Tilbage til sager

BRByretterne

SS-3107/2022-NYK

Appelleret
Dato
30-06-2022
Sagsemne
Tiltale for vold efter straffelovens § 245, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation og udvisning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D21.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 241.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 30. juni 2022

Rettens nr. 1-3107/2022 Politiets nr. 1900-73251-00065-22

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1990)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. juni 2022.

Tiltalte er tiltalt for

1.

vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 8. maj 2022 ca. kl. 17.00, på Adresse i Nykøbing Falster, at have stukket Forurettede én gang på brystet med en kniv, hvorved Forurettede fik et snitsår.

2.

knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved i perioden umiddel-bart op til og under det i forhold 1 beskrevne, under skærpende omstændig-heder, på offentligt tilgængeligt sted og uden politiets tilladelse, at have be-siddet en kniv med en klinge på over 12 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv med en klinge på over 12 cm hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8 samt § 23, nr. 3 med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.

Std 75284

side 2

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Alm. Brand Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 7.442,50 kr. i erstat-ning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Forklaringerne er lydoptaget.

Det fremgår af personundersøgelse af 9. maj 2022 at:

"... Konklusion: Ved undersøgelsen den 9. maj 2022 kl. 14.15 af Forurettede, CPR nr. fandtes en efter det oplyste 41-årig kvinde med alderssvaren-de udseende. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder el-ler andetsteds.

Af tegn på skarp vold påvistes en overfladisk snitlæsion på venstre bryst (1).

Snitlæsionen var frisk, meget vel opstået i forbindelse med hændelsen og ved i sagen nævnte kniv.

Af tegne på stump vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på højre bryst (2), venstre underarm (5) og venstre hæl (6).

Læsion 2 - 4 og 6 var friske, opstået ved let stump vold, meget vel omkring det i sagen oplyste hændelsestidsrum. Læsionerne på højre underarm (3, 4) var opstået ved afskrab mod genstand eller krads, for eksempel ved det i sa-gen oplyste forsøg på at lukke døren. Læsion 6 kan som af undersøgte oplyst være opstået ved skrab på møbel.

Læsion på venstre underarm (5) var ældre, opstået før det i sagen oplyste hændelsestidsrum, meget vel, som af undersøgte oplyst, ved krads fra en kat.

Der fandtes ingen tegn på sygdom. ..."

Det fremgår af udtalelse fra Udlændinge og Integrationsministeriet af 28. juni

side 3

2022, at:

"... Opholdsgrundlag og længde Pågældende fik den 8. juli 2008 et skattepersonnummer uden at blive bo-pælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Pågældende fik den 11. november 2014 af Statsforvaltningen afslag på re-gistreringsbevis som arbejdstager i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Pågældende fik registreringsbevis som arbejdstager den 8. maj 2015 efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelse § 3, og blev samme dato tilmeldt og bopælsregistreret i CPR.

Pågældende har den 12. maj 2022 oplyst til politiet, at hun de sidste 5 år har været selvstændig med egen Virksomhed.

Ved opslag i eIndkomst kan det konstateres at pågældende har været regist-reret med lønindkomst i følgende perioder: 2015: januar - juni samt august 2020: marts - juni 2021: marts - april

Ved opslag af CVR nr. på virk.dk kan det konstateres under på-gældendesnavn, at der er tale om en enkaltmandsvirksomhed som blandt an-det omfatter Varer og at virksomheden blev oprettet i 2015. Virk-somheden ophørte i 2020.

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 5 (tidligere § 3), at en union-borger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjenesteyder, her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måne-der, det følger af udlændingelovens § 2, stk. 1.

Det er umiddelbart Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering, at Tiltalte har haft faktisk og reelt ophold i Dan-mark samt opfyldt et opholdsgrundlag som blandt andet selvstændigt er-hvervsdrivende siden 2015. Styrelsen har herved lagt vægt på, at der er re-gistreret lønindkomst i eIndkomst, at hun har haft selvstændig virksomhed, at hun angiveligt har været indlagt flere gange, og på den baggrund sands-ynligvis ikke ses registreret med indkomdt i eIndkomst, og at hun ikke har været registreret som udrejst i CPR.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes således fra den 8. maj 2015, hvor den pågældende fik registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlæn-

side 4

ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter ud-lændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte har således - når den i ud-lændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år.

Idet perioden overstiger 5 år, kan det ikke udelukkes, at Tiltalte kan have opnået ret til ubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18. Dette kan SIRI dog ikke på det foreliggende grundlag konstatere, og vil tage endlig stilling hertil ved en ansøgning og dokumentation for opfyl-delse af et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i fem på hinanden følgende år.

Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlænsingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nt. 8 samt § 23, nr. 3.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 16. maj 2022.

Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hanhun:

- har været i Danmark i samlet 8 år, - først boede i Danmark i 2 år, hvorefter hun flyttede til Holland 3-4

måne der, for herefter at vende tilbage til Danmark, og de sidste 5 år har hun boet i Danmark og været selvstændig med egen Virksomhed, men har måtte lukke sin virksomhed på grund af corona, og

- får medicin mod angst og har været indlagt på grund af angst, depres-

sion og stress, og ser sig selv som alkoholiker.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelserne i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.

Styrelsen for INterantional Rekruttering og Integration skal i øvrigt bemær-ke, at det følger af udlændingelobens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det

side 5

følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd ud-gør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende sam-fundshensyn.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endvidere be-mærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gæl-der for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på 6 måne-ders varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Styrelsen for International Rekruttering og In-tegration tiltræde, at anklagegemyndigheden nedlægger påstand om udvis-ning.

Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nr. 8 samt § 23, nr. 3.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal samtidig henle-de opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i stid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Det følger af Udlændingelovens § 32, stk. 2, at der fastsættes alene indrej-seforbud i forhold til udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist at hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrej-seforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændin-ge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

side 6

måneder, sog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejsefor-buddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejse-forbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. maj 2022 til den 30. juni 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Forhold 1 og 2 Tiltalte har forklaret, at hun ikke kan huske noget om forholdene.

Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at der på stedet blev foretaget en alko-metertest kl. 18.45, der udviste en promille på 2,36 promille på tiltalte.

Retten finder, at Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forkla-ring, der er understøttet af sagens øvrige omstændigheder, herunder perso-nundersøgelse fra retspatologisk afdeling af 9. maj 2022.

Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig som anført i anklageskriftets for-hold 1 og 2.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Retten har ved straffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte umotiveret opsøgte Forurettede på hendes bopæl og udøvede den i ankla-geskriftet beskrevne vold. Retten har i formildende retning lagt vægt på den forholdsvist begrænsede skade.

Tiltalte udvises med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 22, nr. 8 samt § 23, nr. 3, jf. § 32, stk. 4, nr. 5.

Retten finder ikke, at udvisningen af tiltalte med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser herunder EU-opholdsdirektivet, jf. ud-lændingelovens § 26, stk. 2.

Retten har herunder lagt vægt på, at tiltaltes udøvelse af vold efter straffelo-vens § 245, stk. 1, under de i sagen omhandlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteres-se, og sammenholdt med oplysningerne om hendes personlige oplysninger, herunder alkoholforbrug, tyder det på, at hun vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd, også i fremtiden.

Hun har haft lovligt ophold i Danmark i cirka 7 år, hun taler dansk i begræn-

side 7

set omfang, hun har ingen familiemæssig tilknytning til landet, ligesom hen-des erhvervsmæssige aktiviteter har været af stærkt begrænset omfang.

Efter en samlet proportionalitetsafvejning kan tiltalte derfor udvises på grund af alvorlige hensyn til den offentlige orden og sikkerhed.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Erstatningen udskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en kniv med en klinge på over 12 cm.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltale for vold efter straffelovens § 245, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation og udvisning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/7189