BS-16173/2018-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 26. februar 2020

Sag BS-16173/2018-OLR (10. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lars Ulrich Pedersen)

mod

Allianz Seguros (advokat Thomas Birch)

Retten i Roskilde har den 11. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50/2014-ROS).

Landsdommerne Malou Kragh Halling, Anne Thalbitzer og Asbjørn de Roep-storff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har for landsretten nedlagt påstand om, at Allianz Seguros skal betale 1.701.988,99 kr. med procesrente af 701.988,99 kr. fra den 21. april 2013 og af 1.000.000 kr. fra den 24. april 2018.

Indstævnte, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom samt frifindelse for det af appellanten for landsretten rejste krav på beta-ling af 1.000.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne.

Supplerende sagsfremstilling

Vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger helbredsmæssige forhold

2

Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra skadestuen på Køge Sygehus den 7. fe-bruar 2011 fremgår det nærmere blandt andet:

”07.02.11, 09.42 Nuværende problemstilling Patienten kørte idag næsten frontalt ind i en lastbil med ca 50km i timen. Sikkehedsselen fungerede ikke og patienten slog brystkassen ind i rattet. der var ikke airbags i bilen. Patienten slog ikke hovedet ind i ruden og ru-den er intakt. Bilens forside især på venstre side er fuldstændig sammen-krøllet. Patienten klager over stærke smerter svt brystbenet og kan ikke trække vejret dybt ind men har ikke åndenød. Ingen øvrige klager udover smerter svt højre hånds 3. finger og højre laterale malleol. …

Centralnervesystemet (CNS) Ingen hovedpine, svimmelhed el. synsforstyrrelser …

07.02.11, 11.26 … … Bevidsthedsniveau Vågen, klar, orienteret i tid, sted og egne data Øjne Pupiller egale, reagerer naturligt for lys … Columna ingen direkte eller indirekte ømhed af proc spinosi over columna totalis. normal bevægelighed. Neurologisk undersøgelse i.a. … Konklusion og behandlingsplan 43 årig mand er i dag som fører af en bil kørt næsten frontalt ind i en [stil-le]holdende lastbil med ca 50km i timen. Patientens sikkerhedssele bliver ikke udløst med det resultat at patienten slår brystkassen ind i r[a]tstam-men. Han har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygs-merter. …

Diagnoser: sternum fraktur contusio cordis”

3

I løbet af den 7. februar 2011 er der lavet tilførsler af tre forskellige læger til Appellants, tidligere Sagsøger journal. Appellant, tidligere Sagsøger, der var indlagt til obser-vation, blev udskrevet den 8. februar 2011.

Det fremgår yderligere, at Appellants, tidligere Sagsøger praktiserende læge, Person 1, den 17. februar 2011 foretog blandt andet følgende tilføjelse i Appellants, tidligere Sagsøger journal:

”Det går nogenlunde ondt i brystbenet., men kan nu også i højere grad mærke at han har hovedpine og føler sig stiv i nakke og øverste del af ryg-gen. Har haft et ca. 40sek. varende anfald med svie i alle finderspidser, samt igår 5-6 tilfælde hvor han pludseligt ikke kunne huske tlf.nummer el-ler hvad han var gået hen for at gøre. Gener fra nakke/hoved m.smerter er forventelige, hvis tilf. med hukommelsessvigt fortsætter henv. han sig igen,så er der baggrund for yderligere us.”

Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra Region Sjælland, fremgår det endvidere nærmere, at Appellant, tidligere Sagsøger den 10. november 2011 blev undersøgt på Neurologisk Ambulatorium. I journalen er bl.a. anført, at Appellant, tidligere Sagsøger mener, at han havde hovedtraume mod frontruden, men at der i skadestu-enotatet fra ulykken står, at der ikke var hovedtraume.

Det fremgår tillige, at Appellant, tidligere Sagsøger de første to måneder efter ulykken stort set var sengelig-gende grundet smerter i brystkassen, og at han fik meget stærk smertestillende medicin. Det fremgår endvidere, at Appellant, tidligere Sagsøger efter to måneder be-gyndte at bevæge sig ud, og at de aktuelle problemer her debuterede.

Der er i journalen anført en række symptomer, herunder smerter i venstre arm og ben, smerter i huden, smerter i nakke og hoved, svimmelhed og psykiske/kognitive vanskeligheder, herunder en følelse af desorientering, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt temperament med lav tolerancetærskel.

Som konklusion er anført blandt andet følgende:

”Man får indtryk af, at patienten er meget påvirket psykisk af situationen. Koncentrationsproblemer, humørændringer, humørlabilitet, manglende overblik, kunne meget vel være foreneligt med en posttraumatisk stress- eller depressionstilstand. … Desuden tales der om, at symptomerne meget vel kan være psykiske som en del af stress-tilstand …”

Herudover fremgår det af samme journal, at Appellant, tidligere Sagsøger den 17. ja-nuar 2012 var til klinisk kontrol for postcommotionelt syndrom, og at han i modsætning til den oprindelige skadeseddel fra Køge Sygehus oplyste supple-rende, at han faktisk fik et hovedtraume ved ulykken, idet han slog hovedet ind i forruden.

4

Som konklusion er anført blandt andet følgende:

”På det foreliggende er der ingen tvivl om, at patienten lider af postcom-motionelt syndrom. Tilstanden plejer at være forbigående med god prog-nose efter tre måneder, men dette protraherede forløb kan formentlig til-skrives et supplerende behov for opioider (morfinpræparater) samt alko-holindtag. Tilstanden er dog i bedring og jeg forventer egentlig normalise-ring i løbet af seks til tolv måneder. På det foreliggende frygter jeg ingen blivende mén.”

Den 30. april 2012 udstedte speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2 ef-ter anmodning fra Alka Forsikring en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår blandt andet:

”Konklusion: Appellant, tidligere Sagsøger er en nu 44-årig mand som fraset ophobede galde-standsanfald efter ophør af massivt tobaksoverforbrug og efterfølgende vægtstigning har været fuldstændigt rask indtil ulykkestilfældet 7. februar 2011. …

Han har siden frembudt symptomer på posttraumatisk cerebral syndrom, lige som der er anamnestiske og kliniske forandringer tydende på påvirk-ning af lumbalcolumna. …

Der er god overensstemmelse, også tidsmæssigt, mellem traumets art, Appellants, tidligere Sagsøger symptomer og de kliniske fund.

Diagnoser: contusio cerebri seq. distorsio dolumna cervicalis fractura corpus sterni seq. posttraumatisk cerebral syndrom”

Den 7. juni 2012 meddelte Alka Forsikring, der havde tegnet en ulykkesforsik-ring for Appellant, tidligere Sagsøger, at han ville modtage 86.800 kr. i godtgørelse for varigt mén, svarende til en méngrad på 20 %.

Den 24. februar 2014 foretog Overlæge en neurologisk undersøgelse af Appellant, tidligere Sagsøger. Af speciallægeerklæringen af samme dato til Van Ameyde Forsikring, der varetog sagen for Allianz Seguros, fremgår blandt andet:

”Konklusion: …

5

Der er diskrepans mellem det oplyste i indlæggelsesjournalen og det, som skadelidte anfører ved dagens undersøgelse. I de primære sagsakter er der ingen strakssymptomer fra hverken nakke eller lænd. Ej heller noget ho-vedtraume eller bevidstløshed. Selv anfører han, at han har været bevidst-løs og haft hovedet mod forruden. Endvidere, at der har været sympto-mer, både fra nakke, arme, lænd samt begge ben.

Ved dagens samtale har han svært ved at kortlægge debut af de forskellige symptomer samt en mere detaljeret gennemgang af sygeforløbet. Det hele står noget tåget for ham. Han angiver, at han ikke husker enkeltheder.

I efterforløbet vurderet af flere speciallæger.

MR-skanning af columna totalis har vist alderssvarende degenerative for-andringer, som ikke er traumerelateret, og en MR-skanning af hjernen har vist som et tilfældigt fund følger efter mindre blodprop i hjernestammen, som ej heller er traumerelateret.

Aktuelt klager som anført.

Objektivt finder man for halshvirvelsøjlens vedkommende ganske let be-vægeindskrænkning samt muskulære forandringer, men ingen mistanke om nerverodspåvirkning. Der er fortsat smerter svarende til brystbenet. Herudover har han gener fra lænderyggen, hvor man finder rodspåvirk-ning. Herudover fremstår han noget hukommelsessvækket. Vedrørende det kognitive foreligger der en neuropsykologisk rapport.

Skadelidte fastholder i sin fremstilling, at der hele forløbet har været gener efter hovedtraume samt gener fra både nakke- samt lænderyg med symp-tomer til alle 4 ekstremiteter. Dette er i modstrid med de primære oplys-ninger.

Samlet set uden hensyntagen/stillingtagen til årsagssammenhæng er der tale om et mén samt en påvirkning af erhvervsevnen. Tilstanden må be-tragtes som værende stationær.”

I 2016 blev Appellant, tidligere Sagsøger af egen læge henvist til Smerte og Palliations ambulatorium ved Region Sjællands Sygehusvæsen. I journalen herfra har overlæge Vidne 1 den 27. oktober 2016 anført blandt andet, at klinikken ikke har ”nogen tilbud til patienter af denne kaliber” og at det tilrådes, at Appellant, tidligere Sagsøger undersøges gennemgribende og desuden bør visiteres til et center for senhjerneskade.

6

Endelig fremgår af speciallægeerklæring af 7. februar 2017 fra speciallæge i psy-kiatri, ph.d. Person 3 blandt andet:

”Diagnose DF 43.4 Blandet angsttilstand med panikanfald. DF 68.0 Psykisk udbygning af somatiske symptomer. Postkommotionelt syndrom.

Konklusion: Det drejer sig om 49-årig mand, der er født og opvokset i velfungerende familie og som ikke er disponeret til psykisk lidelse.

Appellant, tidligere Sagsøger har været velfun-gerende psykisk, fysisk og socialt og har haft endog et ganske stort drive, hvor han har formået i mange sammenhænge af finde ekstra energi og res-sourcer dels til at arbejde, dels til at uddanne sig, men også til egenhæn-digt at bygge familiens hus.

Han har opfattet sig som en dygtig håndvær-ker og var på ulykkestidspunktet i færd med at tage Kloak mester uddan-nelsen, således at han kunne blive selvstændig. Februar [2011] bliver han, da han krydser for grønt lys i et trafikkryds, påkørt af en stor lastbil der kører ind i hans lille Toyota Carina.

Han slår panden mod forruden (pa-tienten viser undertegnede billeder hvor der er revne i forruden) det er uvist om han er kortvarigt bevidstløs, men han får brækket sit brystben og er efterfølgende halvandet døgn på hospitalet, hvorefter han kommer hjem og er sengeliggende i to måneder.

Appellant, tidligere Sagsøger bliver initialt massivt medici-neret med bl.a. morfika præparater, idet han har store smerter ved vej-rtrækning pga. frakturen i brystbenet. Først da han trappes ud af denne medicinering fremkommer de øvrige symptomer, som han har pådraget sig ved ulykkestilfældet.

Han får her opmærksomhed på at han har smer-ter i nakkeskulderåg, har vedværende hovedpine, har ondt ned i ryggen og lænden og i den ene arm og ben. Han har udviklet overfølsomhed over for lys og lyde og han er kognitivt påvirket og har således svært ved at hu-ske, svært ved at have et overblik, kan ikke se fjernsyn eller arbejde ved computeren og han har svært ved at være sammen med mere end en per-son.

Beskriver hvordan han ofte trækker sig når hustruen og datteren skal se fjernsyn, idet han hurtigt bliver ”overloadet” og får forværring af sine symptomer her. Patienten er omfattende udredt og har bl.a. været i be-handlingsforløb for belastningstilstand og angst i distriktspsykiatrien. Har imidlertid på ingen måde profiteret af dette.

Tilstanden er uændret gen-nem nu seks år, Appellant, tidligere Sagsøger har fortsat et yderst labilt nervesystem. Man finder at han lider af ovenstående diagnoser. Han lider ikke af depression og man kan ikke anbefale behandling, som kan forventes at ændre på hans svart nedsatte funktionsniveau.

Han tilstand findes at være stationær, funk-tionsniveauet varigt og omfattende nedsat og han har da heller ikke kunne honorere forsøg på aktiviteter, der kunne tilnærme ham til arbejdsmarke-det. Patienten findes ikke at forstille sig under undersøgelsen, der er ingen

7

tvivl om det han formidler, er det han oplever og der er ingen tvivl om at han er svært forpint af situationen. De begrænsende faktorer er kronisk vedvarende smertetilstand samt koncentrationsproblemer, svimmelhed og hurtig udtrætning. Prognosen er dårlig og man finder ikke at kunne anbe-fale behandlingstiltag, der kan ændre på tilstanden. Behandlingsmulighe-derne skønnes således at være udtømte og tilstanden vurderes at være sta-tionær.”

Ved afgørelse af 7. juli 2017 har Roskilde Kommune truffet afgørelse om at til-kende Appellant, tidligere Sagsøger førtidspension med virkning fra den 1. august 2017.

Retslægerådet

Retslægerådet har i udtalelsen af 27. maj 2015 yderligere anført:

”Spørgsmål 4: I forlængelse af spørgsmål [3] bedes Retslægerådet oplyse, om det ud fra lægelig erfaring er sædvanligt, at der hos skadelidte med sagsøgerens sygdoms- og symp-tombillede og skademekanismen ved færdselsuheldet den 7. februar 2011 først op-træder psykiske/kognitive vanskeligheder og smerteproblematik omkring 2 måne-der efter færdselsuheldets indtræden.

Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 optræder kognitive symp-tomer ofte med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder efter ulykke-stilfældet, men kan også ses i umiddelbar relation til dette og er som an-ført at betragte som sekundære fænomener.

… Spørgsmål 5a: I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes Retslægerådet op-lyse, om en eventuel forværring af helbredstilstanden kan udvikles løbende eller spontant.

Det er uklart, hvad der menes med ”løbende eller spontan” . Men som det fremgår af sagens bilag 4, side 24, har der været tilkomst af nye sympto-mer i efterforløbet af ulykkestilfældet og forløbet tyder på en gradvis ud-vikling af disse symptomer.”

Endelig har Retslægerådet under anken afgivet en supplerende udtalelse af 21. november 2019, hvoraf fremgår blandt andet:

8

Spørgsmål 15: Retslægerådet anfører i besvarelse af spørgsmål 3 bl.a. at:

…

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt de nævnte symptomer har årsagssammen-hæng med trafikulykken den 7.2.2011. …

De nævnte symptomer er angiveligt kommet til efter ulykkestilfældet i 2011, men en direkte årsagssammenhæng kan ikke påvises. Sidste special-lægeundersøgelse er fra 2017. Her synes smertetilstanden ikke at være central.”

Appellants, tidligere Sagsøger arbejdsmæssige forhold.

Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten fremlagt et udateret dokument fra Vidne 2. Af dokumentet fremgår blandt andet:

”Pkt. 1 ansættelsesdato: D. 1 / 2 2011. Pkt. 2 månedsløn 27 720 kr. først 1 år, derefter 30 240 kr. ….”

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1 har endvidere afgivet forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag ikke kan huske sin forklaring for byretten.

For så vidt angår hans ansættelsesmæssige situation på tidspunktet for ulykken, kan han ikke huske Seierskilde så godt. Han kan huske at have været i kontakt med både Seierskilde og Virksomhed ApS 1, men han husker det ikke nærmere. Begge ansæt-telsesaftaler kom i stand forud for ulykken.

Han kendte ikke Vidne 2 fra Virksomhed ApS 1 i forvejen, men han skulle bruge nogle radiatorskjulere til sit hus og kom i kontakt med Virksomhed ApS 1 ad den vej. Efter at han selv havde lavet radiatorskjulerne hjemme, tilbød Virksomhed ApS 1 ham et job. Han er oprindelig uddannet rørsmed.

Rørlæg-geruddannelsen er en overbygning til rørsmedeuddannelsen, og kloakmester-uddannelsen er en overbygning til rørlæggeruddannelsen. Han husker ikke, om det var en forudsætning for at deltage på kurset på EUC, at han havde en an-sættelsesaftale med en virksomhed. Virksomhed ApS 1 tilbød bedre forhold end Seierskilde, så det var mere interessant for ham.

Han kan godt huske sekunderne op til sammenstødet. Han er 100% sikker på, at han ramte forruden med hovedet. Han havde voldsomme brystsmerter, så

9

han råbte til ambulancemanden, at han ikke måtte røre ham. Han udtalte sig ik-ke til politiet på ulykkesstedet. Han blev taget ud af bilen og kørt til skadestuen på Køge Sygehus. Forløbet på Køge Sygehus var præget af kaos. Han blev på et tidspunkt lagt på gangen efter at have ligget på en stue. Han kan ikke huske særligt meget fra hospitalet. Han husker, at der var risiko for hjertestop, fordi der var en politibetjent, der efterfølgende ringede og sagde det til ham. Han hu-sker ikke politibetjentens navn.

Han havde en meget kort samtale med en læge. Han forklarede, at han havde mange smerter, men lægen sagde ”så kan det vist ikke være værre” eller lignen-de. Han talte ikke yderligere med personalet. Han husker, at der blev sat måleudstyr på ham vedrørende hjertet. Han udskrev sig selv, da der ikke blev taget hånd om ham på sygehuset. Han var i forbindelse med sin egen læge. Han blev tilset hurtigt af sin egen læge, som spurgte ind til ryg, nakke etc. Fokus var dog stadig på brystet, og det var det i rigtig lang tid efter ulykken.

Hans mor er oversygeplejerske, og efter syv dage tog hun morfinmedicinen fra ham.

Han har været sygemeldt siden ulykken og har modtaget sygedagpenge frem til, at han i 2017 blev tilkendt førtidspension.

Han har i dag de samme symptomer, som er beskrevet i hans egen læges akter. Han har således koncentrationsbesvær, daglig hovedpine, daglige smerter i ho-ved, nakke ryg og venstre ben. Smerterne i venstre ben er så slemme, at han har spurgt en læge, om benet kunne tages af. Smerten i brystet er ikke længere som lige efter ulykken, men der er stadig smerter.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han driver virksomhedenVirksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1. Det er et snedkerfirma, men de har specialiseret sig i en niche med at lave radiatorskjulere og indbygnings-reoler. Han startede virksomheden i 2002, og de er i dag 16 mand i virksomhe-den. Han drev samme virksomhed i februar 2011. Han var i mange år alene i virksomheden, men begyndte på et tidspunkt at ansætte folk.

Han benyttede sig først af en montør, som var selvstændig, siden en anden, som hjalp med værkstedet, som også var selvstændig og fakturerede ham. Det var for dyr en ordning, så han ville selv ansætte folk. Det er kun hans montører, der er faglær-te. De andre ansatte er ufaglærte. De skal kunne lidt af hvert, snedker-, malerar-bejde og andet.

Han var i kontakt med Appellant, tidligere Sagsøger inden ulykken. De kom i kon-takt, da Appellant, tidligere Sagsøger købte materialer af vidnet. På et tidspunkt var vidnet i Køge og aflevere materialer til Appellant, tidligere Sagsøger, og han så i den forbindelse de radiatorskjulere, som Appellant, tidligere Sagsøger havde lavet i sit

10

eget hus. Han og Appellant, tidligere Sagsøger aftalte i forlængelse heraf, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle starte i virksomheden. Det næste, han hørte, var, at Appellant, tidligere Sagsøger havde været udsat for en trafikulykke. Ca. et år senere hen-vendte Appellant, tidligere Sagsøger sig til ham på ny og spurgte, om han kunne komme i arbejdsprøvning, og de havde et møde, hvor en medarbejder fra kom-munen deltog. Det viste sig imidlertid, at Appellant, tidligere Sagsøger var for dårlig til, at vidnet kunne bruge ham i virksomheden.

I 2011 ansatte han en anden i stedet for Appellant, tidligere Sagsøger, og han har lø-bende ansat andre siden dengang. De sidste fire år har virksomheden fået Bør-sen Gazelle-priser på baggrund af vækst i omsætningen.

Foreholdt det dokument, vidnet har skrevet til Appellants, tidligere Sagsøger advo-kat, forklarede han, at han ikke husker, hvornår dokumentet er skrevet, eller hvad baggrunden var. Det er udtryk for den aftale, som han i sin tid indgik med Appellant, tidligere Sagsøger. Han kan ikke huske, om der blev lavet en ansæt-telseskontrakt, og han kan ikke se det nogen steder.

Aftalen var, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle starte i vidnets virksomhed på de vilkår, der er anført. Den ugentlige arbejdstid var 37 timer. Den almindelige arbejdstid er fra 7 til 15 man-dag til fredag. Der var en klar aftale om, at han skulle starte.

Da Appellant, tidligere Sagsøger ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget efter ulykken, af-ventede vidnet kort, om Appellant, tidligere Sagsøger ville kunne starte. Foreholdt, at der står ansættelsesdato den 1/2 2011, forklarede vidnet, at Appellant, tidligere Sagsøger først skulle være færdig med noget skole og skulle starte umiddelbart efter dette.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun har været gift med Appellant, tidligere Sagsøger. De ansøgte om skilsmisse den 10. april 2018 og er skilt og ikke samlevende i dag.

På dagen for ulykken var hun på arbejde, da hun blev ringet op og fik at vide, at Appellant, tidligere Sagsøger havde været ude for en ulykke. Hun tog straks til sygehuset. Hun me-ner, at det var ved 9-tiden. Bortset fra en kort tur hjem til bopælen befandt hun sige på sygehuset hele dagen. Appellant, tidligere Sagsøger var i choktilstand og meget forslået.

Han fortalte, at der var en lastbil, som ikke havde overholdt sin vigepligt. Han sad op og klagede over ondt i brystet, hoved, nakke, ryg samt arme og ben og hav-de kun vidnet at tale med. Han havde en form for hudafskrabning og så forslået ud i venstre side af hovedet ved panden. Der var kaotisk på sygehuset. Perso-nalet havde travlt og sagde hele tiden, at de ville komme tilbage.

Det var nær-mest umuligt at komme i kontakt med en sygeplejerske. Hun husker ikke at ha-ve været til stede, da Appellant, tidligere Sagsøger blev tilset af en læge. Foreholdt Appellants, tidligere Sagsøger journal fra skadestuen husker hun, at der var en kvinde, som undersøgte Appellant, tidligere Sagsøger. Hun hu-sker ikke de efterfølgende undersøgelser, som er omtalt i journalen.

Appellant, tidligere Sagsøger var placeret på gangen og ikke på en stue, hvilket frustrerede hende. Først om afte-

11

nen kom Appellant, tidligere Sagsøger på en stue, hvor der lå en person, som råbte og skreg og havde det rigtig dårligt. Hun husker ikke, hvilken afdeling han kom på. Lægerne in-teresserede sig overhovedet ikke for hans hoved, og han blev i det hele taget ik-ke taget seriøst af læger og sygeplejersker på sygehuset, selvom han oplyste, at han ikke havde det godt.

Hun var urolig over, at der ikke blev taget vare på ham på sygehuset. Hun synes ikke, at de koncentrerede sig om andre ting end brystet. På et tidspunkt var de nervøse for, at han kunne komme i chok med hjertet. Det var derfor, han blev på sygehuset om natten. De var bange for, at hans hjerte kunne stoppe. Hun foreslog Appellant, tidligere Sagsøger at tage hjem, men han overnatte-de.

Hun tog hjem, men kom tilbage tidligt næsten morgen. Hun overtalte Appellant, tidligere Sagsøger til at tage hjem næste eftermiddag. Appellant, tidligere Sagsøger havde frygteligt ondt og kunne ikke ligge ned. Han sad op derhjemme i flere uger. Han havde også ondt i ben og arm. Brystet helede langsomt op, men der gik lang tid, før Appellant, tidligere Sagsøger kunne ligge ned.

Hun mener, at første del med smerter i brystet varede ca. 6-8 uger. Appellant, tidligere Sagsøger var fortsat syg derefter. Vidnet tog fri fra arbejde i nogle uger – måske 4-6 uger. Hun brugte nogle feriedage og lignende.

Hun har fulgt Appellants, tidligere Sagsøger efterfølgende behandlingsforløb. Det har været frygteligt, og hun ville ikke ønske det for nogen. Appellant, tidligere Sagsøger var en virkelig ambitiøs mand, som altid har knoklet, haft to jobs etc. Han har altid været meget arbejdsom og været der for hende og deres datter. Han var meget entreprenant.

Han var også meget social og elskede at have gæster og komme ud til venner og familie. Det har æn-dret sig fuldstændigt. Appellant, tidligere Sagsøger gik på skole, da ulykken skete. Hun husker, at Appellant, tidligere Sagsøger havde undervisning, men ikke om det var hver dag. Arbejdsmæssigt havde Appellant, tidligere Sagsøger flere bolde i luften på ulykkestidspunktet.

Han havde bl.a. jobtilbud fra en entreprenør samt noget med en virksomhed med radiatorskjulere, som me-get gerne ville have Appellant, tidligere Sagsøger ansat efter at have set Appellants, tidligere Sagsøger arbejde i deres hus. Appellant, tidligere Sagsøger var meget dygtig. Appellant, tidligere Sagsøger havde talt med hende om de jobmuligheder, han havde.

Hun og Appellant, tidligere Sagsøger havde en virksomhed ved siden af, men det var mere Appellants, tidligere Sagsøger fri-tidsinteresse, da der skulle penge i kassen til almindelig husholdning. Virksom-heden havde at gøre med eksport og overgik til hende efter ulykken. De lukke-de den i 2015. Før ulykken brugte Appellant, tidligere Sagsøger meget tid på virksomheden hver dag.

Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger har fået sygedagpenge i 6-7 år.

Hun selv arbejder som business manager i et kapitalforvaltningsvirksomhed, hvor hun blev ansat i 2006.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er overlæge ved smerteklinik-ken på Hospital. Klinikken undersøger og behandler patienter med kroniske smerter. Behandlingen består i smertelindring samt psykologbehand-ling med henblik på at lære patienter at leve med smerter.

12

Efter at have læst op på journalen og efter at have set Appellant, tidligere Sagsøger i dag kan han tydeligt huske patienten og sygehistorien. Appellant, tidligere Sagsøger klagede i 2016 over ondt i ryg og nakke og smerter, der strålede ud i arme og ben. Det er typisk for piskesmældsskader. Det forekommer oftest ved trafik ska-der, hvor hovedet bliver kastet rundt ved pludselig standsning.

Man får en for-stuvning af nakke, og mange små nerveforbindelser kan blive revet over. Vid-net talte med Appellant, tidligere Sagsøger om, hvad der var sket. Appellant, tidligere Sagsøger var meget hukommelsessvækket. Han sprang i associationer og virkede kognitivt svært påvirket. Det kan komme af at slå hovedet, men det kan også komme af whiplash.

Foreholdt vidnets eget notat om Appellant, tidligere Sagsøger forklarede vidnet, at det var hans vurdering, at det ville være fantastisk godt skuespil, hvis Appellant, tidligere Sagsøger ”spillede” sine problemer. Appellant, tidligere Sagsøger er svært påvirket af smerter og kognitive problemer.

Appellant, tidligere Sagsøger kunne ikke fortsætte som patient hos vidnet på grund af de kognitive problemer, og fordi vidnet ikke mente, at Appellant, tidligere Sagsøger var ordentligt udredt. Den smertestillende medicin, vidnet kunne give, ville med stor sandsynlighed give forøgede kognitive problemer. Dette er en af grun-dene til, at Appellant, tidligere Sagsøger skal udredes yderligere, forinden han kan blive behandlet på klinikken.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for, at han ligeledes har krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af ulykken, anført blandt andet, at han ved af-gørelse af 7. juli 2017 er tilkendt førtidspension. Det bestrides i den forbindelse, at der er indtrådt forældelse for så vidt angår dette krav.

Allianz Seguros har heroverfor bestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på erstatning for erhvervsevnetab. Kravet om erstatning for tab af erhvervsevne er således i det hele udokumenteret, både for så vidt angår erhvervsevnetabspro-cent som årsløn, ligesom det ikke er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og kompromitteringen af Appellants, tidligere Sagsøger er-hvervsevne. Hertil kommer, at et eventuelt krav om erstatning for tab af er-hvervsevne er forældet, og at kravet er ulovligt udstykket, idet Appellant, tidligere Sagsøger har kunnet opgøre det forud for ankesagen.

Allianz Seguros har endvidere anført, at det Appellant, tidligere Sagsøger ikke har be-vist, at han havde et ansættelsesforhold hos Virksomhed ApS 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

13

Årsagssammenhæng Appellant, tidligere Sagsøger var den 7. februar 2011 involveret i et færdselsuheld, hvor han i sin bil kørte delvist frontalt sammen med en lastbil i et vejkryds. Det er ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med sammenstødet ramte bilens rat, hvorved han pådrog sig et brud på brystbenet.

Efter de foreliggende oplysninger findes det derimod ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne læg-ges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger tillige slog hovedet mod forruden i for-bindelse med ulykken.

Landsretten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på journalen fra skadestuen på Køge Sygehus, hvor Appellant, tidligere Sagsøger blev undersøgt umiddelbart efter ulykken, hvoraf det fremgår, at han ikke havde slået hovedet ved ulykken sammenholdt med, at det af skønserklæringen fra analysevirksomheden DanCrash er konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at Appellants, tidligere Sagsøger hoved skulle have ramt forruden med den acceleration, som DanCrash har beregnet, det ville være sket med.

Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 10 og B fremgår, at frakturen af brystbenet medførte en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet.

Det fremgår endvidere af de foreliggende lægelige oplysninger, herunder tilførslen af 19. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium, Region Sjælland, samt den neurologiske speciallægeerklæring af 24. februar 2014 fra Overlæge, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge heraf var sengeliggende i de første måneder efter ulykken, og at han også længere tid herefter var belastet af smerter omkring brystbenet.

Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål G og H kan det dog ikke lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger har pådraget sig varige gener i brystbenet som følge af ulykken.

Efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, lægges det endvidere til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger efter ulykken har udviklet en række kognitive symptomer. Disse symptomer må efter de foreliggende lægeli-ge oplysninger, herunder de fremlagte speciallægeerklæringer, der understøttes af journaltilførslen af 27. oktober 2016 fra overlæge Vidne 1, som uddy-bet under hans vidneforklaring for landsretten, anses for at være af kronisk ka-rakter.

I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet anført, at de kognitive sympto-mer må betragtes som sekundære og ikke direkte relateret til traumet.

Endvide-re fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5a, at kognitive symptomer ofte optræder med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder ef-ter ulykkestilfældet, samt at der har været tilkomst af nye symptomer i efterfor-løbet af ulykkestilfældet, og at forløbet tyder på en gradvis udvikling af disse symptomer.

Retslægerådet har samtidig i besvarelsen af spørgsmål 7 anført, at det ikke kan betegnes som sædvanligt, at der er en gradvis udvikling af symp-tomer, men at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til disse, da symptom-

14

billedet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i be-folkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale for-hold spiller ind.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Appellant, tidligere Sagsøger havde relevante forudbestående lidelser, og landsretten lægger derfor til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger forud for ulykken den 7. februar 2011 var rask. Efter ulykken har Appellant, tidligere Sagsøger til stadighed været sygemeldt og uarbejdsdygtig og er nu tilkendt førtidspension.

Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren af den færdselsu-lykke, som Appellant, tidligere Sagsøger var udsat for, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken den 7. februar 2011 tillige har pådraget sig varige følge-skader i form af kognitive vanskeligheder.

Svie og smerte Af de grunde der er anført ovenfor, finder landsretten det tilstrækkelig godt-gjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken har været syg i en periode, der berettiger Appellant, tidligere Sagsøger til maksimumbeløbet for godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3.

Appellants, tidligere Sagsøger krav om, at der tilkendes ham 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, tages derfor til følge.

Tabt arbejdsfortjeneste Uanset det for landsretten oplyste om Appellants, tidligere Sagsøger aftale med Virksomhed ApS 1, finder landsretten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at Appellant, tidligere Sagsøger ville have haft ansættelse hos virksomheden, hvis ulykken ik-ke var indtruffet.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Godtgørelse for pasning Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage denne del af Appellants, tidligere Sagsøger påstand til følge.

Tingsskade Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn af værdien af Appellants, tidligere Sagsøger bil eller fastsættelsen af Appellants, tidligere Sagsøger ud-gifter til opbevaring af bilen efter ulykken.

Varigt mén

15

Som anført ovenfor finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken har pådraget sig varige følger i form af kog-nitive vanskeligheder.

Der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. er-statningsansvarslovens § 10. Som sagen foreligger oplyst, fastsættes méngraden herefter skønsmæssigt til 10 %.

Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at godtgørelsen skal udmåles efter 2012-taksten. Idet Appellant, tidligere Sagsøger var fyldt 43 år på skadetidspunktet, nedsættes godtgørelsen med 1 % for hvert år, Appellant, tidligere Sagsøger var ældre end 39 år, det vil sige i alt 4%.

Appellant, tidligere Sagsøger har dermed været berettiget til kr. 75.888 kr. i godtgørel-se for varigt mén.

Tab af erhvervsevne Det fremgår af speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2's speciallægeer-klæring af 30. april 2012 bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger på daværende tids-punkt var totalt uarbejdsdygtig inden for et hvilket som helst erhverv, samt at det måtte anses for usandsynligt, at han ville kunne opnå en væsentlig bedring og være i stand til at bestride et arbejde svarende til hans kvalifikationer.

Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøger i hvert fald fra dette tidspunkt har haft rimelig anledning til at gøre et krav om erstatning for tabt erhvervsevne gældende.

Appellants, tidligere Sagsøger påstand i stævningen af 23. januar 2014 omfattede ikke et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, men alene et forbehold om at for-høje erstatningspåstanden med et sådant krav. Først ved forhøjelsen af Appellants, tidligere Sagsøger påstand ved ankestævningen af 24. april 2018 omfattede på-standen et krav på erstatning for tabt erhvervsevne.

Appellants, tidligere Sagsøger krav om erstatning for tabt erhvervsevne er således for-ældet.

Sammenfatning Landsretten finder sammenfattende, at Appellant, tidligere Sagsøger har været beret-tiget til at modtage fra Allianz Seguros 75.888 kr. i godtgørelse for varigt mén, 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 14.375 kr. i erstatning for tings-skade.

Allianz Seguros har den 6. september 2013 betalt 100.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger.

16

Appellant, tidligere Sagsøger har herefter et krav på 59.263 kr. mod Allianz Seguros. Som Appellants, tidligere Sagsøger påstand er formuleret, og da forrentningen ikke er bestridt, forrentes beløbet med procesrente fra den 21. april 2013.

Sagsomkostninger Appellant, tidligere Sagsøger har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99, som Appellant, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om for lands-retten. Hver part har således for en del vundet og for en del tabt sagen.

Da Alli-anz Seguros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken og Appellants, tidligere Sagsøger symptomer, har det været nødvendigt for Appellant, tidligere Sagsøger at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb. Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været forbundet med sagens forberedelse.

På denne baggrund finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsom-kostninger til den anden part.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at Allianz Seguros skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part.