeligt udelukkes. Informeres om at søge læge straks ved åndenød.

Råd om hyppige dybe inspirationer. Rp. Pamol, lbumetin og Dolol. ..." Af anmeldelsesrapport af 24. januar 2018 fremgår, at politiet denne dag i forbindelse med afhøring om sag vedrørende anmodning om tilhold optog voldsanmeldelse fra Forurettede4 i forbindelse med hændelse sket den 13. januar 2018.

Oplysningsrapport fra hændelsen af 25. januar 2018 er blandt andet anført: ”… Under patrulje tjenested. 13 januar 2018 ca. kl. 1700 som patrulje ... blev vi af Vagtcentralen sendt til Adresse5. Her havde en kvinde indfundet sig hos en ekskæreste, idet kvindens datter skulle opholde sig her. Kvinden oplyste sig mundtligt som værende Forurettede4.

Forurettede4 skønnedes påvirket af medicin eller euforiserende stoffer, idet hun var usammenhængende i sin tale, usikker på sine ben samt virkede aggressiv og råbte. Patruljen observerede ikke, at Forurettede4 havde nogle friske skader.

Forurettede4 blev herefter af patruljen bedt om, at forlade stedet, hvilket hun efterkom. …" Der har vedrørende forhold 12 og 13 været fremlagt to fotomapper, udarbejdet af Østjyllands Politi den 20. januar 2018, med fotos fra Adresse6, By, fotos af diverse byggematerialer mv., foto af den bil med påspændt trailer, som tiltalte og Person2 blev truffet kørende i fra By mod Randers, og foto af en opbrudt hængelås, som lå i bilen.

I Rapport Kontakt ejer/FOU af 22. januar 2018 er blandt andet anført: "… Medejer Vidne4, tlf. ... , kontaktet telefonisk mandag den 22.01.2018 kl. 13.05 af undertegnede. Vidne4 oplyste, at det ejer og ansvarlig for byggeriet på Adresse6 i By var Selskab2, som var ejet af hans datter. Han var selv medejer. De havde fredag fået leveret byggematerialer til stedet. Det var trådhegnet og aluminiumsprofiler ...

Der manglede ikke noget på byggepladsen, så de havde ikke noget erstatningskrav til sagen. Trådhegnet og aluminimumsprofilerne var flyttet, så tyvene havde formentlig forsøgt at stjæle begge dele.

Den samlede værdi af trådhegnet og aluminiunsprofilerne er kr. 26.000 ex. moms. ..." Det er oplyst, at Person1 den 22. august 2018 blev dømt for blandt andet indbrudsforsøg den 11. december 2017 på adressen Adresse4, Randers.

Tiltalte er dømt blandt andet ved dom af 12. oktober 2005 til ambulant psykiatrisk behandling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68 og § 68 a, stk. 1, og frakendt førerretten i 8 år indtil den 11. oktober 2013 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 171, § 276, § 290, § 291, stk. 1 og § 293 a, jf. til dels § 21 og den dagældende færdselslovs § 53, stk. 1 og stk. 3, og § 117, stk. 6, nu § 117 a, stk. 2. dom af 30. april 2012 til ambulant psykiatrisk behandling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. jf. § 69 a, stk. 1 og 2, for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, § 266 og § 276 samt færdselslovens § 53, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 117 a, stk. 1, dom af 28. maj 2014 med fængsel i 7 måneder samt frakendt førerretten i 3 år indtil den 11. oktober 2021 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293 a, § 244, jf. § 247, stk. 1, og færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, § 117 a, stk. 2, nr. 1, og nr. 2. dom af 24. marts 2015 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 89. dom af 28. maj 2015 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. til dels § 21, samt våbenbekendtgørelsen, jf. til dels § straffelovens § 89.

Løsladt den 18. maj 2016 med prøvetid indtil den 18. maj 2018, reststraf 162 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 24. marts 2015. ankedom af 3. januar 2018 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 276, til dels jf. § 21 og § 288, stk. 1, nr. 2.

Straffen omfattede tillige reststraffen på 162 dage fra prøveløsladelsen den 18. maj 2016. dom af 2. oktober 2018 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag bor i egen lejlighed i Aarhus. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen. Han er førtidspensionist. I sin fritid dyrker han sport.

Han har søgt arbejde som portør på sygehuset. Han har tidligere haft et misbrug. I februar 2018 startede han i misbrugsbehandling og har været i gruppeterapi. Det er gået bedre siden da. Han har også fået behandling for ludomani. Han har ikke lavet kriminalitet siden februar 2018.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. december 2017 til den 9. januar 2018 og fra den 20. januar 2018 til den 14. februar 2018.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1, 2, 4, 5, 7 og 8 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 4, 5, 7 og 8 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 3 Ifølge vidnet Forurettede4s forklaring var hun ikke selv til stede, da tiltalte indfandt sig på hendes bopæl og ødelagde forskelligt indbo.

Vidnet har efterfølgende over for sit forsikringsselskab oplistet et større antal genstande, som var blevet ødelagt eller stjålet fra hendes bopæl, men der foreligger ingen nærmere dokumentation for tingenes værdi eller for deres tilstedeværelse på bopælen, før hærværket blev begået. Tiltalte har erkendt at have begået hærværk som anført i forhold 2, men har bestridt at have stjålet genstande fra Forurettede4s bopæl.

Der er ingen vidner, som har set tiltalte begå tyveri på stedet, og der er ingen oplysninger om, at genstande tilhørende Forurettede4 er fundet i tiltaltes besiddelse. Retten finder det herefter ikke bevist, at tiltalte er skyldig i tyveri som anført i forhold 3, hvorfor tiltalte skal frifindes i dette forhold.

Forhold 6 Efter tiltaltes forklaring om, at han sammen med Person1 gik ind i haven til villaen beliggende Adresse4 for at "kigge på villaen", sammenholdt med fundet af tiltaltes fodspor i sneen rundt om i haven, fundet af Person1s fodaftryk ved et vindue, som var forsøgt opbrudt, og vidnet Vidne2s forklaring om, at en rude i huset blev knust, finder retten det bevist, at tiltalte i forening med Person1 er skyldig i forsøg på indbrud som beskrevet i anklageskriftet.

Forhold 9 og 10 Efter vidnerne Forurettede2 og Forurettede3’s forklaringer om tiltaltes udtalelser til dem i venteområdet uden for en af retssalene i Retten i Randers finder retten det bevist, at tiltalte har udtalt sig som beskrevet i tiltalen.

Retten finder det endvidere bevist, at udtalelserne over for Forurettede2 efter deres ordlyd og de givne omstændigheder var trusler om vold, og at de udtalelser, tiltalte fremsatte over for Forurettede3 havde karakter af hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale. Tiltalte findes derfor skyldig i begge forhold.

Forhold 11 Efter vidnet Forurettede4s forklaring om tiltaltes voldsudøvelse over for hende den 13. januar 2018, som findes bestyrket af journalnotatet af 14. januar 2018 fra den læge, som undersøgte hende, er det bevist, at tiltalte har forøvet vold over for Forurettede4 som beskrevet i anklageskriftet. Tiltale findes derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 12 Efter tiltaltes egen forklaring var han og Person2 den 20. januar 2018 kl. ca. 5.00 til stede på byggepladsen på Adresse6 i By, hvor de lagde forskellige byggematerialer i en trailer for at køre dem bort fra stedet.

Efter denne forklaring sammenholdt med billederne fra byggepladsen finder retten det bevist, at tiltalte sammen med en medgerningsmand tilegnede sig byggematerialerne på pladsen, hvorfor tiltalte er skyldig i tyveri. Det forhold, at tiltalte tilbageleverede de stjålne materialer, da der kom andre til stede på pladsen, fritager ikke for strafansvar.

Efter oplysningerne fra ejeren om værdien af de stjålne, men tilbageleverede byggematerialer findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Forhold 13 Efter oplysningerne om, at traileren var blevet brugsstjålet fra en anden adresse i By samme nat, som indbruddet i forhold 12 fandt sted, og da politiet fandt en ødelagt hængelås fra traileren i den bil, som tiltalte og Person2 kørte i til gerningsstedet i forhold 12, finder retten det bevist, at tiltalte har haft kendskab til tyveriet af traileren.

Da tiltalte herefter uberettiget benyttede traileren efter tyveriet i forhold 12, findes tiltalte skyldig i brugstyveri i forhold 13.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 291, stk. 2, § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21, til dels jf. nugældende § 276 a, jf. § 21, lp § 293 a, jf. § 21, § 119, stk. 1, § 121, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 293, stk. 1, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, og registreringslovens § 119, jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på forholdenes grovhed og karakter, og at tiltalte flere gange er straffet for ligeartet kriminalitet, herunder tre gange for kørsel i frakendelsestiden. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Selskab1 betale 20.000 kr. med procesrente fra den 3. september 2019. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

(dommerne Annette Deligren, Chris Olesen og Karen Foldager med domsmænd) Dato: 20. januar 2020 Rettens sagsnr.: S-1865-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1976, (advokat Søren Vestergaard Hansen, Frederikshavn) Retten i Randers har den 3. september 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-1079/2019).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 11 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Supplerende oplysninger Af rapport "Lægelige oplysninger, uddybende" af 16. januar 2020 fremgår, at læge Vidne3 telefonisk til politiet har oplyst: "… at han aktivt/fysisk havde foretaget undersøgelse af Forurettede4.

Det var ud fra Forurettede4s smerter, at han vurderede at hun havde flere bøjede ribben. Når han trykkede/klemte hende på ribbene i venstre side, så hun havde kraftige smerter. At "ribben" er skrevet i flertal er korrekt. Ved trykkede ribben er det oftest flere ribben, som er trykket. Han kunne ud fra undersøgelsen ikke udelukke brud på ribbene, men ofte ved brækkede ribben er der blodansamling.

Der var ikke blodansamling i Forurettede4s tilfælde. Han kunne heller ikke høre ru knogleender (strebitus), når han lyttede på hende. Han tror derfor ikke, at der var brud på ribbene, men han kunne ikke udelukke det. Ud fra det giver det ikke mening at røntgenfotografere hendes ribben.

I tilfælde brækket ribben, så har det ikke konsekvens på behandlingsmønster - behandlingsmønster er det samme for bøjet og for brækket ribben - man kan ikke gøre noget ved det.

Vejledning ved brækket ribben er derimod, at hun i tilfælde af åndenød straks skal søge læge, idet et brækket ribben kan prikke hul på lungen. …” Tiltalte er ved Retten i Hernings dom af 22. august 2018 straffet med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293 a, 2. pkt. jf. færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 117, stk. 2, nr. 6 og § 117 a, stk. 2, nr. 1, jf. straffelovens § 89, samt frakendt førerretten i 10 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 9.

Forklaringer Tiltalte og vidnet Forurettede4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af politiassistent Vidne5, Østjyllands Politi. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet - forhold 11 4 voterende finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis, og disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte. 2 voterende tiltræder efter Forurettede4s forklaring, der støttes af de lægelige oplysninger, herunder rapport "Lægelige oplysninger, uddybende" af 16. januar 2020, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte frifindes herefter i forhold 11. Straffastsættelsen Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21, til dels jf. nugældende § 276 a, jf. § 21, § 291, stk. 2, § 293, stk. 1, og § 293 a, jf. § 21, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. i det hele straffelovens § 89.

Tiltalte skal endvidere betale en bøde på 1.000 kr., jf. registreringslovens § 20, jf. § 2, jf. straffelovens § 89, med forvandlingsstraf som neden for bestemt. Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 6 måneder, og at tiltalte skal betale en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2020.01.20V
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/5accf84b-9c1a-480d-bbce-0917c8bd5dd7