BS-25690/2020-LYN

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 31. maj 2021

Sag BS-25690/2020-LYN

Sagsøger (advokat Philip Lönborg)

mod

Sagsøgte (advokat Kirsten Bordinggaard)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 26. juni 2020 og drejer sig om, hvorvidt et gældsbrev på 150.000 kr., er underskrevet af sagsøger under trussel om øjeblikkelig anvendel-se af vold, jf. aftalelovens § 28, således at viljeserklæringen ikke er bindende for sagsøger.

Sagsøger har fremsat følgende påstand: Sagsøgte skal anerkende, at sagsøger, som har underskrevet et gældsbrev på kr. 150.000, ikke skylder noget til sagsøgte.

Overfor sagsøgtes subsidiære påstand, er der nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøger skal dømmes til at be-tale 330.968,97 kr.

2

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret bl.a., at hun har kendt Sagsøgte i 13 år. Fra 2008 var de kærester men boede ikke sammen. Hun havde en god økonomi, og Sagsøgte havde en meget dårlig økonomi. De havde en plan om at flytter sam-men og blive gift. De skulle have et fælles liv, og derfor betalte hun hans gæld ud. Det var en gammel gæld, som Sagsøgte havde fra et tidligere forhold.

Da hun havde betalt hans gæld, ville Sagsøgte pludselig ikke giftes alligevel. Hun har be-talt Sagsøgtes husleje, og hun har betalt for hans datters kostskole. Hun indfriede gælden i hans speedbåd, da den skulle sælges, for at de sammen kunne købe et sommerhus. Båden blev solgt for 80.000 kr., og da sommerhuset skulle købes, ville Sagsøgte eje sommerhuset alene.

I 2018 slog hun op. De første to måneder herefter var der ingen kontakt, men Sagsøgte kom tilbage. Han havde fortrudt. Han sagde, at han ville have et fælles liv sammen med hende. Han lovede, at han kunne hjælpe hende også økono-misk, ligesom hun tidligere havde hjulpet ham. Hun boede da i en fremlejet lej-lighed, som hun og hedes datter skulle være ude af inden den 1. september 2019.

Hun havde mistet sit job og skulle opereres. Sagsøgte ville gerne hjælpe, og han sagde, at det var fordi, hun havde hjulpet ham så meget tidligere. Det endte med, at hun med sin datter flyttede ind i Sagsøgtes lejlighed. Hun havde forinden spurgt ham, om det nu også kunne gå, med den historik de havde sammen. Han lovede, at han ville altid være der for hende. Han sagde: ”Vi finder ud af det” .

Hun skulle ikke betale noget for at bo i Sagsøgtes lejlighed. Hun havde hjul-pet ham så meget i perioden fra 2008 til 2011. Nu havde hun en svær periode, og han ville hjælpe hende. De havde ingen aftale om, at hun skulle betale noget.

Hun købte en sofa til lejligheden, da hun flyttede ind hos ham. Hun har betalt til mad og maling af lejligheden og hertil brugt 80.000 kr. Samlivet fungerede til en start, men den 1. december opdagede Sagsøgte, at hun havde haft kontakt til en anden. Det udviklede sig voldsomt. Sagsøgte ville have hendes telefon. Den 28. december, hvor hun face-timede med en anden, og Sagsøgte opdagede det, gik det helt galt.

Han flåede tøjet af hende, rev hende i håret og smed hende ud ad lejligheden. Hun måtte flygte fra lejligheden og boede først hos sin mor og senere hos nogle venner. Hun flyttede tilbage i begyndelsen af januar, hvor Sagsøgte samtidig flyttede ud.

3

Da hun fyldte 50, ville hun helst bare have været sammen med sin familie på dagen, men Sagsøgte ville lave surprice-party. Han sagde til hende, at hvis hun aflyste, så ville hun selv komme til at betale.

Den 26. februar slog Sagsøgte hende igen. Sagsøgte var oprevet, da hun kom hjem fra arbejde. Sagsøgte ville have et navn på den person, hun havde været sammen med. Det ville hun ikke give ham. Sagsøgte sagde, at han havde sat en aflytning op. Hun fik lussinger og blev revet i håret. Hun blev flået rundt i lejligheden. Den eneste måde hvorpå, hun kunne få Sagsøgte til at falde ned, var ved at un-derskrive gældsbrevet.

Sagsøgte skrev gældsbrevet i hånden på et almindeligt stykke papir. Han sagde, at når hun havde skrevet under, kunne hun få lov til at blive boende i lejligheden. Hun skrev under. Hun troede, at hun så kunne bo lidt længer tid i lejligheden. Da hun havde skrevet under, gik hun en tur med hunden, men hun fik ikke lov til at komme ind i lejligheden igen. Sagsøgte ville ikke lukke hende ind, da hun kom tilbage.

Han sagde grinende, at han havde snydt hende.

Sagsøgtes søster var ikke til stede, da hun og Sagsøgte skrev under på gældsbrevet. Sagsøgtes søster skrev først under på et senere tidspunkt.

Det var ikke hendes opfattelse, at hun skyldte Sagsøgte noget, da hun skrev un-der på gældsbrevet. De har ikke under samlivet talt om, at hun skyldte ham penge. Hun og datteren har boet hos Sagsøgte og fået kost og logi, men der har aldrig været tale om, at hun skulle betale noget herfor. Det var en hjælp til hen-de, fordi hun tidligere har hjulpet og betalt så meget for ham.

Sagsøgte kræver nu betaling for bl.a. støvler, som han gav hende i julegave, et paddelboard, som hun fik af ham, da hun fyldte 50 år, og som Sagsøgte har be-holdt, en gave på 10.000 kr., som Sagsøgte gav til hendes datter Person, da Person flyttede hjemmefra, og som han, dengang han forærede pengene til Person, sag-de var fordi, at hun - for flere år siden da hendes økonomi var god, og hun hav-de råd - havde givet en tilsvarende gave til Sagsøgtes søn, da Sagsøgtes søn flyttede hjemmefra.

Sagsøgte kræver også betaling for hendes fødselsdag. Hun har aldrig set et regnskab for fødselsdagen og har ikke selv ønsket den fødselsdag. Sagsøgte kræver betaling for et Ikano-lån. Hun har ikke været med til at optage det lån. Hun kender intet til det. Hun ved ikke, hvad pengene er gået til.

I den periode, hvor hun boede sammen med Sagsøgte, havde hun en kassekredit, og levede af det, hun fik fra kommunen. Hun og datteren har boet hos Sagsøgte og fået kost og logi. Hun har fået betalt for negle og frisør, og et par gange har hun fået benzin til sin bil. Hun fik et kort udleveret af Sagsøgte, men det kort har hun ikke brugt ret meget. Da hun flyttede ind, var hun og Sagsøgte sammen om at sætte lejligheden i stand. Der blev malet og gjort et værelse klar til hendes datter.

4

Hun og Sagsøgte har aldrig sat sig ned sammen og talt om økonomi. Sagsøgte har ikke fortalt hende, at han optog et lån. Hun fik fortalt og har hørt, at hun skulle betale 10.000 kr. om måneden, når hun engang kom i arbejde igen. Hun fik vist et exel-ark, som Sagsøgte havde lavet, og hvor Sagsøgte havde lagt et budget. De 10.000 kr. hun skulle betale, når hun fik et arbejde, var til mad og afdrag på bi-ler. Det var almindelig husholdning. Hun skulle ikke afdrage på en gæld. Hun skyldte ikke Sagsøgte noget.

Det er korrekt, at hun ikke i forbindelse med afhøringer hos politiet har givet oplysninger om, at der har været vold i forbindelse med underskrivelse af et gældsbrev. Hun søgte om, at Sagsøgte skulle have et tilhold. Hun anmeldte ikke til politiet, at hun var blevet truet til at skrive under på gældsbrevet, men hun fortalte på krisecenteret, at hun var blevet truet til at skrive under på gældsbre-vet. Hun har måtte afhente sine ting i lejligheden under politibeskyttelse.

Sagsøgte har forklaret bl.a., at han er ansat i Novo Nordisk. Det har han været i 25 år med en fast indtægt. I dag er han sygemeldt og har ikke været på arbejde siden den 26. august. Har går til psykolog, er i genoptræning og modta-ger hjemmehjælp. Han har sclerose og kommer aldrig tilbage i arbejde igen. På grund af sygdommen har han mistet en stor del af sin hjerne. Han har svært ved at formulere sig, og indlæring af nyt er blevet svært efter sygdommen.

Han var kæreste med Sagsøger i 14 år. I starten flyttede de frem og tilbage. De havde et liv hver for sig og et liv sammen. Det har fungeret med super lykkelige stunder, men også indimellem været noget lort.

De var hver for sig i nogle måneder, hvor de begge så en anden, men startede op som kærester igen. Begge gjorde de det forbi med den anden, og blev enige om at flytte sammen. De købte ting sammen, og lejligheden blev sat i stand. Men da Sagsøger flyttede ind hos ham, havde Sagsøger ingen penge. Det havde hun ikke haft i en periode. Sagsøger flyttede ind, og det kostede. Sagsøger har et stort forbrug.

Han betalte og optog lån for at muliggøre, at han kunne betale for dem begge. Sagsøger var ikke i en situation, hvor hun kunne optage lån. Han la-vede et budget. De skulle være fælles om det hele, og Sagsøger skulle betale sin halvdel. Sagsøger havde fået tilbudt arbejde i lufthavnen. Hun havde en kon-trakt.

Når Sagsøger begyndte at tjene penge, skulle hun betale 12.000 – 14.000 kr. om måneden til den fælles husholdning. Han ville lægge et tilsvarende beløb. Han havde lavet et budget. De skulle bruge 26.000 kr. til 27.000 kr. hver måned for at få det til at hænge sammen med afdrag på det lån, han havde måtte opta-ge.

5

Der blev talt om økonomi og lavet aftaler. Sagsøger skulle betale, når hun kom i arbejde, og så skulle de sammen afdrage på lånet.

Han kan bekræfte, at Sagsøger har hjulpet ham i perioden 2008 - 2011. De var dengang enige om, at de ville købe en fælles båd. Sagsøger lagde indskuddet, men han betalte for havnepladsen. Det er rigtigt, at hun har hjulpet ham, men de har også været fælles om mange ting.

De var flyttet sammen, og han blev ked af det, da han fandt ud af, at Sagsøger stadig havde en anden. Hun havde lovet at gøre det forbi, men det gjorde hun ikke. Det kostede, da Sagsøger flyttede ind, og de skulle have været fælles om det hele. Sagsøger har et stort forbrug, han optog lån og betalte alt. Aftalen var: ”Vi skal være fælles om det hele” . Sagsøger skal derfor betale halvdelen.

Han havde lagt ud og optaget lån, for at Sagsøger og hendes datter kunne flytte ind. Det ville han have ned på papir. På det tidspunkt hvor gældsbrevet blev lavet, vidste han, at Sagsøger have en anden. De prøvede at finde sammen igen. Han har ikke truet hende. De var enige og skrev begge to under. Hun skyldte ham langt mere end 150.000 kr., men det så han bort fra.

Det kan godt passe, at gældsbrevet er lavet omkring den 26. februar 2020. Han husker det ikke præcist. Der blev ikke skrevet til vitterlighed samtidig med, at de skrev under. Han mener, at det var samme dag, men det kan godt have været et par dage efter, at de var oppe hos Vidne 1. Han kan ikke huske det. Men de gik begge to op til hans søster Vidne 1, der skrev til vitterlighed, mens de begge var tilstede.

De gik fra hinanden i slutningen af april. Han har smidt Sagsøger ud to gange under deres samliv. Første gang var mellem jul og nytår, og anden gang husker han ikke, hvornår var. De blev boende sammen indtil april måned. Han har ik-ke truet Sagsøger og har heller aldrig lagt hånd på hende.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin rapport af 29. juni 2020. Han har talt med Sagsøger om et gældsbrev. Hun har fortalt ham, at Sagsøgte i et møde skulle have krævet, at hun skrev under. Gældsbrevet var en lap papir. Sagsøger gav udtryk for, at hun var blevet truet til at skrive under på papiret.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun har kendt Sagsøger næsten hele livet. Sagsøger er hendes tætteste veninde. Vidnet har ad flere omgang hørt fra Sagsøger, at Sagsøger har været udsat for vold, er blevet nedgjort, truet og aflyttet. Sagsøger er umotiveret blevet slået med puder. Til surprice-party for Sagsøger, da Sagsøger

6

fyldte 50, var Sagsøger meget påvirket. Vidnet forstod, at der havde været vold-somme skænderier mellem Sagsøger og Sagsøgte.

Den 26. februar kom Sagsøger pludselig om aftenen og bankede på vidnets dør. Sagsøger var blevet smidt ud hjemmefra. Sagsøger havde et mærke på kinden, hun græd, rystede og var meget bange. De måtte mobilisere alt, hvad de kunne af omsorg for Sagsøger. Sagsøger fortalte, at hun var blevet truet til at skrive under på et gældsbrev. Sagsøger blev godt en uge. Sagsøger havde ikke tøj med og måtte låne sig frem.

Vidnet havde flere gange en dialog med Sagsøger om, hvorvidt vidnet skulle tage med Sagsøger tilbage til lejligheden for at hente nogle af Sagsøgers ting. Det ønskede Sagsøger ikke, fordi det kunne være konfliktoptrappende. Sagsøger tog alene tilbage til lejligheden på et tidspunkt, hvor hun troede, at Sagsøgte ikke ville være hjemme. Mens Sagsøger var i lejligheden, kom Sagsøgte hjem.

Sagsøgte var voldsom og ophidset. Han råbte og skreg. Han truede Sagsøger til at gå med sig op til hans søster, Vidne 1, der havde gemt gældsbrevet. Mens Sagsøgte og Sagsøger var oppe hos Vidne 1, skrev Vidne 1 på gældsbre-vet.

Sagsøger har boet hos vidnet ad flere gange. Hun boede der over nytåret, og hun boede der også i marts måned. Da Sagsøger flyttede tilbage til lejligheden efter episoden med gældsbrevet, var det på baggrund af en aftale om, at Sagsøgte ikke skulle bo i lejligheden.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun har kendt Sagsøger siden 1. klasse. Hun ved, at Sagsøger før i tiden har betalt for rigtig mange af Sagsøgtes ting. Sagsøgtes børn fik telefoner og møbler. Det var en del af det daglige liv, at Sagsøger be-talte for Sagsøgte. Vidnet ved, at Sagsøger blev udsat for psykisk vold og følte sig utryg, men det var først på Sagsøgers 50-års fødselsdag, at det gik op for vidne, at Sagsøger også blev udsat for fysik vold fra Sagsøgte.

Den 28. april kom Sagsøger pludselig hjem til vidnet. Sagsøger var meget påvirket. Hun havde tydelige mærker i ansigtet og på halsen. Vidnet var ikke i tvivl om, at Sagsøger havde været udsat for vold. Sagsøger havde ingen ting med, da hun kom. Sagsøger blev i to dage. Sagsøger var meget påvirket, og vidnet har hjulpet hende med at skabe kontakt til politi og krisecenter.

Vidnet erindrer, at Sagsøger har talt om et gældsbrev, men vidnet ved ikke noget nærmere om det.

7

Vidne 1 Har forklaret bl.a., at sagsøgte er hendes lille-bror. De to er tætte og bor i samme ejendom. Hun er tit blevet involveret af Sagsøger, når Sagsøgte og Sagsøger har haft problemer. Hun er af Sagsøger blevet bedt om at mægle. Sagsøgte og Sagsøger har haft et langt forhold med mange dejlige stunder. Der har været opture og nedture, men det har været godt, indtil det gik galt.

Det gik galt, da Sagsøgte blev vred, ked af det og fortvivlet, fordi Sagsøger var utro. Vidnet prøvede at mægle. Hun talte med dem begge, både hver for sig og sammen. Vidnet ved, at Sagsøgte har smidt Sagsøger ud to gange. Første gang var omkring nytår og anden gang var i marts måned. Vidnet er også bekendt med, at Sagsøgte i en kort periode i februar måned boede hos deres mor.

Sagsøgte ville helst ikke afslutte forholdet til Sagsøger, men havde svært ved at være i det, fordi Sagsøger var utro og hele tiden vendte tilbage til den anden.

Vidnet kan bekræfte, at hun har skrevet til vitterlighed på et gældsbrev. De kom begge to op til hende i hendes lejlighed, og det var efter, at de begge havde skrevet under. Hun skrev under til vitterlighed på gældsbrevet, mens de begge var tilstede. Det var omkring den 26. februar, men kan godt have være nogle dage før eller nogle dage efter den 26. februar. De var kede af det begge to.

De sagde, at de ville finde en løsning på det økonomiske. Vidnet havde ikke ind-tryk af andet, end at de var enige om gældsbrevet. Vidnet skrev under for at be-vidne, at Sagsøgte og Sagsøger begge to var enige om, at de havde en aftale. Vidnet antager, at det var Sagsøgte, der havde ønsket, at de skulle gå op til vidnet for at få skrevet på gældsbrevet.

Da der var skrevet på gældsbrevet, gik Sagsøgte først, og Sagsøger blev tilbage og talte med vidnet. Det var en ulykkelig situation, og Sagsøger var ked af det, men Sagsøger sagde ikke noget om, at hun var blevet truet til at skrive under. Det havde der været rig mulighed for at sige, hvis det havde været tilfældet. Sagsøgte og Sagsøger boede sammen i et par måneder efter, at gældsbrevet var skrevet under.

Den 24. maj var første gang vidnet hørte om, at der skulle have været vold i for-holdet mellem Sagsøger og Sagsøgte. Da hun gik ud ad sin opgang, så hun, at der var sat et stykke papir fast på alle parkerede biler. Det var Sagsøger, der skrev, at Sagsøgte var voldelig. Vidnet har politianmeldt Sagsøger for injurier.

Vidne 5 har forklaret bl.a., at hans ekskone er veninde med Vidne 1. Vidnet har kendt Sagsøgte i mange år. Sagsøgte og Vidne 1 bor i vidnets ejendom, hvor vidnet også selv bor lige under Sagsøgte. Vidnet kan bekræfte, at der har været perioder, hvor Sagsøgte og Sagsøger har boet sammen, og perioder, hvor de har været fra hinanden. Ved en enkelt episode har vidnet hørt tumult fra Sagsøgtes lejlighed efterfulgt af rumlen ned ad trappen. Han kiggede derfor ud ad sit vindue, og han så Sagsøger og Sagsøgte vælte rundt på fortovet. Hans indtryk var, at de to var lige gode om det. Det endte med, at de begge sad ned på fortovet

8

ved siden af hinanden. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvornår denne episode fandt sted.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…. Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøger ikke skyl-der noget til sagsøgte og at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at der er noget grundlag for det gældsbrev, som sagsøger oplyser er underskrevet under tvang.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgtes selvstændige krav gøres det gældende, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøger skulle skylde så meget som en krone til sagsøgte.”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…. Principal påstand Det er ubestridt at sagsøger den 26. februar 2020 har underskrevet gældsbrevet i bilag A, hvoraf fremgår at sagsøger skylder sagsøgte DKK 150.000.

Det gøres således gældende, at sagsøger har afgivet en bindende viljeserklæring som forpligter sagsøger. Retten kan således lægge til grund at sagsøger skylder sagsøgte DKK 150.000.

Dette understøttes af det anførte i bilag C, den 25. juni 2020, hvor sagsøgtes tidligere advokat oplyser følgende til sagsøgers advokat:

”Imidlertid har Sagsøgte et større tilgodehavende hos Sagsøger (ca. DKK 150.000 som hun har afgivet skylderkendelse for, selvom det skyldige beløb vist er noget større). Dette tilgode-havende på DKK 150.000 er sendt til inkasso hos Advokat.”

Sagsøgte har imidlertid forskellige anbringender i forhold til det underskrevne gældsbrev. Af stævningen fremgår:

”Til støtte for påstanden gøres det gældende, at gældsbrevet, som er underskrevet under trussel om vold, ikke dækker over noget reelt mellemværende, hvorfor gældsbrevet ikke har no-gen retslig virkning.”

9

Af processkrift I fremgår:

”gældsbrevet, som er underskrevet under tvang, er en nullitet, og at sagsøger ikke skylder noget til sagsøgte.”

En nullitet er ”noget som ikke er” , fx. en viljeserklæring der grun-det forfalskning fremstår som underskrevet af en bestemt person. Det gøres gældende at gældsbrevet ikke er en nullitet, idet det er ubestridt at sagsøger var bekendt med gældsbrevets indhold og har underskrevet dette.

Sagsøgte antager således at sagsøgte anfægter gældsbrevet og anser dette for at være ugyldigt, idet sagsøgte mener at dette er under-skrevet under trusler om vold. Sagsøgtes indsigelse er hjemlet i af-talelovens § 28, hvoraf fremgår:

”§ 28 - Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, er den ikke bindende for den tvungne.”

Sagsøger har bevisbyrden for at gældsbrevet er underskrevet ved trusler om vold.

Sagsøgte bestrider at have truet med vold eller at have opført sig voldeligt overfor sagsøger.

Uagtet at sagsøger har bevisbyrden har sagsøger ikke oplyst, hvori truslen har bestået eller hvad der er skete på tidspunktet, hvor gældsbrevet blev underskrevet. Sagsøgte har ej heller fremlagt do-kumentation for at gældsbrevet er underskrevet under trusler om vold, uagtet at sagsøger er opfordret hertil.

Sagsøger oplyser alene at der foreligger en politirapport, som er udarbejdet i forbindelse med sagsøgers afhentning af dele af indbo, og at der foreligger en 3 siders krisecenter-erklæring, som beskriver den fysiske og psykiske vold sagsøgte har påført sagsøger. Sagsø-ger er opfordret til at fremlægge disse, men provokationerne er ik-ke opfyldt.

I relation til politirapporten og krisecenter erklæringen gøres det gældende, at disse er irrelevante ved bedømmelsen af om sagsøger blev truet til at underskrive gældsbrevet, idet gældsbrevet blev un-

10

derskrevet den 26. februar 2020, og sagsøger flyttede på krisecenter i maj 2020.

Det giver endvidere ikke mening, at

 parterne har været sammen siden 2006, og først i februar

2020, hvor sagsøger skal betale de udgifter sagsøgte har af-holdt for hende, så begynder sagsøgte pludselig at udsætte sagsøger for vold.

 sagsøger udsættes for vold i forbindelse med den tvungne

underskrivelse af gældsbrevet, men oplyser ikke nogen om dette og anfægter ej heller gældsbrevet, før sagsøger oplyses om at kravet er taget til inkasso, hvilket er 4 måneder senere, jf. bilag C.

 sagsøger bliver boende efter tvang - i forbindelse med un-

derskriften - indtil den 28. april 2020, hvor sagsøgtes søster hjælper hende med at flygte. Det kan endvidere undre, at sagsøger overhovedet ønsker søsterens hjælp, idet søsteren - med sagsøgers kendskab – er i ”ledtog” med sagsøgte og på-stås at skrive til vitterlighed på gældsbrevet.

 sagsøger vender tilbage efter at være flygtet den 28. april

2020, for igen at blive udsat for en voldelig behandling den 12. maj 2020, der fører til, at hun flytter på krisecenter.

Det gøres på baggrund heraf gældende at gældsbrevet ikke er un-derskrevet under trusler om vold, og sagsøgers forklaringer er us-ammenhængende, usandsynlige og kan ikke lægges til grund.

Sagsøger gør gældende at sagsøgte skal løfte bevisbyrden for at sagsøgte har betalt noget for sagsøger.

Dette er ikke korrekt, idet sagsøger har underskrevet et gældsbrev.

Uagtet dette har sagsøgte dog løftet denne bevisbyrde, hvilket gen-nemgås nedenfor.

Sagsøger har uanset at være opfordret hertil ikke fremlagt sin års-opgørelse for 2019 og 2020.

Sagsøger har dog som bilag 5 fremlagt udskrift fra sin bankkonto i perioden 1. juli 2019 – 15. april 2020. Sagsøgte har udarbejdet støtte-bilag 2, hvor indsætninger og hævninger er fordelt og lagt sammen. Det kan konstateres at sagsøger i perioden har indsat DKK 35.899, og hævet DKK 77.514,52. Det gøres gældende at sagsøger der i peri-

11

oden forsørgede sin datter ikke kan overleve på i alt DKK 77.514,52. Til sammenligning fremgår det af bilag B, at sagsøgte i stort set samme periode har brugt - som minimum - ca. DKK 331.000.

Sammenfattende gøres det således - til støtte for den principale på-stand - gældende, at sagsøger under parternes samliv ikke har haft midler til at forsørge sig selv og sin datter, hvorfor sagsøgte har for-sørget sagsøger og sagsøgers datter. Idet samlevende ikke forsør-gelsespligt overfor hinanden, er de udgifter sagsøger har afholdt for sagsøgte at anse for lån.

Sagsøgte er således berettiget til at modtage lånene tilbagebetalt.

Sagsøgte er som udgangspunkt berettiget til at få den fulde skyld betalt, men har været villig til at hjælpe sagsøgte, hvorfor parterne har indgået aftale om, at sagsøger til fuld og endelig tilbagebetaling af gælden betaler DKK 150.000, hvilket sagsøger i bilag A har er-klæret at ville gøre.

Det indgåede forlig er til fordel for sagsøger, og af denne årsag, og idet sagsøger frivilligt har skrevet under på gældsbrevet, er dette gældende og sagsøgte skal frifindes.

Subsidiær påstand

Såfremt Retten mod forventning beslutter, at gældsbrevet ikke er bindende for sagsøger gøres det gældende, at sagsøgte har afholdt udgifterne i bilag B, og at sagsøger - idet sagsøgte ikke har forsør-gelsespligt overfor sagsøger - skal betale de dokumenterede udgif-ter.

De dokumenterede udgifter fremgår af bilag B. Beløbet vedrører parternes forbrug i perioden fra 31. januar 2019 til 30. april 2020, hvor de var samlevende. I kolonnen ”skønnet fordeling” er anført, hvor stor en andel af udgiften der vedrører sagsøger, og i kolonnen ”Total med fordelingsnøgle” er beregnet skyldens størrelse.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at parterne har haft et samliv fra 31. januar 2019 til en-gang i foråret 2020. Retten kan ikke afvise som helt usandsynligt, at sagsøger

12

under sit samliv med sagsøgte, kan have oparbejdet en gæld til sagsøgte på 150.000 kr.

Det er ubestridt, at sagsøger den 26. februar 2020 har underskrevet på et gælds-brev, hvorefter hun skylder sagsøgte 150.000 kr. Sagsøger har ikke godtgjort, at hendes underskrift på gældsbrevet blev fremkaldt af en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til føl-ge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistre-ret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte frifindes.

Inden 14 dage skal Sagsøger til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.