95/2024

AM2025.06.17H Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 7. november 2022 Rettens sagsnr.: K01-7350/2022 Politiets sagsnr.: 3300-70831-00049-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1991 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Tiltale er rejst under grundlovsforhør den 7. november 2022. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 174, ved den 7. november 2022 kl. 09.25 i paskontrollen, Kruså Grænseovergang, Flensborgvej 40, 6340 Kruså, at have forevist et ægte italiensk ID-kort udstedt til Person.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af italiensk ID-kort hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens§ 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 5, udvises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har forklaret, at at det er korrekt, at han fremviste et italiensk ID-kort tilhørende en anden ved indrejse i Danmark. Han kom fra Tyskland. Han havde købt det pågældende ID-kort i Athen for cirka to måneder siden. Det er ikke ham, der er på kortet. Han købte kortet, fordi han ikke har set sin søster i mange år. Han ville bruge det til at legitimere sig med. Han ved ikke, hvor søsteren bor.

Han skulle samles op ved et busstoppested i Kolding. Da han kom til grænsen, blev han bedt om at vise legitimation, og derefter viste han det pågældende kort. Sigtede har om sine personlige forhold forklaret, at han er syrisk statsborger. Han rejste fra Grækenland til Spanien, og derfra videre til Frankrig, Belgien og Tyskland. Han har ikke søgt asyl.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. november 2022.

Rettens begrundelse

og afgøreIse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 174. Retten har lagt vægt på, at ID-kortet er anvendt i forbindelse med indrejse i landet.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke har nogen tilknytning til Danmark. Indrejseforbuddets længde fastsættes efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, til 6 år.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 14 dage. Hos tiltalte konfiskeres et italiensk ID-kort. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

(dommerne Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Sidse Højgaard (kst.) med domsmænd) Dato: 29. august 2024 Rettens sagsnr.: S-0358-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1991, (advokat Helle Kaad Iversen, Aarhus) Retten i Sønderborg har den 7. november 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01-7350/2022). Vestre Landsret har ved kendelse af 24. april 2024 admitteret tiltaltes anke af 24.januar 2024.

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Det fremgår af straffeattesten for tiltalte, at han blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af straffen på fængsel i 14 dage efter den indankede dom. Sydog Sønderjyllands Politi har den 27. august 2024 foretaget en afhøring af tiltalte vedrørende udlændingelovens § 26.

Udlændingestyrelsen har den 28. august 2024 afgivet en udtalelse om mulig udvisning af tiltalte. Af udtalelsen fremgår bl.a., at tiltale den 28. november 2023 fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 28. november 2025.

I udtalelsen hedder det bl.a.: "… Opholdsgrundlag og længde Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 28. november 2023, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 9 måneder, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af den 27. august 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: er opvokset i Damaskus, hvor han har gået i skole i 12 år, har været værnepligtig i 2 år og 3 måneder.

Uddannelsen svarer til en gymnasial uddannelse, i Danmark været i praktik flere steder inden for restaurationsbranchen, camping og transport, har fået arbejde i transportbranchen, når han har været til køreprøve, har været gift siden marts 2021, har sin ægtefælle i Tyrkiet og har søgt familiesammenføring, ikke har nogen børn, har to søstre i Danmark, som han er i jævnlig kontakt med, har jævnlig kontakt med sin far i Syrien.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14 dages varighed, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2. …" Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af anklager Vidne. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er for landsretten ubestridt, at tiltalte har handlet som beskrevet i tiltalen, og at tiltalte var klar over, at det ægte ID-kort, som han foreviste i paskontrollen ved indrejsen i Danmark, var udstedt til en anden person. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig som fastslået af byretten.

Spørgsmålet er herefter, om der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at tiltalte fritages for straf, herunder de hensyn, der er anført i flygtningekonventionens artikel 31.

Det følger af flygtningekonventionens artikel 31, at flygtninge, der kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed trues på en række nærmere angivne måder, og som uden tilladelse indrejser eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater skal kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Flygtningekonventionens artikel 31 fører således til, at der i visse sager, hvor flygtninge begår en lovovertrædelse i forbindelse med indrejsen, ikke skal ske strafforfølgning af de pågældende. Landsretten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at han flygtede fra Syrien til Tyrkiet i 2013-2014. Han opholdt sig derefter i Tyrkiet indtil september 2022, hvor han rejste til Grækenland.

Tiltalte forblev i Grækenland i ca. to måneder, hvorefter han rejste med fly til Spanien. Efter et kort ophold i Spanien rejste tiltalte via Frankrig, Belgien og Tyskland med bus til Danmark, hvor han indrejste den 7. november 2022. Der er på den baggrund ikke grundlag for at antage, at tiltalte ved sin indrejse i landet kom direkte fra Syrien i den forstand, som det er anført i artikel 31 i flygtningekonventionen.

Efter tiltaltes forklaring for landsretten lægges det til grund, at han efter anholdelsen blev spurgt af politiet, om han ville søge asyl, og at han svarede, at han ville besøge sin søster i Danmark, og at han ville tage tilbage til Tyskland og søge asyl.

Efter indholdet af gengivelsen af tiltaltes forklaring i den indankede dom lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte også oplyste i grundlovsforhøret samme dag, at han ikke ønskede at søge asyl. Tiltalte blev løsladt den 21. november 2022 efter afsoning af straffen på fængsel i 14 dage ifølge byrettens dom, og han søgte først den 9. december 2022 om asyl i Danmark.

Landsretten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at hverken flygtningekonventionens artikel 31 eller sagens øvrige omstændigheder kan begrunde, at tiltalte er straffri. Efter det anførte tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten tiltræder endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at der er truffet bestemmelse om, at tiltalte skal udvises, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i 9 måneder i Danmark, fastsættes indrejseforbuddets længde til 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Med den anførte ændring vedrørende længden af indrejseforbuddet stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at længden af indrejseforbuddet nedsættes til 4 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen. Dato: 17. juni 2025 Rettens sagsnr.: 95/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 7. november 2022 (K01-7350/2022) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 29. august 2024 (S-0358-24).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Subsidiært har han nedlagt påstand om strafbortfald, mere subsidiært formildelse, herunder således at han alene tildeles en advarsel om udvisning, og mest subsidiært hjemvisning til fornyet behandling i byretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af rapport af 7. november 2022 vedrørende afhøring af Tiltalte bl.a.: ”… Afhørte var på vej til Tyskland, men ville besøge 2 søstre i Danmark. og herefter ville han søge asyl i Kiel i Tyskland.

Afhørte var oprindeligt rejst fra Tyrkiet for 2 måneder siden. … Afhørte forklarede i øvrigt, at afhørte var flygtet fra sin værnepligt, og derfor var efterlyst i Syrien. …” Retsgrundlag Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, er sålydende: ”… Artikel 31. Flygtninge, som ulovligt opholder sig i tilflugtslandet.

Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig indenfor de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse. …” Artikel 1, som der henvises til i artikel 31, stk. 1, fastsætter, at som flygtning anses en person, der i sit statsborgerskabsland har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at han ved udlændingemyndighedernes afgørelse af 28. november 2023 er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er ved afgørelsen om asyl slået fast, at han er flygtet fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet.

Efter Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, kan han derfor ikke straffes for sin brug af en anden persons id-kort ved sin indrejse i Danmark. Der eksisterer ikke et betryggende asylsystem i Tyrkiet eller Grækenland, og han ville risikere at blive tvangsdeporteret til Syrien, såfremt han var blevet i et af de to lande.

Han søgte ikke umiddelbart asyl ved indrejsen, hvilket skyldes, at han ikke blev behørigt vejledt om asyl ved sin ankomst til Danmark, herunder om retsstillingen efter konventionens artikel 31. Han bør under alle omstændigheder frifindes for påstanden om udvisning, da udvisning af ham vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte ved grænsekontrollen i Kruså den 7. november 2022 fremviste et ægte italiensk id-kort udstedt til en anden person. Betingelserne for straf efter straffelovens § 174 er derfor opfyldt. Det beror på en konkret vurdering, om en flygtning opfylder kravene for straffritagelse i Flygtningekonventionens artikel 31.

Tiltalte flygtede fra Syrien til Tyrkiet i 2013-2014 og opholdt sig i Tyrkiet indtil september 2022, hvor han rejste til Grækenland. I Grækenland opholdt Tiltalte sig i to måneder, hvorefter han rejste til Spanien. Efter et kort ophold i Spanien rejste han med bus via Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark.

Der er derfor ikke grundlag for at antage, at han ved sin indrejse i Danmark kom direkte fra Syrien i Flygtningekonventionens artikel 31’s forstand. Tiltalte rettede ved indrejsen heller ikke uopholdeligt henvendelse til de danske myndigheder og søgte asyl, hvilket er en betingelse for straffrihed efter Flygtningekonventionens artikel 31.

Han blev ved anholdelsen af politiet spurgt, om han ville søge asyl, hvortil han svarede, at han ville besøge sine søstre i Danmark og derefter vende tilbage til Tyskland og søge asyl. Han søgte heller ikke asyl i forbindelse med grundlovsforhøret, men først den 9. december 2022. Han havde således ikke til hensigt at søge asyl i Danmark, da han fremviste id-kortet, men alene at tage på familiebesøg i Danmark.

Betingelserne for at udvise Tiltalte er opfyldt, og udvisning af ham vil ikke være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesterets begrundelse og resultat

Baggrund

Tiltalte blev den 7. november 2022 anholdt ved den dansk-tyske grænse i Kruså og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 174, fordi han ved indrejsen i Danmark foreviste et ægte italiensk id-kort, som var udstedt til en anden person. Ved anholdelsen oplyste han til politiet, at han var rejst fra Tyrkiet to måneder tidligere og ville besøge søskende i Danmark, og at han efterfølgende ville søge asyl i Tyskland.

Han oplyste også, at han oprindeligt var flygtet fra Syrien, hvor han var efterlyst, fordi han var deserteret fra den syriske hær. Samme dag blev Tiltalte fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig og blev idømt fængsel i 14 dage samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Efter afsoning af dommen søgte Tiltalte den 9. december 2022 asyl i Danmark.

Den 28. november 2023 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gældende indtil den 28. november 2025. Tiltalte ønskede herefter at anke byrettens dom med påstand om frifindelse under henvisning til Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, der medfører, at flygtninge under visse betingelser ikke kan straffes for ulovlig indrejse eller ophold.

Ankefristen var på det tidspunkt udløbet, men landsretten gav den 24. april 2024 Tiltalte tilladelse til at anke byrettens dom. Under ankesagens behandling forklarede han, at han flygtede fra Syrien i 2013-2014, og at han indtil 2022 opholdt sig i Tyrkiet. I september 2022 rejste han til Grækenland, hvor han var i omkring to måneder.

Herefter rejste han til Spanien, hvor han var i omkring et døgn, hvorefter han kørte med bus gennem Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark. Han havde ikke søgt asyl i andre lande forud for, at han kom til Danmark.

Landsretten fandt ved dom af 29. august 2024, at Tiltaltes brug af en anden persons id-kort ved sin indrejse i Danmark ikke er straffri efter Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og stadfæstede byrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddet blev nedsat til 4 år.

Problemstilling Efter straffelovens § 174 straffes den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår.

Det følger af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, at flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i konventionens forstand, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater skal kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Efter ordlyden af artikel 31 må der ikke straffes for ”ulovlig indrejse eller ophold”. Straffriheden må efter Højesterets opfattelse også omfatte bl.a. brug af et dokument, der tilhører en anden som nævnt i straffelovens § 174, selv om det ikke måtte være nødvendigt at anvende et id-dokument for at indrejse i Danmark med henblik på at søge asyl.

For at undgå krænkelse af artikel 31 finder Højesteret, at straffelovens § 174 må forstås på den måde, at der ikke er tale om en retsstridig (strafbar) handling omfattet af bestemmelsen, hvis betingelserne for straffrihed efter artikel 31 er opfyldt.

Sagen angår herefter, om Tiltalte, der som nævnt fik asyl i Danmark den 28. november 2023, opfylder betingelserne i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, sådan at han ikke kan straffes for overtrædelse af straffelovens § 174 ved i forbindelse med indrejsen i Danmark den 7. november 2022 at have gjort brug af en anden persons id-kort.

Vurdering Højesteret finder, at det efter udlændingemyndighedernes afgørelse om at give Tiltalte asyl må lægges til grund, at han uanset sine ophold i Tyrkiet og Grækenland efter sin udrejse af Syrien må anses for at være kommet ”direkte” fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, jf. Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1.

Hans transitophold i Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland kan ikke føre til en anden vurdering. Tiltalte blev som nævnt anholdt ved indrejsen i Danmark den 7. november 2022. Han oplyste i den forbindelse bl.a., at han var deserteret fra den syriske hær, og at han ville søge asyl i Tyskland. Han søgte asyl i Danmark den 9. december 2022, og den 28. november 2023 fik han asyl i Danmark.

På denne baggrund finder Højesteret, at Tiltalte har godtgjort at have haft ”rimelig grund” til den ulovlige indrejse, jf. Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1. Den omstændighed, at han ved anholdelsen oplyste, at han ville søge asyl i Tyskland, kan ikke føre til et andet resultat.

Ved anholdelsen den 7. november 2022 fik Tiltalte kontakt til de danske myndigheder, og han afgav forklaring til myndighederne om sine forhold. Højesteret finder, at han herved også har opfyldt betingelsen i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, om ”uopholdeligt” at rette henvendelse til de danske myndigheder.

Højesteret finder efter det anførte, at Tiltaltes brug af en anden persons id-kort ved indrejsen i Danmark er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og at handlingen derfor ikke er retsstridig (strafbar) efter straffelovens § 174. Højesteret frifinder herefter Tiltalte.

Thi kendes for ret

: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.