Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2020.04.22Ø

OL-2020-Ø-00013

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
22-04-2020
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2020.04.22Ø] København Byrets

DOM

- 30. januar 2020 - SS 2-30660/2019 - 0100-84111-02031-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag i medfør af retsplejelovens § 831.

Retsmødebegæringen er modtaget den 28. november 2019.

Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. august 2018 ca. kl. 14.05 i hashbod … beliggende i Pusher Street og Green Light District på Chri- stiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreover- dragelse at have været i besiddelse af 24,2 gram hash, 15,8 gram skunk, 32 almindelige joints og 6 store joints.

2. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 4. september 2018 ca. kl. 12.35 i Nemoland ved Fabriksområdet … på Christiania i København, at have været i besiddelse af 2,75 gram hash med henblik på eget brug.

3. (frafaldet)

4. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 4. oktober 2018 ca. kl. 01.30 i krydset Mosesvinget og Hareskovvej i Brønshøj at have været i besid- delse af en joint til eget brug.

5. overtrædelse færdselslovens § 118, jf. § 80, stk. 1, ved den 4. oktober 2018 ca. kl. 01.30 som passager i personbil med registreringsnummer … under kørsel i krydset Mosesvinget og Hareskovvej i Brønshøj at have undladt at anvende sikkerhedssele.

6. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. marts 2019 ca. kl. 16.10 i hashbod …, Adresse1 i Pusher Street og Green Light District på Christi- ania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdra- gelse at have været i besiddelse af 324,6 gram hash, 255,2 gram skunk, 50 almindelige joints og 23 store joints.

7. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. marts 2019 kort forud for ca. kl. 16.10 i Pusherstreet på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af ydereligere 146 gram hash hvilket hash tiltalte i kraft af sin tilknytning til hashbod …, havde medvirket til at videreoverdrage til et større antal personer for et samlet beløb på 7.300 kr., hvilket beløb politiet fandt i hashbod 6.

8. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 23. marts 2019 kort forud for ca. kl. 15.25 i Pusherstreet på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af ikke under 42,4 gram hash hvilket hash tiltalte i kraft af sin tilknytning til en hashbod havde medvirket til at videreoverdrage til et større antal personer for et samlet beløb på 2.120 kr., hvilke penge politiet fandt i et bodklæde.

9. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved kort forud for den 23. marts 2019 ca. kl. 15.25 bag ved hashbod … og … beliggende i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 368,6 gram hash, 253,3 gram skunk, 79 almindelige joints og 14 store joints.

10. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 29. maj 2019 kort forud for kl. 16.00 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en uidentificeret person, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse at have været i besid- delse af 47,6 gram pot, 249,53 gram skunk, 4 almindelige joints, 391,28 gram hash i et bodklæde, samt 351,5 gram skunk, 53,91 gram hash/ skunk mix og 7,48 gram pot.

11. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 29. maj 2019 kort forud for kl 16.00 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en uidentificeret person, i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København som led i den organiserede hashhandel på Christiania med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af yderligere 19,4 gram hash, hvilket hash tiltalte i kraft af sin tilknytning til en hashbod, havde medvirket til at videreoverdrage til et større antal ukendte personer for et samlet beløb på 970 kr., hvilket beløb der blev fundet i bodklædet med de i forhold 10 oplistede effekter.

12. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 24. juni 2019 ca. kl. 07.45 på Adresse2 i Søborg at have været i besiddelse af en joint til eget brug.

13. (frafaldet)

14. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 7. oktober 2019 ca. kl. 13.40 i hashbod … beliggende ud for Adresse1 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en uidentificeret person, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreover- dragelse at have været i besiddelse af 126 gram skunk og ca. 15-20 gram hash.

15. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1,

ved den 26. oktober 2019 kl. ca. 10.50 ud for Adresse1 på Christiania i København at have været i besid- delse af 1 stk. joint til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, konfiskeres

• 24,2 gram hash, 15,8 gram skunk, 32 almindelige joints, 6 store joints, en digitalvægt og en plast- bøtte (forhold 1), • 2,75 gram hash og en pølsemandspose (forhold 2), • et bodklæde, kopper, poser, 324,6 gram hash, 255,2 gram skunk, 50 almindelige joints, 23 store joints, en digitalvægt, en grensaks, en dåse cola og en cigaretpakke (forhold 6), • 7.300 kr. (forhold 7) • 2.120 kr. (forhold 8) • 79 almindelige joints, 14 store joints, 368,6 gram hash, 253,3 gram skunk, et bodklæde, 3 papbak- ker, 6 papkopper og en grensaks (forhold 9) • 47,6 gram pot, 249,53 gram skunk, 4 almindelige joints, 391,28 gram hash i et bodklæde samt 351,5 gram skunk, 53,91 gram hash/skunk mix, 7,48 gram pot, ét bodklæde, én digitalvægt samt diverse bodeffekter (forhold 10), • 970 kr. (forhold 11), • 1 joint (forhold 12), • 126 gram skunk samt en frysepose (forhold 14) og • 1 joint (forhold 15).

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 32, stk. 3, jf. stk. 1, udvises med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte har protesteret mod udvisningspåstanden.

Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen.

Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange, blandt andet 14 gange fra 2011 til 2019 med bøder for overtræ- delse af lov om euforiserende stoffer og

• ved Københavns Byrets dom af 2. december 2016 efter straffelovens § 2444 og § 266, jf. § 89, med fængsel i 3 måneder. Udvist betinget med en prøvetid på 2 år.

Løsladt den 29. juni 2016, • ved Københavns Byrets dom af 8. september 2017 efter lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med fængsel i 4 måneder. Udvist betinget med en prøvetid med udløb 2 år fra endelig dom.

Løsladt den 19. januar 2018, og • ved Københavns Byrets dom af 1. november 2017 efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89, med fængsel i 3 måneder. Udvist betinget med en prøvetid med ud- løb 2 år efter løsladelse. Løsladt den 4. juni 2018.

Udlændingestyrelsen har afgivet en udtalelse af 20. november 2019 vedrørende udvisningsspørgsmålet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor sammen med sin mor og far. Hans far arbejder på et plejehjem. Hans mor er sygemeldt og følger genoptræningskurser. Han ryger ikke så meget hash mere og forestiller sig, at han kommer helt ud af det. Et af hans familiemedlemmer, der er træt af at se ham på den måde, har tilbudt ham job i sit malerfirma.

Han har følt sig presset til at deltage i den organiserede hashhandel på Christiania, fordi han har skyldt penge på grund af sit misbrug. Han har en kæreste, som un- der hans varetægtsfængsling har været gravid, men har mistet deres barn på grund af svangerskabsforgift- ning. Han har ikke fået nogen hjælp fra politiet til besøg i den anledning, og det har været en svær tid.

Han er statsborger i Makedonien, som han ikke har nogen tilknytning til, bortset fra at en psysisk syg onkel bor i landet. Hans øvrige familie bor i Danmark og Tyskland.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 4. september 2018 til den 21. september 2018 og igen fra den 26. oktober 2019.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen efter lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og færdselslovens § 118, jf. § 80, stk. 1, fastsættes til fængsel i 1 år.

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på, at tiltalte på 5 forskellige datoer i perioden fra den 12. august 2018 til den 7. oktober 2019 har begået kriminalitet som led i den organiserede hashhandel på Chri- stiania, og på de mængder at cannabisprodukter, tiltalte har haft at gøre med på hver enkelt af de 5 dage.

Retten har fundet det skærpende, at der foreligger 3.-gangstilfælde, efter at tiltalte også ved de to domme afsagt den 8. september 2017 og den 1. november 2017 er idømt fængselsstraffe for kriminalitet begået som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Efter længden af fængselsstraffen fastsættes der ikke en bøde for færdselslovsovertrædelsen ved siden af fængselsstraffen, jf. herved færdselslovens § 118 a, stk. 4.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Da tiltalte idømmes ubetinget straf for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, er der hjemmel til ud- visning i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 4.

Uanset omfanget af tiltaltes tidligere og nu til pådømmelse foreliggende kriminalitet, at tiltalte ved tre tidligere domme er udvist betinget, og at den nu til pådømmelse foreliggende kriminalitet i det væsentlige er begået i prøvetiden for de seneste to betingede udvisninger, finder retten henset til, at tiltalte kom til landet som 4-årig, og det oplyste om hans meget begrænsede til- knytning til Makedonien, at det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvise tiltalte.

Tiltalte udvises derfor ikke, men tildeles en advarsel, jf. ud- lændingelovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år.

Hos tiltalte konfiskeres 24,2 gram hash, 15,8 gram skunk, 32 almindelige joints, 6 store joints, en digital- vægt, en plastbøtte, 2,75 gram hash, en pølsemandspose, et bodklæde, kopper, poser, 324,6 gram hash, 255,2 gram skunk, 50 almindelige joints, 23 store joints, en digitalvægt, en grensaks, en dåse cola, en ciga- retpakke, 7.300 kr., 2.120 kr., 79 almindelige joints, 14 store joints, 368,6 gram hash, 253,3 gram skunk, et bodklæde, 3 papbakker, 6 papkopper, en grensaks, 47,6 gram pot, 249,53 gram skunk, 4 almindelige joints, 391,28 gram hash i et bodklæde, 351,5 gram skunk, 53,91 gram hash/ skunk mix, 7,48 gram pot, ét bod- klæde, én digitalvægt, diverse bodeffekter, 970 kr., 1 joint, 126 gram skunk, én frysepose og 1 joint.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 28.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Karoline Døssing Normann.

:::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 3. afdelings

DOM

- 22. april 2020 - S-367-20 (landsdommerne Ejler Bruun, Bodil Dalgaard Hammer og Mohammad Ahsan med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988, (advokat Karoline Døssing Normann, besk.)

Københavns Byrets dom af 30. januar 2020 (SS 2-30660/2019) er anket af tiltalte med påstand om formil- delse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at der sker udvisning.

Personlige forhold Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 20. november 2019 fremgår følgende:

”… Nationalitet: Makedonien … Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark sammen med sin mor den 20. februar 1992 og blev samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Tiltalte var på daværende tidspunkt mindreårig og dermed omfattet af sine forældres ansøgning om familiesammenføring indtil sit 18. fyldte år.

Tiltalte blev på baggrund heraf først meddelt selvstændig – og tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark den 24. august 2006.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 20. februar 1992, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og friheds- berøvelse, skal udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet på- gældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 4. …

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan anta- ges at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at Tiltalte ikke har ønsket at medvirke til en afhøring om sine personlige og familiemæssige forhold vedr. udvisningsspørgsmålet, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre en konventionsafhø- ring.

Det bemærkes, at det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte er ugift og uden børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af 8-10 måneders varighed sammenholdt med de i udlændin- gelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 22, nr. 4.

…”

Tiltalte er tidligere straffet således:

• Ved Retten på Frederiksberg udeblivelsesdom af 10. januar 2011 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. • Ved Københavns Politis bødeforelæg af 5. september 2011 med en bøde på 4.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. • Ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 30. november 2011 med en bøde på 3.000 kr. for over- trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. • Ved Københavns Politis bødeforelæg af 4. januar 2012 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. • Ved Københavns Politis bødeforelæg af 22. maj 2013 med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 43. • Ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 18. februar 2014 med 6 dagbøder á 500 kr. for overtræ- delse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1. • Ved Københavns Politis bødeforelæg af 7. maj 2014 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. • Ved Retten i Helsingørs udeblivelsesdom af 4. juni 2014 med 4 dagbøder á 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1. • Ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 5. januar 2015 med en bøde på 4.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1.

• Ved Retten i Glostrups dom af 8. december 2015 med en bøde på 24.000 kr. og førerretsfraken- delse i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 54, stk. 1,1. pkt., § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 118, stk. 1, jf. § 55 a, og lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, og § 1, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. • Ved Retten på Frederiksbergs dom af 19. april 2016 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 21, jf. § 285, stk. 1, og § 172, stk. 1, jf. § 171. • Ved Retten på Frederiksbergs dom af 2. december 2016 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266, jf. § 89.

Tiltalte blev endvidere betinget udvist af Danmark. • Ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 26. januar 2017 med en bøde på 4.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1. • Ved Københavns Byrets dom af 8. september 2017 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Tiltalte blev endvidere betinget udvist af Danmark. • Ved Københavns Byrets dom af 1. november 2017 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Tiltalte blev endvidere be- tinget udvist af Danmark. • Ved Retten i Helsingørs dom af 22. februar 2018 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bi- lag 1, liste A, nr. 1. • Ved Retten i Helsingørs dom af 12. juli 2018 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. • Ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 15. august 2018 med en bøde på 4.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1. • Ved Retten i Helsingørs dom af 26. oktober 2018 med en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. • Ved Københavns Byrets dom af 23. januar 2019 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1. • Ved Københavns Byrets dom af 21. maj 2019 med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. • Ved Københavns Byrets dom af 1. oktober 2019 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Forklaringer Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han altid har boet hos sin mor og far og fortsat bor der. Hans far er dansk statsborger og i arbejde. Hans mor havde arbejde, inden hun blev sygemeldt. Hans storesøster og

lillebror bor i Danmark. Han og hans storesøster er født i Makedonien, mens han lillebror er født i Danmark og er dansk statsborger. Hans storebror er blevet udvist til Makedonien, men bor i Tyskland. Han har besøgt sin bror i Tyskland.

Han og hans kæreste har været sammen i 1½ år. Hun er dansk statsborger og har to børn, som han betrag- ter som sine egne. Børnenes far vil ikke have med dem at gøre.

Han har tidligere haft et misbrug af hash, men har det ikke længere. Han vil gerne bygge et nyt liv op med sin kæreste. Han har et tilbud om et arbejde i et malerfirma, når han bliver løsladt, og hans familie vil gerne hjælpe ham. Han har ikke længere nogen gæld. Han skyldte tidligere 45.000 kr., hvilket var grunden til hans deltagelse i hashhandlen.

Han har ikke nogen tilknytning til Makedonien og kan ikke tale makedonsk. Han har en psykisk syg farbror i Makedonien, men i øvrigt bor hans familie i Danmark og Tyskland. Han taler dansk med sine forældre og har gjort det, siden han kom til Danmark. Han har ikke været i Makedonien, efter han kom til Danmark.

Han har arbejdet med nedrivning og som brolægger for 6-7 år siden og har siden levet af de midler, hans forældre har givet ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffastsættelsen Straffen findes af de grunde, der er anført af byretten, passende fastsat.

Udvisning Tiltalte er 32 år og makedonsk statsborger. Han er fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og idømt fængsel i 1 år. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 4, jf. § 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud i 6 år, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds- konvention.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit pri- vatliv og familieliv, og efter stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse.

Afgørelsen af, om en udvisning er forenelig med bestemmelsen, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. det samfundsmæssige behov for ud- visning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæs-

sige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungt- vejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.

Tiltalte kom til Danmark, da han var knap 4 år. Han er ikke gift eller samlevende. Han bor sammen med sin mor og far. Han har oplyst, at hans storesøster og lillebror bor i Danmark, mens hans storebror er udvist af Danmark og bor i Tyskland

Tiltalte har ikke været i Makedonien, siden han kom til Danmark, og han har oplyst, at han ikke har familie i Makedonien, bortset fra en psykisk syg farbror. Tiltalte har for landsretten forklaret, at han ikke taler make- donsk.

Tiltalte er siden 2011 straffet 22 gange, heraf 4 gange med fængselsstraf. Han er ved Københavns Byrets dom af 2. december 2016 idømt fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 og udvist betinget af Danmark.

Ved Københavns Byrets dom af 8. september 2017 er han idømt fængsel i 4 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer begået som led i den organiserede hashhandel på Christiania og udvist betinget af Danmark.

Ved Københavns Byrets dom af 1. november 2017 er han idømt fængsel i 3 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer begået som led i den organise- rede hashhandel på Christiania og udvist betinget af Danmark. Den nu foreliggende kriminalitet er begået i prøvetiden for den betingede udvisning ved dommen af 8. september 2017 og/eller den betingede udvis- ning ved dommen af 1. november 2017.

Herefter udtaler tre voterende: Tiltalte er ved Københavns Byrets domme af 8. september og 1. november 2017 straffet for helt ligeartet kriminalitet. Han er udvist betinget i 2016 og ved de to anførte domme fra 2017, og den nu foreliggende kriminalitet er begået i for prøvetiden for den betingede udvisning ved dommen af 8. september 2017 og/eller den betingede udvisning ved dommen af 1. november 2017.

På den baggrund og efter karakteren og omfanget af den nuværende kriminalitet og det hurtige recidiv finder vi efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for at udvise tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning på baggrund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Makedonien.

Vi finder således, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år ikke er et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi stemmer derfor for at udvise tiltalte.

Andre tre voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af de ovenfor angivne omstændigheder finder vi, henset til tiltaltes stærke til- knytning til Danmark og meget svage tilknytning til Makedonien sammenholdt med den begåede kriminali- tet, at udvisning af tiltalte vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonventionen. Vi stemmer derfor for, at tiltalte ikke udvises, men tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen udvises tiltalte ikke, men tildeles en advarsel i henhold til udlændinge- lovens § 24 b, stk. 1, som fastslået af byretten.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2020.04.22Ø
Organiseret hashhandel på Christiania.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/51f0c24c-0256-402d-998f-96a573c588ae