BR — Byretterne
BS-328/2007-NYK
D14.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 235.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Nykøbing F.
DOM
Afsagt den 13. juni 2007 i sag nr. BS 328/2007:
Sagsøger u/ konkurs v/ adv. H. Hjortkjær Adresse 1 København mod Sagsøgte Adresse 2 By
Den 27. april 2004 indgik Sagsøger forlig i skifteretten i Næstved med sin tidligere ægtefælle Vidne 1 om, at han inden 14 dage skulle betale 600.000 kr. i boslodskrav til fuld og endelig afgørelse af fælles-boet. Da forliget ikke blev opfyldt, indgav Vidne 1 fogedbegæring og den 26. juli 2004 afgav Sagsøger insolvenserklæring. Dernæst indgav Vidne 1 konkursbegæring, og den 14. september 2004 blev Sagsøgers bo taget under konkursbehandling.Ved skøde af 3. maj 2004 havde hans nye ægtefælle Sagsøgte overtaget hans faste ejendom beliggende Adresse 2, By for 925.000 kr. Købesummen blev berigtiget således:
"Kontant deponeret hos Advokatkr. 90.324,65
Ejerskiftelån i Nykredit A/S, obligationslån over 30 år til rente 6 % p.a. til nom.kr. 466.488,67
Ejerskiftelån i Nykredit A/S, obligationslån over 30 år til rente 4 % p.a. til nom.kr. 168.186,68
Ejerpantebrev til Sparekassen Lollandkr. 200.000,00
Købesum ialtkr. 925.000,00 ==========="
Ejerpantebrevet dækkede et boliglån på over 200.000 kr. Sagsøger blev ikke ved salget frigjort for sin hæftelse for dette lån.
Sagsøger havde endvidere i henhold til salgsslutsedel af 28. april 2004, bilag A ladet sin bil indgå i Sagsøgtes køb af en ny bil for 208.022 kr. Sagsøgers bil indgik med en vær-di af 75.302 kr. med fradrag af restgæld 52.000 kr. ifølge bilag 9 ved indfri-elsen opgjort til 52.284,86 kr.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 2/7
Ved denne sag, der er anlagt den 25. maj 2005, har sagsøgeren efter sin en-delige påstand nedlagt følgende påstande:
"Princiapal påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den mellem sagsøgte og fallenten Sagsøger indgåede handel vedrører ejendommen Matrikel nr., By, er ugyldig, hvorfor ejendommen rettelig tilhører det sagsøgende konkursbo. Sagsøgtes tilpligtes derfor inden 14 dage at bringe ejendommens tingblad i overensstemmelse hermed, ligesom sagsøgte til-pligtes at anerkende, at sagsøger - hvis sagsøgte ikke selv vil medvirke hertil - kan bringe ejendommens tingblad i overensstemmelse hermed ved tinglys-ning af dommen.
Sagsøgtes tilpligtes endvidere at betale sagsøgeren kr. 42.000 med tillæg af Nationalbankens udlånsrente + 7 % fra stævningens indlevering til beram-melse og til betaling sker.
Subsidiær påstand: Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger gavernes værdi kr. 140.226,65 med renter af kr. 100.000 fra sagens anlæg og af resten fra påstandsdokumentets indlevering til retten."
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Sagsøger
Sagsøger ( i det følgende kaldet "Sagsøger") ved overdragelse af sin ejendom og bil til sagsøgte har ydet denne omstødelige gaver. Iøvrigt henvises til sag-søgerens påstandsdokument. Sagsøgeren er ikke momsregistreret.
Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstævnet. Til støtte for sin påstand har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er ydet sagsøgte gaver. Iøvrigt henvises til sagsøgtes påstandsdokument.
Sagsøgte har fri proces uden retshjælpsdækning for så vidt angår en påstand om betaling af 100.000 kr.
Vidne 1 har forklaret, at hun blev skilt fra Sagsøger i begyndelsen af 2001. Samlivet ophørte efterfølgende den 17. april 2001. Der var formuefælles-skab i ægteskabet. Sagsøger var stabil i økonomisk henseende. Han har aldrig spil-let. De boede på en ejendom, Adresse 3. En anden ejendom, Adresse 4, havde de udlejet til deres børn. Deres fællesbo var ikke delt, da de skiltes.
Inden skilsmissen var de enige om, at de skulle skilles, for at sagsøgeren kunne få mere i førtidspenpension. Skilsmissen skulle således været formel. Hun tænkte ikke på, at der var tale om en form for bedrageri. Da skilsmisse-papirene kom, sagde Sagsøger, at hun godt kunne finde et andet sted at bo. Sagsøger tilbød hende 100.000 kr. som hendes andel i boet.
Hun betalte terminsydelser på Adresse 3, indtil samlivet ophørte, og hun flyttede. Hun betalte ikke noget på parternes andre ejendomme. Sagsøger havde ikke almindeligt lønarbejde, da parter-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 3/7
ne blev skilt.
Sagsøgte har forklaret, at hun i 1999 kom til Danmark fra Thailand. Hun blev gift, men skilt et par år efter. Hun havde penge svarende til 80.000 kr. med til Danmark. I Danmark drev hun en forretning med lædervarer. Hun havde ingen bankkonto i begyndelsen men derimod en bankboks, hvor hun opbevarede sine penge. Ved skilsmissen fik hun de 80.000 kr. + noget mere.
Udover at drive læderforretning lånte hun penge ud til andre thaiere. Check-en på 500 kr., bilag 7 vedrører et varekøb. Checken på 30.000 kr., samme bilag vedrører et pengeudlån formidlet gennem Køl & Frys til en thai, der skulle rejse, men ikke kunne nå at at hæve checken andetsteds. Det er sag-søgte, der har skrevet sit navn og adresse på checken. Den øverste del af teksten er skrevet af Køl & Frys.
Sagsøger har ikke skrevet på checken. Hun mener, at pengene lå i hendes boks i Danske Bank. Foreholdt, at hendes bankboks ifølge det oplyste blev ophævet den 3. november 2003, har sagsøgte forkla-ret, at det godt kan være, at hun har haft pengene i sit hjem, eller at hun har lånt pengene af en dame, der af og til passede hendes forretning.
Inden hun lånte pengene ud, havde hun ringet til banken og sikret sig, at checken var i orden. De i bilag 6 nævnte "kundekort" vedrører pengeudlån. Hun og Sagsøger blev gift den 6. juli 2002. De oprettede ægtepagt med fuldstændigt særeje. De flyttede sammen på Adresse 3. Sagsøger havde ingen penge. Under en rejse til Thai-land pådrog Sagsøger sig en spillegæld.
For at han kunne komme ud af denne, overførte hun et pengebeløb til Thailand. Efter flere forsøg solgte hun sin læderforretning i 2005. I anledning af de forgæves forsøg har hun fået ca. 30.000 kr. i udbetalinger. Hun har også haft en anden forretning. Ved salg af denne har hun tjent 37.500 kr. Samtidig med, at hun drev forretning, havde hun også lønarbejde, og hun sparede meget op.
I 2002, da hun begyndte at arbejde i ISS, fik hun bankkonto. I april 2004, jf. bilag A købte hun en bil. Sagsøgers bil indgik i handlen. Hun optog et lån på 174.000 kr. Differencebeløbet, 42.000 kr. betalte hun med penge fra sin boks. Hun købte endvidere Sagsøgers ejendom, Adresse 2, da Sagsøger ikke havde penge til at betale termins-ydelser, og da hun ville sikre sig økonomisk.
Udbetalingen 90.324,65 kr. var hendes penge. Sagsøger har ikke betalt noget af denne. Inden hun købte ejendommen, hav-de Sagsøger købt genkøbsmaterialer til denne. Hun havde delvist betalt for disse. Materialer købt efter salget er betalt af hende. Efter salget har Sagsøger betalt hende 5.000 kr. om måneden for husleje, telefon, mad m.m. Virksomhed jf. bilag C er en byggematerialeforretning.
Hun mener, at hun har givet Sagsøger beløbet, således at han kunne betale regningen. I 2004/2005 solgte hun medarbejde-raktier i ISS for 73.000 kr. Sagsøger har ordnet betalinger for hende efter hendes anvisninger. Hun lod ham gøre dette, fordi han bedre forstår dansk, end hun gør. Hun har således givet ham 42.000 kr. i anledning af bilkøbet. Hun hus-ker ikke, om Sagsøger fik pengene på én gang.
Hun tog renter og gebyrer for sine pengeudlån. Hun ønsker ikke at oplyse, om hun har opgivet dette til skatte-væsenet.
Vidne 2, Sagsøgers søn, har forklaret, at han ikke havde særlig kendskab til sin fars økonomi. Vidnet kan ikke forestille sig, at hans far har spillet.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 4/7
Vidnet vidste, at Sagsøger solgte sin ejendom til sagsøgte. Vidnet har solgt nogle overskydende materialer til Sagsøger i forbindelse med, at denne opførte en tilbyg-ning. Inden januar 2005 er der af sagsøgte blevet købt materialer over vid-nets konto hos Virksomhed. Sagsøger betalte for disse køb.
Vidne 3 har forklaret, at han er bror til Sagsøger. Vidnet kender ikke noget til dennes økonomi. I 2005 hjalp vidnet med at lægge tag på ejendommen på Adresse 2.
Vidne 4 har forklaret, at Sagsøger er vidnets farbror. Vidnet ved, at Sagsøger har solgt ejendommen på Adresse 2 til sagsøgte. For ca. 3 år siden hjalp vidnet til med at ombygge ejendommen. Vidnet havde ikke noget at gøre med materialekø-bet.
Vidne 5 har forklaret, at han bor Adresse 5 i By. Han har kendt Sagsøger siden 2002, da denne flyttede til Adresse 2. Vidnet har hjulpet med at lægge nogle fliser på ejendommen. I 2003/4 begyndte der et tilbygningsarbejde på ejendommen. Arbejdet er formentlig blevet færdigt i dette forår.
Sagsøger har forklaret, at han og Vidne 1 havde fælles økonomi. Hans ind-komster gik ind på en konto. Skilsmissen mellem ham og Vidne 1 var ikke en proformaskilsmisse. Under ægteskabet spillede han ikke. De blev enige om bodeling, og vidnet betragtede boet som delt. Vidne 1 flytte-de kort efter skilsmissen. Spørgsmålet om bodeling opstod først senere.
I pe-rioden 2001 til 2004 brugte vidnet mange penge bl.a. på rejser til Thailand, hvor han pådrog sig en spillegæld på 200.000 kr. Hvis denne ikke blev be-talt, ville det koste ham livet. Han husker ikke, hvilke omkostninger der var ved salget af ejendommen på Adresse 2. Vidnet blev gift med sagsøgte den 6. juli 2001. Der blev efter sagsøgtes ønske oprettet ægtepagt. Vidnet havde modtaget overgangsydelse fra 1996.
Denne ydelse udgjorde i årene 2001-2004 7.500 kr. om måneden. Han udførte dog forskellige byggearbejder. Han havde købt ejendommen på Adresse 2 for 440.000 kr. Han optog lån for at ombygge sine ejendomme og for at indfri lån og leve for. Han ved ikke, om sagsøgte også hæftede for disse lån. Et boliglån på 280.000 kr. blev op-taget for at sætte ejendommen på Adresse 4 i stand.
Han solgte ejendom-men på Adresse 2, da han ikke havde flere penge til betaling af terminsydels-er, og da sagsøgte ville have sikkerhed og ikke risikere noget. Foreholdt op-lysningerne i bilag 9 vil vidnet dog ikke bestride, at han også efter salget har betalt noget på lånene i ejendommen. Alternativet til salg var tvangsauktion. Købesummen 928.000 kr. blev fastsat efter vurdering.
Han har ikke præste-ret noget af udbetalingen på 90.324,65 kr. Af udbetalingen har han benyttet 50.000 kr. til betaling af advokathonorar. Han har kvittering herpå. Restbe-løbet på 40.000 kr. er vist benyttet til til rejse til Thailand. Vidnet husker ik-ke, hvad et beløb på 10.300 kr., tinglysningsafgift jf. bilag 9 vedrører.
Han blev ikke frigjort for den underliggende fordring i henhold til ejerpantebre-vet på 200.000 kr., da banken ikke ville slippe ham. Efter salget har han be-talt 5.000 kr. om måneden til sagsøgte for husleje m.v. Han kendte ikke no-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 5/7
get til sagsøgtes økonomi. Sagsøgte har dog fortalt, at hun havde tjent penge på salg af sine forretninger. Han vidste også, at hun lånte penge ud, og at hun i 2005 solgte medarbejderaktier. Han havde ikke noget at gøre med sag-søgtes bankboks. Den ophørte vist, da hun solgte sine forretninger. Vidnet har ikke forstand på økonomi. Vidnet har købt materialer til ombygning af ejendommen på Adresse 2.
Efterfølgende har sagsøgte betalt for disse. Vid-nets bil indgik i bilkøbet, jf. bilag A for at få noget for den. Vidnet var med ved købet. Da han hentede bilen, havde han vist 18.000 kr. med, hvilket be-løb sagsøgte havde givet ham. Han har fået differencebeløbet 23.000 kr. af sagsøgte. Bilag C vedrører byggematerialer købt før salget.
Vidnet har ikke set checken på 30.000 kr., bilag C før end politiet viste ham den. Sagsøgte har talt om, at den vedrørte et pengelån. Vidnet har ikke givet sagsøgte store gaver. Vidnet gik med til forlig i skifteretten med Vidne 1, fordi han fik at vide, at det skulle han. Han betragtede dog det, han skulle betale, som sine penge.
Under sagen er bl.a. fremlagt bilag 9, engagementsoversigt vedrørende Sagsøgers konto i Sparekassen Lolland fra den 31. december 2003 til den 1. september 2004 og udskrift af sagsøgtes konto i Danske Bank vedrørende perioden 1. oktober 2000 til 30. juni 2004, bilag 6.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at det fremgår af Sagsøgers forklaring, at han betragtede det beløb, som han ifølge retsforliget af 27. april 2004 skulle betale til Vidne 1 som sine penge, og at de dispositio-ner, som Sagsøger og sagsøgte derefter foretog, må ses i lyses heraf.
Sagsøgte burde netop, når overdragelserne skete kort efter indgåelsen af retsforliget, have sikret sig bevis for, at midlerne til køb af ejendommen og bilen hidrørte fra hende. Sagsøgte har trods opfordringer hertil ikke dokumenteret, hvordan de økonomiske transaktioner har fundet sted eller redegjort for, hvad kvitterin-gen bilag C vedrører.
Det må derfor lægges til grund, at der er tale om en ga-ve fra Sagsøger til sagsøgte i forbindelse med sagsøgtes køb ef en bil. Der forelig-ger endvidere ikke oplysning om, hvad tinglysningsbeløbet på 10.300 kr. vedrører.
At der ved overdragelsen af Adresse 2 er givet en gave, fremgår også af den omstændighed, at Sagsøger ved overdragelsen af ejendommen ikke er blevet frigjort for sin hæftelse på et boliglån på over 200.000 kr. Endvidere har sagsøgte og Sagsøger afgivet skiftende forklaringer om deres transaktioner.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand nærmere anført, at sagsøgte på grund af den verserende straffesag mod sagsøgtes ægtefælle Sagsøger ikke har været i stand til at efterkomme alle sagsøgerens provokationer. Sagsøgeren kunne have ventet med at forlange hovedforhandling, indtil straffesagen var af-gjort.
At der er betalt en tinglysningsafgift på 10.300 kr. er uden betydning, da beløbet er betalt inden retsforliget. Det er endvidere uden betydning, at Sagsøger ikke blev frigjort for sin hæftelse vedrørende boliglånet, idet dette skyldes sikkerhedskrav fra bankens side. Der er ikke herved sket en forskydning mellem parterne.
Det fremgår endvidere af sagsøgtes forklaring, at hun selv havde midler til betaling af udbetalingen på Adresse 2 og til køb af den om-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 6/7
handlede bil.
Rettens bemærkninger:
Efter sagsøgtes forklaring lægges det til grund, at sagsøgte inden købet af ejendommen Adresse 2 og af en bil havde ikke uvæsentlige indtægter, og at hun for så vidt kunne have præsteret en udbetaling på henholdvis ca. 97.000 kr. og 42.000 kr.
Under hensyn til, at overdragelserne skete umiddelbart ef-ter, at sagsøgtes ægtefælle i skifteretten havde indgået forlig om betaling af 600.000 kr. til sin tidligere ægtefælle, hvilket forlig ægtefællen havde følt sig presset til at indgå, finder retten, at sagsøgte har haft særlig anledning til at sikre sig bevis for, at det var hende, der havde præsteret udbetalingerne, og at beløbene var kommet hendes ægtefælle til gode.
Retten finder ikke at kunne forkaste ægtefællens forklaring om, at 50.000 kr. af udbetalingen blev benyttet til betaling af et krav fra hans advokat. Derimod har ægtefællen ik-ke nærmere kunnet redegøre for, hvad der er sket med restbeløbet ca. 40.000 kr., og ægtefællen har ikke villet bestride, at han efter salget af sin ejendom har betalt visse terminsydelser.
Hertil kommer, at ægtefællen ikke er blevet frigjort for sin gæld vedrørende boliglånet på over 200.000 kr.
Sagsøgte har endvidere ikke redegjort for, hvad det i bilag C nævnte beløb på 23.723,66 kr. vedrører.Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at sagsøg-tes ægtefælle ved overdragelsen af ejendommen Adresse 2 og ved at lade sin bil indgå i sagsøgtes bilkøb uden at modtage fuldt vederlag har ydet sagsøgte gaver, der krævede ægtepagt jf. retsvirkningslovens § 30, stk. 1.
Da det end-videre er ubestridt, at transaktionerne er foregået mindre end 6 måneder før den i konkurslovens § 64, stk. 1, nævnte frist, er disse omstødelige. Da sag-søgerens krav herunder rentepåstanden iøvrigt er ubestridt, tages sagsøge-rens påstand til følge.
Retsafgift er betalt med 1.350 kr. + 4.500 kr. + 9.600 kr., ialt 15.450 kr. Retsafgiften skulle rettelig have været beregnet af nettoværdi af ejendom 450.000 kr. jf. processkrift af 14. juni 2006 og af 42.000 kr. ialt 492.000 kr. Samlet retsafgift heraf udgør 7.130 kr. x 2 = 14.260 kr.
I omkostningsbeløbet indgår betalt retsafgift med 14.260 kr., tinglysningsaf-gift med 1.400 kr., udlæg til syn og skøn med 6.435 kr. inklusive moms og advokatomkostninger inklusive moms med 75.000 kr. ialt 97.095 kr. Den for meget betalte retsafgift 15.450 kr. - 14.260 kr. = 1.190 kr. tilbagebetales sagsøgeren. Af hensyn til, at sagsøgte har fri proces til en mindre del af sa-gen fordeles sagens omkostninger med 2/3 til sagsøgte og med 1/3 til det of-fentlige.
Advokatomkostningerne er fastsat som takstmæssige advokatomkostninger ef en sagsgenstand på noget over 1.000.000 kr.
Rettens dom træder i stedet for rettens dom af 19. december 2006.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
Side 7/7
Thi kendes for ret
:
Sagsøgte, tilpligtes at anerkende, at den mellem sag-søgte og fallenten Sagsøger indgåede handel vedrører ejendommen Matrikel nr., By, er ugyldig, hvorfor ejen-dommen rettelig tilhører det sagsøgende konkursbo. Sagsøgtes tilpligtes der-for inden 14 dage at bringe ejendommens tingblad i overensstemmelse her-med, ligesom sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger - hvis sagsøgte ik-ke selv vil medvirke hertil - kan bringe ejendommens tingblad i overens-stemmelse hermed ved tinglysning af dommen.
Inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøgeren 42.000 kr. med procesrente fra den 25. maj 2005 til betaling sker. Inden samme frist betaler sagsøgte 64.730 kr. til sagsøgeren og det offentlige 32.365 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D14
