BS-538/2010-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 44.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 23. marts 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Kristian Lind Jensen (kst.) og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

8. afd. kære nr. B-538-10: Redaktør Kærende, Morgenavisen Jyllandsposten, påkærer kendelse om aktindsigt i retsbøger.

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 12. februar 2010, hvorved redaktør Kærende har kæret Glostrup Rets kendelse af 3. februar 2010 (8699.2008.2) om aktindsigt, dommerens frem-sendelsesbreve af 17. og 23. februar 2010 og udskrift af retsbogen indeholdende den kæ-rede afgørelse.

Af sagen fremgår, at Jyllandsposten ved redaktør Kærende ved brev af 19. oktober 2009 søgte om aktindsigt i retsbøger med mere vedrørende alle retsmøder afholdt i forbin-delse med sagen om røveri mod værdihåndteringsfirmaet Loomis i Glostrup, som fandt sted den 1. april 2008.

- 2 -

Københavns Vestegns Politi afgav udtalelse om begæringen om aktindsigt den 28. decem-ber 2009. Af udtalelsen fremgår blandt andet, at hovedparten af retsmøderne under sagen foregik for lukkede døre i henhold til retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, af hensyn til sagens efterforskning. En væsentlig del af efterforskningen i Loomis-sagen byggede på til dels anonyme oplysninger modtaget fra svenske myndigheder.

Oplysningerne pegede på en navngiven personkreds, hvoraf nogle er blevet sigtet og varetægtsfængslet, mens andre er indgået i efterforskningen, uden at der har været konkret grundlag for at rejse sigtelse. Det vil være særdeles uheldigt, hvis disse oplysninger blev genstand for offentlig omtale, idet der er tale om en i Sverige bosiddende personkreds, der ofte er genstand for politimæssig efterforskning.

Yderligere vil offentlig gengivelse af oplysninger fra de lukkede retsmøder for den indviede kunne føre til afdækning af, hvem kilden/kilderne til oplysningerne er – med de risici det måtte indebære. Sagen indeholder et betydeligt antal kendelser om ind-greb i meddelelseshemmeligheden og en offentlig eksponering af navne, telefonnumre med videre vil accentuere disse risici.

Redaktør Kærende har under kæresagen ved kæreskrift af 12. februar 2010 blandt an-det anført:

”Man kan ikke bare lukke fuldstændig af for aktindsigt, selv om kendelserne er afsagt bag lukkede døre. Man kan begrænse aktindsigten – men alene, når der er tale om ”ekstraordinære spørgsmål af betydning for opklaringen og straffor -følgningen.” Disse hensyn findes som nævnt ikke i Loomis -sagen, idet sagen er afsluttet med påtaleopgivelse, og bl.a. derfor må jeg have krav på aktindsigt.

…

Allerede efter de almindelige bestemmelser i retsplejeloven mener jeg altså, at jeg har krav på aktindsigt, jf. ovenfor, men jeg skal supplerende henvise til princippet om méroffentlighed, jf. retsplejelovens paragraf 41 g.

Vores begrundelse for at søge aktindsigt er den samfundsmæssige interesse i, så vidt det er muligt, at belyse den pågældende røverisag, og dens, for offent-ligheden, overraskende udgang. Røveriet var dramatisk og opsigtsvækkende og foregik med anvendelse af metoder, som rejste en principiel diskussion om myndighedernes mulige modsvar. Udbyttet var danmarkshistoriens største.

Po-litiet foretog anholdelser, op til syv sigtede har været varetægtsfængslet – og alligevel endte sagen med, at efterforskningen blev opgivet blot halvandet år efter, at forbrydelsen blev begået, uden at offentligheden har fået en fyldestgø-rende forklaring på, hvorfor sagen endte sådan.

Det er en betydelig samfunds-mæssig interesse i at beskrive sagen og efterforskningen i sin helhed, og her-under redegøre for hvordan det kunne gå til, at de sigtede sad varetægtsfængs-let i mange måneder, uden at der tilsyneladende var grundlag for en straffesag.”

- 3 -

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Landsretten lægger til grund, at anmodningen om aktindsigt både omfatter aktindsigt i de kendelser, der er afsagt i perioden frem til, at der skete påtaleopgivelse, og aktindsigt i de øvrige tilførsler til retsbøgerne.

Aktindsigt i kendelser er reguleret af bestemmelsen i retsplejelovens § 41 b, stk. 1, hvor-efter enhver kan få udleveret kopi af domme og kendelser. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 4.

Da der er sket påtaleopgivelse, og straffesagerne derved er endeligt afsluttet, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 3, skal redaktør Kærendes anmodning om aktindsigt derfor som udgangs-punkt imødekommes for så vidt angår begæringen om aktindsigt i de i straffesagen afsagte kendelser. Dette gælder også, selv om de kendelser, der er tale om, er afsagt for lukkede døre.

Det følger imidlertid af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 2, at retten til aktindsigt kan be-grænses i det omfang, det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser.

Efter det af anklagemyndigheden oplyste, kan offentlig gengivelse af oplysningerne anført i kendelserne føre til afdækning af, hvem kilderne til oplysningerne var, og offentlig gengivelse af kendelserne om indgreb i medde-lelseshemmeligheden vil accentuere denne risiko. På denne baggrund finder landsretten, at betingelserne for at begrænse aktindsigten i medfør af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 2, er opfyldt.

Landsretten tiltræder derfor, at der sker anonymisering af navne, adresser og andre oplysninger, der kan identificerer personerne i sagen, således at kendelserne udleve-res i anonymiseret stand med de nævnte udeladelser.

Redaktører og redaktionelle medarbejderes supplerende adgang til aktindsigt i andre ind-førsler i retsbøgerne end domme og kendelser er reguleret af retsplejelovens § 41 f, stk. 5,

- 4 -

hvoraf følger, at retten efter anmodning fra en redaktør eller redaktionelle medarbejdere kan udlevere kopi af sådanne indførsler i retsbøgerne. Er retsmødet holdt helt eller delvist for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til god ro og orden i retslokalet.

Dørlukning er under de i sagen afholdte retsmøder efter det oplyste sket efter anmodning fra anklagemyndigheden af hensyn til sagens efterforskning og i hen-hold til retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4.

Der er således ikke efter ordlyden af bestemmel-sen i retsplejelovens § 41 f, stk. 5, hjemmel til at udlevere kopi af andre indførsler i retsbø-gerne end domme og kendelser fra forhandlingerne afgivet for lukkede døre. Det er herved uden betydning, at straffesagen er afsluttet, og at efterforskningen er indstillet.

Landsretten finder derfor, at anmodningen om aktindsigt skal begrænses til ikke at omfatte de dele af retsbøgerne, der gengiver andre indførsler end domme og kendelser fra de forhandlinger, der foregik for lukkede døre.

Det af redaktør Kærende anførte om baggrunden og formålet med anmodningen om aktindsigt kan heller ikke føre til, at der i medfør af retsplejelovens § 41 g om meroffent-lighed gives aktindsigt i videre omfang end allerede bestemt.

T h i b e s t e m m e s :

Redaktør Kærendes anmodning om aktindsigt i kendelser afsagt frem til påtaleopgi-velse og i andre indførsler i retsbøgerne end domme og kendelser fra de retsmøder, der ikke blev holdt for lukke døre, imødekommes, dog således at der sker anonymisering af navne, adresser og andre oplysninger, der kan identificere personerne i sagen.

Anmodningen om aktindsigt tages ikke til følge for så vidt angår andre tilførsler til retsbø-gerne end domme og kendelser, der angår de forhandlinger, der foregik for lukkede døre.

Retten hævet.