BR — Byretterne
SS-3828/2019-HEL
OL-2020-BYR-00068
D5.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HELSINGØR
K E N D E L S E
afsagt den 16. januar 2020
Rettens nr. 1-3828/2019 Politiets nr. 0900-84130-00160-18
Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1980)
Ved Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 245, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og dømt til anbringelse på psykiat-risk afdeling samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Ved rettens kendelse af 10. december 2018 blev den idømte foranstaltning ændret til dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-forsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Krimi-nalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæg-gelse.
Anklagemyndigheden har den 9. oktober 2019 indbragt sagen for retten, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at bestemmelsen om udvisning opretholdes.
Domfældte har nedlagt påstand om, at bestemmelsen om udvisning ophæves.
Sagens oplysninger
Læge 1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, har i udtalelse af 16. maj 2018 oplyst blandt andet:
"... En medvirkende grund til Domfældtes aktuelle, stabile tilstand er en effektiv medikamentel behandling med et antipsykotisk virkende præparat. Det
Std 75269
side 2
er overvejende sandsynligt, at Domfældte vil opleve alvorligt tilbagefald, hvis ikke han er i en kontinuerlig, passende psykiatrisk behandling.
Med tanke på hans svært behandlelige sygdom, og de alvorlige følger det fik i form af alvorlig personfarlig kriminalitet til følge vil Domfældte få brug for tæt og opsøgende psykiatrisk behandling og en tæt monitorering med blandt andet blodprøver på grund af, at hans aktuelle medikamentelle behandling kan have alvorlige, livstruende bivirkninger.
Det er også hospitalets vurdering, at der er grund til at frygte, at Domfældte ville kunne begå personfarlig kriminalitet, hvis behandlingsforløbet afbrydes. ..."
Læge 2, Psykiatrisk Center Sct. Hans, har i udtalelse af 30. september 2019 oplyst blandt andet:
" ... Aktuelt: Patienten blev flyttet til åbent retspsykiatrisk afsnit R4 d. 27. august 2018 og den 10. december 2018 fik han b-dom. Han er stadig indlagt på åbent retspsykiatrisk afsnit R4. Objektivt er pt. almindelig klædt og velsoigneret. Venlig og imøde-kommende, neutral stemning med et let nedsat psykomotorisk tempo.
Sparsom og lettere umoduleret øjenkontakt, normal formel kontakt, spinkel emotionel kontakt, affektneutral. Tager initiativer og er mere spontan. Konkret tænkende og præget af affekaffladning. Ingen adfærd under samtale som tyder på hallucinato-riske oplevelser, huser ingen oplagte symptomer eller fund på systema-tiserede vrangforestillinger.
Der vurderes at være LAV risiko for fysisk vold rettet mod personale og medpatienter. Han misbruger ikke. Han samarbejder fint omkring alle behandlingsindtag. Pt har suicidal risikoniveau l . Han er ikke suicidal.
GAF Funktionsskala: 38
Han tager sin antipsykotiske medicin, overholder husorden og aftaler, og benytter sig af terapeutiske samtaler. Pt. er i behandling af clozapin. Han følges sikkerhedsmæssigt forsvar-ligt og i henhold til vejledning om behandling med clopzapin, dvs. pt. afleverer månedlig blodprøve og EKG hver 3. mdr. Vi arbejder ud fra en kognitiv referenceramme for at habilitere/rehabili-tere pt.
Der arbejdes miljøterapeutisk med ugeskema /struktur med henblik på at styrke patientens ADL funktioner. Patienten bruger sin terrænfrihed samt uledsaget udgang hver dag. Det går uden problemer. Pt. bruger orloven (overnatninger) på 3-4 dage uden problemer, hvor han befinder sig hos sin mor i Helsingør. Pt. har stadig sin egen bolig i Helsingør som han har fået via Kommunen.
side 3
Pt. er tilhørende Helsingør Kommune.
Diagnoser Paranoid skizofreni (DF200)
Medicinstatus Aktuel medicinering: -clozapin, Indication(er): behandling af skizofreni, 450 mg, Oral anven-delse, Nat, -p omega-3-triglycerider inkl. andre estre og syrer, Indication(er): kosttilskud, 2.000 mg, Oral anvendelse, Hver 24. time, -sertralin, Indication(er): mod angst, 200 mg, Oral anvendelse, Nat.
p.n ved behov Ibuprofen, Indication(er): mod smerter, 400 mg, Oral anvendelse, p.n.
max. 3xdgl, oxazepam, Indication(er): beroligende, 30 mg, Oral anvendelse, p.n. 2xdgl, paracetamol, Indication(er): mod smerter, I .000 mg, Oral anvendelse, p.n. 4xdgl,
Aktuelle behandlingsplan: Domfældte lider af en paranoid skizofreni, men aktuelt er velbehandlet på nuværende dosis antipsykotisk medicin og har været det igennem me-get lang tid. Planen er at patienten fortsætter med medicinen (Clozapine 450 mg x dgl. i tabletter mod psykose og Sertralin 200 mg mod angst) og dette er han enig i at han skal gøre. Domfældtes psykisk tilstand er stabil og han er velmedicineret.
Han misbruger ikke. Ifølge retningslinjer skal der tjekkes blodprøve hver måneder af hensyn til clozapine behandlig og ekg hver 3 mdr. Det kan følges ambulatorisk. Domfældte er samarbejdende med at aflevere blodprøver. Domfældtes personlige mål for behandlingen er, at han vil fortsætte med den medicinske behandling.
Hvis Domfældte får udvisningsdommen ophævet vil afdelingen herfra udar-bejde en udslusningsplan til egen bolig. Aktuelt er det ikke muligt at opskrive ham på grund af dommen til udvisning. Der skal etableres et kommunalt tværsektorielt arbejde og pt. blive henvist til opfølgning af DPC og behandlingsansvaret overdrages til den ansvarlige ledende overlæge.
Hvis Domfældte ikke udvises med det samme efter prøvelse af udvisningen efter udlændingelovens 50a, men fortsat skal udvises senere, må man forvente, at han enten skal forblive indlagt som b-dømt på ubestemt tid i vores afdeling eller udskrives til et udrejsecenter. I den forbindelse vil overdragelse ske til den nærmeste psykiatriske afdeling mht. til at stå
side 4
for varetagelse af dommen.
Med hensyn til Domfældtes diagnose og den alvorlige kriminalitet han har begået i en psykotisk tilstand, anbefales det derfor, at han fortsætter langvarigt behandling med antipsykotisk medicin. Hvis dømte ophører indtagelse af den antipsykotisk virkende medicinske behandling vil risi-koen for tilbagefald af skizofreni (en opblussen af de symptomer, der i første omgang ledte til diagnosen) være betydelige hos Domfældte.
Domfældte kan behandles ambulant, dvs. at han ikke længere behøver at være indlagt for at fortsætte sin behandling og han er klar til udskrivel-se inden for en nærmeste fremtid (2-4 mdr.). Dermed kan en anbringel-se i udrejsecenter være en mulighed.
Konklusion: På baggrund af lægelig vurdering findes Domfældte klar til udskrivelse in-den for den nærmeste fremtid (2-4 måneder). Der er intet psykisk el-ler somatisk som forhindrer udskrivning fra hospitalet. Til brug for behandlingen af spørgsmålet om opretholdelse af den ud-visningsbestemmelse, som Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 også indeholdt, advisere vi om at pt. er klar til udskrivelse i næste 2-4 mdr. således, at spørgsmålet om opretholdelse af udvisningsbestemmel-sen kan behandles inden udskrivning. ..."
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 3. december 2018 fremgår blandt an-det:
"... Nordsjællands Politi har ønsket en udtalelse vedrørende behandlings-mulighederne i Bosnien-Hercegovina, og det er til sagen oplyst, at Domfældte aktuelt er under behandling med følgende præparater: Tablet Clozapin, 500 mg. dagligt
Tablet Sertralin, 225 mg. dagligt Af oplysninger fra MedCOl, en EU-finansieret database vedrørende sygdomsbehandling, fremgår det, at præparaterne Clozapin og Sertralin er tilgængelige i Sarajevo på private apoteker, men det fremgår ikke, hvad prisen er på præparaterne.
Det fremgår endvidere af oplysninger fra MedCOl vedrørende de gene-relle behandlingsmuligheder i Bosnien, at det er muligt at modtage psy-kiatrisk behandling i Sarajevo på et offentligt hospital. Det er også mu-ligt at modtage akut behandling ved mistanke om risiko for selvmord. Det er også muligt at modtage psykologisk behandling i Sarajevo ved faguddannet personale, og man kan dermed også blive behandlet for paranoid skizofreni. ..."
side 5
Der er under sagen tillige dokumenteret fra Nordsjællands Politi, Udlændin-gecenters udtalelser af 18. november 2019 og 6. januar 2020, samt Udlæn-dingestyrelsens mail af 27. november 2018 med bilag.
Forklaring
Domfældte har forklaret, at han første gang fik en behandlingsdom i 2008. Han var derfor i 2008 allerede i behandling ved Sted, hvor han boe-de. Han fik medicin, som han ikke skulle have, og han var derfor ikke klar over, hvad der skete. Han handlede uagtsom og uvilligt. Han gik ned på ga-den. Han troede nogen ville slås, og han tog derfor en kniv med, og så gik det galt.
Hans behandling blev senere ændret, og han er i dag stabiliseret. Han er stadig indlagt på Sankt Hans, og han får stadig Sertralin og Clozapin. Der er nogen, der giver ham pillerne hver dag og påser, at han tager pillerne. Han får også noget beroligende og smertestillende i pilleform. Det bliver han tilbudt og får det hver aften. Han får tjekket blodprøver hver 14. dag.
Det sker for at tjekke, om han kan klare al sin medicin. Det kan tjekkes ambulant. Det er gået godt før. Hans EKG tjekkes også med samme interval, ca. hver 14.-20. dag. Lægerne mener, at han skal tage medicin resten af livet. Han kom til Danmark i 1991. Han er født i Bosnien, hvor han gik i skole, indtil der opstod krig. Muslimer angreb hans mor og far.
Hans mor er kroater, og hans far er serber, der blev født i Kroatien. Muslimer er imod både serbere og kroatere. Man kan se på hans navn, at han er kristen. Hvis han vender til-bage, er der fare for, at han bliver slået ihjel. Han har ingen familie i det tidli-gere Jugoslavien. De flygtede også. Han har ikke et netværk eller bekendte i Bosnien-Hercegovina. Han har heller ikke et sted at bo i landet.
Han har in-gen tilknytning til Bosnien-Hercegovina. Han har gået i skole i Danmark si-den sin ankomst, og han har lært dansk. Han har danske kammerater. Han har ikke tilknytning til personer i Bosnien-Hercegovina. Hans far er til stede i retten idag. Både hans mor og far bor i Danmark. Hans andre slægtninge er spredt rundt i hele Europa.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Domfældte, der er statsborger i Bosnien-Herzegovina, kom efter det oplyste til Danmark i 1992. Han har forklaret, at han ikke har familie i Bosi-nen-Herzegovina og er uden netværk i landet.
Efter de foreliggende lægelige oplysninger lægger retten til grund, at Domfældte, som lider af paranoid skizofreni, aktuelt er velbehandlet, og at han under hensyn til sin diagnose og den alvorlige kriminalitet, som han har begået i psykotisk tilstand, har behov for langvarig behandling med antipsy-kotisk medicin. Det er oplyst, at Domfældte har brug for tæt og op-søgende psykiatrisk behandling og en tæt monitorering med blandt andet blodprøver på grund af, at hans aktuelle medikamentelle behandling kan have alvorlige, livstruende bivirkninger. Det fremgår, at Domfældte er
side 6
samarbejdsvillig, og at han ikke misbruger. Det er oplyst, at risikoen for til-bagefald af skizofreni vil være betydelig, såfremt Domfældte ophører med indtagelse af den antipsykotisk virkende medicinske behandling, og at der i så fald er grund til at frygte, at Domfældte ville kunne begå personfarlig kriminalitet.
Retten bemærker, at det efter praksis ikke er afgørende, om domfældte ved udsendelse til Bosnien-Hercegovina kan opnå den samme behandling som i Danmark, eller en behandling på tilsvarende niveau, men det har betydning, om domfældte har adgang til relevant behandling i hjemlandet.
Retten lægger efter de oplysninger, som Udlændingestyrelsen har tilveje-bragt, til grund, at de to præparater, som Domfældte aktuelt er be-handling med, er tilgængelige i Bosnien-Herzegovina på to private apoteker i Sarajevo, ligesom det oplyses, at det i Bosien-Herzegovina er muligt at mod-tage psykiatrisk behandling i Sarajevo på et offentligt hospital.
Der foreligger ikke i sagen oplysninger om, hvorvidt Domfældte i Bosnien-Herzegovina kan modtage ambulant, opsøgende psykiatrisk behand-ling, herunder i forbindelse med medicinindtagelse samt foretagelse af blod-prøvekontrol og måling af EKG. Det er endvidere ikke oplyst, hvorvidt Domfældte, der må forventes at være uden indtægter ved tilbagesendelse til Bosien-Herzegovina, kan opnå disse ydelser og medicin vederlagsfrit.
Retten finder på det foreliggende grundlag, at der foreligger en sådan usik-kerhed om, hvorvidt Domfældte i Bosien-Herzegovina kan få den nødvendige og relevante behandling og støtte, og om han reelt har adgang hertil, at Domfældtes helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse kan finde sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1 og 2.
Oplysningerne om karakteren og grovheden af den kriminaliet, som Domfældte er domfældt for at have begået i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat.
Derfor bestemmes:
Bestemmelsen i Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 om, at Domfældte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, ophæves.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
