OLR — Østre Landsret
BS-28778/2025-OLR
OL-2025-Ø-00109
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. september 2025
Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet, og at
offentliggøre navn, stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen.
Sag BS-28778/2025-OLR (17. afdeling)
Mor (advokat Peter Ølholm)
mod
Juridisk far (beskikket advokat Louise Bøtcher Bomholtz)
Familieretten i København har den 13. maj 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5968/2025-KBH).
Landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Louise Saul og Nina Palesa Bonde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Mor, har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over Barn, Født (2019), ophæves og tillægges hende alene.
Mor har endvidere gentaget påstanden om, at Barns samvær med Juridisk far ophæves for tiden, subsidiært frifindelse for påstanden om øg-ning af samvær, og mere subsidiært at sagen udsættes på Menneskerettigheds-domstolens behandling af sag Application no. 2714/25, Mor and Biologisk far against Denmark, indgivet d. 22. januar 2025, offentliggjort d. 31. marts 2025.
2
Juridisk far, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende oplysninger Københavns Byret, familieretten, har ved dom afsagt den 3. juli 2025 bestemt, at Familieretshusets afgørelse af 28. februar 2025 om ikke at behandle en ansøg-ning fra Barns biologiske far, Biologisk far, om fastsættelse af samvær ophæves, og at sagen hjemvises til ny behandling i Familieretshuset. Af afgørelsen fremgår følgende:
”… Familierettens begrundelse og resultat
Familieretten har lagt til grund, at Barn bar bopael hos Mor.
Juridisk far er Barns juridiske far, der har taget del i hans liv si-den fødslen. Fra Juridisk far og Mor gik fra hinanden i december 2019 til december 2021 var der ugentlig kontaktbevarende samvær på et bibliotek. Ved et forlig i Københavns Byret den 8. decem-ber 2021 mellem Juridisk far og Mor blev samværet gradvist optrappet til fra den 7. maj 2022 at være med én overnatning og en eftermiddag.
I forbindelse med behandlingen af BS 5968-2025 blev der fastsat et midlertidigt samvær med to overnatninger i påsken 2025. Af familierettens dom om samvær, der kan fuldbyrdes straks, fremgår, at der fra den 1. september 2025 skal være samvær i en 5/9 ordning og at ferierne skal deles ligeligt.
Familieretten har lagt til grund, at parterne i denne sag og Juridisk far, jf. sin forklaring i BS 5968-2025 er enige om, at Biologisk far er Barns biologiske far. Barn har siden foråret 2022 haft samvær med Biologisk far i en 4/10 ordning suppleret af et dag-samvær i modsatte uge og delte ferier.
Det følger af forældreansvarslovens § 1, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold, som er omfattet af loven.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 4, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel.
Forældreansvarslovens § 20 vedrører samvær med andre end juridiske forældre.
Familieretten forstår Familieretshusets begrundelse og afgørelse sådan, at der ikke efter forældreansvarslovens § 20, stk. 2 var grundlag for at fastsætte samvær for Barn med Biologisk far, da der alle-rede var mere end et begrænset samvær med Juridisk far. Samværet er nu med dom af 13. maj 2025, som ganske vist er anket, ud-videt betragteligt.
3
Familieretten er enig i, at betingelserne for at fastsætte samvær med Biologisk far, som forældreansvarslovens § 20, stk. 2 er formuleret, ikke var eller er opfyldt.
Forældreansvarslovens § 20, stk. 2 skal imidlertid fortolkes i overens-stemmelse med menneskerettighedskonventionens artikel 8, om retten til familieliv og privatliv, jf. inkorporeringslovens, lov 1992-04-29 nr. 285 om Den Europæiske menneskerettighedskonvention med senere ændringer.
Det fremgår af praksis fra EMD, at barnets perspektiv skal belyses, her-under hvilken tilknytning barnet har til ansøgeren og hvad samvær og kontakt betyder for barnet.
I sagen Schneider v. Tyskland, dom af 15. december 2011, fandt EMD, at det var i strid med menneskerettighederne, at give den juridiske far forrang, uden at belyse barnets perspektiv i forhold til den biologiske far.
I sagen Anaya v. Tyskland, dom af 21. marts 2011, fandt EMD, at det var i strid med menneskerettighederne, at den tyske lov prioriterede retten mellem den juridiske far og barnet, og den biologiske far, der ved lov var afskåret fra at opnå en konkret vurdering, fordi han ikke indgik i den personkreds, som ifølge loven havde adgang til at søge samvær.
EMD fandt, at det var i strid med menneskerettighederne, og at be-grundelsen var utilstrækkelig, samt at det var statens pligt i tilstrække-lig grad at inddrage og afveje alle relevante hensyn, og at der skulle træffes en konkret afgørelse med afsæt i, hvad der var bedst for børne-ne.
Det betyder, at en biologisk forælder, der ikke bor sammen med barnet og barnet, efter menneskerettighedskonventionens artikel 8 kan have ret til samvær eller kontakt, hvis det vil være til barnets bedste.
Familieretshuset har ikke inddraget Barns perspektiv under sagen, uag-tet Barn gennem 3 ar har haft samvær med Biologisk far i en 4/10 ordning + dagsamvær. Biologisk far har herud-over et godt samarbejde med mor og har deltaget i aktiviteter i institu-tionen og lægebesøg m.v. og må derfor anses for at være et af barnets primære omsorgspersoner.
I samme periode har Barn haft et samvær svarende til det halve med Juridisk far, der ikke har et godt samarbejde med mor, idet de kommunikerer via en tredjeperson.
Efter familierettens dom af 13. maj 2025, vil Barns samvær med Biologisk far afhænge af, at hans primære omsorgsperson Mor vil dele sine hverdage og ferier med Biologisk far.
Familieretten bemærker til analog sammenligning, at Højesteret i U 2024.194 H og U 2025.2398 H, der vedrører samvær mellem tvangsabor-terede børn og børnenes biologiske forældre, jf. forældreansvarslovens
4
§ 20 a, har hjemvist sagerne til ny behandling i familieretten, fordi afgø-relserne byggede på et ikke tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Af afgø-relserne fremgår, at det er vigtigt at holde sig barnets samlede situation for øje, men der skal også tages hensyn til de biologiske forældres inter-esser.
På denne baggrund, ophæver familieretten Familieretshusets afgørelse af 28. februar 2025 og sagen hjemvises til ny behandling i Familierets-huset. …”
Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har supplerende forklaret bl.a., at hun i byretten angav, at Barn er ørebarn og ikke hørebarn. Hendes boligforhold har ikke ændret sig, og hun af-slutter sit studie som socialrådgiver om halvandet år. Efter den nye samværs-ordning er trådt i kraft, er Barn blevet meget påvirket. Hun og den biologiske far, Biologisk far, fortalte Barn om ordningen, og Barns første spørgsmål var, om han så ikke kunne se sin far Biologisk far mere.
I sommerferien var samværet delt mellem Juridisk far, Biologisk far og hende. Barn hav-de glæde af samværet, og når hun og Biologisk far sammen puttede Barn, kunne han ikke sove, fordi han glædede sig til næste dag. Hun havde en uges ferie alene med Barn, dernæst fulgte en uge sammen med Biologisk far, og Biologisk far havde desu-den en uge alene med Barn og sin familie. Barn var meget glad og tilfreds. Efter ferien med Juridisk far kom Barn derimod hjem og var vred og ked af det.
Ændringen af samværet har været en stor belastning, fordi Barns tid med Biologisk far er reduceret. På en uge overnatter Barn nu hos Biologisk far én dag, og derudover mødes de til familiemiddage og henter Barn sammen i institutionen hver fjor-tende dag.
Barn er startet i indskolingen. Han udtrykker et stort savn til Biologisk far og siger også, at han savner Person 2. På første skoledag overnattede Barn hos Juridisk far, mens hun, Biologisk far og Person 2 mødte op ved skolen. Hun så, at Barn løb væk fra Person 3 og råbte ”gå væk” . Hun oplevede, at Person 3 ikke tog hensyn til Barns behov.
Hun oplevede i denne situation, at Juridisk far ikke var der for Barn, og det er hændelser som denne, der har ført til, at hun søgt fuld forældremyn-dighed. Hun ser ellers for sig, at de vil være for mange voksne deltagere i Barns liv så som til skole-hjem-samarbejdet, hvor der vil være for mange involverede.
Barn reagerer på to måder: Enten siger han, at han ikke vil til samvær, at Juridisk far forvirrer ham og tvinger ham til at kalde ham far, eller også lukker han ned og svarer med logiske regnestykker, når de spørger ind til samværet. Han fortæller, at han ikke må tale om samværet hos Juridisk far. Han er moden og kan
5
sætte ord på sine følelser, og hun mener, han bør høres i beslutninger om sin dagligdag. Han har lidt et stort tab i forhold til den hverdag, han kendte.
Hun oplever ikke noget reelt samarbejde med Juridisk far. Barn er derimod ikke i klemme mellem hende og Biologisk far. Selvom de bor hver for sig, føles det som én enhed. Hos Biologisk far har Barn nem adgang til hende, og det er modsat hos Juridisk far. Juridisk fars kæreste fylder mere i Barns dagligdag end Juridisk far selv. Hun ser ingen udsigt til samarbejde med Juridisk far.
Hun mener, det er bedst, hvis hun får fuld forældremyndighed, og at Biologisk fars forældreskab bliver anerkendt, da det er ham, Barn opfatter som far. Hun, Biologisk far, og Biologisk fars kæreste har en god dia-log om, hvordan de håndterer Barn. Da samværsafgørelsen trådte i kraft, blev den fulgt, bortset fra en misforståelse om tidspunktet for afgørelsens ikrafttræ-den.
Hun omtaler Biologisk far som far, fordi Barn gør det samme. Hun er bekymret for, at Juridisk far ikke vil sikre kontakten mellem Barn og Biologisk far, hvis hun selv skulle gå bort. Hun bruger en tredjepart til kommunikation med Juridisk far for at undgå konflikter, men hun sørger for, at Juridisk far får nødvendig information på denne måde. Omvendt møder hun ingen interesse fra Juridisk far.
Hun mener, at Juridisk far i flere sammenhænge ikke har handlet til Barns bedste. Hun havde håbet, han ville støtte op om Biologisk fars samvær, men han har sagt, at det kun skal tages af hendes tid med Barn. For hende handler det mest om, at Barn kender sin hver-dag. Når forældreskabet deles mellem hende og Biologisk far, trives Barn.
Først når Juridisk far kommer ind i billedet, oplever Barn, at Biologisk far afskæres fra Barns hver-dag, hvilket gør Barn vred og trist.
Juridisk far har supplerende forklaret bl.a., at han fortsat bor samme sted og stadig arbejder fuld tid som folkeskolelærer. Han har været kæreste med Person 3 i over fire år, og Barn har et godt forhold til hende. Han oplever, at deres lille familie trives. Person 3 er gravid og skal føde til oktober, og Barn glæder sig til at blive storebror.
Efter at samværet er blevet optrappet, har de kun oplevet Barn som glad og po-sitiv. De oplever, at hverdagen er blevet roligere med længere sammenhæn-gende perioder. Barn havde ofte efterspurgt, at de kunne lave flere ting sam-men. De oplever ikke, at Barn er ked af det, men det er helt almindeligt for børn, at skiftedage er svære.
I en weekend med Barn tager de ofte ud og oplever noget. De tager f.eks. på Den Blå Planet, i Tivoli eller på familiebesøg, og de hygger også hjemme. Barn har fået en hund, og de lever i daglige rutiner. Under samværet spiser og sover Barn godt. En enkelt gang i sommerferien spurgte Barn under putningen nys-gerrigt til sin mor, og til hvor hun var, hvorefter han lagde sig til at sove. Barn må gerne tale om både sin mor og Biologisk far, og det gør han ofte. Barn er generelt
6
blevet bedre til at fortælle, hvad han oplever. Barn har f.eks. fortalt om en tur til Legoland med Biologisk far.
Han oplever ikke, at Barn har usædvanlige vredesudbrud under samvær. Han undrer sig over forskellen mellem Mors beskrivelser og det, de selv oplever. Han har ikke via tredjeparten fået besked om vredesudbrud og forstår ikke nødvendigheden af en tredjepart, når beskeder blot gengives ordret. Han ville foretrække at blive forberedt, hvis Barn har haft en reaktion.
Barn er blevet en naturlig del af familien. Hans forældre og Person 3's familie har taget godt imod Barn, og det udvidede samvær har givet mulighed for at være mere sammen. Barn omtaler både hans forældre og Biologisk fars forældre som bedsteforældre. Nogle gange kalder Barn ham ”far Navn” , andre gange blot Navn, og de lader ham selv bestemme. Han oplever ikke, at Barn er forvirret. Han er enig med børnehaven i, at Barn kan navigere i de forskellige relationer.
De har forsøgt at åbne for relationen til Biologisk far og Person 2, blandt andet ved at invitere dem på kaffe, men oplevede, at det blev afvist. I sommerferien forsøgte de at flytte lidt på samværet for at gøre det lettere, men fik som svar, at de skul-le følge rettens afgørelse.
Når Barn er hos dem i længere stræk, bliver tempoet roligere, og der er mindre pres. Barn skal være hos dem i efterårsferien, hvor både bedsteforældre og den kommende lillesøster inddrages, men de prioriterer også enetid med ham. Når Barn bliver ked af det, søger han trøst, og de kan tale tingene igennem. Barn kommer hurtigt videre, modsat da han var mindre, hvor det tog længere tid.
Han mener, at Barn grundlæggende har det godt.
Ved skolestart afleverede han Person 3 og Barn og tog videre på arbejde. Han tror, at Barn reagerede på, at han blev overrasket over, at alle de andre voksne også var der, fordi han ikke var blevet forberedt på det.
Når der er samvær, taler de planen igennem med Barn, så han kender de kom-mende dage. Barn blev så sent som i dag afleveret glad i SFO’en, optaget af leg og børn. Barn har ikke virket ked af samværet i denne periode, og Juridisk far me-ner, at Barn ville føle det som et svigt, hvis han ikke havde samvær med dem.
Han og Person 3 er vigtige voksne i Barns liv, men Biologisk far skal også være en del af det. Han oplever, at Mor og Biologisk far har fine aftaler om Biologisk fars tid med Barn og forstår derfor ikke behovet for at sætte juridiske rammer på.
Han ønsker ikke, at Biologisk fars samvær skal ske på bekostning af hans egen tid med Barn, som han mener er tid, der gavner Barn. Han understreger, at han
7
ikke har blokeret beslutninger om skole eller andre ting i Barns liv. Han finder det naturligt, at de voksne deltager i forældremøder, og ser ikke et problem i, at Biologisk far eller Person 3 også er med. For ham handler det om, at alle er positive og viser Barn, at relationerne er gode.
Han er dog bekymret for, hvad der vil ske, hvis han mister del i forældremyn-digheden.
Han anerkender, at alle ændringer kan være svære, men ser det som vigtigt, at Barn både har samvær med ham og med sin biologiske far. Hvis der skulle ske Mor noget, ville Biologisk fars relation til Barn også være vigtig. Han mener dog ikke, at der er behov for juridisk sikring af Biologisk far, da Mor og Biologisk far allerede selv har gode aftaler, som han støtter.
Han har tillid til, at Mor vil det bedste for Barn, men ikke til, at hun tager hen-syn til hans rolle i Barns liv. Han mener, at man kan stole på Barns egne udmel-dinger – f.eks. ønsket om mere tid hos ham. En børnesamtale kan belyse ting, men den er ikke nødvendig. Det vigtigste er, at de voksne taler hinanden op og er positive over for alle relationer.
Anbringender
Parter har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Mor har yderligere henvist til dommen af 3. juli 2025 angående den bio-logiske fars ansøgning om fastsættelse af samvær og til, at Barn, der nu er fyldt 6 år, skal inddrages ved børnesamtale.
Juridisk far har fastholdt, at hans samvær med Barn skal fastsættes selv-stændigt og uafhængigt af ansøgningen fra Biologisk far. Der er ikke grundlag for at afholde børnesamtale eller i øvrigt at udsætte sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Familieretshuset er ved dommen af 3. juli 2025 blevet pålagt at behandle en an-søgning fra Barns biologiske far, Biologisk far, om fastsættelse af samvær, og det lægges herefter til grund, at Familieretshuset nu skal tilveje-bringe et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe afgørelse i overens-stemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Barns perspektiv skal i den forbindelse belyses nærmere.
Når henses hertil og til oplysningerne om Barns alder og trivsel, finder landsret-ten ikke grundlag for at afholde en børnesamtale i forbindelse med denne an-kesags behandling eller i øvrigt at udsætte sagen.
8
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed over Barn, jf. forældre-ansvarslovens § 11, jf. § 4. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af familieretten, at Barn fort-sat skal have samvær med Juridisk far, og at der ikke er grundlag for at ophæve samværet for tiden.
Landsretten finder imidlertid, at den af familieretten fastsatte optrapningsord-ning og fastsættelsen af feriesamværet er for vidtgående, når henses til den helt særlige situation, som Barn befinder sig i, og når endvidere henses til, at der endnu ikke er tilvejebragt et fuldstændigt oplysningsgrundlag, eksempelvis ved børnesagkyndig undersøgelse til belysning af Barns perspektiv, jf. foræl-dreansvarslovens § 34.
Familieretshuset bør derfor behandle en ansøgning fra Juridisk far om udvidelse af samvær i forbindelse med behandlingen af Biologisk fars ansøgning om samvær, således at der kan fastsættes en samværsord-ning under hensyntagen til Barns forhold og hverdag.
På denne baggrund ændres familierettens afgørelse om Barns løbende samvær med Juridisk far som nedenfor bestemt, idet der herved er taget hensyn til, at der bør ske en vis mindre udvidelse af samværet i forhold til det tidligere meget begrænsede samvær, men at der under de foreliggende særlige omstæn-digheder ikke bør ske yderligere optrapning på nuværende tidspunkt. Endvi-dere bør der af samme grund ikke på nuværende tidspunkt fastsættes ferie-samvær som bestemt af familieretten, idet landsretten dog efter en konkret vurdering finder, at det planlagte og nært forestående samvær i efterårsferien 2025 bør fastholdes.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår spørgsmålet om forældremyn-dighed, således at Mor og Juridisk far fortsat har fælles foræl-dremyndighed over Barn, Født (2019).
Familierettens dom ændres, således at Barn indtil videre skal have samvær med Juridisk far fra fredag i lige uger med afhentning i institution til søndag i lige uger kl. 12.00 med aflevering hos Mor, samt onsdag i ulige uger med afhentning i institution til kl. 18.30.
9
Der fastsættes indtil videre ikke feriesamvær, bortset fra at Barn er hos Juridisk far i efterårsferien i 2025 fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 01-09-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Peter Ølholm, Mor, Juridisk far, Advokat (L) Louise Bøtcher Bomholtz, Familieretshuset Familieretshuset
