AM2024.09.13H

AM2024.09.13H Retten i Roskildes

DOM

Dato: 15. august 2022 Rettens sagsnr.: 2A-3662/2021 Politiets sagsnr.: 1200-70308-00155-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1983 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 2. juni 2021.

Tiltalte, Sikringen i By1, Adresse1, By1, er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 17. december 2020 ca. kl. 21.30 på Psykiatrisk Center Afsnit, Adresse2 i By2, at have øvet vold eller fremsat trussel om vold mod tjenestegørende medarbejder Forurettede, idet tiltalte med en nøgle mellem fingrene udtalte: "Skrid eller jeg stikker nøglen i din hals" eller lignende, hvorefter tiltalte løb imod Forurettede med nøglen mellem fingrene, imens tiltalte råbte, at han ville stikke Forurettede i halsen. 2. overtrædelse af straffelovens § 123 ved den 24. februar 2021 ca. kl. 15.00 på Psykiatrisk Center Afsnit, Adresse2 i By2, efter telefonisk kontakt med politiet vedrørende forhold 1, at have truet med at begå en strafbar handling mod Forurettede i anledning af dennes forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet tiltalte til Forurettedes kollega Person1, med forsæt til at hans udtalelser ville blive overbragt til Forurettede, udtalte: "Det eneste tidspunkt jeg vil møde Forurettede er i retten, hvor jeg vil slå ham ihjel"eller lignende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte kendes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 123, men at der ikke sker nogen ændringer i den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved Lyngby Rets dom af 5. august 2013, således at Lyngby Rets dom fortsat skal stå ved magt. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, udvises med indrejseforbud gældende i minimum 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4 og 5. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse over for påstanden om udvisning.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte. [FORKLARING UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet, ved Retten i Hillerøds betinget dom af 26. september 2002 med fængsel i 3 måneder og en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1. jf. § 276 til dels jf. § 21, § 293, stk. 1 og færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1. ved Retten i Hillerøds dom af 22. april 2003 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244. ved Retten i Helsingørs dom af 8. juli 20023 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969, § 3, stk. 1, jf. § 1, jf.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993, § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1. ved Retten i Hillerøds dom af 16. december 2004 med en fællesstraf på fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 288, stk. 1, nr. 1 og § 290, samt lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993, § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. ved Retten i Gladsaxes dom af 30. maj 2005 idømmes ingen tillægsstraf for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, jf. § 21. ved Københavns Byrets dom af 17. september 2005 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, jf. § 23, jf. 21. ved Retten i Lyngbys dom af 6. april 2010 til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse, for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 266, § 276, jf. § 285, jf. tildels § 21, § 281, nr. 1, våbenloven og bekendtgørelse om euforiserende stoffer, ved Retten i Lyngbys dom af 5. april 2011 for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 124, stk. 1, til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelser om indlæggelse, ved Retten i Lyngbys dom af 28. marts 2012 for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1 og § 276, jf. § 21, til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelser om genindlæggelse, længstetid 5 år. ved Retten i Lyngbys dom af 5. august 2013 for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, § 291, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, § 293a mv., til anbringelse i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt., jf. 68 a, stk. 2.

Der blev ikke fastsat nogen længstetid for foranstaltningen. ved Retten i Lyngbys dom af 5. august 2013, betingelser indtil videre, for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, § 291, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, § 293 a samt færdselslovens § 3, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 6 og § 56, stk. 1.

Anbringes i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. punkt, jf. § 68 a, stk. 2, i psykiatrisk afdeling. ved Retten i Roskildes udeblivelsesdom af 9. maj 2014 med bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16. ved Retten i Roskildes udeblivelsesdom af 26. juni 2015 med bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B nr. 16. ved Bødeforelæg af 20. december 2017 af Midt- og Vestsjællands Politi med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, bilag 1, liste A, nr. 1. ved Retten i Roskildes dom uden retsmøde den 29. juni 2018 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B, nr. 43. ved Retten i Helsingørs dom uden retsmøde den 1. april 2019 med 4 dagbøder på hver 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1. ved Retten i Roskildes dom af 25. juli 2019 frifundet i medfør af straffelovens § 16, i medfør af udlændingelovens § 24b tildelt advarsel indtil videre for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. til dels § 21, det har sit forblivende med den ved dom af 5. august 2013 idømte foranstaltning. ved Retten i Roskildes dom af 24. august 2020, hvorefter der ikke sker ændring af Retten i Lyngbys dom af 5. august 2013, tildelt advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Af en udtalelse af 6. juli 2022 fra overlæge, Person2, Psykiatrien i By1, Sikringsafdelingen, fremgår bl.a.: "… Konklusion Det drejer sig således om en 38-årig mand af somalisk oprindelse, der har boet i Danmark siden han var 12 år gammel. Patienten blev indlagt første gang i psykiatrisk regi i 2006 og blev diagnosticeret med paranoid skizofreni i 2007.

Patienten har siden sin tidlige ungdom haft et misbrug af alkohol og centralstimulerende stoffer. han har modtaget flere foranstaltningsdomme frem mod den nu idømte anbringelsesdom fra 2013. Fra 2013 til oktober 2021 var patienten indlagt på Psykiatrisk Center Afdeling. patientens tilstand var meget svingende.

Grundet en stabilisering af tilstanden var patienten kortvarigt overflyttet til åbent afsnit, men efterfølgende forværredes tilstanden, og patienten blev overført til lukket afsnit igen. Patienten absenterede flere gange fra Afdeling, og der var tidvist misbrug af centralstimulantia.

På trods af kombinationsbehandling med flere typer antipsykotika, stemningsstabiliserende og beroligende medicin var patienten fortsat psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer. Patienten var voldelig mod både personale og medpatienter. Der var oftest tale om verbale aggressioner, men der var ligeledes flere helt umotiverede udfald med spark mod medpatienter, uden tegn på efterfølgende anger.

Patienten fik derfor tildelt farlighedsdekret af Justitsministeriet i juli 2021 og blev overflyttet til Sikringen i oktober 2021. På Sikringen er tilstanden langsomt stabiliseret efter tillæg af Clozapin, som gives med tvang. Patienten er nu afholdende fra misbrug, hvilket må vurderes at have haft en positiv indflydelse på tilstanden.

Patienten har fuldt fællesskab og deltager i aktiviteter på afsnittet og mellem afsnittene uden problemer. Han er fortsat psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer, men i mindre grad end ved modtagelsen. Han har ikke haft direkte personrettede udfald.

Ophold på Sikringsafdelingen er fortsat nødvendigt, da patienten har behov for de faste rammer og den struktur, der er på Sikringen indtil tilstanden er yderligere stabiliseret. Han er underlagt et af Justitsministeriet udstedt farlighedsdekret, hvilket er en mere restriktiv sanktion end den adspurgte.

Det skal derfor anbefales, at den idømte foranstaltning opretholdes uændret. …" Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 19. august 2020 om udvisningsspørgsmålet fremgår bl.a.: "… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste den 24. februar 1995 i Danmark og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Tiltalte fik den 9. juni 1994 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 26. juni 1995. Tiltalte fik den 23. februar 1996 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 24. december 1997. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 25. juni 2002 meddelt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 24. februar 1995, hvor på blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, styk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 5 måneder, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at anklagemyndigheden har oplyst, at det ikke har været muligt at foretage en § 26 afhøring af pågældende vedrørende pågældendes personlige forhold, idet pågældende er indlagt på et psykiatrisk hospital.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det af CPR fremgår, at Tiltalte er ugift og uden børn. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 2224, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68-70, svarende til en fængselsstraf af ikke under 4 måneders varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at det ikke har været muligt at foretage en § 26 afhøring af pågældende, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter.

Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydning heraf.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. …" Tiltalte blev den 8. maj 2019 afhørt om sine personlige forhold (§ 26 afhøring). Det fremgår heraf bl.a.: "… Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1.

Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørtes mor var i DK, da afhørte og far samt søskende blev familie sammenført i ca. 1993-1994. 2. Varighed af yidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte blev for ca. 6 år siden idømt behandlingsdom. 3. Intregration i det danske samfund Afhørte har mange danske venner. Afhørte har ikke arbejdet siden for 6 år siden, grundet sin dom. 4.

Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Afhørte er vokset op i DK og har gået i skole i DK. 5. Arbejde Ikke noget arbejde gennem de sidste 6 år 6. Fagbevægelse I.a.b 7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Afhørte kan læse og skrive dansk, forstår svensk, arabisk og fransk og kan tale somalisk, men ikke skrive somalisk. 8.

Aktiv deltagelse i foreningsliv Afhørte kan lide at løbe og dyrke styrketræning, har deltaget i flere motionsløb og styrkertræner på sit værelse, eller i motionsrum på afdelingen. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 1. Alder 35. år 2. Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer Afhørte får medicin for sin psykiske sygdom, men bruger også kokain.

Oplyste ved afhøringer til sagen, at han havde købt hash, men oplyser til konventionsafhøringen, at han ikke kan tåle hash. 3. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Afhørte har ikke nogen fysiske sygdomme. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 1. Ægteskab/registreret partnerskab Afhørte er ikke gift. 2.

Fast samlivforhold/kæreste Afhørte er ikke i fast forhold, men har haft en kæreste on/off gennem de sidste 6 år. Hun hedder Person3 og er misbruger, bor på Bornholm. 3. Børn Ingen børn 4. Forældre, øvrig familie og omgamgskreds her i landet Afhørte har ikke set sin far siden 1999, hvor han forsvandt. afhørtes mor bor i DK, ligesom afhørtes søskende (lillesøster, lillebror og storebror).

Afhørte har ikke så meget kontakt til lillesøsteren og ved ikke, hvor hun bor. Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboede nære slægtninge 1. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark I.a.b 2. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning og er der årsager til at de vil have særligt vanskeligt ved at følge udviste til hjemlandet.

I.a.b Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 1. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Afhørte har ikke familie i Somalia. afhørte har 2 mostre i Sverige, som afhørte taler en del med. 2. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Afhørte har haft et fremmedpas, som nu er mistet. Påtænker at få et nyt. 3.

Aftjening af værnepligt i hjemlandet Var mindreårig, da afhørte rejste fra Somalia. 4. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Ingen. 5. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Se side 1, pkt. 7. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kom til Danmark ved familiesammenføring i 1993, da han var 6-7 år gammel.

Han boede først i Holbæk, og siden flyttede familien til By3. Han har gået i skole fra 2.-10. klasse. Efter 10. klasse arbejde han i ca. 2 år, herunder i Dagligvarekæde, som møbelpolstrer, med gulvslibning og rengøring. Når han ikke havde arbejde, begik han indbrud for at skaffe penge. Han startede på en uddannelse som tandtekniker for at komme væk fra det dårlige miljø.

Hans søster havde anbefalet ham det, da det var let at få arbejde som tandtekniker. Han var i gang med uddannelsen i halvandet år, hvorefter han blev psykisk syg og indlagt. Han fik aldrig færdiggjort uddannelsen. Han fik diagnosen paranoid skizofreni, og han har ikke arbejdet eller studeret siden. Han har en søster i Aalborg, en lillesøster i Norge, en bror i By4 og en bror og sin mor i By3. Han taler lidt med dem.

Han har været ude af sit misbrug i 2-3 år, hvilket er rigtig rart. Han kom til Danmark fra Somalia. Han har været i Somalia en enkelt gang siden de flyttede til Danmark. Han kan ikke huske hvornår det var. Han forstår somali, men har svært ved at tale sproget. Han forstår lidt arabisk, men taler det ikke. Han kan skrive på engelsk og forstå fransk. Han har boet to år i Sverige, så han kan også forstå lidt svensk.

Han har ikke familie eller venner i Somalia. Han har ingen relation til landet. Han taler sommetider i telefon med en der hedder Person4, som han har kendt i 10 år. Han taler også med Person3, som han tidligere har været kæreste med on/off i seks år. Han taler også med sin lillebror.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 123. Retten lægger efter den lægelige udtalelse til grund, at tiltalte på gerningstidspunkterne var omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, hvorfor han ikke kan straffes.

Tiltalte er anbragt i psykiatrisk afdeling i henhold til den foranstaltning, der blev fastsat ved Lyngby Rets dom af 5. august 2013. Retten finder ikke anledning til at foretage ændringer i den nævnte foranstaltning.

Betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt, og tiltalte skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte, som i dag er 39 år, indrejste ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse i Danmark som 11-årig.

Tiltalte har gået i skole fra 2.-10. klasse i Danmark og har efterfølgende arbejdet i en kort periode. Han har sin mor og søskende i Danmark, men har ikke selv stiftet familie. Tiltalte har ingen uddannelse. Tiltalte har efter det oplyste hverken familie eller venner i Somalia, og har kun været i Somalia en enkelt gang efter sin indrejse i Danmark.

Tiltalte er i 2019 og 2020 tildelt en advarsel om udvisning. 2 dommere udtaler: Under hensyn til arten og karakteren af de begåede forhold sammenholdt med varigheden af tiltaltes lovlige ophold her i landet og tiltaltes vage tilknytning til Somalia, findes udvisning på trods af, at tiltalte er massivt forstraffet med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

På denne baggrund stemmer vi for, at tiltalte ikke udvises, men tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. 1 dommer udtaler: Under hensyn til arten og karakteren af de begåede forhold sammenholdt med, at tiltalte har en vag tilknytning til såvel Danmark som Somalia, findes de hensyn, som taler for udvisning af tiltalte at være så væsentlige, at de -uanset at tiltalte har opholdt sig i Danmark siden han var 11 år gammel har større vægt end de hensyn til hans privatliv, der taler imod udvisning.

På denne baggrund stemmer jeg for at udvise tiltalte med indrejseforbud i 6 år, idet en udvisning ikke med sikkerhed er et uproportionalt indgreb i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Der sker ingen ændring i den foranstaltning Tiltalte, blev idømt ved Retten i Lyngbys dom af 5. august 2013, og Retten i Lyngbys dom står således fortsat ved magt. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 6. afdelings

DOM

(landsdommerne Peter Thønnings, Morten Christensen og Didde Laier-Brodersen (kst.) med domsmænd). Dato: 24. november 2023 Rettens sagsnr.: S-2617-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1983, (advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Dom afsagt af Retten i Roskilde den 15. august 2022 (2A-3662/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud.

Tiltalte har påstået stadfæstelse. Personlige oplysninger Udlændingestyrelsen har på foranledning af anklagemyndigheden udarbejdet supplerende udtalelse af 19. november 2023 om udvisningsspørgsmålet i sagen mod Tiltalte.

Af udtalelsen fremgår om opholdsgrundlaget og længde: ”… Tiltalte fik den 9. juni 1994 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 26. juni 1995. Tiltalte indrejste den 24. februar 1995 i Danmark og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Tiltalte fik den 23. februar 1996 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 24. december 1997. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 25. juni 2002 meddelt tidsubegrænset.

Idet pågældende er meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2 efter at opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 er udløbet, beregnes opholdslængden fra meddelelsen af asyl den 23. februar 1996, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2, idet der har været en opholdsafbrydelse mellem udløbet af pågældendes oprindelige opholdstilladelse og meddelelsen af ny opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Udlændingestyrelsen har på baggrund af Statsadvokaten i Københavns oplysninger om pågældendes forstraffe lagt til grund, at pågældende siden 6. april 2010 har været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år og 1 måned. …” Af en udtalelse af 12. oktober 2023 udarbejdet af overlæge Person2 ved Sikringen fremgår følgende under farlighed og konklusion: ”… Der er ved psykolog Person5 foretaget en HCR20 i oktober 2023, som er en struktureret vurdering af voldsrisiko.

Konklusionen på denne er, at der er en moderat til høj risiko for voldelig adfærd, hvis patienten flyttes til et lukket retspsykiatrisk afsnit. Under sin indlæggelse på Sikringsafdelingen er der i alt 13 gange registreret aggression, såkaldte SOAS-registreringer. Der har ikke været tale om udfald mod personalet.

Der er lavet 3 registreringer i november 2021, 4 i januar 2022, 2 i februar 2022, 3 i maj 2022 og 1 i januar 2023. Seneste registrering fra januar 2023 er for verbal aggression. Der ses ligeledes en bedring af tilstanden ud fra BVC-scoringer (Brøset Violence Checklist), som er et redskab, der benyttes flere gange dagligt til at forudsige den nærliggende risiko for vold.

I begyndelsen af patientens indlæggelse på Sikringen var der flere daglige scoringer på BVC forenelige med en moderat eller høj nærliggende risiko for vold. Siden behandling med Clozapin blev iværksat i februar 2022, er der sket en klar reduktion i antallet af scoringer på BVC ligesom patienten ved scoringer scorer meget lavt.

Der var en forværring af tilstanden i december 2022 samt januar og marts 2023. 1 marts havde patienten 2 gange en BVC-score på 2 ud af 6 ligesom der har været en enkelt BVC-score på 2 i august 2023, hvilket svarer til en moderat nærliggende risiko for vold. Samlet har der det seneste år 6 gange været en BVC-score på 2, men ingen scoringer har været højere end dette.

Der har på intet tidspunkt været direkte personrettede udfald eller forsøg på udfald mod personalet under indlæggelsen på Sikringsafdelingen. … Det drejer sig således om en 39-årig mand af somalisk oprindelse, der har boet i Danmark siden han var 12 år gammel. Patienten blev indlagt første gang i psykiatrisk regi i 2006 og blev diagnosticeret med paranoid skizofreni i 2007.

Patienten har siden sin tidligere ungdom haft et misbrug af alkohol og centralstimulerende stoffer. Han har modtaget flere foranstaltningsdomme frem mod den nu idømte anbringelsesdorn fra 2013. Fra 2013 til oktober 2021 var patienten indlagt på Psykiatrisk Center Afdeling. Patientens tilstand var her meget svingende.

Grundet en stabilisering af tilstanden var patienten kortvarigt overflyttet til åbent afsnit, men efterfølgende forværredes tilstanden, og patienten blev overført til lukket afsnit igen. Patienten absenterede flere gange fra Afdeling, og der var tidvist misbrug af centralstimulantia. Patienten har efterfølgende taget afstand fra sine absenteringer.

På trods af kombinationsbehandling med flere typer antipsykotika, stemningsstabiliserende og beroligende medicin var patienten fortsat psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer. Patienten var voldelig mod både personale og medpatienter. Der var oftest tale om verbale aggressioner, men der var ligeledes flere helt umotiverede udfald med spark mod medpatienter uden tegn på efterfølgende anger.

Patienten fik derfor tildelt farlighedsdekret af Justitsministeriet i juli 2021 og blev overflyttet til Sikringsafdelingen i oktober 2021. På Sikringsafdelingen er tilstanden stabiliseret efter tillæg af Leponex, som nu indtages frivilligt. Patienten har været på en personaleledsaget udgang i alt 3 gange siden november 2022 til hospitalets terræn, hvilket er gået godt.

Patienten har haft enkelte mindre tilbagefald til misbrug i form af indtag af håndsprit i afdelingen. Dette har ikke medført voldelig adfærd. Den antipsykotiske behandling er siden intensiveret. Patientens har fraset beskrevne tilbagefald med misbrug været stabil i mere end 1 år.

Patienten har fuldt fællesskab og deltager i mange af afdelingens aktiviteter herunder fælles idrætsaktiviteter, hvor patienter fra andre afsnit også deltager. Han er fortsat psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer, men i mindre grad end tidligere.

Han har ikke haft direkte personrettede udfald under sin indlæggelse på Sikringen og der er ligeledes observeret en klar reduktion i adfærd, der øger risikoen for voldelige udfald. Ved en samlet psykiatrisk vurdering vurderes patienten ikke længere at opfylde kriterierne for opretholdelse af farlighedsdekret, idet han ikke vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare.

Da patienten har en dom til anbringelse på psykiatrisk afsnit vil han i tilfælde af udskrivelse fra Sikringsafdelingen blive overflyttet til en retspsykiatrisk afdeling, hvilket vurderes sufficient kriminalitetsforebyggende.

Det skal derfor anbefales, at farlighedsdekretet ophæves. …” Det er oplyst, at Retslægerådet ved udtalelse af 9. november 2023 har tilkendegivet, at Retslægerådet ikke udtaler sig imod den af overlægen foreslåede ophævelse af farlighedsdekretet.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han havde haft symptomer med stemmer i længere tid, før han blev diagnosticeret med paranoid skizofreni. Han hører aktuelt ikke stemmer, idet han er velmedicineret. Der har været udfordringer med hensyn til at finde frem til den rette medicin til ham. Han er ikke en voldelig type.

Nogle gange har ord ikke været nok, og da har han slået fra sig. Episoderne med vold har fundet sted, mens han har været psykotisk. Han vil gerne blive på psykiatrisk afdeling i By1. Der er for let adgang til stoffer på Afdeling i By2, hvor der også er nogle af de personer, som han kom i problemer med tidligere. Han har i Danmark kontakt med sin lillebror, mor og moster.

Han har også kontakt til sin lillesøster over internettet, men på Sikringen har han ikke fået lov til at bruge internettet. Han vil gerne fortsat være i behandling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig for landsretten alene om, hvorvidt tiltalte skal udvises af Danmark med et indrejseforbud. Landsretten tiltræder, at betingelserne efter udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte, der er somalisk statsborger, er opfyldt. Tiltalte er dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Under hensyn til karakteren og grovheden af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, og henset til tiltaltes tidligere domme for ligeartet kriminalitet finder landsretten, at lovovertrædelserne, såfremt tiltalte havde været strafegnet, ville have medført en fængselsstraf på mere end 3 måneder, men ikke over 1 år, hvorefter tiltalte som udgangspunkt i forbindelse med en bestemmelse om udvisning vil skulle meddeles et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4.

Som anført af byretten, skal tiltalte udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Landsretten finder efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, at udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv efter artikel 8, stk. 1, og udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, er bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet.

I vurderingen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.

Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Det kan ikke af Menneskerettighedsdomstolens praksis udledes, at udvisning er udelukket i tilfælde, hvor den pågældende ikke har reel tilknytning til noget andet land.

Det følger heller ikke af forarbejderne til udlændingeloven, at udvisning skal være udelukket i tilfælde, hvor der ikke er en vis minimumstilknytning til et andet land.

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor den pågældende er frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom, er det anført i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), at det forhold, at den pågældende var straffri som følge af utilregnelighed, ”may have the effect of limiting the weight that can be attached to t he first Maslov criterion [“the nature and s eriousness of the/ offence com mitted by the applicant” ] in the overall balancing of int erests required under Article 8 § 2 of the Convention” (præmis 194).

På linje med anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen følger det også af dommen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om indrejseforbuddet er for bestandig, eller om det er tidsbegrænset. Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 123, men er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1.

Der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet, og tiltalte er ved adskillige tidligere domme fundet skyldig i personfarlig kriminalitet, herunder røveri og forsøg herpå, samt brandstiftelse.

Tiltalte er ved domme i 2019 og 2020 tildelt en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b for strafbare forhold, som han blev fundet skyldige i, men for hvilke han blev frifundet for straf efter straf-felovens § 16, stk. 1. Det må indgå i den samlede vurdering efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2, at tiltalte er fundet straffri på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom.

Landsretten finder efter de foreliggende lægelige oplysninger og tiltaltes øvrige personlige forhold, herunder antallet af straffedomme, hvor tiltalte er frifundet for straf på grund af utilregnelighed, og at tiltalte, før han blev diagnosticeret med paranoid skizofreni, er straffet for personfarlig kriminalitet, at tiltaltes forhold fortsat indebærer en betydelig risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet, såfremt han ikke udvises.

For så vidt angår tiltaltes tilknytning til Danmark og Somalia lægger landsretten til grund, at tiltalte som led i en familiesammenføring kom til Danmark fra Somalia, da han var 11 år gammel. Han blev den 23. februar 1996 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

Tiltalte har således ikke tilbragt hovedparten af sin barndom og ungdom i Danmark, men har efter familiesammenføringen fortrinsvis opholdt sig i Danmark, idet tiltalte dog har oplyst, at han også har boet to år i Sverige og kan forstå lidt svensk. Han har haft lovligt ophold i Danmark i udlændingelovens forstand i ca. 14 år.

Tiltalte har ifølge sin forklaring været i Somalia en enkelt gang, efter at han flyttede til Danmark. Det fremgår af § 26-afhøringen, at tiltalte kan tale, men ikke skrive somalisk. Han har for byretten forklaret, at han forstår somalisk, men har svært ved at tale sproget. Tiltalte har gået i grundskole i Danmark og kan læse og skrive dansk. Han kan endvidere skrive engelsk og forstår fransk.

Tiltalte har ligeledes oplyst, at han forstår lidt arabisk. Landsretten lægger i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at han ikke har familie i Somalia. Tiltaltes mor bor i Danmark, og hans søskende er bosiddende i Danmark og Norge. Tiltalte har endvidere to mostre, som bor i Sverige. Tiltalte har ingen kontakt til sin far.

Tiltalte har for byretten forklaret, at han taler lidt med sin mor og søskende. Han er ugift og har ingen børn. Tiltalte har efter grundskole haft arbejde i omkring 2 år blandt andet i Dagligvarebutik og som møbelpolstrer og påbegyndte en uddannelse som tandtekniker, som han imidlertid ikke fuldførte. Han har haft et langvarigt stofmisbrug og er diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Han har flere behandlingsdomme og har i mere end 10 år været frihedsberøvet på psykiatriske afdelinger i henhold til tidligere straffedomme, senest Retten i Roskildes dom af 24. august 2020.

Landsretten finder, at tiltalte har meget begrænset tilknytning til Somalia, men han er i kraft af sin opvækst i Somalia indtil det 11. år, opholdet i Danmark sammen med sin mor og søskende og sine sprogkundskaber ikke ganske uden forudsætninger for at kunne klare sig efter en udsendelse til Somalia.

Det bemærkes i den forbindelse, at landsretten ved denne afgørelse ikke skal tage stilling til, hvorvidt tiltaltes helbredsmæssige forhold medfører, at udsendelse vil være i strid med artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen, idet dette prøves i forbindelse med en senere beslutning om udsendelse efter udlændingelovens bestemmelser.

Tiltaltes tilknytning til Danmark er væsentligt stærkere end hans tilknytning til Somalia, men tiltalte er meget dårligt integreret i det danske samfund, herunder med et betydeligt antal tidligere straffedomme for personfarlig kriminalitet og berigelseskriminalitet af personfarlig karakter. 5 voterende udtaler herefter: Efter en samlet afvejning af disse forhold og henset til, at indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, alene vil være gældende i 6 år, finder fem voterende, at hensynet til at forebygge en betydelig risiko for, at tiltalte begår yderligere personfarlig kriminalitet, vejer tungere end hensynet til tiltaltes ret til respekt for privatliv, og at udvisning af tiltalte ikke med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser.

Disse voterende stemmer derfor for at udvise tiltalte med et indrejseforbud gældende i 6 år. 1 voterende udtaler: Tiltalte har tilbragt langt hovedparten af sit voksne liv og en væsentlig del af sin formative ungdom i Danmark og har socialt og familiemæssigt en langt stærkere tilknytning til Danmark end Somalia.

Han har endvidere begrænsede forudsætninger for at klare sig i Somalia, hvorfor en voterende finder, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Denne voterende stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 4, der regnes fra udsendelsen eller udrejsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6. I det omfang sagen er påanket, ændres byrettens dom i overensstemmelse hermed.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 13. september Rettens sagsnr.: 24/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Kåre Traberg Smidt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 15. august 2022 (2A-3662/2021) og af Østre Landsrets 6. afdeling den 24. november 2023 (S-2617-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisning, således at der alene tildeles en advarsel om udvisning, subsidiært at der fastsættes et kortere indrejseforbud end 6 år. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, således at Tiltalte udvises med et indrejseforbud i 6 år.

Supplerende sagsfremstilling

Som det fremgår af landsrettens dom, bestemte Justitsministeriet den 19. juli 2021 i medfør af psykiatrilovens § 40, stk. 1, at Tiltalte skulle anbringes i Sikringsafdelingen (farlighedsdekret). Den 30. november 2023 traf Justitsministeriet i medfør af psykiatrilovens § 41, stk. 1, afgørelse om at ophæve farlighedsdekretet.

Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”… Justitsministeriet har ved sin afgørelse særligt lagt vægt på udtalelsen fra Retslægerådet, hvorefter Retslægerådet ikke udtaler sig imod, at farlighedsdekretet ophæves. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på Sikringsafdelingens vurdering om, at Tiltalte ikke længere vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare.

Endelig har Justitsministeriet lagt vægt på udtalelserne fra Midt- og Vestsjællands Politi og Statsadvokaten i København. Justitsministeriet finder herefter ikke længere, at betingelserne i psykiatrilovens § 40, stk. 1, kan anses for opfyldt. …” Tiltalte blev herefter i december 2023 tilbageført til X, Retspsykiatrisk Afdeling.

Af udtalelse af 21. juni 2024 fra X fremgår bl.a.: ”… Nuværende psykiatrisk Tiltalte giver også aktuelt udtryk for persekutoriske vrangforestillinger, auditive hallucinationer (stemmehøring) og tankeudspredning. Således aktuel symptomatologi svarende til diagnosen paranoid skizofreni. Tiltalte er præget af sit paranoide beredskab og kan derfor have tilbøjelighed til mistolkning og mistydning.

Ved overlæge Person6 er der i januar mindsket i Serenase til 30 mg og øget i Leponex til 250 mg, men dette medførte en forværring af de psykotiske symptomer, og Tiltalte blev derfor øget til 40 mg Serenase dagligt igen. I seneste dybdegående voldsrisikovurdering (HCR-20) fra Sikringsafdelingen november 2023 vurderes Tiltalte i moderat til høj voldsrisiko.

Tiltalte har ikke gjort fysisk udfald mod medpatienter eller personale efter flytningen til X, afsnit B2 medio december 2023. Tiltalte har dog haft fem Brøset Violence Checklist scoringer (BVC, redskab til voldsrisikoforudsigelse), scoret 1-3. Én Staff Observation Aggression Scale scoring i denne periode d. 30. januar 2024 grundet verbal aggression, så personale oplevede sig truet.

Flere af BVC- scoringerne omhandler episoder, hvor Tiltalte har mistolket personale grundet persekutoriske forestillinger og/eller auditive hallucinationer. Tiltalte har i juni 2024 udtrykt tanker om at skade specifikt plejepersonale ved at kaste kaffe på dem.

Tiltalte har ikke haft udgang siden overflytningen til X, da han ikke har formået at aflægge de påkrævede to ugers sammenhængende rene urinprøver. … Objektivt psykisk Kontakten til Tiltalte er vekslende. Fremstår til tider rolig og samarbejdsvillig og på andre tidspunkter irritabel og paranoidt tolkende. Svarer relevant på de stillede spørgsmål. Begrænset spontan tale selv, når kontakten er bedst.

Neutralt stemningsleje. Nedsat emotionelt medsving. Den emotionelle og formelle kontakt er således læderet. Fremstår med begrænset sygdomsindsigt. Præget af nedsat kognitiv funktion. Vurderes psykotisk på baggrund af primært persekutoriske vrangforestillinger og auditive hallucinationer.

Holdning til kriminalitet Ved aktuel samtale om kriminalitet og tidligere voldelige udfald mod personale og medpatienter, angiver Tiltalte, at dette har været grundet psykose, at han ikke aktuelt har tanker om vold og har en intention om, at det ikke skal ske igen.

Det angives dog, i seneste HCR-20, at Tiltalte tidligere har givet udtryk for, at han på ingen måder fortryder sine kriminelle handlinger samt at voldelige udfald mod personale og medpatienter har været berettigede.

Konklusion Tiltalte opfylder kriterierne for diagnosen DF20.0 Paranoid skizofreni, og er, på trods af en vis stabilisering under indlæggelse på Sikringsafdelingen fra 2021-2023, fortsat plaget af persekutoriske forestillinger og auditive hallucinationer, som han tidvist handler på. Der er set flere misbrugsrecidiv det sidste halve år siden overflytning til X.

Der resterer fortsat betydelig behandling omkring stabilisering af Tiltalte’s tilstand og det må for nuværende vurderes, at der er høj risiko for tilbagefald til ny kriminalitet, såfremt foranstaltningen ophæves. Der må således peges på, at den idømte foranstaltning bør fortsætte uændret. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at udvisning udgør et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Han er dømt til anbringelse. Han lider af paranoid skizofreni. Staten har en pligt til at beskytte ham, idet han ikke kan tage vare på sin egen sikkerhed og adfærd i samfundet.

Der er fundamental forskel på at begå kriminalitet som en normalt fungerende person og som én, der er indlagt, diagnosticeret som sindssyg og ikke kan forstå rækkevidden af sine handlinger, herunder forstå konsekvenserne af en advarsel om udvisning. Hans tidligere kriminalitet er udsprunget af behovet for at skaffe penge til at finansiere et stofmisbrug og var hovedsagelig af mindre alvorlig karakter.

Efter at han i 2013 blev idømt den nuværende foranstaltning, har hans kriminalitet også været af mindre alvorlig karakter og relateret til enten stofmisbrug eller hans diagnose. Han har ikke begået ny kriminalitet, efter at forholdene i denne sag blev begået. Han har fået ophævet sit farlighedsdekret og er anbragt i psykiatrisk afdeling i henhold til anbringelsesdommen fra 2013.

Han er stabil og må forventes at skulle være undergivet en foranstaltning i længere tid. Han har boet i Danmark siden februar 1995. Han er enlig og har sin mor og sine søskende i Danmark. Han har sporadisk samvær med familien. Han har haft det meste af sin opvækst og skolegang i Danmark. Han har alle sine sociale og kulturelle relationer her i landet. Han er sårbar, idet han ikke har haft et voksenliv uden diagnosen.

Han er uden forudsætninger for at klare sig i Somalia. Indrejseforbuddets længde skal indgå i proportionalitetsafvejningen, men selv en kort udvisningsperiode vil i realiteten kunne anses for at være for bestandig. Han kan ikke forventes at få indrejsetilladelse efter indrejseforbuddets udløb.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af Tiltalte ikke med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Det bestrides ikke, at udvisning udgør et indgreb i Tiltaltes privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1.

Udvisning af Tiltalte er imidlertid en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, jf. artikel 8, stk. 2. Dette gælder også, selv om alvoren af den begåede kriminalitet skal vurderes i lyset af, at han er straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1. Han kom til Danmark som 11-årig og kan derfor ikke anses for at have tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet.

Han er fundet skyldig i trusler om vold mod en tjenestemand i funktion og vidnetrusler og dermed i alvorlig personfarlig kriminalitet. Den begåede kriminalitet ville efter sin karakter og alvor samt hans tidligere domme for ligeartet kriminalitet have medført en fængselsstraf i niveauet 3-6 måneder, hvis han ikke havde været straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1.

Tiltalte er adskillige gange tidligere straffet, herunder i 2004 med fællesstraf af fængsel i 1 år for bl.a. røveri, i 2010 med en ambulant behandlingsdom for afpresning begået i forening med to medgerningsmænd, og han er i 2013 dømt til anbringelse for bl.a. brandstiftelse og forsøg på røveri. Siden anbringelsesdommen er han i 2019 dømt for trusler mod en tjenestemand i funktion og i 2020 for vold.

Ved dommene i 2019 og 2020 blev han tildelt advarsler om udvisning, og han er således flere gange advaret om konsekvenserne ved ny kriminalitet. På denne baggrund er der en betydelig risiko for, at Tiltalte også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Risikoen for fornyet kriminalitet afhænger ikke alene af hans sindssygdom og behandlingen heraf, idet han også er straffet gentagne gange, før han blev fundet omfattet af straffelovens § 16. Tiltaltes aktuelle kriminalitet er ikke begrundet i vrangforestillinger, ligesom der heller ikke er tale om, at han ikke forstod eller vidste, hvad han foretog sig.

Kriminaliteten havde efter hans egen forklaring snarere baggrund i et modsætningsforhold til den forurettede. Tiltalte har efter opholdets længde og sin familie en stærk tilknytning til Danmark. Imidlertid er han ikke særlig godt integreret. Han har en begrænset tilknytning til Somalia, hvor han ikke har nogen familie.

Han er imidlertid som følge af sine sprogkundskaber ikke helt uden forudsætninger for at klare sig i Somalia. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, at der i et tilfælde som det foreliggende som udgangspunkt skal ske udvisning med indrejseforbud i 6 år. Det skal indgå i proportionalitetsafvejningen, at der alene er tale om et tidsbegrænset indrejseforbud.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i trussel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, idet han under indlæggelse på X med en nøgle mellem fingrene gjorde udfald mod en medarbejder på institutionen og truede med at stikke nøglen i medarbejderens hals.

Han er endvidere fundet skyldig i vidnetrussel efter straffelovens § 123, stk. 1, idet han i anledning af medarbejderens forklaring til politiet eller i retten udtalte, at han i retten ville slå medarbejderen ihjel. I byretten erkendte han forholdene. Han er i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom.

Det blev bestemt, at der ikke skulle ske ændringer i hans anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid, som han i 2013 blev idømt, og som han siden har været underlagt. Ved landsrettens dom er han udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. For Højesteret angår sagen ligesom for landsretten alene spørgsmålet om udvisning.

Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte er 40 år og somalisk statsborger. Han er ikke gift og har ikke børn.

Han har boet i Danmark, siden han var 11 år. Der er ikke grundlag for at fastslå, at udvisning vil udgøre et indgreb i hans ret til familieliv, men udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68.

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i opholdslandet, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til opholdslandet og til statsborgerskabslandet, jf. præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet, jf. præmis 75.

Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 9. april 2024 i sag 2116/21 (Nguyen mod Danmark) anset en ca. 46-årig udlænding, der kom til Danmark som 13-årig, for at have tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet (præmis 28).

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor udlændingen er frifundet for straf som følge af utilregnelighed, er det anført i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), at det forhold, at den pågældende er straffri på grund af sindssygdom, ”may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [”the nature and seriousness of the offence committed by the applicant”] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention” (præmis 194).

Det skal således tages i betragtning ved vurderingen af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, at den blev begået på et tidspunkt, hvor den pågældende var sindssyg (præmis 195). Tilsvarende fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af 30. maj 2023 i sag 8757/20 (Azzaqui mod Holland) (præmis 50).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte er fundet skyldig i trusler og vidnetrusler begået i december 2020 og februar 2021 mod en medarbejder på X, hvor han var indlagt i henhold til en anbringelsesdom fra 2013.

Før han i 2007 blev diagnosticeret som sindssyg, var han dømt for bl.a. indbrud, simpel vold samt røveri af 200 kr. og et kreditkort fra en ældre dames taske.

Han er efterfølgende i 2010, 2011 og 2012 dømt til behandling for bl.a. trusler, afpresning og forsøg på indbrud, og han blev i 2013 dømt til anbringelse for bl.a. to tilfælde af brandstiftelse på eget værelse under ophold på retspsykiatrisk afdeling og for forsøg på røveri ved at have væltet en person på gaden omkuld og undersøgt vedkommendes lommer for genstande og værdier.

I 2019 er han dømt for vold mod en ansat på et psykiatrisk center og i 2020 for vold mod en medpatient. Ved dommene i 2019 og 2020 er han idømt advarsel om udvisning. Han er ved alle domme siden 2010 frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom. De foreliggende tilfælde af trusler og vidnetrusler blev som nævnt begået i henholdsvis december 2020 og februar 2021.

Justitsministeriet bestemte i juli 2021, at Tiltalte skulle anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region, jf. psykiatrilovens § 40, stk. 1, idet han vedvarende udsatte andres liv eller legeme for alvorlig eller overhængende fare (farlighedsdekret). På Sikringsafdelingen blev hans tilstand gradvist forbedret under behandling med antipsykotisk medicin.

Sikringsafdelingen har oplyst, at der ikke var fysiske udfald mod personalet under indlæggelsen. Justitsministeriet besluttede den 30. november 2023 at ophæve farlighedsdekretet, og Tiltalte blev i december 2023 tilbageført til X. Ifølge udtalelse fra X fra juni 2024 har han ikke gjort fysiske udfald mod medpatienter eller personale siden tilbageførslen i 2023.

Han er fortsat plaget af vrangforestillinger og hallucinationer, og han har i mange år haft et stofmisbrug. Der resterer ifølge udtalelsen betydelig behandling omkring stabilisering af hans tilstand, og det vurderes, at der er høj risiko for tilbagefald til ny kriminalitet, hvis foranstaltningen ophæves. Som nævnt har Tiltalte boet i Danmark, siden han var 11 år. Hans mor og søskende bor her i landet.

Han er på førtidspension. Han er ikke gift og har ingen børn. Han er somalisk statsborger, og han forstår og taler somali i et vist omfang. Han har ingen familie i Somalia og har kun været i landet en enkelt gang, efter at han i 1995 kom til Danmark. Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at udvisning af Tiltalte vil være uproportional og dermed i strid med artikel 8.

Der foreligger således ikke sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise i en situation som den foreliggende, hvor Tiltalte kom til Danmark som 11-årig. Højesteret har herved lagt vægt på navnlig, at Tiltalte i de nu foreliggende trusselsforhold er fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom.

De fremsatte trusler var ikke planlagte, men udtryk for spontane reaktioner under anbringelse på psykiatrisk afdeling. Forholdene blev begået tilbage i december 2020 og februar 2021, og han har ikke siden gjort fysiske udfald mod ansatte eller medpatienter. Siden 2010 er han ved tidligere begået kriminalitet ligeledes fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom.

Han har en stærk tilknytning til Danmark og en svag tilknytning til Somalia. Tiltalte frifindes herefter for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b. Konklusion og sagsomkostninger Højesteret ændrer landsrettens dom, således at Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret. Højesteret finder, at statskassen endvidere skal betale sagens omkostninger for byretten, og har herved lagt vægt på, at Tiltalte i byretten erkendte de begåede forhold, at han blev fundet straffri, og at der ikke blev foretaget ændringer i den foranstaltning, som han allerede var underlagt.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom ændres, således at Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.