Tilbage til sager

BRByretterne

BS-26729/2021-RAN

OL-2021-BYR-00435

Appelleret
Dato
10-12-2021
Sagsemne
Sag om, hvorvidt værgemål for Sagens person skal ændres, således at den retlige handleevne tillige fratages
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 241.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

DOM

afsagt den 10. december 2021

Sag BS-26729/2021-RAN

Anmodning fra

Værge

om værgemål for

Sagens person (beskikket advokat Henriette Lyhne)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og anmodningen Sagens person blev ved dom af 9. oktober 2020 (BS 24457/2020-RAN) taget under værgemål. Værgemålet omfattede alle økonomiske og personlige forhold. Værge blev beskikket som værge.

Værge har anmodet om, at værgemålet for Sagens person ændres, således at Sagens person tillige fratages den retlige handle-evne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

Sagens person har protesteret imod, at han tillige skal fratages den retlige handleevne.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Oplysningerne i sagen Af lægeerklæringen af 30. november 2021 fra Læge fremgår blandt andet:

”… 77-årig mand der i 2019 fik konstateret demens sygdom. Der er siden sket en skred i demensen. Har tiltagende besvær med at overskue egne anliggender. Er ikke realistisk over egen situation. Kan ikke på nogen måde administrere egen økonomi. Mangler total overskud ift. egne forhold. …”

Den praktiserende læge har skønnet, at patienten har en Diagnose, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvor-ligt svækket helbred, der gør patienten ude af stand til at tage vare på sine øko-nomiske og/eller personlige anliggender (§ 5, stk. 1).

Advokat Henriette Lyhne har udarbejdet en redegørelse af den 20. oktober 2021.

Forklaringer

Sagens person har forklaret, at han er imod, at han skal have en ny værge. Han er grundlæggende imod værgemålet. Han vil have fuld råderet over sin formue. Så længe han er frisk, udadvendt og kan sprede glæde, vil han have lov til at gøre, hvad han vil. Han får ikke åbnet sine regninger og brevene fra PBS, fordi han ikke gider at komme i dårligt humør. Han har flere telefoner og flere telefonabonnementer.

Det er praktisk, fordi der er flere af hans gamle venner, som kun har telefonnummeret til den telefon, som han fik først. Han betaler sine abonnementer. Han er blevet slettet i RKI. Han har en del gæld. Flere af kreditorerne er holdt op med at tilskrive renter på gælden. En del af gælden stamme fra en ejendom på Adresse, som han solgte. Han lever livet. Han kan lide at være spontan.

Han havde tidligere en bil, og han havde en af-tale med en person, som kørte bilen for ham. En dag kom personen og sagde, at personen havde afleveret bilen til skrot. Han fik herefter skrotpræmien på 2.500 kr. af personen. Det var løgn, at bilen var indleveret til skrot. Personen havde solgt bilen for et beløb, som var betydeligt større end skrotpræmien, og bilen kører i dag rundt i By. Han blev snydt af personen.

På et tidspunkt købte han en brugt scooter. Kort efter fik han tilbudt en bedre scooter til 3.500 kr., og derfor slog han til og købte endnu en scooter. Den første scooter er sidenhen blevet solgt. Han sparer løbende penge op. Kontoudtoget fra hans bank viser, at han har penge nok. Han spiser på en varmestue. Han får folkepension, og han får 9.094 kr. udbetalt om måneden.

Han har tegnet forskellige abonnementer hos YouSee. YouSee er ikke blevet betalt, og han vil heller ikke betale YouSee, fordi han sidenhen er blevet kunde hos Telia. Han købt en IPad på kredit, og

3

han betaler 99 kr. om måneden i afbetaling. Det var et godt køb, og han er glad for sin IPad. Han tegnede avisabonnement hos Medie. Han blev rin-get op af en sød pige, som var meget venlig, og han kunne slet ikke modstå hende. Derfor tegnede han avisabonnementet. Han læser slet ikke aviser, og aviserne brugte han kun til at dække af på gulvet, når hunden havde tisset. Han har opsagt abonnementet.

Da han tegnede abonnementet, var han ikke klar over, at han var bundet til det i 3 måneder. Det er ydmygende at være under værgemål. Han ønsker ikke at flytte på plejehjem. Han fik sidste år kontakt med en gammel skolekammerat, som bor i Odense. Han ville gerne besøge kamme-raten, men Værge ville ikke give ham penge til en togbillet. Han nåede derfor ikke at besøge skolekammeraten inden, at skolekammeraten døde.

Værge har forklaret, at hun er Sagens persons datter, og at hun sidste efterår – efter eget ønske – blev udpeget som værge for Sagens person. Vær-gemålet har aldrig fungeret, og hun ønsker derfor at fratræde som værge. Hun fik aldrig et ordentligt samarbejde med Kommune, og hun fik aldrig ordentlig adgang til Sagens persons konti i banken.

Hun har ikke følt sig ordentlig vejledt som værge, og det er ikke muligt for hende at redegøre for, hvad Sagens person brugte sine penge på. Sagens person fortsatte med at købe ting på kredit, og han kom ikke med de regninger, som skulle betales. Sagens person lider af Diagnose, og han bli-ver gradvist dårligere og dårligere.

De aftalte, at Sagens person skulle have 500 kr. om ugen til mad, men Sagens person gik selv i banken og hæve yderligere penge. Banken sagde, at de ikke kunne nægte at udbetale penge til Sagens person. Banken har nu frabedt sig, at Sagens person kommer i banken, fordi han har været ubehagelig. Hun har hørt om mange regninger, som Sagens person havde fået.

Nogle af regningerne er fra impulskøb, som Sagens person har foretaget, andre af regningerne er nok blot løgnehistorier, som Sagens person fandt på for at få penge. Sagens person har ofte mistet sit hævekort. Hun har en mi-stanke om, at Sagens person smed sit hævekort væk for at få kontanter. Hvis Sagens person ser et godt tilbud, slår han til, uanset, om han har brug for tingen eller ej.

Sagens person har f.eks. købt en fliseskærer i Silvan, ligesom Sagens person har købt en dyr fiskestang til trods for, at han ikke fisker. Sagens person mistede på et tidspunkt sin tandprotese, og han havde ikke 5.000 kr. på sin konto til at få en ny. Det var et stort problem. Sagens person bor meget uhygiejnisk. Hans hjem er meget rodet, det flyder med affald og Sagens person har mange gamle madvarer stående.

Sagens person er skrevet op til et plejehjem, og han har inden for det senest år fået tre pladser tilbud, som han har sagt nej til. Hun tænker, at nu er behov for at Sagens person kommer på plejehjem. Sagens persons insulin kommer ikke på køl, og det ligger frit fremme sammen med gamle madvarer.

Rettens begrundelse og resultat

Sagens person blev den 9. oktober 2020 taget under værgemål. Vær-gemålet omfatter alle økonomiske og personlige forhold, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1.

4

Det fremgår af forklaringerne, at Sagens person ofte foretager im-pulskøb og tegner abonnementer til ting, som han ikke har brug for, og at han i forbindelse med en bilhandel blev snydt. Samtidig må det efter Værges forklaring lægges til grund, at der har været eksempler på, at Sagens person – som følge af hans løbende forbrug – ikke har haft råd til at be-tale udgifter, som var nødvendige.

Under disse omstændigheder og efter oplys-ningerne fra Sagens persons læge finder retten, at det er nødvendigt at fratage Sagens person den retlige handleevne for at forhindre, at han udsætter sin formue og indkomst for fare for væsentlig forringelse og for at hindre, at han udnyttes økonomisk af andre.

Retten tager derfor anmodningen om, at Sagens person skal fratages den retlige handleevne til følge, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.

THI KENDES FOR RET:

Sagens person fratages den retlige handleevne.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

5

Sag om, hvorvidt værgemål for Sagens person skal ændres, således at den retlige handleevne tillige fratages
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2003