HR — Højesteret
136/2019
OL-2020-H-00016
UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 22. januar 2020
Sag 136/2019 (1. afdeling)
Anklagemyndigheden mod T (advokat Karoline Normann, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 25. oktober 2018 (SS 1- 4648/2018) og af Østre Landsrets 1. afdeling den 21. maj 2019 (S-3169-18).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann.
Påstande
Dommen er anket af T med påstand om frifindelse i sagens forhold 1, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anbringender
T har til støtte for frifindelsespåstanden anført navnlig, at landsretten har anvendt besiddel- sesbegrebet i straffelovens § 192 a forkert og dermed loven urigtigt, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, nr. 3.
I de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 112 af 15. januar 2014 er det anført, at be- siddelse efter straffelovens § 192 a ikke indebærer et krav om ejerskab, og at den, der f.eks. transporterer en andens våben, f.eks. på sin person eller i en taske, således er omfattet af be-
- 2 -
grebet. Der er imidlertid ikke i forarbejderne til § 192 a anført yderligere om de omstændig- heder, der kan kvalificere til besiddelse, herunder om varigheden af den konkrete kontakt eller berøring med våbnene, som kræves. Besiddelsen for den, der ikke ejer våbnet, må alt andet lige skulle have en vis kvalificeret karakter. Besiddelsesbegrebet skal ikke fortolkes udvi- dende til skade for den tiltalte.
Den omstændighed, at han blev bedt om at lægge en pistol i et kælderrum, hvor der tilsyne- ladende blev opbevaret et våbenlager, har ikke sat ham i besiddelse af våbenlageret, heller ikke selv om man måtte lægge til grund, at han var klar over, at våbnene befandt sig i kælder- rummet, idet det i givet fald må betragtes som straffri medviden og ikke strafbar medvirken. Han har ikke skaffet våbnene. Han har ikke haft råderet over dem, og han har ikke rørt ved dem. Kælderrummet, hvori de blev opbevaret, var ikke hans, og han har i øvrigt alene befun- det sig i rummet i ganske få minutter.
Han skal således ikke dømmes for forsøg på besiddelse af våbenlageret (sagens forhold 1), men alene for besiddelse af revolveren (sagens forhold 2), som han har erkendt.
Ifølge forarbejder og praksis vedrørende straffelovens § 192 a vil straffen for forhold 2 være fængsel i 2 år og 3 måneder. Med domstolenes forståelse af straffelovens § 81 a vil det for- mentlig medføre en straf af fængsel i 4 år og 6 måneder.
Hvis Højesteret finder ham skyldig i både forhold 1 og forhold 2, skal der udmåles en samlet straf for de to forhold, idet forholdene må ses i sammenhæng. Det må således anses som ube- stridt, at revolveren i forhold 2 ikke tilhørte ham, men var en del af det våbenlager, som be- fandt sig i kælderrummet.
Det er i forarbejderne til § 192 a, jf. lovforslag nr. L 494 af 22. maj 2017, forudsat, at der ved besiddelse af ulovlige våbenlagre udmåles væsentligt strengere straffe end de angivne ud- gangspunkter for strafudmålingen. I retspraksis har straffen for besiddelse af ulovlige våben- lagre på denne baggrund som udgangspunkt befundet sig i niveauet mellem 4 og 6 års fæng- sel.
Forskellen i straf ses generelt at afhænge bl.a. af antallet af våben, typen af våben, hvor- vidt der er tale om et offentligt tilgængeligt sted og den domfældtes rolle. I den foreliggende sag skal der tillige tages højde for, at besiddelsen af våbenlageret – bortset fra revolveren i
- 3 -
forhold 2 – alene var et forsøg, idet våbnene ikke befandt sig i kælderrummet på det tids- punkt, hvor han opholdt sig dér. For så vidt angår overtrædelser af andre bestemmelser i straf- feloven, f.eks. § 216 eller § 237, er det normalt, at der ved forsøg udmåles en straf på det hal- ve af en fuldbyrdet forbrydelse, uanset om den manglende fuldbyrdelse beror på en for ger- ningsmanden helt tilfældig og udefrakommende omstændighed.
En samlet straf for forhold 1 og 2 må navnlig under henvisning til, at kun revolveren har væ- ret transporteret i det offentlige rum, at besiddelsen af det øvrige våbenlager alene var et kort- varigt forsøg, og ikke mindst hans helt og aldeles underordnede rolle, tage udgangspunkt i en strafposition på fængsel i ikke over 4 år. Ved anvendelsen af straffelovens § 81 a må der til- lige tages højde for strafnedsættende forhold, når der skal tages stilling til strafforhøjelse efter bestemmelsen. Herefter skal den samlede straf for begge forhold udmåles til fængsel i ikke over 6 år.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsretten har anvendt besiddelsesbegrebet i straffelovens § 192 a korrekt.
Landsretten har lagt til grund, at T indså og forholdt sig psykologisk accepterende til, at der befandt sig en stor mængde våben i kælderrummet, og at han dermed i de tidsrum, hvor han efter sin forklaring var i kælderrummet, forsøgte at besidde de i forhold 1 nævnte våben, vå- bendele samt ammunition, idet det beroede på en tilfældighed, at disse, uden at han vidste det, var fjernet af politiet. Udgangspunktet for Højesterets bedømmelse af sagen er således, at det er lagt til grund, at T var klar over, at der befandt sig et våbenlager i kælderrummet.
T må ved at indfinde sig i det pågældende kælderrum anses for at have tilsluttet sig besiddel- sen af det våbenlager, som – indtil det blev fjernet af politiet – befandt sig dér. Det er ikke en betingelse efter forarbejderne til § 192 a, at gerningsmanden er ejer af de pågældende skyde- våben.
Straffen bør, hvis der ses bort fra den forhøjelse, der skal ske efter § 81 a, fastsættes i samme niveau som i Højesterets dom af 13. august 2019 (UfR 2019.3547), hvor den tiltalte blev idømt 6 års fængsel for besiddelse på offentligt tilgængeligt sted af 12 skydevåben, hvoraf to kunne indstilles til fuldautomatisk skudafgivelse. Våbnene var indpakket i plastik, og der var
- 4 -
ingen ammunition hertil. Landsretten havde lagt til grund, at besiddelsen skete med henblik på videreoverdragelse, og at våbnene var beregnet til anvendelse i det organiserede kriminelle miljø.
I den foreliggende sag er der i forhold 1 tale om forsøg på besiddelse af i alt 11 skydevåben med tilhørende ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted, hvoraf i hvert fald to af våb- nene må karakteriseres som særdeles farlige våben.
Straffen for besiddelse af et enkelt almin- deligt skydevåben med tilhørende ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted og straffen for besiddelse af et enkelt almindeligt skydevåben uden tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted forudsættes ifølge forarbejderne til § 192 a udmålt i samme niveau til fæng- sel i 2 år og 3 måneder.
For besiddelse af særdeles farlige skydevåben forudsættes straffen under tilsvarende omstændigheder fastsat til fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder.
Det forhold, at T i forhold 1 alene er dømt for forsøg, og at det under sagen er lagt til grund, at han havde en underordnet rolle, kan ikke tillægges afgørende betydning i formildende retning. Det må tillægges vægt i skærpende retning, at han er domfældt i to forhold om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.
På baggrund af straffelovens § 81 a skal straffen i den konkrete sag udmåles til fængsel i ikke under 12 år. Det fremgår således af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr.
L 211 af 29. april 2009, at straffen i sager, der er omfattet af strafskærpelsen, forudsættes fordoblet i forhold til den straf, der ellers ville blive fastsat i den konkrete sag, også selv om det vil kunne indebære, at der i nogle tilfælde bliver tale om at udmåle straffe, som er strengere end straffe- ne for forbrydelser, som ellers i almindelighed anses for grovere.
Der er ikke i forarbejderne til de senere ændringer af § 81 a, hvor anvendelsesområdet blev udvidet til bl.a. at omfatte § 192 a, taget afstand fra disse bemærkninger. Det er endvidere sådan, bestemmelsen anvendes i praksis.
Retsgrundlag Straffelovens § 192 a lyder: ”§ 192 a. Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skærpende omstændigheder
- 5 -
at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i
1) skydevåben eller
2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.
Stk. 2. Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offent- ligt tilgængeligt sted.
Besiddes der samtidig ammunition, der kan affyres med skyde- våbnet, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættel- sen.” Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 494 af 22. maj 2017. I de almindelige bemærk- ninger til lovforslaget (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139) hedder det bl.a.:
”2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende om- stændigheder
…
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje minimumsstraffen i straffelovens § 192 a, stk. 1, fra 1 års fæng- sel til 2 års fængsel med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod ulovlig våben- besiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder. Samtidig foreslås straffe- rammen hævet fra 6 års fængsel til 8 års fængsel med henblik på at sikre, at der fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove overtræ- delser af bestemmelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domsto- lene … Der lægges hermed op til at fastholde den øgede graduering i opadgående ret- ning af strafudmålingen, som afspejler lovovertrædelsens grovhed.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fra- viges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende el- ler formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsæt- telse i straffelovens kapitel 10.
- 6 -
Den foreslåede minimumsstraf på 2 års fængsel kan dog kun fraviges i medfør af den almindelige regel i straffelovens § 83.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.”
Af lovforslagets specielle bemærkninger til ændringen af § 192 a fremgår bl.a.:
”For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af skydevåben, der ikke på grund af sin særde- les farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. enkeltskudsvåben, halvautomatiske våben og repetervåben), efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, kan der fremover tages udgangspunkt i følgende strafpositioner:
Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i mindst 2 år. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som ud- gangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 4 måneder og 2 år og 8 måne- der.
Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år.
Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på of- fentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år.
Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på of- fentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder.
For så vidt angår ulovlig besiddelse mv. af særdeles farlige skydevåben (f.eks. fuld- automatiske skydevåben), efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, kan der fremover ta- ges udgangspunkt i følgende strafpositioner:
Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 2 år og 8 måneder og 3 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
- 7 -
Straffen for besiddelse mv. uden ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på of- fentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
Straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på of- fentligt tilgængeligt sted, forudsættes i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
…
Har et våben eller eksplosivstof omfattet af straffelovens § 192 a ikke blot været i ger- ningsmandens besiddelse mv., men også været anvendt enten på offentligt eller ikke of- fentligt tilgængeligt sted, forudsættes det, at straffen som udgangspunkt fastsættes noget over de strafpositioner, der er angivet ovenfor.
Der vil også i andre tilfælde efter en konkret vurdering være grundlag for, at straffen fastsættes i et højere niveau. Eksempelvis forudsættes det fortsat, at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig indførsel af skydevåben, organiseret ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, udmåles væsentligt strengere straffe end de angivne ud- gangspunkter for strafudmålingen.”
Straffelovens § 192 a er tidligere ændret ved bl.a. lov nr. 501 af 12. juni 2009. Af de alminde- lige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 211) fremgår bl.a. om ulovlige våbenlagre:
”3. Udvidet straffelovsbestemmelse om overtrædelse af våbenlovgivningen
…
3.2 Lovforslagets udformning
…
3.2.6. Straffen for organiseret ulovlig indførsel af bl.a. skydevåben bør afspejle, at der er tale om meget alvorlig kriminalitet, og det forudsættes, at der i sager, hvor der forelig- ger indsmugling, fastsættes væsentligt strengere straffe end de oven for angivne ud- gangspunkter for strafudmålingen i sager om ulovlig besiddelse mv. af skydevåben.
Til- svarende gør sig gældende for organiseret ulovlig handel med våben.
Det vil sige, at straffen, hvis der er tale om, at der som led i ulovlig indførsel eller ulovlig handel med skydevåben, sker en besiddelse mv. af skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted med tilhørende ammunition, vil skulle fastsættes væsentligt over den straf på mindst 1 års fængsel, der forudsættes udmålt i forhold til førstegangstilfælde af besiddelse af skyde- våben med tilhørende ammunition omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffe- lovens § 192 a, stk. 1.
Hvis der derimod er tale om, at der i de omhandlede tilfælde ale- ne sker en besiddelse mv. af skydevåben på bopælen mv., hvorfra der f.eks. drives han-
- 8 -
del med ulovlige skydevåben, vil der skulle fastsættes en straf, der er væsentligt over den straf på 4-8 måneder, der forudsættes udmålt i forhold til førstegangstilfælde af be- siddelse mv. af skydevåben på bopælen mv. omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 2.
Straffen for at have ulovlige våbenlagre - det vil sige tilfælde, hvor flere ulovlige våben mv. opbevares det samme sted - forudsættes i lighed med det netop anførte om ulovlig indførsel af og ulovlig handel med våben at afspejle, at der er tale om en meget alvorlig lovovertrædelse.
Der forudsættes således også i disse tilfælde fastsat en væsentligt strengere straf efter § 192 a, stk. 1 eller 2, end de oven for angivne udgangspunkter for straffastsættelsen ved ulovlig besiddelse mv. af skydevåben. Ved strafudmålingen kan der i øvrigt bl.a. lægges vægt på våbnenes art (er der tale om almindelige skydevåben eller maskinpistoler mv.) og på antallet af de opbevarede våben.”
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling T er fundet skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om besid- delse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved at have forsøgt at besidde 7 pistoler, en riffel, to maskinpistoler og en revolver og en betydelig mængde ammunition samt yderligere magasiner til våbnene (sagens forhold 1). Han er endvidere fundet skyldig i at have været i besiddelse af en revolver på offentligt tilgængeligt sted, jf. tillige § 192 a, stk. 3 (sagens forhold 2).
For Højesteret angår sagen, om besiddelseskravet i straffelovens § 192 a er opfyldt, således at T med rette er dømt for at forsøge at besidde de våben, der er omfattet af forhold 1. Sagen angår endvidere strafudmålingen.
Besiddelse af våbnene i kælderrummet (forhold 1) T har anført, at han skal frifindes i forhold 1, fordi han ikke har udvist en adfærd, der kan ka- rakteriseres som forsøg på i straffelovens § 192 a’s forstand at besidde de våben, der befandt sig i kælderrummet (våbenlageret).
Efter straffelovens § 192 a, stk. 1, straffes den, der overtræder bl.a. våbenloven ved under særligt skærpende omstændigheder at ”besidde” skydevåben. Besiddelsesbegrebet er ikke nærmere defineret i bestemmelsen, og forarbejderne til bestemmelsen indeholder heller ikke nogen definition heraf. Det fremgår dog af forarbejderne (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 112), at der ikke kan opstilles et krav om ”ejerskab”, for at man kan sige,
- 9 -
at et skydevåben ”besiddes”, og at f.eks. transport af en andens våben på sin person eller i en taske er omfattet af besiddelsesbegrebet.
Efter straffelovens § 192 a, stk. 1, er det ikke alene besiddelse af skydevåben, der er strafbart. Det er også strafbart at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, bære, anvende, ud- vikle eller med henblik på udvikling forske i skydevåben. I lyset heraf og under hensyn til bestemmelsens formål finder Højesteret, at besiddelsesbegrebet i straffelovens § 192 a, må forstås bredt. Om der foreligger besiddelse, beror herefter på en konkret vurdering af den en- kelte sags omstændigheder, herunder af den pågældendes tilknytning til og mulighed for at råde over skydevåbnet.
T har forklaret, at en person, hvis identitet han ikke vil oplyse, overdrog ham nøgler til kælde- ren og kælderrummet samt den revolver, som er omfattet af forhold 2. Han fik besked på at lægge revolveren i kælderrummet. Han indfandt sig herefter i kælderrummet og anbragte revolveren dér. På dette tidspunkt havde politiet fjernet de våben, som var opbevaret i tasker og poser, og erstattet dem med sten og andre genstande. Byretten og landsretten har lagt til grund, at T, da han var i kælderrummet, ”meget målrettet undersøgte” de tasker og poser, som våbnene havde været i.
Højesteret finder, at T under de anførte omstændigheder kan findes skyldig i forsøg på efter straffelovens § 192 a, stk. 1, at besidde de våben, der havde været i kælderrummet (våben- lageret), forudsat at han havde forsæt hertil.
Landsretten har lagt til grund, at T ”indså og forholdt sig psykologisk accepterende til, at der befandt sig en stor mængde våben i kælderrummet”. Højesteret finder, at landsrettens be- dømmelse af hans forsæt må forstås således, at han i hvert fald indså, at det var muligt, at der blev opbevaret en stor mængde våben i kælderrummet, herunder særdeles farlige våben, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.
Højesteret finder herefter, at det er med rette, at T er dømt for at have forsøgt at besidde våb- nene i kælderrummet (våbenlageret) i straffelovens § 192 a’s forstand.
- 10 -
Strafudmålingen Det er i forarbejderne til § 192 a forudsat, at besiddelse af et skydevåben uden ammunition på offentligt tilgængeligt sted som udgangspunkt skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder, og at besiddelse af et særdeles farligt våben, herunder en maskinpistol, med ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted som udgangspunkt skal straffes med fængsel mellem 3 år og 3 år og 6 måneder.
Det er endvidere forudsat, at der ved besiddelse af et ulovligt våbenlager – det vil sige tilfælde, hvor flere ulovlige våben opbevares samme sted – fastsættes en væsent- ligt strengere straf end de udgangspunkter, der er angivet for straffen for besiddelse af et en- kelt våben.
Højesteret tiltræder, at forhold 1 og 2 må bedømmes samlet, hvor det indgår som en skær- pende omstændighed, at revolveren er besiddet på et offentligt tilgængeligt sted.
Højesteret finder, at der ved straffastsættelsen i formildende retning må lægges vægt på, at T som anført af byretten og landsretten alene havde en underordnet rolle som ”stik i rend dreng” for den eller de personer, som ejede de pågældende våben, og at der for så vidt angår våbnene i kælderrummet var tale om (forsøg på) en kortvarig besiddelse på ikke offentligt tilgængeligt sted.
I en situation som den foreliggende, hvor våbnene i kælderrummet uden Ts viden var fjernet af politiet, finder Højesteret, at det ikke kan tillægges betydning ved strafudmålingen, at der alene var tale om forsøg på besiddelse.
Besiddelsen af våbnene har baggrund i en verserende bandekonflikt, og straffen skal derfor fastsættes efter straffelovens § 81 a og kan dermed forhøjes til det dobbelte af den straf, der ellers ville være fastsat.
Da straffen skal forhøjes efter straffelovens § 81 a, finder Højesteret, at der ikke ved fastsæt- telsen af den straf, der kan fordobles efter § 81 a, tillige skal lægges vægt på, om våbnene skal anvendes i det organiserede kriminelle miljø. Allerede af den grund kan der ikke som anført af anklagemyndigheden tages udgangspunkt i den straf, der blev fastsat ved Højesterets dom af 13. august 2019 (UfR 2019.3547).
- 11 -
På den anførte baggrund finder Højesteret, at straffen som af byretten bestemt skal fastsættes til fængsel i 8 år.
Konklusion Højesteret stadfæster byrettens dom.
T har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret
:
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________ D O M
Afsagt den 21. maj 2019 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Bo Bundgaard Rasmussen (kst.) og Inge Birgitte Møberg (kst.) med nævninger).
1. afd. N nr. S-3169-18: Anklagemyndigheden mod T (advokat Karoline Døssing Normann, besk.)
Københavns Byrets dom af 25. oktober 2018 (SS 1-4648/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
T har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, idet han erkender sig skyldig i forhold 2. Endvidere har han påstået formildelse.
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Herom henvises til landsrettens retsbog.
De for byretten af medtiltalte T2 og vidnerne politiassistent P1, politiassistent P7, politibetjent P2, V1, V2, A, politiassistent P4, politiassistent P5, V3, og våbentekniker V4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Der er også for landsretten afspillet videoovervågning fra det i sagen omhandlede kælderrum.
Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for nærværende sag.
- 2 -
Tiltalte har ikke for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
”Landsrettens begrundelse og resultat Alle nævninger og dommere udtaler: Efter bevisførelsen lægges til grund, at der forud for den 26. september 2017 kl. 18.50 i et kælderrum tilknyttet ejendommen beliggende X-gade 1 i København befandt sig de i forhold 1 anførte skydevåben, våbendele samt ammunition. Dette blev fjernet af politiet i forbindelse med en hemmelig ransagning af kælderrummet foretaget om natten den 26. september 2017, hvorefter der blev opsat videoovervågning af kælderrummet.
Efter tiltaltes egen forklaring, der understøttes af optagelserne fra politiets videoovervågning, lægges det grund, at han var i det omhandlede kælderrum to gange den 26. september 2017. Tiltalte har forklaret, at han første gang var i rummet omkring kl. 18.50, fordi han af en mand, hvis identitet han ikke ønsker at oplyse, havde fået besked på at placere den i forhold 2 nævnte revolver i kælderrummet.
Han var tillige i kælderrummet omkring kl. 20.50, fordi han af den pågældende mand havde fået besked på at afhente revolveren. Tiltalte konstaterede ved det første besøg, at der lå sten og andre genstande i to tasker i kælderrummet. Han har forklaret, at han blev overrasket over dette, men at han ikke ved, hvad han forventede at finde i taskerne.
Tiltalte har forklaret, at han derefter oplyste til manden, hvad han havde fundet i taskerne, og at den pågældende nu bad ham om hurtigt at afhente revolveren. Tiltalte tog derefter tilbage til kælderrummet sammen med tre andre personer, hvis identitet han heller ikke ønsker at oplyse nærmere om. Tiltalte og i hvert fald en af de øvrige var nu maskerede.
En af de øvrige, der tillige var maskeret, fulgte tiltalte ind i kælderrummet. De to øvrige blev uden for kælderrummet. Tiltalte medtog revolveren og forlod stedet sammen med de øvrige.
På denne baggrund og af de grunde, der er anført af byretten, finder vi, at tiltalte indså og forholdt sig psykologisk accepterende til, at der befandt sig en stor mængde våben i kælderrummet, og at han dermed i de tidsrum, hvor han efter sin egen forklaring var i kælderrummet, forsøgte at besidde de i forhold 1 nævnte våben, våbendele samt ammunition, idet det beror på en tilfældighed, at disse, uden at han vidste det, var fjernet af politiet.
Tiltalte har ikke bestridt, at han på tidspunktet var medlem af Loyal To Familia, at der på tidspunktet var en verserende konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, og at der som led i konflikten blev anvendt skydevåben. På denne baggrund og de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at forholdet er henført under bestemmelsen i straffeloven § 81 a, stk. 1.
- 3 -
Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således at tiltalte i forhold 1 findes skyldig i forsøg på overtrædelse af de anførte bestemmelser ved at have forsøgt at besidde de anførte våben og våbendele samt ammunition, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den ændring, at forhold 1 henføres under straffelovens § 21.”
Strafudmåling Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, og jf. til dels § 21, jf. § 81 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3.
Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år, 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år og 13 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 10 år.
Ved straffastsættelsen har alle voterende lagt vægt på de samme forhold som byretten, herunder omfanget og karakteren af de omhandlede våben med tilhørende ammunition, og at tiltalte havde en underordnet rolle.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der er sket konfiskation som i byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i 10 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Københavns Byret
D O M
afsagt den 25. oktober 2018 i sag
SS 1-4648/2018 Anklagemyndigheden mod T2 (dom er afsagt den 3. oktober 2018) og T
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. februar 2018.
T2 og T er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, jf. § 81a, stk. 1, ved den 26. september 2017 ca. kl. 18.50 og i tiden op til, i kælderrum tilknyttet ejendommen beliggende X-gade 1 i København, i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som led i deres medlemskab af LTF, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en pistol af mærket Glock 26 med dertil tilhørende magasin isat 8 patroner, en pistol af mærket Glock 26 med dertil tilhørende magasin isat 10 patroner, en maskinpistol med dertil tilhørende magasin isat 34 patroner, en pistol af mærket Glock med dertil tilhørende magasin isat 15 patroner, en pistol af mærket Zastava model 70 kaliber 7,65 med dertil tilhørende magasin isat 5 patroner, en revolver af mærket P Webley & Son isat to patroner, 3 kaliber 45 colt ammunition, 98 patroner kaliber 38 revolver ammunition, 41 kaliber 38 patroner, 30 kaliber 30 patroner, et magasin med 7 patroner kaliber 45 ammunition, 101 kaliber 45 patroner, 99 kaliber 45 patroner, 12 kaliber 22 patroner, 49 9mm patroner, 18 kaliber 7,62 mm patroner, 77 kaliber 45 patroner, 24 riffelpatroner, 6 kaliber 38 patroner, 54 haglpatroner, tre pistoler af mærket Zoraki model 917 med dertil tilhørende magasiner, en maskinpistol af mærket Erma med dertil tilhørende to magasiner indeholdende 47 patroner og en riffel af mærket M75 med dertil tilhørende magasin isat 17 patroner, hvilket havde baggrund i eller som var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.
2. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81a, stk. 1, ved den 26. september 2017 ca. kl. 20.50 samt tiden op til, på offentligt sted og i kælderrum tilknyttet ejendommen beliggende X-gade 3 i København N, under særligt skærpende omstændigheder, i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som led i deres medlemskab af LTF, at have været i besiddelse af en revolver af ukendt mærke under særligt
- 2 -
skærpende omstændigheder, hvilket havde baggrund i eller som var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for begge tiltalte.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en Glock pistol (koster 1), 1 magasin indeholdende 8 stk. patroner (koster 2), en Glock pistol (koster 4), et magasin indeholdende 10 stk. patroner (koster 5), en maskinpistol (koster 7), en magasin indeholdende 34 stk. patroner (koster 8), en Glock pistol (koster 10), et magasin indeholdende 15 patroner (koster 11), en jugoslavisk pistol kaliber 7,65 mm (koster 13), et magasin indeholdende 5 patroner (koster 14), en engelsk revolver, kaliber .455 Webley (koster 16), tre patroner (koster 17), 98 patroner, kaliber 38, revolver ammunition (koster 19), en æske med 41 patroner, kaliber 38 (koster 21 og 22), en æske med 30 patroner, kaliber 30 (koster 23 og 24), et magasin med 7 patroner kaliber 45 ammunition (koster 25), 101 kaliber 45 patroner (koster 26), 99 kaliber 45 patroner (koster 28), 12 kaliber 22 patroner (koster 30), 49 9mm patroner (koster 32), 18 kaliber 7,62 mm patroner (koster 34), 77 kaliber 45 patroner (koster 36), 24 riffelpatroner (koster 38), 6 kaliber 38 patroner (koster 40), metalkasse indeholdende 54 haglpatroner (koster 44), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-05535) med dertil tilhørende magasin (koster (koster 46-48), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-04843) med dertil tilhørende magasin (koster 49-51), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-055312) med dertil tilhørende magasin (koster 52-54), to våbenkasser til en Zoraki pistol (koster 55, og 56), en maskinpistol af mærket Erma med dertil tilhørende to magasiner indeholdende 47 patroner (koster 58 og 59), en riffel af mærket M75 med dertilhørende magasin isat 17 patroner (koster 61 og 62).
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 8,, og § 32, stk. 1, nr. 5, udvises med indrejseforbud i et af rettens fastsat tidsrum.
Tiltalte T har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte T2 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte T2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politibetjent P1, politibetjent P2, V1, politiassistent P3, V2, ejendomsfunktionær A, tidligere ejendomsfunktionær B, politiassistent P4, politiassistent P5, politiassistent P6, V3, retsgenetiker R, våbentekniker V4 og politiassistent P7.
Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
- 3 -
Tiltalte T2 forklarede, at han kendte medtiltalte T. De kendte hinanden fra området, hvor de boede. De havde kendt hinanden i en del år. De var bekendte og venner. De sås næsten hver dag. De lavede ikke noget særligt, men sad bare og slappede af og drak kaffe og spillede backgammon på cafeerne i Y-gade. Han kendte ikke V1. Han havde aldrig set ham og vidste ikke, hvem han var. Han kendte heller ikke V2. Han levede af kontanthjælp. Han påtænkte at åbne en smørrebrødsbutik. Han havde ikke nogen uddannelse indenfor branchen.
Forevist personlige skatteoplysninger vedrørende 2014, E3, s. 109, bekræftede tiltalte, at det godt kunne passe, at han havde fået udbetalt 44.599 kr. i 2014. Han kunne ikke huske, hvad han havde fået udbetalt i 2015, 2016 og 2017. Han havde 10. klasses eksamen og havde været i gang med nogle forskellige grundforløb, som han ikke havde tilendebragt. Han boede på X- gade 3 sammen med sine forældre. Hans ældre søskende var flyttet hjemmefra. Han havde boet alene med forældrene i de sidste 8-10 år. Han havde en ældre søster og to storebrødre. Han besøgte dem så tit, han kunne.
Foreholdt ransagningsrapport af lejligheden af 10. oktober 2017, E3, s.122, kræftede tiltalte, at det var hans telefon med telefonnummer …. Nøglerne var ikke hans. Han vidste ikke, hvem de tilhørte. Han havde ikke set nøglerne før.
Han var på daværende tidspunkt medlem af LTF. Han havde været medlem i 4-5 år. Han var medlem, fordi han boede i et kvarter, hvor de fleste af hans venner var medlemmer. De lavede det samme som andre personer. De spillede, slappede af og tog til udlandet. Han mente, at medtiltalte T også var medlem af LTF. Han kendte ham fra LTF, men han kendte ham også fra tidligere, da alle kendte alle i det område.
Vedrørende kontoudtog af 4. november 2014 og af 20. november 2014, E3, s. 91 og 93, forklarede tiltalte, at han havde sendt penge til sine venner, der sad i fængsel. Det gjorde de nogen gange. ”De” er dem, der havde venner i fængslet. Han kunne se, at nogle af de personer, der fremgik af kontoudtoget, var medlemmer af LTF.
Den håndskrevne liste, E3, s. 92, kunne han godt have skrevet, selvom det ikke lignede hans håndskrift, men han kunne ikke se, at det skulle være andre end ham, der har skrevet den, da han ikke vidste, hvordan den ellers skulle været havnet hos ham. Nogle af navnene på listen var navne på personer, der var medlemmer af LTF. Han troede, at det handlede om, at der skulle sendes penge til dem, da de var fængslet.
Han havde formentlig fået pengene fra andre personer, da han ikke selv kunne betale beløbene. Han huskede ikke, hvem han havde fået pengene fra. Det var ikke nødvendigvis fra andre medlemmer af LTF. Han havde måske lånt pengene af sin storebror eller familie. Han havde sendt pengene til de indsatte, da han ville håbe, at andre også ville sende ham penge, når han sad fængslet. Han havde ikke nogen særlig funktion i LTF. Han var ”lidt over det hele”.
Foreholdt afhøringsrapport af 6. februar 2018, E3, s. 104, næstsidste afsnit, bekræftede tiltalte, at han kunne have forklaret som anført, men han huskede det ikke. Han havde ikke begået kriminalitet i mange år, og han var på vej et andet sted hen. Han kunne ikke udtale sig om, hvorvidt medtiltalte T var medlem af LTF på det tidspunkt.
I september 2017 var han ikke del af nogen konflikt mellem LTF og andre grupperinger. Han vidste fra medierne, at der var en verserende bandekonflikt, men han havde ikke skudt efter nogen, og han var heller ikke blevet beskudt. Han var i efteråret 2017 medlem af LTF. Han var meget ude at rejse, herunder
- 4 -
i Tyrkiet, Makedonien, Malaga og Istanbul. Det var hans kæreste, der betalte rejserne. Hun var smørrebrødsjomfru. Hun var uddannet specialpædagog.
Foreholdt rapport vedrørende i-Phone af 11. december 2017, E7, s. 46, forklarede tiltalte, at han ikke huskede sit navn på Instagram, og han huskede ikke at have chattet med en person ved navn "…". Han ønskede ikke at svare på, hvad det betød, at han var ”f”er. Han ønskede ikke at svare på spørgsmål vedrørende chat på Instagram.
Forevist fotos fra ransagning af bopæl, E7, s. 53 og 54, forklarede tiltalte, at han havde oplyst, at han var LTF’er.
Med hensyn til kælderrummet under X-gade 1 forklarede tiltalte, at han ikke havde kendskab til dette kælderrum. Han havde aldrig været i rummet.
Forevist fotos fra ransagning af kælderen E2, s. 93, forklarede tiltalte, at han ikke havde kendskab til den hvide klud, der blev fundet i kassen.
Anklageren dokumenterede fra erklæring af 14. november 2017 fra Retsgenetisk Afdeling vedrørende undersøgelse af våben, E4, s. 87. Tiltalte forklarede, at det muligvis godt kunne være hans DNA på kluden. Han kunne ikke sige, hvordan det var kommet på kluden.
Anklageren fremviste fotos af dokumenter fundet i kælderrummet i kassen sammen med kluden, E2, s. 112-113. Tiltalte forklarede, at de kunne være havnet i kælderrummet på mange måder. Han mente, at det kunne være i forbindelse med renovering af hans families tidligere kælderrum, hvor tingene blev flyttet fra kælderrummet og formentligt over i det kælderrum, hvor man fandt våbnene. Han vidste ikke, hvordan våbnene var endt i kælderrummet, eller hvem der lagde dem der.
Foreholdt afhøringsrapport af 6. februar 2018, E3, s. 105, 1. afsnit, forklarede tiltalte, at han havde svaret på de spørgsmål, som politiet stillede. Det kunne være hvem som helst. Det krævede en nøgle at komme ind i kælderrummene. Hans families gamle kælderrum lå i nr. y, hvor familien boede. Det blev nedlagt på grund af renovering. Det var lang tid siden. Kælderrum nr. … havde han ikke været inde i.
Han kendte ikke til rummet. Det var måske noget af hans familie, der har lagt LTF kasketten i kælderrummet. Hans brødre var ikke medlem af LTF. De havde ikke noget med kriminalitet at gøre. Han huskede ikke, hvad han lavede den 26. september 2017. .... Anklageren dokumenterede fra rapport af 17. november 2017 vedrørende gemmengang af telefon tilhørende V1, E7, s. 1.
Anklageren gennemgik PowerPoint præsentation vedrørende teleoplysninger, (E9), herunder slide 3 vedrørende tidsrummet kl. 17:56 til 18:44.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede den pågældende dag. .... Anklageren afspillede overvågning af videoer i slide 4 vedrørende tidsrummet kl. 18:48- 18:54. .... Anklageren gennemgik slide 5 og 6 vedrørende tidsrummet kl. 18:55 til 19:17. ....
- 5 -
Anklageren gennemgik slide 7 vedrørende tidsrummet kl. 19:18 til 19:25 og henviste til samtalemappe, E8, s. 2 og 3, opkaldsforsøg kl. 19:18 og 19:25 fra tiltalte T til tiltalte T2. .... Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, hvor han var. Han hørte ikke telefonen, måske var den på lydløs.
Anklageren gennemgik slide 8 vedrørende tidsrummet kl. 19:27 til 19:48.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede på Frederiksberg på det pågældende tidspunkt.
Anklageren gennemgik slide 9 vedrørende tidsrummet kl. 19:48 og henviste til samtalemappe, E8, s. 4 og s. 5, to opkaldsforsøg kl. 19:48 fra tiltalte T2 til tiltalte T.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke vidste, hvorfor han ringede til medtiltalte T, men det gjorde han normalt hver dag. Det var muligvis, fordi han havde et ubesvaret opkald fra medtiltalte T.
Anklageren gennemgik slide 10 vedrørende tidsrummet kl. 19:48 til 19:51 og henviste til samtalemappe, E8, s. 6 og s. 7, tre opkaldsforsøg kl. 19:50 og 19:51 fra tiltalte T til tiltalte T2. .... Anklageren gennemgik slide 11 vedrørende tidsrummet kl. 19:52 til 19:58 og slide 12 vedrørende tidsrummet kl.19:59 til 20:00 og afspillede samtale kl. 19:59 mellem tiltalte T2 og tiltalte T, samtalemappe, E8, s. 8.
Tiltalte T2 bekræftede, at han talte med medtiltalte T. Han vidste ikke, hvad det var for et møde, han havde. Han kaldte alt for et møde, når han skulle noget. Han gik ud fra, at "pladsen" var Y-plads. Der var ikke nogen speciel begivenhed den dag. .... Anklageren gennemgik slide 13 vedrørende tidsrummet kl. 20:01 til 20:07.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, hvad han foretog sig den pågældende aften. Han huskede ikke, om han mødtes med medtiltalte T, men det gik han ud fra. .... Anklageren gennemgik slide 14 vedrørende tidsrummet kl. 20:16 til 20:17 og afspillede samtale kl. 20:16 mellem tiltalte T og tiltalte T2, samtalemappe, E 8 s. 9.
Tiltalte T2 forklarede, at han fortsat ikke huskede, hvem han mødtes med. .... Anklageren henviste til samtalemappe, E8 s. 10, opkaldsforsøg kl. 20:17 fra tiltalte T til tiltalte T2. .... Anklageren afspillede telefonsamtale foretaget den 26. september 2017, kl. 20.18.12, samtalemappe, E8, s. 11.
Tiltalte T2 forklarede, at han talte med C. Der var mange, der gerne ville have fat i ham. Det var sikkert ikke noget vigtigt. Han talte rimeligt tit med C. C havde ikke et usædvanligt toneleje under samtalen.
Anklageren gennemgik slide 16 vedrørende tidsrummet kl. 20:18 til 20:34. ....
- 6 -
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, om de mødtes, men det gjorde de sikkert, såfremt masteoplysningerne viste dette.
Anklageren gennemgik slide 17 vedrørende tidsrummet kl. 20:31 og dokumenterede sms sendt fra C til tiltalte T2, samtalemappe, E8, s. 12.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede sms’en. Det kunne godt passe, at han ikke dukkede op, selvom han havde sagt, at han kom. Det var sket før.
Anklageren gennemgik slide 18 vedrørende tidsrummet kl. 20:49 til 20:53 og afspillede video fra overvågningskameraer vedrørende tidsrummet kl. 20:49 til 20:52. .... Anklageren gennemgik slide 19 vedrørende tidsrummet kl. 21:12 til 21:50. .... Tiltalte T2 forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede ved Z-gade den aften.
Anklageren gennemgik slide 20 vedrørende tidsrummet kl. 21:50 og afspillede samtale kl. 21:50 mellem en person og tiltalte T2, samtalemappe, E8 s. 13.
Tiltalte T2 forklarede, at det ikke var hans kæreste, han talte med. Det var hans niece. Hun advarede ham, da politiet normalt ikke behandlede folk fra området særligt pænt, så man prøvede at holde sig væk fra politiet.
Anklageren gennemgik slide 21 vedrørende tidsrummet kl. 21:51.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og medarbejder fra Københavns Kommune af 26. september 2017, kl. 13.28, samtalemappe, E8, s. 1.
Tiltalte T2 forklarede, at det var ham, der talte med sin sagsbehandler. Han huskede ikke samtalen. Han havde været i forskellige aktiveringer, så det var ikke noget nyt. Han mente ikke noget særligt med bemærkningen om, at han ikke kørte rundt alene, men skulle have i hvert fald to biler med sig. Det var sådan, de kørte rundt. Han havde ikke selv kørekort, og de biler, han sad i, kørte altid sammen med to eller tre andre biler. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig yderligere om samtalen.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og D af 2. oktober 2017, kl. 15.23, samtalemappe, E8, s. 15.
Tiltalte forklarede, at det var ham, der talte med en ven, der hed D. Det handlede om to indsatte i Vestre Fængsel, der skulle have tøj og penge. Det var medtiltalte T og en anden person.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og E af 2. oktober 2017, kl. 15.26, samtalemappe, E8 s. 17.
Tiltalte T2 forklarede, at det var ham, der talte med sin barndomsven E. Han skulle bruge cpr- nummeret til at sende tøj og penge ind til medtiltalte T. Det var Gs ide. Han havde hørt G tale om, at han havde nogle kufferter, som de skulle have. G var også medlem af LTF. Tiltalte syntes ikke, at det var i orden, at medtiltalte T ikke havde noget tøj i fængslet. Det var G, der fortalte, hvem der ikke havde noget tøj. Tiltalte vidste ikke, hvorfra G vidste det. G kunne
- 7 -
ikke aflevere tøjet, da han ikke havde kørekort. Tiltalte kendte medtiltalte Ts onkel, der var bror til medtiltalte Ts mor. Derfor kunne han via ham få fat i medtiltalte Ts cpr-nummer. Det lykkedes ikke tiltalte at aflevere tøjet.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og H af 2. oktober 2017, kl. 15.30, samtalemappe E8, s. 19.
Tiltalte T2 forklarede, at han talte med en anden af sine barndomsvenner. Tiltalte skulle have fat i Ts cpr. nr., så han kunne sætte penge ind til ham i fængslet.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og I af 3. oktober 2017, kl. 15.16, samtalemappe E8, s. 21.
Tiltalte T2 forklarede, at I også var en barndomsven. De talte om, at der skulle sættes penge ind til medtiltalte T i fængslet. Tiltalte vidste ikke, om I overførte pengene til T. Han følte, at han havde gjort sit. Man brugte hurtigt penge i fængslet. Han var ikke bange for at komme i fængsel selv. ..."
Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Tiltalte T forklarede, at han kendte medtiltalte T2 fra området og fra LTF. I efteråret 2017 sås de regelmæssigt. Han kendte V1 fra området. De var bekendte. Han kendte ikke V2. Han boede på …vej., med sin mor og sine tre yngre brødre på omkring 9, 11 og 16 år.
Vedrørende ransagningen af bopælen, rapport af 27. september 2017, E3, s. 45 og s. 47, forklarede tiltalte, at det var hans handsker. Han havde dem bare. Det var også hans halskæde, han papirspose og hans T-shirt.
Vedrørende undersøgelse af krudtpartikler, E4, s. 194 og s. 200, forklarede tiltalte, at krudtpartiklerne på T-shirten stammede fra handskerne, som han var iført, da han holdt pistolen. Han havde ikke skudt med pistolen.
Han huskede ikke, om han modtog kontanthjælp i september 2017. Han levede af penge fra familien. Foreholdt skatteoplysninger for 2014, E3, s. 77, forklarede tiltalte, at det godt kunne passe, at han var ansat og tjente 5.480 kr. i Dansk Supermarked A/S og 5.558 kr. på Cafe … Han vidste ikke, hvad han havde af indtægter i 2015, 2016 og 2017. Han skulle være startet på teknisk skole, da han blev anholdt. Han havde en telefon på anholdelsestidspunktet med nummeret , E7, s. 26 og 27.
Tiltalte forklarede, at det var ham på begge optagelser på videoovervågningen fra kælderrummet.
Det var hans mor, der stod for forsørgelsen. Hun administrerede børnebidragene fra hans far. Tiltalte havde fritidsjob i kort tid i et supermarked. Han havde gået i folkeskole på forskellige skoler, senest på …. Han havde sin daglige gang på Nørrebro, idet hans far boede der. Faren boede ikke i ejendommen på X- Gade. Tiltalte havde været medlem af LTF ½-1 år forud for anholdelsen. Han havde ikke nogen opgaver for LTF.
- 8 -
Anklageren dokumenterede fra rapport af 17. november 2017 vedrørende gennemgang af telefon tilhørende V1, E7, s. 1.
Anklageren gennemgik PowerPoint præsentation vedrørende teleoplysninger, (E9), herunder slide 3 vedrørende tidsrummet kl. 17:56 til 18:44.
Tiltalte T forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede den pågældende dag. .... Anklageren afspillede overvågning af videoer i slide 4 vedrørende tidsrummet kl. 18:48- 18:54.
Tiltalte T forklarede, at det er ham på videoen. Han havde en revolver med. Han havde fået den af en person. Han ville af frygt for repressalier ikke oplyse, hvem personen var. Han skulle lægge revolveren i en frysepose, som lå i rummet og derefter i en taske, der lå i en mælkekasse. Han fik nøglen til kælderrummet samtidig med, at han fik revolveren. Han ville ikke udtale sig om, hvorvidt personen var medlem af LTF.
Han fik at vide, at fryseposerne lå på bordet ved en kasse. Han fik ikke at vide, hvorfor revolveren skulle lægges i en frysepose. Han fik revolveren i en Louis Vuitton papirspose. Han havde handsker på, så han ikke kunne afsætte fingeraftryk på revolveren. Han fik udleveret handskerne sammen med revolveren. Det kunne godt være de handsker, der senere blev fundet i hans lejlighed.
Han tog patronerne ud af revolveren af sikkerhedsmæssige årsager. Han havde tidligere holdt et våben i hånden på en skydebane i Thailand.
Han kiggede i tasken og så, at der lå en kæmpe brosten i tasken. Det syntes han var lidt mærkeligt. Han forsøgte derefter at lukke tasken. Den var svær at lukke. Han kiggede i den grå sportstaske, idet han tænkte, at han måske havde misforstået det, og at han skulle lægge revolveren i den grå taske. Han endte med at lægge revolveren på bordet. Han havde ikke fået at vide, at der var andre våben i kælderen.
Han anvendte de nøgler til kælderen, som han havde fået. Porten var åben, da han skulle ind, så han brugte ingen nøgle til porten. Nøglen til kælderrummet lå sammen med nøglen til døren ind i kælderen. Bagefter mødtes han med en ven. Han havde stadig nøglerne. Han ville aflevere nøglerne tilbage bagefter.
Det var ikke muligt ikke at udføre opgaven. Han fik besked på at gøre det, og så gjorde han det. Det havde ikke noget at gøre med hans medlemsskab af LTF. Han fik ikke andet at vide, end at han skulle lægge revolveren i kælderrummet. Han fik ikke at vide, at der var andre våben i kælderrummet, eller hvornår han skulle tilbagelevere nøglerne.
Han vidste ikke, hvorfor han skulle lægge revolveren i kælderrummet, eller hvad den skulle bruges til. Han vidste heller ikke, at medtiltalte T2 boede i ejendomskomplekset.
Anklageren gennemgik slide 5 og 6 vedrørende tidsrummet kl. 18:55 til 19:17.
Tiltalte T forklarede, at han mødtes med sin ven i en baggård til Y-gade ved …. Vennen havde ikke noget med revolveren at gøre. De røg en joint sammen udenfor. De var sammen i 15-20 minutter. Han tog derefter tilbage til Y-plads. Der var mange mennesker. Han ville ikke oplyse, hvem han var sammen med.
- 9 -
Anklageren gennemgik slide 7 vedrørende tidsrummet kl. 19:18 til 19:25 og henviste til samtalemappe, E8, s. 2 og 3, opkaldsforsøg kl. 19:18 og 19:25 fra tiltalte T til tiltalte T2.
Tiltalte T forklarede, at han forsøgte at ringe til medtiltalte T2, da han gerne ville have fat i ham, idet de ikke havde været sammen hele dagen. .... Anklageren gennemgik slide 8 vedrørende tidsrummet kl. 19:27 til 19:48. .... Anklageren gennemgik slide 9 vedrørende tidsrummet kl. 19:48 og henviste til samtalemappe, E8, s. 4 og s. 5, to opkaldsforsøg kl. 19:48 fra tiltalte T2 til tiltalte T. .... Anklageren gennemgik slide 10 vedrørende tidsrummet kl. 19:48 til 19:51 og henviste til samtalemappe, E8, s. 6 og s. 7, tre opkaldsforsøg kl. 19:50 og 19:51 fra tiltalte T til tiltalte T2.
Tiltalte T forklarede, at han sikkert prøvede at ringe, da han kunne se, at tiltalte T2 havde forsøgt at ringe til ham.
Anklageren gennemgik slide 11 vedrørende tidsrummet kl. 19:52 til 19:58 og slide 12 vedrørende tidsrummet kl.19:59 til 20:00 og afspillede samtale kl. 19:59 mellem tiltalte T2 og tiltalte T, samtalemappe, E8, s. 8. .... Tiltalte T bekræftede, at han talte med medtiltalte T2. Han mente, at pladsen var Y-plads. Han huskede ikke, hvad det var, der var vigtigt, da det var et år siden.
Anklageren gennemgik slide 13 vedrørende tidsrummet kl. 20:01 til 20:07. .... Tiltalte T forklarede, at han ikke huskede, om han mødtes med medtiltalte T2, men at det kunne han godt have gjort.
Anklageren gennemgik slide 14 vedrørende tidsrummet kl. 20:16 til 20:17 og afspillede samtale kl. 20:16 mellem tiltalte T og tiltalte T2, samtalemappe, E 8 s. 9. .... Tiltalte T forklarede, at han ringede til medtiltalte T2, fordi han syntes, at han havde ventet længe – i ca. 20 minutter. Desuden havde en person ved navn C bedt ham ringe til T2.
Han mødtes med C på Y-plads, da tiltalte kom tilbage fra mødet med sin ven. C skulle have fat i T2, og han bad tiltalte om at ringe til T2 for at få ham til at komme til pladsen. Tiltalte havde måske bedre muligheder for at få fat i T2 end C, da tiltalte havde talt med ham 20 minutter forinden. C havde ikke selv kunne få fat på ham. Han huskede ikke, om C stod i nærheden, da han talte med T2.
Han ønskede ikke at udtale sig til politiet tidligere, da han først ville besvare spørgsmål, når han havde fået sin nuværende advokat.
Han afleverede nøglen, da han kom tilbage til pladsen. Det var, inden han havde samtalen med T2. Han fortalte, at han havde lagt revolveren på bordet, da der lå en brosten i tasken. Det reagerede manden ikke på.
Anklageren henviste til samtalemappe, E8 s. 10, opkaldsforsøg kl. 20:17 fra tiltalte T til tiltalte T2.
- 10 -
Tiltalte T forklarede, at det sikkert var en fejl, at han ringede op til T2 igen umiddelbart efter.
Anklageren afspillede telefonsamtale foretaget den 26. september 2017, kl. 20.18.12, samtalemappe, E8, s. 11. .... Anklageren gennemgik slide 16 vedrørende tidsrummet kl. 20:18 til 20:34.
Tiltalte T forklarede, at han sikkert mødtes med medtiltalte T2. Han huskede ikke, om han mødtes med C. .... Anklageren gennemgik slide 17 vedrørende tidsrummet kl. 20:31 og dokumenterede sms sendt fra C til tiltalte T2, samtalemappe, E8, s. 12. .... Anklageren gennemgik slide 18 vedrørende tidsrummet kl. 20:49 til 20:53 og afspillede video fra overvågningskameraer vedrørende tidsrummet kl. 20:49 til 20:52.
Tiltalte T forklarede, at han fik overdraget revolveren ved kirken. Han huskede ikke hvilken kirke, men den lå længere nede ved …. Han ville ikke udtale sig om, hvilke personer han fulgtes med ned i kælderrummet, da han var der anden gang. Personen have givet ham nøglerne tilbage og sagt, at han skulle hente revolveren igen, og at han denne gang skulle være maskeret. Han sagde ikke, hvorfor han skulle være maskeret.
Han spurgte ikke tiltalte, om han havde set andre våben i kælderrummet. Tiltalte tænkte ikke over, hvorfor han skulle hente revolveren igen så hurtigt. Efterfølgende gik han tilbage til kirken og afleverede revolveren til personen. Han tog de patroner med i lommen, som han havde taget ud af revolveren af sikkerhedsmæssige årsager, da han lagde den derned.
Han havde glemt, hvor han havde lagt revolveren, så derfor ledte han efter den, da han hentede den. Han dækkede med noget hen over det sted, hvor han havde lagt den. Han tog den ud af posen, fordi posen var for stor til at have i lommen. Der gik noget tid, før han afleverede revolveren. Han afleverede nøglerne samtidig.
Han fik ikke at vide, hvorfor han skulle hente den igen. Han fik kun at vide, at det skulle gå hurtigt, og at han skulle være maskeret. Der gik et par minutter fra han hentede den, til han afleverede den ved kirken.
Anklageren gennemgik slide 19 vedrørende tidsrummet kl. 21:12 til 21:50.
Tiltalte T forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede efterfølgende. Han røg sikkert nogle joints. Han blev ikke betalt for at aflevere og hente revolveren. .... Anklageren gennemgik slide 20 vedrørende tidsrummet kl. 21:50 og afspillede samtale kl. 21:50 mellem en person og tiltalte T2, samtalemappe, E8 s. 13. .... Anklageren gennemgik slide 21 vedrørende tidsrummet kl. 21:51.
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og medarbejder fra Københavns Kommune af 26. september 2017, kl. 13.28, samtalemappe, E8, s. 1. .... Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og D af 2. oktober 2017, kl. 15.23, samtalemappe, E8, s. 15. ....
- 11 -
Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og E af 2. oktober 2017, kl. 15.26, samtalemappe, E8 s. 17. .... Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og H af 2. oktober 2017, kl. 15.30, samtalemappe E8, s. 19. .... Anklageren afspillede telefonsamtale mellem tiltalte T2 og I af 3. oktober 2017, kl. 15.16, samtalemappe E8, s. 21. .... ..."
Vidnet P1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Politibetjent P1 forklarede, at han var ansat i Københavns Politi i Operativ Special Afdeling, der primært beskæftigede sig med rocker- og bandegrupperinger. I afdelingen havde man kendskab til grupperingerne og deres kriminalitet.
Han deltog i ransagningen den 26. september 2017 af kælderrummet. De havde modtaget kildeoplysninger om, at der blev opbevaret narkotika og skydevåben i et kælderrum. Det blev gennemført om natten, da det skulle foregå så ubemærket som muligt. De havde to hunde med. De kom ind via gården og gik ad køkkentrappen ned i kælderen. Han huskede ikke, om døren var låst.
Da de kom ned i kælderen, fik hundeførerne lov til at afsøge området med deres hunde. Hundene markerede ved en aflåst kælderdør. Der hang en seddel på døren, hvorpå der stod noget fra boligselskabet. De fik en låsesmed til at skaffe adgang til rummet. De ville helst undgå at klippe låsen op, da de ikke vidste, hvad de ville finde og helst ikke ville efterlade spor. Det var en almindelig hængelås.
Låsesmeden kunne ikke lirke den op, så de endte med at skrue beslaget af døren. Rummet var rimeligt overskueligt. Der stod en arbejdsbænk for enden af den ene væg, og der var smidt nogle bildele i et hjørne. Der stod nogle tasker under bordet. Taskerne skilte sig ud, da de så ud, som om de ikke havde stået der længe, og de var ikke bare smidt på gulvet.
De iførte sig DNA-sæt i form af sterile handsker og mundbind, inden de undersøgte taskerne. Den første taske, som han åbnede, var en pc- taske, hvori der lå tre pistoler. Han huskede ikke, at der lå andet, men der blev fundet en del våben dernede.
Foreholdt rapport vedrørende ransagning af 26. september 2017, E2, s. 10 ff, bekræftede vidnet, at de fandt de anførte genstande i tasken. Der lå ikke mursten i taskerne. De fyldte taskerne med ting med vægt i form af sten og tunge genstande. De var nødt til at lægge noget i taskerne, så man umiddelbart troede, at der fortsat var våben i taskerne. De anvendte sten og skrotdele, som de fandt i kælderen. Der stod en sportstaske ved siden af pc-tasken, som han også undersøgte.
Foreholdt samme rapport, E2, s. 12 og 13, bekræftede vidnet, at det var de effekter, som han fandt. Han fandt desuden en orange kasse med haglpatroner. Derudover stod der en sort mulepose under bordet indeholdende fem våbenkasser, hvori der var våben i tre af kasserne. På en hylde under bordet lå der nogle sorte affaldssække, hvori han fandt en tysk maskinpistol og en M-75.
Foreholdt samme rapport, E2, s. 14-16, bekræftede vidnet, at det var korrekt, hvad der var anført i rapporten om våbenfundene. De tog våbnene med, da de forlod kælderrummet af
- 12 -
sikkerhedsmæssige årsager. Der var tale om et omfattende våbenfund, så de fik sat observationsudstyr op. De var ikke i besiddelse af så mange attrap-våben, at de kunne erstatte de ægte våben med attrapper, så i stedet fyldte de noget i taskerne, så man ikke med det samme kunne se, at våbnene var fjernet. Man foretog en genransagning, efter der havde været nogle personer i kælderrummet, og i den forbindelse fandt man fryseposer. Man fandt ikke poserne under den første ransagning, da man ikke ”ransagede i bund”, da de var under tidspres og manglede lys.
Vidnet forklarede supplerende, at han ikke var bekendt med, hvilke kildeoplysninger politiet havde modtaget. Han huskede ikke, om de lagde noget andet i sportstasken og i plastiksækkene, da de havde tømt dem. Han mente, at de lagde noget i poserne, da de forsøgte at genskabe kælderrummet så godt som muligt. Han havde i rapporten, E2, s. 16, anført, at gerningsstedet blev genetableret, hvilket omfattede, at de anbragte tunge genstande i taskerne.
Han bemærkede ikke låse, der var klippet op. Han huskede ikke ordret, hvad der stod på sedlen, der hang på døren til kælderrummet, men det var noget med, at man skulle henvende sig til ejendomskontoret. Der kunne godt i kælderrummet have ligget nogle låse, der var klippet over.
Forevist fotos, E2, s. 38, forklarede vidnet, at han mente, at der lå et par overklippede låse i kælderrummet. Han mente, at ransagningen tog et par timer. Det kunne godt passe, at hele operationen tog tre timer og 45 minutter.
Foreholdt rapport vedrørende genransagning af kælderrum af 27. september 2017, E2, s. 92 og s. 93. 1. afsnit, bekræftede vidnet, at det var korrekt, at de overså et magasin til en maskinpistol under den første ransagning. Det var på grund af manglende lys og tidspres.
Forevist foto, E2, s. 18 ff., fotomappe, forklarede vidnet i relation til foto s. 19, øverst, at det blev taget efter, at låsebeslaget var skruet af dørkarmen. Da de var færdige med ransagningen, skruede de beslaget fast til dørkarmen igen. Forevist samme side, midterste foto, forklarede vidnet, at det blev taget, da de gik ind i kælderrummet. De tog løbende fotos under ransagningen.
Med hensyn til foto s. 20, øverst, forklarede vidnet, at det blev taget, da de fandt tasken, og inden de begyndte at tømme den. De tog løbende fotos af de effekter, som de tog ud af tasken. De fotos, hvor effekterne var pakket helt ud, blev taget på stationen. De skiftede handsker hver gang de tog en ny genstand, så de ikke overførte DNA.
Med hensyn til foto s. 25, øverst, forklarede vidnet, at det var et foto af sportstasken, da de havde åbnet den. I hver pose lå der våben og tilhørende ammunition til de enkelte våben. Med hensyn til foto s. 29, nederst, forklarede vidnet, at han ikke kunne aflade revolveren, da tromlen var rustet fast.
Med hensyn til foto s. 31, nederst, og s. 33, nederst, forklarede vidnet, at han ikke huskede, om de lagde nogle tunge ting ned i stofposen og plasticposerne, da man ikke kunne se disse poser fra døren, men de lagde poserne, så de lå som før.
Forevist rapport af 28. september 2017 vedrørende hængelåse, E2, s. 123 og 124, forklarede vidnet, at den ene af hængelåsene blev klippet op af politiet under den efterfølgende ransagning. ..."
Vidnet politibetjent P2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
- 13 -
Politibetjent P2 forklarede, at han var ansat i Operativ Special Afdeling. Han deltog i genransagning af kælderrummet i ejendommen beliggende X-gade. Han huskede ikke, om det var nummer x eller y. Der var tale om en proces i flere dele. Først blev der foretaget en hemmelige ransagning, som han ikke deltog i, og derefter skulle der genransages ”i bund”, hvilket han var med til.
På døren ind til kælderrummet var der en hængelås, som de klippede over. Han var ret sikker på, at de tog hængelåsen med ind på stationen. Sprængstofhunden gennemsøgte rummet først, og den udviste interesse for flere steder. De ransagede derefter rummet manuelt og gennemgik alt, hvad der var i rummet.
Han huskede, at de fandt et magasin til et større skydevåben, et magasin til en 9 mm pistiol, en del ammunition, kamuflagecreme, en papæske indeholdende personlige papirer fra familien J samt fryseposer og plastiksække.
Foreholdt rapport vedrørende genransagning af kælderrum af 27. september 2017, E2, s. 92 ff, sammenholdt med fotomappe, E2, s. 95, forklarede vidnet, at det ikke var ham, der lavede fotorapporten. De tog foto nr. 1, inden de gik ind i rummet. Foto nr. 3 viste den hvide karklud. Vidnet bekræftede, at det i rapporten anførte vedrørende de fundne genstande var korrekt. Han mente, at de forud for genransagningen havde fået oplyst, hvor man havde fundet våbnene. Han huskede ikke, om de tog taskerne med. Hvis taskerne og poserne ikke fremgik af koster rapporten, tog de dem ikke med. Det burde de have gjort.
Forevist foto af sort taske, E2, s. 31, forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvor tasken stod. De tog heller ikke mælkekasserne og plasticposerne med. Det skulle de også have gjort.
Forevist foto af papirer, E2, s. 99, forklarede vidnet, at det var kun i kassen, at der var papirer, der kunne henføres til familien J. Papirerne var samlet i en pose. Der var en helt masse personlige papirer, herunder eksamenspapirer og lønsedler. ..."
Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... V1 forklarede, at han kendte tiltalte T fra Nørrebro. De boede ikke længere i samme område. Han var i besiddelse af en iPhone, da han blev anholdt.
Foreholdt rapport vedrørende gennemgang af telefonhistorik på V1, E7, s. 1, bekræftede vidnet, at det var hans telefon. Det var korrekt, at den havde telefonnummer …. Han skiftede telefonnummer den 27. september 2017, da han fik et ny abonnement. Han kendte ikke tiltalte T2. Han blev anholdt foran byretten sidste år. Han var mødt op i retten for at støtte en kammerat, der skulle i retten.
Forevist foto, E3, s. 5, bekræftede vidnet, at det var ham på billedet.
Anklageren afspillede videoovervågningen af 27. september 2017 fra Københavns Byret, kl. 12.30. Vidnet bekræftede, at det er ham på videoen. Han var iført kasket og grå joggingbukser. Han var sammen med en ven. Han var ikke medlem af LTF, men han havde en ven, der var det. Han havde ikke selv været medlem. Han huskede ikke, hvad han lavede om aftenen den 26. september 2017. Det var et helt år siden.
- 14 -
Foreholdt masteoplysninger, Power Point præsentation i E9, forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvad han lavede, og hvor han befandt sig på de pågældende tidspunkter. Han boede på Nørrebro. Han huskede ikke, om han så tiltalte T den pågældende dag.
Forevist videoer fra overvågningskameraer, E9, slide 18, forklarede vidnet, at han ikke var i ejendommen i X-gade. Han kendte ejendommen. Han genkendte ikke personerne på videoen. Han var ikke på videoen fra kælderrummet.
Forevist fotos, E3, s. 10-13, forklarede vidnet, at det var det tøj, som han var iført ved anholdelsen. ..."
Vidnet politiassistent P3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... P3 forklarede, at han var ansat i Operativ Special Afdeling, hvor man beskæftigede sig med rocker- og bandegrupperinger. Han gennemså videoen fra overvågningskameraerne i kælderen nogle gange. Senere samme dag fik han til opgave at foretage observation ved Københavns Byret, hvor der verserede en sag mod et medlem af LTF. ..."
Vidnet ejendomsfunktionær A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han var vicevært i kvarteret omkring X-gade. Det havde han været gennem ca. 5 år. Der var både andelsboliger og lejemål i ejendommene. Kælderrummenes numre fulgte normalt numrene på lejemålene, men såfremt man ikke kunne få tildelt et kælderrum i samme opgang som lejligheden - eksempelvis på grund af pladsmangel - fik man tildelt et kælderrum under en anden opgang. Beboerne stod selv for at skaffe hængelåse og dertil hørende nøgler til kælderrummene.
Forevist fotomappe vedrørende våbenfund, E2, side 19, øverste foto, forklarede vidnet, at man bad om at få en nøgle til kælderrummet, da man skulle have adgang til vandrør og haner i kælderrummet. Det var et par år siden. Man klippede låsen flere gange.
Foreholdt afhøringsrapport af 9. oktober 2017, E6, s. 1, forklarede vidnet, at han havde forklaret som anført. Som regel havde de ikke nøgler til folks kælderrum. Det fik de kun, når der var haner i rummene.
Forevist fotomappe vedrørende besigtigelse af kælderrum, E2, s. 128, forklarede vidnet, at det var de pågældende varmerør og haner, man skulle have adgang til i rummet.
Vidnet forklarede supplerende, at de klippede låsen og satte deres egen lås på døren. På et tidspunkt var der en ældre herre ved navn J, der bad om en nøgle til kælderrummet. Han boede i lejligheden i nr. y, 1. sal til højre. Vidnet gav ham en nøgle og havde ikke efterfølgende hørt noget. Han regnede med, at det herefter var familien J, der havde kælderrummet. Han huskede ikke, hvornår de sidst var inde i kælderrummet og tjekke installationerne. Den hængelås, der var sat på døren, var ikke en af ejendomskontorets låse.
- 15 -
Forevist foto af seddel på kælderdør, E2, s. 38, forklarede vidnet, at sedlen blev sat op lige før, de klippede låsen. Den havde hængt der nogle år.
Vidnet forklarede supplerende, at man for at få adgang til kælderen skulle have en nøgle til porten, der førte ind i gården. Der var dog ofte nogen, der satte noget i klemme i porten, således at man uden nøgle kunne komme ind i gården. Man skulle desuden bruge en nøgle til døren, der førte til kældergangen, og man skulle bruge en nøgle til hængelåsen på selve kælderrummet. Det var den samme nøgle til indgangsdøren til opgangen og til kældergangen. Der var forskellige nøgler til de forskellige opgange. Udlevering af nøgler blev skrevet op i en bog, men han vidste ikke, om der i øvrigt var kontrol med udleveringen af nøglen.
Forevist nøglekontrolkort, E2, s. 136, forklarede vidnet, at " " stod for X -gade 3, 1. th., hvor den ældre mand J boede. Det sidste ciffer i nummeret … henviste til, at det var en nøgle til opgang …, og … var en nøgle til opgang …. Han vidste ikke, hvad tallene … og … eller bogstavet … betød.
Det blev ikke noteret på nøglekontrolkortet, da han udleverede nøglen til J, da der var tale om en nøgle til en hængelås og ikke en nøgle til opgangen/kældergangen. Nøglekontrolkortet viste, hvor mange nøgler der var bestilt. Han var ikke bekendt med, hvorfor de to første nøgler nævnt i kortet var blevet returneret, men det var måske, fordi dørene var blevet udskiftet, og nøglerne derfor ikke længere virkede. Det var hans opfattelse, at der på kontoret var en oversigt over, hvem der havde de enkelte kælderrum.
Vidnet forklarede supplerende, at den gamle J boede sammen med sin hustru. Han havde mødt deres søn, men han vidste ikke, om han boede der.
Han havde ikke kendskab til, at familien J havde et andet kælderrum, herunder kælderrum nr. … i opgang nr. …. Der havde ikke i hans tid været gennemført en renovering eller ombygning af kælderrummene. Han havde ikke kendskab til, at nogen havde adgang til mere end et kælderrum. I så tilfælde havde de selv taget et ledigt kælderrum.
Han arbejdede fra kl. 8-14. Han havde ikke kendskab til "trafikken" til og fra ejendommen udenfor arbejdstiden. Der var en del romaer, der satte noget i klemme i portdøren for at komme ind og rode i skraldespandene.
Forevist foto af kælderrum, E2, s. 19, forklarede vidnet, at der var sat gitter op til venstre for døren. Det var kun i de gamle vaskekældre og i rummene under trapperne, at der var trædøre.
Forevist nøglekontrolkort, E2, s. 136, forklarede vidnet, at man til bagdøre, fordøre og indgangen til kælderen brugte den samme nøgle. Han vidste ikke, om der forud for hans ansættelse havde været ombygning af kælderrummene. Han kom til ejendommen for 5-6 år siden. Han udleverede uden videre nøglen til J uden at undersøge det nærmere. Nummeret … var bolignummeret. Bolignummeret skulle gerne følge nummeret på kælderrummet. Han mente, at hans kollegaer kontrollerede listen over kælderrum. Han vidste ikke, hvornår det sidst var sket. De havde ikke gjort det i perioden op til den 26. september 2017 og heller ikke efter. ..."
Vidnet, tidligere ejendomsfunktionær, B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
- 16 -
"... B forklarede, at han havde været vicevært i ejendommen i perioden fra 1999/2000 til den 1. september 2009. Han huskede stadig en del af beboerne fra området, men kendte dem ikke.
Forevist nøglekontrolkort, E2, s. 136, forklarede vidnet, at det var et nøglekort. ” ” var vidnets initialer. Ad post 7 forklarede vidnet, at han ikke huskede udlevering af en nøgle til familien J eller udlevering af andre nøgler, da han havde udleveret hundredevis af nøgler. Det var en banal ting.
Foreholdt afhøringsrapport af 16. april 2017, E6, s. 4, forklarede vidnet, at han ikke havde forklaret som anført. Han var blevet spurgt af politiet, om det var en familie fra opgang nr. …, der havde kælderrummet, hvortil han havde svaret, at det gik han ud fra, da beboerne normalt havde et kælderrum tæt på deres lejemål. Han huskede ikke, hvilke kælderrum de enkelte beboere havde.
Med hensyn til nøglekontrolkortets post 7 forklarede vidnet, at tallet … betød, at det var til opgang ... Tallet … kunne være løbenummeret på selve nøglen. Han huskede ikke, hvorfor der var anført en stjerne. Det kunne være, at beboeren havde et kælderrum under opgang … og derfor fået udleveret en nøgle til opgangen/kældergangen, så beboeren kunne komme ned i kælderrummet. Navnet V3 sagde ham ikke noget. Han huskede faren, J, som han havde et fint forhold til. Han huskede også nogle af hans børn, men han huskede ikke deres navne. Der var den person, der fik nøglen udleveret, der kvitterede.
Man fik normalt et kælderrum tilknyttet lejligheden. Nummeret på lejligheden fulgte normalt nummeret på kælderrummet. Da der på et tidspunkt skulle laves taglejligheder i ejendommen, blev alle kælderrum renoveret. De blev lavet til bure i stedet for trærum. Beboerne flyttede tingene fra kælderrummene op i nogle containere, der var placeret på området. Han ville skyde på, at det var nogle år forud for, at han stoppede. Han gættede på 2006-2007.
Nogle af de gamle kælderrum med trædøre blev ikke renoveret. De beboere, der havde disse kælderrum, skulle ikke flytte deres ting ud af rummene.
Forevist foto af kælderrum nr. , E3, s. 137, forklarede vidnet, at han ikke mente, at der var specifikke optegnelser over, hvem der havde de forskellige kælderrum, da rummenes numre fulgte lejlighedsnumrene. Burene havde fortløbende numre, men det var nok lidt mere lemfældigt med nummereringen på de rum, der ikke var blevet renoveret. ..."
Vidnet politiassistent P4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han var ansat i Operativ Special Afdeling i rocker- og bandesektionen. Han havde fået til opgave at sikre nogle hængelåse. Han havde forinden fået oplyst, at der skulle ligge flere hængelåse. Han mente, at der lå fire hængelåse.
Forevist foto vedrørende hængelåse, E2, s. 124, bekræftede vidnet, at han havde taget det pågældende foto, og fotoet viste de hængelåse, som de fandt på stedet. Hængelåsen yderst til højre var den hængelås, som politiet klippede over. Han huskede ikke, hvad tid han var i kælderrummet. Han var også til stede, da tiltalte T blev anholdt. Han iførte sig mundbind og handsker, da han sikrede hængelåsene.
- 17 -
Han huskede ikke, hvad tiltalte T udtalte, da han blev anholdt. ..."
Vidnet politiassistent P5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han arbejdede i afdelingen for organiseret kriminalitet. Han deltog i en aktion, hvor tiltalte T2 blev anholdt og hans bolig blev ransaget. Det var tre kolleger, der slog døren ind og foretog anholdelsen. Til stede i lejligheden var tiltalte T2 og hans mor. Under ransagning fandt politiet en mobiltelefon på en seng, hvor tiltalte lå. På en hylde i en reol i samme værelse fandt de en anden mobiltelefon. I reolen lå der også nogle personlige papirer. Der var desuden noget LTF tøj og et nøglebundt.
Foreholdt rapport vedrørende ransagning af X-gade 3, 1., af 10. oktober 2017, E3, s. 121, 3. afsnit, bekræftede vidnet, at han havde skrevet rapporten. Det var korrekt, at døren var lagt ned.
Foreholdt samme rapport s. 123, 6. - 8. afsnit, forklarede vidnet, at nøglebundet lå på en hylde under nogle viskestykker og klude. Der lå ikke andre ting på hylden. Efter 15-20 minutter kom tiltalte T2s far til stede. Han havde også et nøglebundt på sig. Han oplyste, at en af nøglerne var til et kælderrum, som han fremviste. Det var beliggende under samme opgang som lejligheden. Faren havde nøglerne til indgangen til kælderen samt til hængelåsen til selve kælderrummet. Kælderrummet havde nr. …. I kælderrummet lå en LTF kasket, nogle dæk og almindelige "kælderting".
Politiet sammenholdt nøglerne, som de fandt på hylden, E3, s. 123, koster 303, med de opklippede hængelåse, som de havde fundet i kælderrummet, hvor man fandt våbnene, og en af nøglerne passede til den ene af hængelåsene af mærket Burg Wachter.
Anklageren henviste til rapport vedrørende fund af nøgle til hængelås fra våbenrum af 10. oktober 2017, E 2, s. 140. Vidnet forklarede, at det anførte var korrekt. Nøglen passede til hængelås benævnt koster nr. 552. Politiet fandt ikke andre nøgler i forbindelse med ransagningen. ..."
Vidnet politiassistent P6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at det var korrekt, at han deltog i efterforskningen vedrørende kælderrum. Han tog fotos af det rum, hvor våbnene blev fundet.
Forevist foto, E2, s. 128, forklarede vidnet, at han tog billeder af de haner, der var blevet omtalt af et vidne. Han undersøgte hængelåse og nøgler, og herunder undersøgte han blandt andet, om ejendomskontoret lå inde med nøgler til de hængelåse, der blev fundet i det kælderrum, hvor våbnene blev fundet. Han fik udleveret nogle nøgler fra ejendomskontoret, som han forsøgte at matche med de låse, der blev fundet i kælderrummet. Han konstaterede, at der var en af nøglerne, der passede til en af hængelåsene.
- 18 -
Forevist foto, E2, s. 124, forklarede vidnet, at han mente, at nøglen passede til hængelås benævnt koster nr. 552. Han mente, at der blev fundet endnu en nøgle, der passede til en anden hængelås, men han var ikke sikker.
Anklageren dokumenterede fra rapport vedrørende nøgle til hængelås af 13. oktober 2017, E2, s. 141, hvoraf fremgik, at en af de andre nøgler, som vidnet fik udleveret fra ejendomskontoret, passede til hængelås benævnt koster nr. 551.
Vidnet forklarede supplerende, at han var bekendt med, at der også blev fundet en anden nøgle i forbindelse med en ransagning, som vidnet ikke deltog i, og at denne nøgle også passede til hængelås benævnt koster nr. 552. Han mente, at han havde talt med en medarbejder fra ejendomskontoret, der nævnte en oversigt over kælderrummene. Han var ikke bekendt med, om man havde foretaget yderligere for at rekvirere denne oversigt. ..."
Vidnet V3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han var tiltalte T2s storebror. Han boede ikke længere på adressen X- gade 3. Han var fraflyttet adressen for 10-12 år siden. Han havde ikke været på adressen i flere år som følge af familieproblemer, og han begyndte først at komme der igen i forbindelse med anholdelsen af tiltalte T2, da forældrene blev syge. Familien havde ikke noget kælderrum. Det var ham, der havde et kælderrum.
Forevist nøglekontrolkort, E2, s. 136, forklarede vidnet, at det var korrekt som anført under post nr. 1, at han fik en nøgle, og at det var hans underskrift. Han fik nøglen i forbindelse med, at de gamle kælderrum blev revet ned. Han havde en masse værktøj, cykeldele og knallertdele, som han skulle fjerne fra et af de gamle kælderrum, og han fik derfor et nyt kælderrum i opgang nr. ...
Forevist foto, E2, s. 19, midterste foto, forklarede vidnet, at det var ham, der havde lavet bordet. Han fik kælderrummet af en person, der hed B. Han brugte det som hobbyrum. Den hvide papkasse på bordet tilhørte også ham. Den stammede fra køb af en motorcykelhjelm. Han anvendte den til opbevaring af småting.
For omkring 6 år siden fik han sit eget hus, og i den forbindelse flyttede han de fleste af sine ting fra kælderrummet til huset. Han havde sat en containerlås på døren til kælderrummet. Han havde lavet døren til rummet med jernbeslag. På et tidspunkt blev låsen klippet op af viceværterne, da de skulle have adgang til rummet på grund af nogle vandrør.
Det skete flere gange, og der var herefter mange personer, der fik adgang til rummet, så han stoppede med at bruge det.
Vidnet forklarede supplerende, at der var ingen fra hans familie, der vidste, at han havde kælderrummet eller var dernede. Han havde ikke fortalt dem, at han havde rummet. Han anvendte det til at ordne cykler og lignende. Det var hans private rum. Hvis de vidste det, skulle det være fra andre end ham.
Han fortalte på et tidspunkt sin far, at han var sur over, at der var nogen, der havde klippet låsen til kælderrummet over. Det var muligt, at hans far derfor var gået til viceværten for at få en nøgle, da han havde set, at vidnet var sur. Han troede ikke, at faren vidste, at der var tale om et kælderrum, der hørte til opgang ... Han troede, at hans far havde bedt om en nøgle til
- 19 -
familiens kælderrum. Hans far havde ikke været nede i vidnets kælderrum.Vidnet kendte ikke til det nye kælderrum i opgang 3.
Han havde ikke været i sit kælderrum i mange år. De ting, der var på fotoet, var alle hans ting. Der var oprindeligt mange flere ting. Han kunne godt have haft nogle af tiltalte T2s personlige papirer i kælderrummet, hvis de lå sammen med nogle af hans ting i kassen. Han vidste ikke, hvorfor der var en nøgle i lejligheden til en af de afklippede låse.
Foreholdt rapport af 2. oktober 2017 vedrørende gennemgang af koster 510, E2, s. 109-113, forklarede vidnet, at den hvide papkasse oprindeligt havde stået i familiens lejlighed, inden han flyttede den ned i kælderen. Den blev brugt til rodekasse og indeholdt gamle telefoner og personlige dokumenter. Han tog ikke kassen med ned i kælderrummet, lige da han fik kælderrummet i 2005. Han havde rådighed over rummet i lang tid, men huskede ikke det præcise antal år. Tiltalte T2 var aldrig nede i kælderrummet, og broderen vidste ikke, at vidnet havde rummet.
Med hensyn til kælderrum nr. … forklarede vidnet, at han hverken havde hørt om eller været nede i dette rum. Han vidste ikke, hvornår familien fik det kælderrum. Der var et tidpunkt, hvor man lavede kælderrummene om. Der blev ikke i forbindelse med renoveringen fjernet ting fra hans kælderrum. Han havde på intet tidspunkt givet nøgler til andre end viceværterne. Det var mange indbrud, hvor nøglerne blev stjålet. Det skete ofte, at der blev klippet låse op, og til sidst skiftede han låsen. ..."
Vidnet V2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han ikke kendte de to tiltalte, og han aldrig havde set dem før. Hans DNA kom på våbenet i forbindelse med, at han skulle købe et lille våben. Han blev kidnappet for to til tre år siden, hvor han blev tilbageholdt i 10-12 timer, og hvor han efterfølgende var indlagt på hospitalet. Han var bange for, at overfaldsmændene ville komme tilbage, og han ville derfor købe en lille pistol.
Den skulle være lille, så hans kone ikke opdagede den. Hans svigermor boede ved Y-plads. Han kom der, når han skulle aflevere sin datter. Han boede selv en periode i W-gade. Han havde bekendte i området omkring Y-plads. Han talte med en kammerat, der sad udenfor på en cafe på Y-plads. Han fortalte kammeraten, at han havde brug for et våben. Kammeraten vidste godt, at han havde været kidnappet.
Han ville ikke oplyse retten om kammeratens navn. Han ville ikke involvere andre i sagen. Cafeen, de sad på, lå ved Y-plads nr. 16, hvor vidnets svigermor boede. Han huskede ikke navnet på den. Hans kammerat havde ikke relationer til LTF. Kammeraten henviste til en anden person, der boede i Nordvest, og som kunne skaffe vidnet våben. Vidnet fik kontaktoplysninger på personen fra sin kammerat.
Han ville ikke udtale sig om personens navn, da han havde familie og børn, som han ikke ville bringe i fare. Der var tale om en ældre person. Personen var ikke medlem af LTF. Det vidste vidnet. Man kunne se på personen, at han ikke var medlem af LTF. Personen var over 35-40 år. Han mødtes med personen på …Torv. Personen var alene. Personen var ikke dansker. Han var fra Balkan.
Vidnet skulle kigge på våbnene i en varevogn. Vidnet kom hen i varevognen. Der var mørkt i varevognen. Han tog et våben fra en taske. Vidnet sagde til personen, at våbenet var for stort. Vidnet ville ikke have det, så han gav det tilbage til personen og gik fra stedet. Han gik i panik, og han skulle bare væk.
Han gik i panik over, at han blev tilbudt en stor riffel, når det, han skulle have fat i, var en lille pistol.
- 20 -
Forevist foto, E2, s. 36, bekræftede vidnet, at det var det våben, han fik vist frem i varevognen. ..."
Vidnet retsgenetiker R har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han havde en phd. i biologi. Han arbejdede på Retsmedicinsk Institut, hvor han havde været ansat i 12 år.
Vedrørende DNA-erklæringen af 14. november 2017, E4, s. 86, sammenholdt med DNA- erklæringen af 11. september 2018, TE3, s. 3, forklarede vidnet, at man havde fået et anderledes resultat, idet man havde modtaget yderligere information. Referenceprøven var fra 2006, hvor man alene undersøgte på 10 punkter/strenge. Efter 2011 begyndte man at undersøge på 16 punkter/strenge. Da man undersøgte materialet på 16 punkter/strenge, fik man yderligere oplysninger, og derfor blev resultatet forskelligt fra det tidligere resultat, hvor man kun havde undersøgt på 10 punkter/strenge.
Vidnet gennemgik resultaterne af DNA-profilanalyse, E4, s. 90, sammenholdt med TE3, s. 3. ..."
Vidnet våbentekniker V4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han havde været ansat i våbenteknisk afdeling i 7 år. Han var uddannet våbenmekaniker. Han udfærdigede våbenrapporter på baggrund af undersøgelser og prøveskydninger.
Anklageren dokumenterede våbenrapporterne af 19. oktober 2017, E4, s. 10-20, vedrørende koster 1, 4, 7, 10, 13, 16, 46, 49, 52, 58, 61.
Vidnet gennemgik og bekræftede indholdet af rapporterne, herunder om våbnenes funktionalitet og omdannelse/bearbejdning. Fire ud af de 11 våben var uvirksomme. ..."
Vidnet politiassistent P7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at han var ansat i Københavns politi som rocker- og bandemonitør, hvor han på baggrund af indsamlede oplysninger tog stilling til, hvilke bande og grupper der eksisterede, hvem der var medlemmer, og hvilke konflikter der var mellem dem.
Anklageren dokumenterede dokumentationsrapport vedrørende tiltalte T af 19. marts 2018, E6, s. 13. Vidnet bekræftede, at han havde udarbejdet rapporten, ligesom han bekræftede indholdet af rapporten. Vurderingen var foretaget på baggrund af de episoder, der var nævnt i rapporten, men der indgik også andre oplysninger, som han ikke måtte redegøre nærmere for, i rapporten.
Anklageren dokumenterede dokumentationsrapport vedrørende tiltalte T2 af 19. marts 2018, E6, s. 16. Vidnet bekræftede, at han havde udarbejdet rapporten, ligesom han bekræftede
- 21 -
indholdet af den. Den var ligeledes udarbejdet på baggrund af de episoder, der fremgik, samt andre oplysninger, som han ikke kunne komme ind på.
Vidnet forklarede, at der efter politiets opfattelse var en konflikt mellem LTF og Brothas i perioden, hvor våbenfundene blev gjort. Konflikten startede efter politiets opfattelse med en voldelig episode den 12. juli 2017. Denne episode blev efterfulgt af en række andre voldelige episoder mellem grupperne. Konflikten pågik efter politiets opfattelse fortsat den 26. september 2017. I december 2017 blev der indgået en våbenhvile mellem grupperne. Der var ikke tale om en fredsaftale. Våbenhvilen blev overholdt i perioden indtil april 2018 med få undtagelser. Efter april 2018 var konflikten helt afsluttet.
Baggrunden for konflikten var efter politiets opfattelse, at LTF ekspanderede kraftigt i foråret 2017 og forsøgte at komme ind på de andre grupperingers territorium. Brothas holdt oprindeligt til i …parken og dele af Nordvest-området. LTF holdt primært til på Y-plads. Politiet observerede i foråret 2017 en øget tilstedeværelse af LFT i …gade nær …parken.
Anklageren dokumenterede dokumentationsrapport vedrørende konflikt af 8. marts 2018, E6, s. 9. Vidnet bekræftede, at han havde udarbejdet rapporten. LTF deltog i konflikten som en samlet gruppering.
Vidnet forklarede supplerende, at ”Y” henviste til Y-plads. Det var en gruppering, der oprindeligt holdt til på Y-plads, og som gik under navnet ”Y”. LTF udsprang af den gamle Y- gruppering i 2013. Det var i 2013, at politiet begyndte monitering af LTF som en gruppe.
Han måtte ikke oplyse navnene på de personer, der fremgik af rapporten. I flere af sagerne, som var oplistet i rapporten, var der efterfølgende afsagt dom.
Vidnet bekræftede, at flere af personerne nævnt i rapporten først senere blev registreret som Brothas-medlemmer. Det skyldtes, at der på de pågældende gerningstidspunkter ikke var en gruppering ved navn Brothas. Brothas blev første gang registreret som gruppering i 2008. I 2016 overgik mange af personerne fra Brothas til grupperingen Black Jackets, og Brothas blev lukket ned.
Black Jackets blev lukket ned i slutningen af 2016. Fra slutningen af 2016 til starten af august måned 2017 var der ikke registreret en gruppering ved navn Brothas. Brothas blev først den 3. august 2017 monitereret som gruppering igen.
I perioden fra slutningen af 2016 til den 3. august 2017 vurderede politiet, at der fortsat var en gruppe af personer, der kom fra det tidligere Brothas, men det var først den 3. augst 2017, at politiet vurderede, at denne gruppe af personer opfyldte kriterierne for at blive moniteret som en gruppering. Oplysningerne til brug for denne vurdering indsamledes løbende, hvorefter de blev valideret. ..."
Af afhøringsrapport af J af 10. oktober 2017, der med rettens tilladelse er blevet dokumenteret, fremgår følgende:
"... Afhørte adspurgt, hvor længe han har boet i ejendommen beliggende X-gade 3, 1. sal, 2200 Kbh. N.? Afhørte forklarede, at han har boet i ejendommen i 30 år. Afhørte adspurgt, hvem der ud over ham selv bor på adressen? På adressen bor afhørtes kone K, samt afhørtes søn T2. Afhørte adspurgt hvilke kælderrum der er tilknytte lejligheden?
- 22 - Afhørte forklarede, at han råder over kælderrum nr. …. Afhørte adspurgt hvor længe han har haft råderet over kælderrum nr. …? Afhørte har haft kælderrummet i ca. 1 år. Afhørte adspurgt om han har haft råderet over andre kælderrum i ejendommen? Afhørte har haft råderet over et andet kælderrum tidligere, men dette kælderrum er revet ned og fjernet og erstattet med nye kælderrum i metal.
Afhørte adspurgt, om hans kendskab til det pågældende kælderrum, hvor politiet har fundet ovenfor nævnte våben, samt ammunition? Afhørte havde ingen kendskab til dette kælderrum. Afhørte adspurgt, hvorledes det hænger sammen, at afhørte og familiens personlige papirer er blevet fundet i kælderrummet, hvor der ligeledes blev fundet adskillige våben og ammunition?
Afhørte forklarede, at han er helt forbavset over, at politiet har fundet personlige papirer i det pågældende kælderrum og afhørte var ikke stand til at forklare det nærmere. Afhørte forholdt, at der er tale om meget personlige papirer herunder forsikringspapirer? Afhørte forklarede, at han ikke kendte til de pågældende papirer.
Afhørte foreholdt, at der ligeledes blev fundet personlige papirer på afhørtes sønner, V4 og på T2, herunder et midlertidigt kørekort samt en straffeattest. Afhørte havde ingen kendskab til dette.
Afhørte adspurgt til det nøglebundt, der blev udfundet under ransagningen af hans lejlighed, udfundet i et klædeskab i lejlighedens entré, hvortil den ene nøgle passede til en hængelås udfundet i kælderrummet, med våben og ammunition? Afhørte var ikke stand til at forklare hvorledes dette kunne hænge sammen. De eneste der har adgang til afhørtes lejlighed ud over afhørte, er afhørtes hustru og afhørtes søn T2.
Afhørte forklarede, at det ikke var afhørtes kones nøglebundt, samt afhørtes søn, T2s, nøglebundt. Afhørte adspurgt, hvordan han kan være sikker på at det ikke er nøgler der tilhører afhørtes kone og søn, T2? Afhørte forklarede, at nøglebundtet ikke hørte til lejligheden. Afhørte kunne se, at nøglerne ikke passer til lejligheden.
Afhørte forklarede, at han ikke kunne sige med sikkerhed, at nøglerne tilhører hans søn, T2. Afhørte adspurgt til tirsdag den 26. september 2017? Afhørte huskede ikke denne dag. Afhørte adspurgt om hans søn T2 har besøg af venner i lejligheden?
- 23 -
Afhørte forklarede, at hans søn, T2, aldrig har venner på besøg. Dette vil afhørte ikke tilade.
Afhørte adspurgt, om hans søn, T2, har haft adgang til et kælderrum i ejendommen, hvor de bor? Afhørtes søn T2 har ingen nøgle til kælderrum nr. … og afhørte har ikke kendskab til, om T2 har adgang til andre kælderrum.
Afhørte forklarede, at ud over afhørte selv har en kvinde fra ejendomskontoret en nøgle til samme hængelås, således hun kan komme ind i kælderrummet hvor hun skal have adgang til vand til ejendommen, som skal kunne slukkes. Afhørte forholdt, at politiet har talt med ejendomskontoret og her blevet oplyst, at afhørte har haft råderet over det kælderrum, hvor der er fundet våben og ammunition.
Afhørte forklarede, at han aldrig har haft adgang til dette kælderrum. Afhørte adspurgt, om han har kendskab til den sorte LTF kasket der lå i kælderrum nr. …, som afhørte har råderet over. Afhørte har aldrig set denne kasket. Afhørte forklarede, at han muligvis har lagt kasketten ned i rummet sammen med nogle andre tøjgenstande. Afhørte havde ligeledes ikke kendskab til de tøjgenstande med logoet LTF på, der blev fundet i afhørtes lejlighed under ransagningen foretaget d.d. Afhørte adspurgt, om han kender T og V4? Afhørte kender ikke de to personer. ..."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 14. november 2017 fra Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, hvoraf fremgår blandt andet:
"... 2b) KT nr. 59: En klud og to elastikker Ifølge fremsender sikret fra: Kælderrum
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2017- 14935-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra T2.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 230 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra T2, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra T2. Beregningen er baseret på hyppigheden af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til T2.
Det kan ikke beregnes, hvorvidt dna-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra J på grund af særlige forhold ved dna-profilerne. ..."
Der er endvidere dokumenteret erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 11. september 2018 fra Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, hvoraf fremgår blandt andet:
"...
- 24 -
2b) KT nr. 59: En klud og to elastikker Ifølge fremsender sikret fra: Kælderrum
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2017- 14935-1 og -2, taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra T2. ..."
Der er dokumenteret politirapport vedrørende de fundne våben og ammunition af 12. marts 2018, hvoraf fremgår blandt andet kosternummer og effektbeskrivelse af de 10 fundne våben og ammunitionen.
Personlige oplysninger
Tiltalte T er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte T har været frihedsberøvet fra den 27. september 2017, herunder i isolation i perioden fra den 27. september 2017 til den 10. oktober 2017.
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"SKYLDKENDELSE
Med hensyn til tiltalte T2 finder et enigt nævningeting, at tiltalte skal frifindes i forhold 1 og 2.
Alle voterende har lagt vægt på, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte T2 havde en særlig tilknytning til kælderlokalet tilknyttet ejendommen beliggende X-gade 1 i København, hvor de i anklageskriftets forhold 1 nævnte våben blev fundet af politiet i forbindelse med ransagningen den 26. september 2017.
Den omstændighed, at der i lejligheden, X-gade 3, 1. sal, hvor tiltalte og hans forældre bor, blev fundet en nøgle, der passede til en overklippet hængelås, der blev fundet i kælderrummet, kan ikke føre til et andet resultat.
De voterende har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke var den hængelås, der blev overklippet af politiet i forbindelse med ransagningen, og at tiltalte T2s bror V3 ifølge sin forklaring havde rådighed over det pågældende kælderlokale i en periode fra 2005 til omkring 2012. Denne forklaring bestyrkes ved det fremlagte nøglekontrolkort, hvoraf det fremgår, at V3 den 29. august 2005 fik udleveret en nøgle til kælderen i X-gade 1.
I kælderrummet blev der fundet personlige papirer tilhørende tiltalte T2, men papirerne er dateret 2005 og 2006, hvorfor dette ikke beviser, at tiltalte på gerningstidspunktet havde en tilknytning til kælderlokalet. At der den 26. september 2017 i tidsrummet mellem kl. 19.18 og kl. 20.17 var flere opkaldsforsøg og telefoniske samtaler mellem de tiltalte, beviser heller ikke i sig selv, at tiltalte havde en tilknytning til kælderrummet.
De voterende finder på denne baggrund, at det ikke er bevist, at tiltalte T2 har været i besiddelse af de i anklageskriftet forhold 1 og forhold 2 nævnte våben, hvorfor tiltalte T2 frifindes.
- 25 -
Med hensyn til tiltalte T finder et enigt nævningeting, at tiltalte er skyldig i forhold 1 og 2.
Tiltalte T har erkendt, at han var i besiddelse af den i forhold 2 nævnte revolver. Tiltalte har forklaret, at han havde fået den af en person sammen med nogle handsker og nøgler til kælderen og kælderrummet, fordi han skulle lægge revolveren i kælderrummet. Han har endvidere forklaret, at han efterfølgende på ny fik nøgler til kælderen og kælderrummet med henblik på at hente revolveren igen, hvilket han gjorde.
Af videoerne fra overvågningskameraerne fra kælderrummet beliggende X-gade 1 fremgår, at tiltalte meget målrettet undersøgte de tasker og poser, hvor der ifølge fotos taget af politiet ved ransagningen var de i anklageskriftets forhold 1 nævnte våben.
På denne baggrund finder et enigt nævningeting, at tiltalte T også har besiddet de i forhold 1 nævnte våben i hvert fald i de tidsrum, hvor han ifølge sin forklaring havde adgang til kælderrummet. Det forhold, at han efter sin forklaring handlede efter ordre, kan ikke føre til et andet resultat. Han er således i dette omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, dog således, at besiddelsen ikke har været i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse med tiltalte T2.
Et enigt nævningeting finder, at tiltalte Ts besiddelse af våben i forhold 1 og 2 er omfattet af straffelovens § 81a, stk. 1, og at besiddelsen af våbnene således havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten blandt andet anvendes skydevåben.
Alle voterende lægger i den forbindelse vægt på, at tiltalte T ifølge sin forklaring var medlem af bandegrupperingen LTF på gerningstidspunktet den 26. september 2017, og at der ifølge forklaringen fra vidnet P7 på dette tidspunkt var en konflikt mellem LTF og Brothas.
De voterende finder således, at tiltalte T er skyldig i forhold 1 og 2.
Thi bestemmes
:
Tiltalte T er skyldig i forhold 1 og 2.
Tiltalte T2 frifindes."
I overensstemmelse med nævningetingets skyldkendelse blev der den 3. oktober 2018 afsagt frifindende dom vedrørende T2. Strafudmålingen vedrørende tiltalte T blev udskudt til senere afgørelse.
Strafudmåling vedrørende tiltalte T.
Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til 8 år.
Det er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til 7 år.
Flertallet har lagt vægt på forholdenes karakter. Der er tale om besiddelse af et skydevåben i det offentlige rum og et våbenlager, som blandt andet bestod af to fuldautomatiske våben. Kriminaliteten er banderelateret og omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1, og
- 26 -
gerningstidspunktet var under den verserende bandekonflikt mellem blandt andre Loyal to Familia og Brothas, hvor bandemedlemmerne skød på hinanden på offentlige steder, og hvor også tilfældige personer blev ramt af skud. Flertallet finder imidlertid, at de to forhold må ses i sammenhæng, således at der ikke for hvert forhold udmåles en skærpet straf, der herefter lægges sammen.
Som det også fremgår af skyldkendelsen, lægges der endvidere vægt på, at der var tale om en kortvarig besiddelse af våbenlageret, og at tiltalte alene havde en underordnet rolle som "stik i rend dreng" for den eller de personer, som ejede de pågældende våben. Efter en samlet vurdering har flertallet således fundet en straf på fængsel i 8 år for passende.
Mindretallet har lagt vægt på de samme momenter som flertallet, men har ment, at tiltaltes personlige forhold bør føre til en mildere straf.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og straffen fastsættes til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, og jf. i det hele våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, jf. § 81a, stk. 1.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte T straffes med fængsel i 8 år.
Hos tiltalte T konfiskeres en Glock pistol (koster 1), 1 magasin indeholdende 8 stk. patroner (koster 2), en Glock pistol (koster 4), et magasin indeholdende 10 stk. patroner (koster 5), en maskinpistol (koster 7), en magasin indeholdende 34 stk. patroner (koster 8), en Glock pistol (koster 10), et magasin indeholdende 15 patroner (koster 11), en jugoslavisk pistol kaliber 7,65 mm (koster 13), et magasin indeholdende 5 patroner (koster 14), en engelsk revolver, kaliber 455 Webley (koster 16), tre patroner (koster 17), 98 patroner, kaliber 38, revolver ammunition (koster 19), en æske med 41 patroner, kaliber 38 (koster 21 og 22), en æske med 30 patroner, kaliber 30 (koster 23 og 24), et magasin med 7 patroner kaliber 45 ammunition (koster 25), 101 kaliber 45 patroner (koster 26), 99 kaliber 45 patroner (koster 28), 12 kaliber 22 patroner (koster 30), 49 9mm patroner (koster 32), 18 kaliber 7,62 mm patroner (koster 34), 77 kaliber 45 patroner (koster 36), 24 riffelpatroner (koster 38), 6 kaliber 38 patroner (koster 40), metalkasse indeholdende 54 haglpatroner (koster 44), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-05535) med dertil tilhørende magasin (koster (koster 46-48), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-04843) med dertil tilhørende magasin (koster 49-51), en våbenkasse indeholdende en pistol af mærket Zoraki model 917 (nr. 0416-055312) med dertil tilhørende magasin (koster 52-54), to våbenkasser til en Zoraki pistol (koster 55, og 56), en maskinpistol af mærket Erma med dertil tilhørende to magasiner indeholdende 47 patroner (koster 58 og 59), en riffel af mærket M75 med dertilhørende magasin isat 17 patroner (koster 61 og 62).
Tiltalte T skal betale sagens omkostninger, herunder 122.275 kr. + moms i salær og 1.607,16 kr. + moms i kørseludgifter til forsvareren, advokat Karoline Døssing Normann. Et tidligere udlagt salær på 1.440 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Ulrik Rasmussen, og 14.000 kr. + moms i salær, 1.461,42 kr. + moms og 421,18 kr. i udlæg til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Mette Grith Stage, udredes endeligt af tiltalte.
