SS-5716/2021-KBH

D9.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DB 0100-10171-00024-21

K E N D E L S E

afsagt den 31. marts 2021 i sag

SS 2-5716/2021 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1971)

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved Københavns Byrets dom af 27. maj 2019, stadfæstet ved Østre Lands-rets dom af 9. juni 2020 blev Domfældte fundet skyldig i overtræ-delse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1.

I medfør af straffelovens § 16, stk. 1, blev domfældte frifundet for straf.

I medfør af straffelovens § 68 blev det ved dommen bestemt, at domfældte skulle undergive sig ambulant psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Ved dommen blev der fastsat en længstetid på 5 år.

I skrivelse af 24. februar 2021 har anklagemyndigheden i medfør af straffelo-vens § 72, stk. 2, indbragt sagen for retten med påstand om, at foranstaltnin-gen opretholdes, samt at der sker afvisning for så vidt angår prøvelse af ind-læggelsen.

Domfældte har påstået foranstaltningen ophævet under henvisning til propor-tionalitetshensynet, subsidiært at foranstaltningen ændres til ambulant be-handling uden indlæggelsesmulighed, samt at domfældtes indlæggelser prø-ves og kendes ulovlige, idet overlægen har taget usaglige hensyn ved indlæg-gelserne, og at en offentlig myndighed som NEC ikke har en beskyttelses-værdig interesse.

Oplysningerne i sagen

Domfældte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "...

Std 75327

side 2

at hun havde fået en behandlingsdom, fordi lægen skrev, at hun var psykisk syg. Men det skrev lægen, uanset hvad hun gjorde. Men hun ønsker at få et retsmøde med sin tidligere retspsykiater, som ikke mente, at hun var psykisk syg. Hun mener heller ikke selv, at hun er psykisk syg. Det var politiet, som ødelagde hendes liv. Det var politiet, som sagde, at hun var psykisk syg.

Hun vil gerne have et retsmøde med sin tidligere Psykiater, fordi hun mente ikke, at hun er psykisk syg. Domfældte havde også en overlæge i Glostrup ved navn Læge 1. Han havde også været overlæge på Frederiksberg Hospital. Det var lægerne Læge 1 og Psykiater, som vidste, at hun ikke var psykisk syg. De havde vurderet, at hun ikke var psykisk syg.

Hun havde fået en behandlingsdom, fordi hun ringede for meget til kommuni-kationsafdelingen hos politiet. Hun ringede til tysk politi, og de sagde, at de arbejdede på sagen. Det tyske politi ødelagde hendes liv. Det var politiet, som legede med telefonen. De havde spærret hendes telefon. Det er korrekt, at hun havde ringet til politiet.

Men det var politiet, som havde ødelagt for-bindelsen og telefonen, så hun ikke kunne få hjælp nogen steder. Det er kor-rekt, at hun havde ringet til National Efterforskningscenter. Hun huskede ik-ke, at hun havde fået at vide, at hun ikke måtte ringe til dem. National Efter-forskningscenter ville gerne modtage hendes opkald, så hun ikke ringede til det tyske politi.

Det er korrekt, at det var den 18. januar 2018, at hun sidst ringede til National Efterforskningscenter. Hun ville gerne vide, om de arbej-dede på sagen, ligesom de havde sagt til tysk politi, at de gjorde noget ved hendes sag. Hun kunne ikke længere ringe til National Efterforskningscenter, da de har blokeret hendes nummer. Hun prøvede også at ringe fra hendes eget nummer, men hun kunne ikke komme igennem til dem.

Hun havde ikke fået tilhold mod andre myndigheder. Det var National Efterforskningscenter, som ødelagde hendes liv. Det var først nu, at de havde sagt til hende, at hun ikke måtte ringe. Før sagde de, at hun godt måtte ringe. Det er korrekt, at hun ikke havde modtaget tilhold mod andre myndigheder eller privatperso-ner.

Hver gang hun blev indlagt, tog de hendes telefon fra hende. Dem, som tog hendes telefon, ødelagde hendes forbindelse og hendes abonnement. Hun be-talte en telefonregning på 600 kr. i stedet for de 200-300 kr., som hun pleje-de at betale. I forbindelse med indlæggelsen i september 2020 havde hun haft adgang til sin telefon, hvorfra hun kunne ringe. Hun havde haft sin telefon flere gange ved forskellige indlæggelser.

Hun havde nu været indlagt i fem måneder. De første tre måneder af indlæggelsen, måtte hun kun bruge tele-fonen 1-2 timer hver dag. Efter der var gået mere end tre måneder af indlæg-gelsen, kunne hun bruge telefonen, som hun ville. Det er korrekt, at hun ikke opfattede sig selv som psykisk syg.

Det er desuden korrekt, at fordi hun ikke opfattede sig selv som psykisk syg, ville hun gerne have en anden psykiater, som også mente, at hun ikke var psykisk syg. ..."

Domfældtes bistandsværge har til retsbogen afgivet følgende forklaring.

side 3

"... Bistandsværgen Vidne forklarede, at det havde været svært, at fastholde domfældte i behandling, fordi hun ikke ønskede at tage depot medicin. Derfor var det besluttet i Patientklagenævnet, at hun skulle modtage depot medicin. Man havde besluttet, at hun foreløbigt skulle være indlagt yderligere tre måneder på Digevej, Psykiatrisk Center. Hver gang, han talte med domfældte, ville hun gerne udskrives. Men det kunne han ikke tage stil-ling til - det var lægernes beslutning. Det var lægen på Digevej, Psykiatrisk Center, som skulle varetage depotbehandlingen.

Bistandsværgen forklarede supplerende, at i forbindelse med indlæggelsen på Digevej på Amager havde politiet i Aarhus anmodet Psykiatrisk Afdeling på Digevej om, at få stoppet domfældtes telefonopringninger til Aarhus Politi.

Bistandsværgen oplyste, at årsagen til, at domfældte var ordineret depotme-dicin var, at domfældte nægtede at indtage sin daglige medicin.

Bistandsværgen var ikke bekendt med, om domfældte havde et tilhold mod Århus Politi. ..."

Det fremgår af udtalelse af 4. februar 2021 fra konstitueret Læge 2: "... Konklusion: Domfældte er aktuelt indlagt i henhold til dommen med sindssygelige symptomer, der omhandler forfølgelse fra diverse myndigheders side. Det er disse forestillinger, der har givet anled-ning til den dømte kriminalitet i form af hyppige opkald til bestemte myndigheder. Hun behandles med antipsykotika med tvang efter psykiatriloven.

Herved er symptomerne dæmpet, men Domfældte har fortsat ingen sygdomsindsigt, og det er således ikke sandsynligt, at Domfældte vil samarbejde frivilligt til behandling fremover. Hvis foranstaltningen ophæves, vurderes risikoen for ny ligeartet kriminalitet overvejende sandsynlig. På den baggrund anses det fortsat for påkrævet, af behandlingsmæssige hensyn, at Domfældte er underlagt de idømte foranstaltninger. ..."

Det fremgår af udtalelse af 12. februar 2021 fra Kriminalforsorgen: "... Kriminalforsorgen vurderer, at på trods af Domfældtes symptomer er dæmpet efter hun behandles med tvang, har hun fortsat ingen sygdomsindsigt, og det findes derfor ikke sandsynligt, at hun vil samarbejde frivilligt til behandling fremover, hvis hendes dom ophæves. Kriminalforsorgen vurderer ligeledes, at risikoen for ny kriminalitet er overvejende sands-ynlig. På baggrund af ovenstående og under henvisning til Psykiatriens udtalelse dateret den 4. februar 2021, erklærer Kriminalforsorgen sig enig i, at den idømte foranstaltning opret-holdes. ..."

side 4

Rettens begrundelse

og afgørelse

Domfældte blev ved Københavns Byrets dom af 27. maj 2019 og Østre Landsrets ankedom af 9. juni 2020 fundet skyldig i overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1. Hun blev ved dommen dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalfor-sorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden er fastsat til 5 år.

Domfældte har efter sin egen oplysning været indlagt den 1. juli 2020 og fra september 2020 på psykiatrisk afdeling.

Efter de lægelige oplysninger er hun indlagt i henhold til den afsagte dom.

Efter de foreliggende lægelige oplysninger må det lægges til grund, at dom-fældtes tilstand fortsat er sådan, at det ud fra en lægelig vurdering ikke kan anbefales at ophæve den fastsatte foranstaltning. På denne baggrund må spørgsmålet om foranstaltningens ophævelse bero på en afvejning af foran-staltningens art og længde over for risikoen for ny kriminalitet.

Retten finder ikke, henset til den kriminalitet domfældte ved dommen blev fundet skyldig i, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at kunne op-hæve foranstaltningen endeligt. Videre finder retten efter de lægelige oplys-ninger om domfældtes manglende sygdomsindsigt, hvilket er bekræftet ved domfældtes forklaring, og vægring ved at indtage medicin, at der er grundlag for at ændre foranstaltningen, som påstået subsidiært af domfældte.

Vedrørende afvisningspåstanden bemærkes, at retten finder, at lovligheden af indlæggelsen af domfældte i september 2020 kan prøves i medfør af straffelo-vens § 72, stk. 2, idet domfældte er idømt en foranstaltning til ambulant be-handling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om ind-læggelse. Aktuelt er domfældte indlagt i henhold til dommen, hvorfor afvis-ningspåstanden ikke tages til følge.

Efter de lægelige oplysninger og som sagen er forelagt, finder retten ikke grundlag for at antage, at indlæggelserne skulle være lægeligt ubegrundede, idet retten i den forbindelse tillægger domfældtes manglende sygdomsindsigt, vægring ved medicinindtagelse og overvejende sandsynlighed for recidiv be-tydning, hvorfor indlæggelsen kendes lovlig.

Thi bestemmes

:

Foranstaltningen idømt Domfældte ved Københavns Byrets dom af 27. maj 2019 og Østre Landsrets ankedom af 9. juni 2020 opretholdes.

side 5

Frihedsberøvelsen fra september 2020 kendes lovlig.

Det offentlige betaler sagens omkostninger, herunder salær på 7.895,00 kr. + moms til den beskikkede advokat, advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jen-sen.

Dommer