523/2007

Beviskravet til, at senere udviklede lidelser ikke havde årsagssammenhæng med en arbejdsulykke, var ikke opfyldt, og Ankestyrelsen kunne derfor ikke nedsætte det procentvise tab af erhvervsevne. A kom i 1999 ud fra en arbejdsulykke, idet hun fik 3 arkivkasser med papir i hovedet, faldt bagover, og slog hovedet ned i et betongulv. Til Arbejdsskadestyrelsens vurdering af A’s erhvervsevnetab blev en lægeerklæring indhentet fra speciallægen L. Konklusionen på erklæringen var, at A’s erhvervsevnetab blev skønnet til nedsat under 1/3. I 2001 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen erhvervsevnetabet til 65 %. I 2002 indhentede A’s advokat en ny erklæring fra L, og af denne fremgik det bl.a., at A nu led af en kronisk smertetilstand/fibromyalgi, og at A’s arbejdsevne som følge heraf var varigt nedsat til en ubetydelighed. Arbejdsskadestyrelsen genoptag i 2004 sagen, indhentede en ny erklæring om A’s tilstand fra en anden læge, og fastsatte derefter erhvervsevnetabet til 100 %. Forsikringsselskabet F klagede over afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, og Ankestyrelsen ophævede efterfølgende Arbejdsskadesstyrelsens afgørelse under henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem A’s tilstand og ulykken i 1999. A anlagde herefter sag mod Ankestyrelsen med påstand om, at denne skulle anerkende, at erhvervsevnetabet var en følge af arbejdsulykken. Det fulgte af den dagældende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 13, hvis ordlyd er videreført i den nugældende § 12, stk. 2, at Ankestyrelsen skulle godtgøre, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den kroniske smertetilstand og arbejdsulykken. I forbindelse med sagens behandling ved Vestre Landsret blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som bl.a. skulle belyse, om de lidelser, som A havde på afgørelsestidspunktet, med overvejende sandsynlig var en følge af skaden. Der var under sagen bl.a. uenighed om, hvordan Retslægerådets udtalelse skulle fortolkes. Højesterets flertal fandt, at Ankestyrelsen ikke havde godtgjort, at der med overvejende sandsynlighed ikke forelå årsagssammenhæng mellem A’s tilstand og arbejdsulykken. Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende, at A’s erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken udgjorde 100 %. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom, hvorved Ankestyrelsen var blevet frifundet (dissens).