Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-1012/2021-OLR

OL-2021-Ø-00125

Appelleret
Dato
15-06-2021
Sagsemne
Byrettens kendelse ændres, således at prøvelse af indlæggelsens lovlighed afvises
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

SRD30 KK Individuel

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 76.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 15. juni 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Ane Røddik Christensen og Brit-ta Moll Bown (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

2. afd. nr. S-1012-21: Anklagemyndigheden mod Domfældte (CPR nr. (Født 1971)) (advokat Tobias Stadarfeld Jensen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 2-5716/2021) med bilag, anklagemyndighedens kæreskrift af 6. april 2021, rettens fremsendelsesbrev af 7. april 2021, advokat Tobias Stadarfeld Jensens kæreskrift af 14. april 2021, rettens fremsendel-sesbrev af 15. april 2021, anklagemyndighedens processkrift af 27. april 2021 samt advo-kat Tobias Stadarfeld Jensens processkrift af 25. maj 2021.

- 2 -

Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 31. marts 2021, hvorved retten opretholdt den foranstaltning, som Domfældte blev idømt ved Køben-havns Byrets dom af 27. maj 2019 og Østre Landsrets ankedom af 9. juni 2020, og kendte indlæggelsen fra september 2020 lovlig. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om afvisning af prøvelse af indlæggelsen.

Advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen har på vegne af Domfældte ligele-des kæret kendelsen af 31. marts 2021 med påstand om ophævelse af den ved Østre Lands-rets dom af 9. juni 2020 idømte foranstaltning, subsidiært ændring af foranstaltningen til en mildere foranstaltning uden mulighed for indlæggelse, og hjemvisning af spørgsmålet om indlæggelsens lovlighed til fornyet behandling ved byretten, subsidiært at indlæggelsen kendes ulovlig.

Anklagemyndigheden har over for Domfældtes påstand vedrørende den aktuelle foranstaltning nedlagt påstand om stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om afvisning anført navnlig, at der ikke af ordlyden af § 72 eller af bestemmelsens forarbejder kan udledes en hjemmel til at på-kende lovligheden af en indlæggelse, der er iværksat i henhold til en foranstaltningsdom.

Dette er fastslået af Højesteret i UfR 2020.3492, for så vidt angår en dom til behandling på psykiatrisk afdeling med mulighed for genindlæggelse, og det er anklagemyndighedens opfattelse, at det samme gør sig gældende for en dom til ambulant psykiatrisk behandling.

Anklagemyndigheden har endvidere henvist til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9614 af 8. november 2010 om behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling, hvor kriterierne for indlæggelse for begge typer af indlæggelser er beskrevet.

Anklagemyndig-heden har endelig henvist til retspraksis fra før ophævelsen i 2002 af cirkulære nr. 234 af 10. december 1976.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen har til støtte for sine påstande anført navnlig, at propor-tionalitetshensyn tilsiger, at foranstaltningen ophæves. Domfældte har i henhold til foranstaltningsdommen siden 1. juli 2020 og fraset perioden 31. august – 28. september 2020 været indlagt i mere end 10 måneder. Domfældte er alene dømt for freds-krænkelser over for en offentlig myndighed og ikke personfarlig kriminalitet, og hensynet til Domfældtes frihed og selvbestemmelse vejer derfor tungere end samfundets

- 3 -

interesse i at frihedsberøve domfældte. Foranstaltningen skal også ses i forhold til, at en straf i en sag som nærværende sag, som vedrører mindre end 150 opkald til offentlig myn-dighed, ikke ville være på mere end 30-60 dages fængsel, som kunne gøres betinget, da Domfældte ikke tidligere er dømt for kriminalitet.

For så vidt angår indlæggelsen har advokat Tobias Stadarfeld Jensen navnlig anført, at lov-giver i forarbejderne til straffelovens § 72, stk. 2, har sanktionereret, at der i relation til ambulante behandlingsdomme er adgang til at begære domstolsprøvelse.

Straffelovrådet anførte således i betænkning nr. 1372/99, afsnit 3.2.1: ”Det er i retspraksis antaget, at ind-læggelse ifølge en dom af den ovennævnte type [ambulante behandlingsdomme] efter om-stændighederne kræver godkendelse efter straffelovens § 72.” Begrundelsen for forpligtel-sen til at søge retlig godkendelse af indlæggelser foretaget i henhold til en ambulant be-handlingsdom er en følge af, at udgangspunktet i sådanne domme er den ambulante be-handling.

Højesteret har i UfR 2020.3492 ikke anset sådanne domme for sammenlignelige med domme, hvor udgangspunktet er indlæggelse, og har ikke ”taget stilling til, om en domfældt efter straffelovens § 72, stk. 2, har adgang til at begære en beslutning om ind-læggelse i henhold til en dom til ambulant psykiatrisk behandling, som hjemler indlæggel-se, prøvet ved domstolene” .

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen har anført, at indlæggelse n skal kendes ulovlig, da der ikke er foretaget nogen oplysning af sagen, herunder med hen-syn til begrundelsen for indlæggelse.

Kæresagen har været behandlet skriftligt.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Domfældte er ved Københavns Byrets dom af 29. maj 2019, som stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 9. juni 2000, idømt en foranstaltning, hvorefter hun skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor-gen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning er fastsat til 5 år.

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning.

- 4 -

For så vidt angår anklagemyndighedens afvisningspåstand bemærker landsretten, at det følger af straffelovens § 72, stk. 2, at bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning idømt efter straffelovens § 69 træffes ved kendelse efter anmodning fra bl.a. den dømte.

Prøvelse af en beslutning om indlæggelse i henhold til en dom om ambulant behandling, som hjemler indlæggelse, er ikke omfattet af ordlyden af straffelovens § 72, stk. 2. Der er heller ingen holdepunkter i lovforarbejderne for, at sådanne beslutninger skal anses for omfattet af bestemmelsen.

Højesteret har ved afgørelse trykt i UfR 2020.3492 fastslået, at straffelovens § 72, stk. 2, ikke omfatter en situation, hvor der er truffet afgørelse om genindlæggelse i henhold til en behandlingsdom, der hjemler genindlæggelse.

Landsretten finder, at tilsvarende må gælde en beslutning om indlæggelse i henhold til en dom til ambulant behandling, der hjemler indlæggelse. Landsretten lægger herved vægt på den klare ordlyd af straffelovens § 72, stk. 2, denne bestemmelses forarbejder, og på, at formålet med prøvelsesadgangen efter § 72, stk. 2, er at sikre, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid eller i videre omfang end nødvendigt, jf. herved § 72, stk. 1, såle-des at prøvelsen er en vurdering af, om det fremadrettet er nødvendigt at opretholde en foranstaltning for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Der er ikke grundlag for at antage, at dette resultat vil være i strid med artikel 5, stk. 4, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bemærkes herved, at der efter straf-felovens § 72, stk. 2, er mulighed for hvert halve år at få domstolsprøvelse af, om den idømte foranstaltning skal ophæves eller ændres, herunder eksempelvis således at mulig-heden for indlæggelse ophæves eller tidsbegrænses.

Det bemærkes i øvrigt, at der er adgang til domstolsprøvelse af lovligheden af en beslut-ning om indlæggelse ved et almindeligt civilt søgsmål.

Anklagemyndighedens påstand om afvisning af prøvelse af indlæggelsen tages herefter til følge.

- 5 -

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse ændres, således at prøvelse af indlæggelsens lovlighed afvises.

Statskassen betaler sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1014 a, herunder salær til advokat Tobias Stadarfeld Jensen med 5.000 kr.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Byrettens kendelse ændres, således at prøvelse af indlæggelsens lovlighed afvises
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2481