SS-2580/2020-VLR

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 49.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 29. januar 2021 af Vestre Landsrets 16. afdeling (dommerne Eva Staal, Henrik Twilhøj og Maria Porsborg (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2580 – 20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1991 (advokat Henriette Lyhne, Randers)

Retten i Randers har den 1. december 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4-5493/2020).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 2, dog således at han kan erkende tyveri, og formil-delse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til udvisningspåstanden i tilfælde af, at han bliver dømt for røveri.

Forurettede har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningspåstanden.

- 2 -

Forklaringer

Tiltalte og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. in-stans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han indrejste i Danmark dagen forud for tyveriet i forhold 2. Han skulle besøge en pige i Aarhus. Han har ikke tidligere været på gerningsste-det i forhold 2. Det var helt tilfældigt, at han valgte det hus. Han havde stjålet smykkerne, da han hørte damen komme ind i soveværelset. Første gang, damen kom ind i soveværel-set, gemte han sig.

Han regnede med, at han kunne forlade huset ubemærket, når damen havde forladt soveværelset. Anden gang, damen kom ind i soveværelset, nåede han ikke at gemme sig. Han tog fat i damen s arm og ”gik lidt med hende” . Han tog også fat i damens hænder, men han tror ikke, at han har klemt hendes hænder. Han var meget nervøs og ved ikke, om han har klemt hendes hænder.

Det er muligvis ham, der har lavet mærket på da-mens hænder, men det har ikke været hans hensigt. Han hørte ikke stemmer, da han kom ind i huset, for så ville han ikke være gået ind.

Der var ikke lys i huset, da han gik ind i det. Han husker ikke, om der holdt en bil i ind-kørslen. Han kom først ind i en lille gang. Derefter gik han ind i soveværelset. Det var den første dør, efter han var kommet gennem gangen, og der var alene få meter hen til sovevæ-relset.

Foreholdt dele af sin forklaring fra grundlovsforhøret har tiltalte fastholdt, at han først hør-te stemmer, efter han havde taget smykkerne. Han sagde ”please” til damen for at berolige hende. Han blev bange, da damen råbte efter sin mand.

Forurettede har supplerende forklaret, at tiltalte nok blev lige så forskrækket for hende, som hun blev for ham, da hun kom ind i soveværelset anden gang. Tiltalte ville ud, og hun stod i vejen for tiltalte. Der er ikke så meget plads. Tiltalte skubbede til hende, men hun blev på sine ben. Tiltalte tog også fat i hendes hænder og arm.

Forevist foto, ekstrakten side 183, har vidnet forklaret, at bilen på gerningstidspunktet stod parkeret i indkørslen som vist på fotoet. Fotoet er optaget en anden dag.

- 3 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte har også for landsretten erkendt tyveri af smykker fra soveværelset i Forurettedes hjem.

Efter Forurettedes forklaring og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger er det også for landsretten bevist, at tiltalte har grebet fat i Forurettedes arm og hånd med skade til følge og skubbet hende med den hensigt, at få de stjålne smykker med ud af huset og i sikkerhed.

Det er efter bevisførelsen for landsretten ikke bevist, at tiltalte, da han gik ind i Forurettedes hus for at stjæle, havde forsæt til at begå røveri.

Det er således ikke bevist, at tiltalte havde planlagt at true med eller udøve vold, eller at tiltalte, da han gik ind i huset, havde forholdt sig til, at det muligvis ville blive nødvendigt at anvende vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold for at bringe det stjålne i sikkerhed.

Det er alene bevist, at tiltalte, da han stod over for Forurettede, der lagde en hånd på hans arm, udøvede vold efter en pludselig indskydelse i forbindelse med, at han ville væk fra gerningsstedet og bringe det stjålne i sikkerhed. Der er herefter ikke grundlag for at henføre røveriet under straffelovens § 288, stk. 2. Røveriet er herefter omfattet af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2.

Straf Efter forholdets karakter og omstændighederne ved røveriet, herunder at røveriet er begået i forurettedes hjem, og at der er udøvet vold over for en ældre dame, fastsættes straffen til fængsel i 2 år.

Udvisning Tiltalte er fundet skyldig i blandt andet røveri og idømt fængsel i 2 år. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, er derfor op-fyldt.

Tiltalte skal herefter udvises medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, eller vil være i strid med EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 26 b.

- 4 -

Tiltalte, der er fra Rumænien, er tidligere udvist 2 gange af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Han er indrejst ulovligt i Danmark, og han har forklaret, at han alene var i Danmark for at besøge en kvinde. Tiltalte har i øvrigt ingen tilknytning til det danske samfund.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold sammenholdt med krimi-nalitetens grovhed tiltræder landsretten, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandigt ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller være i strid med EU-reglerne. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er udvist som sket, dog således at indrej-seforbuddet fastsættes i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Erstatning Efter udfaldet af skyldsspørgsmålet tiltræder de juridiske dommere afgørelsen om erstat-ning.

Med den anførte ændring af straffen stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte blev rettelig frihedsberøvet vedrørende denne sag den 23. oktober 2020, og han har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel 2 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningerne skal betales inden 14 dage.

Eva Staal Henrik Twilhøj Maria Porsborg

(kst.)

- 5 -