Tilbage til sager

BRByretterne

BS-26907/2020-HER

OL-2021-BYR-00160

Appelleret
Dato
15-02-2021
Sagsemne
Sagen drejer sig om mangler ved tre kornsiloer
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 15. februar 2021

Sag BS-26907/2020-HER

GÅRESTRUP VESTERGAARD A/S (advokat Jonas Rubien)

mod

SP INVEST ApS

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 3. juli 2020. Sagen drejer sig om mangler ved tre kornsiloer.

Sagsøgeren, Gårestrup Vestergaard A/S, cvr.nr. 18677776, har fremsat påstand om, at sagsøgte, SP Invest ApS, cvr.nr. 18298341, til sagsøgeren skal betale 43.750 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

SP Invest ApS har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Person 1 har forklaret, at han har været selvstændig landmand siden 1989. Han er direktør og eneejer i selskabet, Gårestrup Vestergaard A/S, som

2

blev stiftet i 1995. I dette selskab driver han navnlig svinedrift. Han har 13 virk-somheder og dertil medejerskab i flere andre virksomheder. Han driver således foruden egentlige landbrugsvirksomheder f.eks. også møllelaug og biogasan-læg i selvstændige selskaber. Han har tidligere købt siloer fra Tunetanken i så-vel 2005 og 2008. I 2018 indkøbte han 8 mere, så han nok har 15-20 stk. i alt. Sa-gen her drejer sig om 3 af de siloer, som han købte i 2018.

Det var en af hans ansatte, som kontaktede sagsøgte i 2018 for at købe 8 nye si-loer. De havde tidligere haft kontakt med en sælger, Person 2, men denne var ikke længere ansat, og hans ansatte kom til at tale med en, der hed Person 3. Der blev bestilt i alt 4 små siloer, 3 store siloer og 1 silo til væske. Nærværende sag drejer sig alene om de 3 store siloer til korn.

Færdigfoder blæses fra en tankbil ind i si-loen gennem et indblæsningsrør og ud igen af et udblæsningsrør til grisene. De konstaterede næsten med det samme, at der var noget galt med udblæsningsrø-ret på de store siloer, som hang løst og ikke sad ret ned. Han kontaktede derfor straks Person 3 og bad om at få det bragt i orden. Det var imidlertid svært at få fat i Person 3, og der skete heller ikke rigtig noget.

Han skrev derfor sms’er til Person 3, og til sidst var det også nødvendigt at sende billeder til Person 3. Der kan ses sms’er og fotos i bilag 2, 5, 6 og 7. På et tidspunkt talte han også med Person 4, men denne benægtede, at der var mangler ved siloerne, selvom røre-ne på det tidspunkt lå synlige på jorden. Herefter gik han til advokat, og der blev iværksat isoleret syn- og skøn.

Ved syns- og skønsforretningen blev det drøftet, hvad det var Skønsmand skulle se på. Det var de 3 store siloer. Han havde forberedt det med befæstning, men skønsmanden ønskede slet ikke at klatre derop, da det al-ligevel lå på jorden.

Skønsmanden tilbød af omkostningsmæssige grunde at for-tælle om hendes vurdering med det samme, så omkostninger til udarbejdelse af skønserklæringen kunne undgås, men det var ikke muligt at indgå forlig, hvor-for der blev udarbejdet en rapport. Han har efterfølgende valgt at udbedre silo-erne, som foreslået af skønsmanden. Det er rigtig nok, at det var SEGES, som fo-reslog skønsmanden.

SEGES er rådgivningscenter for landbrug. Han kendte ik-ke skønsmanden i forvejen.

Det er rigtig nok, at han tidligere i personligt regi har haft anlagt sag om de samme siloer, men at han hævede sagen, da den skulle have været anlagt af hans selskab. Da ordren på alle 8 siloer blev afgivet, skete det hele i hans navn, men der blev efterfølgende bedt om, at fakturaerne blev udskrevet til de selska-ber, som det vedrørte. De 7 siloer (4 små og 3 store) vedrørte Gårestrup Ve-stergaard A/S.

Det var ret hurtigt efter leveringen, at de konstaterede, at der var noget galt med siloerne. Det er rigtig nok, at de også i første omgang klagede over noget ved de andre 5 siloer, men det skyldtes, at de var bygget op anderledes end de

3

gamle i forhold til, hvordan man tømmer en silo, og det skulle han lige have forklaret. Det er ikke sådan, at han har udbedret noget på disse siloer, men han fik forklaret, hvordan de skulle benyttes. Herefter var der ikke længere proble-mer hermed. Det er rigtig nok, at han på et tidspunkt har skrevet, at alle 8 siloer var ved at miste deres udluftningsrør.

Det viste sig at være en fejl, da det kun drejede sig om de 3 store, men han vidste ikke bedre, da han skrev det. Det iso-lerede syn- og skøn drejede sig derfor også kun om de 3 siloer. Han vil tro, at der kan være 30-40 tons i hver af disse siloer.

Foreholdt, at de i stævningen om-talte siloer af typen FC26 alene indeholder 16,9 tons, som det fremgår af såvel skønsrapport som bilag C har han forklaret, at det så nok er de 4 små, som hed-der FC26, men at manglerne vedrører de 3 store. De to af disse blev leveret på en adresse og den tredje blev leveret på adressen, Nørrevængevej 56, som er hos en nabo.

Her havde han lejet en stald uden silo og drev dengang også svi-neproduktion i et særskilt landbrugsselskab, Mølgaard ApS. I 2020 er dette sel-skab dog blevet indlemmet i Gårestrup Vestergaard A/S.

Parternes synspunkter Gårestrup Vestergaard A/S har gjort gældende, at det er ubestridt, at SP Invest ApS har leveret de 3 siloer, som er omfattet af skønserklæringen, og at det ved den pågældende erklæring er godtgjort, at der er mangler ved disse som følge af konstruktionsfejl, hvorfor der er krav på udbedringsomkostninger svarende til det af skønsmanden vurderede.

Det har ingen betydning, at selskabet ved en fejl oprindeligt kom til at reklamere over flere siloer. Det har heller ingen betyd-ning – som anført af sagsøgte under hovedforhandlingen -at der i sin tid skete fakturering vedrørende en af siloerne til et andet selskab, da dette selskab i dag er en del af Gårestrup Vestergaard A/S.

Gårestrup Vestergaard A/S har i relation til omkostningsafgørelsen bl.a. gjort gældende, at der skal lægges vægt på, at der har været udmeldt syn- og skøn, og at det efter det forberedende møde var annonceret, at der skulle ske afhjem-ling af skønsmanden, hvorfor det har været nødvendigt at forberede sig herpå.

SP Invest ApS har gjort gældende, at stævningen drejer sig om 3 FC 26 siloer, og at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der ikke er nogen fejl eller mangler ved disse små siloer. Hertil kommer, at den ene af de 3 siloer slet ikke er faktureret til sagsøgeren. Som følge heraf skal der ske frifindelse, da sagsøge-ren ikke har dokumenteret noget krav.

Rettens begrundelse og resultat

SP Invest ApS har ikke bestridt at have leveret 3 store korn-siloer, eller at det var disse, som skønsmanden besigtigede under det isolerede syn- og skøn. Selv-om de 3 siloer måtte være af en anden type og større end den type, som er om-talt i stævningen, finder retten derfor ikke, at det kan have fremstået som usik-kert for SP Invest ApS, hvad tvisten drejede sig om, idet de pågældende korn-

4

siloer netop blev besigtiget under det isolerede syn- og skøn, hvor selskabet var repræsenteret.

Retten finder endvidere, at det på grundlag af skønsmandens erklæring er godtgjort, at det skyldtes befæstningsmetoden (spinkelt materiale og få befæst-ninger), at udluftningsrørene ikke længere var intakte.

Det ændrer ikke herpå, at skønsmanden muligvis har foretaget sine beregninger på baggrund af oplys-ninger om en forkert størrelse silo, da siloerne i givet fald blot har været endnu større, og da SP Invest ApS ikke har indkaldt skønsmanden til afhjemling i ret-ten.

Det er således bevist, at der har været mangler ved de 3 siloer, ligesom det ved skønsrapporten er godtgjort, at udgifterne til udbedring inklusiv moms svarer til det påståede.

SP Invest ApS har ikke under forberedelsen gjort gældende, at en af siloerne var solgt til et andet selskab, og efter det af Person 1 forklarede lægges det også til grund, at dette selskab efterfølgende er fusioneret med Gårestrup Ve-stergaard A/S, hvorfor det ikke har nogen betydning for sagens afgørelse. Som følge af det anførte, og da SP Invest ApS ikke har gjort gældende, at Gårestrup Vestergaard A/S ikke har krav på moms af udbedringsbeløbet, tages Gårestrup Vestergaard A/S’ påstand til følge som nedenfor bestemt.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 5.370 kr. og af retsafgift med 500kr. i alt 5.870 kr. Gåre-strup Vestergaard A/S er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

SP INVEST ApS skal til Gårestrup Vestergaard A/S betale 43.750,00 kr. med procesrente fra den 3. juli 2020 samt sagens omkostninger med 5.870 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om mangler ved tre kornsiloer
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2427