BS-2531/2014-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 48.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 9. december 2015 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Ida Skouvig, John Lundum og Jacob Hinrichsen (kst.)) i ankesag

V.L. B – 2531 – 14 og kæresag B – 2418 – 14

Appellant, Tidligere Sagsøger (advokat Bjarne Overmark, Randers) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Kristine Schmidt Usterud, København)

Retten i Randers har den 14. november 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 2-1732/2009).

Påstande

For landsretten har Appellant, Tidligere Sagsøger, alene nedlagt påstand om, at An-kestyrelsen dømmes til at anerkende, at hun er berettiget til førtidspension pr. 26. oktober 2006 med den virkning, at Randers Kommune er pligtig til at efterbetale hende førtidspen-sionsydelser fra og med den 1. november 2006 til og med den 31. december 2011 med pro-cesrente fra forfaldstidspunkterne for de enkelte ydelser. Vedrørende sagens omkostninger har hun for det tilfældes skyld, at landsretten stadfæster byrettens dom, nedlagt påstand om, at det beløb, byretten har tilkendt Ankestyrelsen i sagsomkostninger, nedsættes væ-sentligt.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen, herunder sagsomkostningsafgørelsen,

- 2 -

stadfæstet. For det tilfældes skyld, at landsretten måtte give Appellant, Tidligere Sagsøger med-hold, skal de tilkendte førtidspensionsydelser alene forrentes med procesrente fra sagens anlæg.

Civilstyrelsen har den 2. juni 2015 givet Appellant, Tidligere Sagsøger fri proces til under anken at nedlægge påstand i overensstemmelse med den ovenfor anførte påstand.

Forklaringer

Appellant, Tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Appellant, Tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at hun i dag vejer ca. 105 kg. Hun har smerter i samme omfang som før og går ikke ret godt. Lægerne siger, at hun skal tabe sig, hvilket hun har prøvet på, men det er ikke lykkedes for hende.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten vedrørende den prin-cipale påstand og har procederet i overensstemmelse hermed.

Appellant, Tidligere Sagsøger har vedrørende sagsomkostningerne for byretten anført, at der un-der hensyn til sagens økonomiske værdi og omfang alene bør tilkendes sagsomkostninger med 60.000 kr., såfremt byrettens dom stadfæstes.

Ankestyrelsen har vedrørende sagsomkostningerne for byretten anført, at der ikke er grundlag for at ændre byrettens sagsomkostningsafgørelse, når sagens økonomiske værdi og sagens omfang, herunder at der har været forelæggelse for Retslægerådet, tages i be-tragtning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Beskæftigelsesankenævnet (nu Ankestyrelsen) har i begrundelsen for at stadfæste Randers Kommunes afslag på at meddele Appellant, Tidligere Sagsøger førtidspension blandt andet anført, at der var mulighed for at mindske hendes åndedrætsproblemer, muskel- og ledklager samt tendens til væskeansamling i benene ved behandling af hendes betydelige overvægt.

- 3 -

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål F og spørgsmål K anført, at Appellant, Tidligere Sagsøgers gener kan forklares ved hendes overvægt, idet det dog er uafklaret, om hendes åndenød alene kan tilskrives overvægten, eller om hun har en lungesygdom, at Appellant, Tidligere Sagsøgers symptomer og gener er karakteristiske for svær overvægt, og at hendes svæ-re overvægt har medført smerter fra specielt muskler og led samt åndenød, der har nedsat hendes funktionsniveau.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål G og spørgsmål L anført, at Appellant, Tidligere Sagsøgers belastningssmerter og åndenød ville blive forbedret ved en betydelig reduktion af hendes vægt.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål J anført, at der ingen evidens er for, at livsstilsintervention kan medføre et varigt vægttab af en størrelse, der kan forbed-re Appellant, Tidligere Sagsøgers funktionsniveau, at hun er relevant undersøgt, at hun har været forsøgt behandlet med livsstilsændringer med et mindre kortvarigt vægttab på ca. 4 kg, og at hendes overvægt i 2006 må anses for at være en varig lidelse.

Landsretten finder det på baggrund af Retslægerådets besvarelse af de ovenfor anførte spørgsmål godtgjort, at Appellant, Tidligere Sagsøgers overvægt i 2006 var en varig lidelse, og at der i 2006 ikke var relevante behandlingsmuligheder, der kunne forventes at føre til et vægttab for hende af en størrelse, som ville være af betydning for hendes funktionsniveau.

Det findes godtgjort, at Appellant, Tidligere Sagsøgers arbejdsevne i november 2006 som følge af generne forårsaget af hendes betydelige overvægt varigt var nedsat i et sådant omfang, at hun ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Landsretten tager herefter Appellant, Tidligere Sagsøgers påstand til følge, idet der dog skal ske forrentning af de pensionsydelser, der var forfaldet forud for sagens anlæg den 3. august 2009, fra denne dato, medens de pensionsydelser, der forfaldt efter den 3. august 2009, forrentes med procesrente fra de enkelte pensionsydelsers forfaldsdag.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Ankestyrelsen betale sags-omkostninger for begge retter til Appellant, Tidligere Sagsøger med i alt 154.000 kr. Beløbet om-fatter 4.000 kr. til retsafgift for byretten og 150.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

- 4 -

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Appellant, Tidligere Sagsøger ikke er momsregistreret.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

Ankestyrelsen skal endvidere betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen til dæk-ning af udgift til retsafgift for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellant, Tidligere Sagsøger er berettiget til førtidspension pr. 26. oktober 2006 med den virkning, at Randers Kommune er pligtig til at efterbetale hende førtidspensionsydelser fra og med den 1. november 2006 til og med den 31. december 2011 med procesrente fra den 3. august 2009 for så vidt angår pensionsydelser, der var forfaldet til betaling den 3. august 2009, og med procesrente fra de enkelte pensionsydelser forfaldsdag for så vidt angår de pensionsydelser, der forfaldt efter den 3. august 2009.

Ankestyrelsen skal betale sagens omkostninger for begge retter til Appellant, Tidligere Sagsøger med 154.000 kr og til statskassen med 4.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Ida Skouvig John Lundum Jacob Hinrichsen

(kst.)