AM2024.04.11V

AM2024.04.11V Retten i Horsens

DOM

Dato: 17. maj 2023 Rettens sagsnr.: 246/2023 Politiets sagsnr.: 3700-81450-00055-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født den 18. september 1984 Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2023. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 67, stk. 1, ved den 28. januar 2021 ca. kl. 07.55, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, at have ført personbil med reg.nr. ... ad Møllegade i Skanderborg, selv om køretøjets forrude, alle sideruder, samt bagruden og de to sidespejle var dækket af sne og is i et sådant omfang, at udsynet var væsentligt forringet.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Overfor påstanden om førerretsfrakendelse har tiltalte påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han var ude at køre som beskrevet i den rejste tiltale. Han kørte i sin egen bil, og var på vej ned for at aflevere sit barn i børnehave. Møllegade ligger omkring 3-400 meter fra hans hjemmeadresse, hvorfor han maksimalt nåede at køre i 5 minutter. Han husker ikke, hvordan vejret var. Inden kørslen afrimede han forruden i førersiden og den øverste del af forruden i passagersiden.

Derudover afrimede han hovedparten af sideruderne udover den nederste del, men minimum 2/3 heraf. Han medgiver, at der på den bagerste siderude i højre side kun var afrimet på halvdelen. Han erkender derfor, at han har overtrådt færdselslovens § 67, men ikke i en sådan grad, at han har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Bagruden var, efter hans opfattelse, fri for sne, og der var ingen sne i hele den bagerste vinduesviskers vinkel. Foreholdt forhold 1, bilag 3, 5 og 6, har han forklaret, at han har ryddet sne der, hvor der ikke er noget sne. Rydningen foregik med en sneskraber. Foreholdt forhold 1, bilag 7, har han forklaret, at det er korrekt, at kun ca. halvdelen er ryddet på den bagerste siderude.

Der var sne i bunden af sidespejlene, men udsynet var frit. Betjenten, der standsede ham, var ikke inde at sidde i bilen for at se, hvilket udsyn han havde inde fra kabinen. Betjenten nævnte desuden ikke, hvilken færdselslovsovertrædelse han sigtede ham for. Tiltalte erkendte ikke de faktiske forhold, som det ellers fremgår af afhøringsrapporten, og det er ikke korrekt, at der var is på bagruden.

Der var alene is på bagruden uden for vinduesviskerens rydningsfelt. Han mener, at han havde frit udsyn i førersiden og i toppen af forruden i passagersiden. Han forvoldte desuden ingen fare, og kørslen var ikke chancepræget. Politiassistent Vidne har som vidne forklaret, at han var på arbejde den pågældende dag, hvor han var en del af en målrettet skolevejskontrol i Skanderborg.

Da han kom kørende, kunne han se, at der var sne på forruden af en modkørende bil. Han mener, at det var en Skoda. Der var skrabet et udsynshul i sneen på bilens forrude. Han så føreren gennem udsynshullet. Føreren skulle koncentrere sig meget om kørslen, da han var nødsaget til at kigge ud ad udsynshullet. Vidnet vendte rundt for at bringe bilen til standsning. Der var sne på både forruden og sideruderne.

Endvidere var der, som følge af vejret, is på ruderne under sneen. Sidespejlene var desuden delvist dækket af sne, og der sad et barn på bagsædet. Der var ikke gjort noget forsøg på at fjerne sne og is på nogle af ruderne, udover hullet ved forruden. Foreholdt forhold 1, bilag 3, har han forklaret, at fotoet viser udsynshullet, han talte om.

Det er ikke en isskraber, der har fjernet sneen øverst i højre side af forruden. Foreholdt forhold 1, bilag 5, har han forklaret, at det ikke var hans indtryk, at der var fjernet sne, da der ikke var spor efter en sneskraber. Foreholdt forhold 1, bilag 7, har han forklaret, at der var sne i bunden af sidespejlet som der ikke var gjort noget for at fjerne.

I forhold til tiltaltes bil var der her tale om et så slemt tilfælde, at det ikke var nødvendigt at sætte sig ind i bilen for at se udsynet indefra. Foreholdt forhold 1, bilag 3, har han forklaret, at bilen så ud som på fotoet, da han standsede tiltalte. Det er hans vurdering, at man ikke ville kunne se f.eks. en cyklist. Det behøvede han ikke sidde i bilen for at vurdere.

Man kunne godt se ud ad sideruden på bilag 6, men ikke tilstrækkeligt til at kunne orientere sig. Foreholdt forhold 1, bilag 2, har han forklaret, at vurderingen af, hvilken bestemmelse der rejses tiltale efter, først foretages efterfølgende. Han skrev ikke, at udsynet var væsentligt forringet, da han blot fulgte paradigmet. Han er dog af den opfattelse, at udsynet var væsentligt forringet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i at have overtrådt færdselslovens § 67, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om overtrædelsen er sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos og forklaringerne afgivet af tiltalte og politiassistent Vidne, til grund, at forruden alene delvist var skrabet fri for sne og is i førersiden på tiltaltes bil, at der var sne i bunden af sidespejlet i passagersiden, og at halvdelen af sideruden i passagersiden på bagsædet var dækket af sne.

De øvrige sideruder var fri for sne på 2/3, og der ses ikke at være sne eller is på bilens bagrude i viskefeltet. Det lægges efter forklaringen fra politiassistent Vidne endvidere til grund, at tiltalte ikke i tilstrækkelig grad havde mulighed for at orientere sig.

Efter den beskrevne tilstand af bilruderne finder retten, at tiltaltes primære udsynsvinkler og orienteringsmuligheder var væsentligt forringede, hvorfor tiltaltes kørsel anses for at have været chancepræget og risikobetonet. Tiltalte har derfor ved sin kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med fare for at forvolde skade på person eller ting.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straffen fastsættes som udgangspunkt til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 67, stk. 1. Forholdet blev begået den 28. januar 2021, hvorfor sagsbehandlingstiden, som ikke kan tilregnes tiltalte, væsentligt har oversteget, hvad der findes rimeligt.

Tiltalte kompenseres derfor ved, at den forskyldte bødestraf bortfalder. Endvidere afholder statskassen sagens omkostninger. Tiltalte har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4.

Thi kendes for ret

: Den for tiltalte, Tiltalte, forskyldte bødestraf bortfalder. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 1. afdelings

DOM

(dommerne Ida Skouvig, Anne Hedegaard Toft og Ida Johanne Sander (kst.)) Dato: 11. april 2024 Rettens sagsnr.: S–1073–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1984, (advokat Bjarne Damm Johansen, Aalborg) Retten i Horsens har den 17. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 246/2023).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse, således at han ikke frakendes førerretten betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnet politiassistent Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at der kun var sne og ikke is på ruderne. Han havde lidt travlt den pågældende morgen.

Normalt er han mere omhyggelig med at skrabe ruderne. Det er han, fordi han er bekendt med, at man skal afrime bilen mere, end han gjorde den pågældende morgen. Det følger af loven. Man skal have bedst muligt udsyn. Han skrabede ikke ruderne så meget denne morgen, fordi han havde travlt. Han mener, han havde skrabet tilstrækkeligt til, at han kunne orientere sig i fornødent omfang.

Han ville ikke være kørt afsted, hvis han vurderede, at han ikke havde forsvarligt udsyn. Det er ikke noteret i gengivelsen af hans forklaring i byrettens dom, at han i byretten forklarede, at der gled sne ned ad forruden, da han standsede. Det område, hvor han havde fjernet sne, var blevet mindre som følge af den sne, der var gledet ned.

Han havde ryddet ca. halvdelen af forruden i passagersiden på samme måde som i førersiden. Der var i passagesiden ryddet lige så langt ned som i førersiden. På billederne ser det værre ud, end det var, fordi det sneen var gledet ned ad ruden ved standsningen. Han havde kørt ca. 400 meter med varme på, da han blev standset, og sneen var derfor smeltet en smule.

Han havde kørt kontinuerligt, siden han kørte hjemmefra, og han standsede mere brat, end han normalt ville gøre, da han havde politibilen med blåt blink bagved. Der var ikke is på bilen. Det kan man bl.a. se på billedet af bagruden. Det vurderer han, fordi man kan se den mørke del af bagruden. Der var også kun sne på sideruderne. Der, hvor han havde skrabet sne, er der ikke skyggen af is tilbage.

Der var heller ikke is under sneen. Han kunne se ud ad samtlige ruder og sidespejlene i tilstrækkeligt omfang til, at han kunne se cyklister og andre trafikanter. Han ved godt, at man kan få en bøde for at have sne på ruderne, men hans udsyn var ikke væsentligt nedsat. Han kunne orientere sig i trafikken, og det var efter hans opfattelse forsvarlig kørsel.

På fotoet i ekstrakten side 17 kan man se genspejlet af lyset i sidespejlet, og når man kan se det, ville han også kunne se en cyklist. Betjenten interesserede sig ikke for at komme ind i bilen og se udsynet indefra. Da de talte sammen, sad tiltalte inde i bilen, og betjenten stod udenfor.

Politiassistent Vidne har supplerende forklaret, at bilens forrude så ud på samme måde, da han standsede den, som da han observerede bilen første gang. Det var ikke blevet værre. Det er ikke hans opfattelse, at der var gledet sne ned på forruden i forbindelse med standsningen. Føreren af bilen sad foroverbøjet, for at han havde bedre udsyn. Færdslen var stille og rolig den pågældende morgen. Det var en kold morgen.

Det havde sneet dagen før, og det havde ikke sneet efter det. Han havde bemærket, at der var is på hans egen bil den morgen. Han konstaterede også, at der var is under sneen på tiltaltes bil. Han fjernede ikke sne for at konstatere det. Det var tydeligt, da han stod ved siden af bilen. Der var is på bagruden. Man kunne på grund af isen se sløret ind i bilen, som hvis der ligger film over ruden.

Der var også is på sideruderne. Man kunne se ind ad sideruderne på trods af isen. Han lagde mest mærke til isen på bagruden. Han tog billederne umiddelbart efter standsningen. Han talte med tiltalte, imens han tog billederne. Det tog få minutter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Sagsbehandlingstiden for landsretten har ikke haft en sådan længde, at der er grundlag for også at lade statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Tiltalte skal derfor betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.