SS-3063/2021-FRB

D22.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. maj 2021

Rettens nr. 3063/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer (Født 1996), Tiltalte 2 cpr-nummer (Født 2003) og Tiltalte 3 cpr-nummer (Født 2000)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 24. marts 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for

forsøg på røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, for så vidt angår Tiltalte 3 i gentagelsestilfælde jf. § 247, stk. 1, og for så vidt angår Tiltalte 1 jf. straffelovens § 89, ved den 27. januar 2021 ca. kl. 19.20 i Forurettedes private hjem be-liggende Adresse i Valby, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have forsøgt at frata-ge Forurettede en fremmed rørlig ting, idet Tiltalte 2 indfandt sig i lejligheden under påskud af, at skulle have samleje med Forurettede mod betaling, hvorefter hun på ukendt vis gav signal til Tiltalte 1 og Tiltalte 3, som kort efter bankede på døren, iført maske-ring og bevæbnet med en kødhammer og en hardball pistol, og idet Forurettede åbnede døren, forsøgte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 straks at trænge ind i lejlighe-den, hvilket mislykkedes, idet Forurettede gjorde modstand og forsøgte at lukke døren, hvorefter Tiltalte 1 satte en fod i døren og slog ud efter Forurettede med kødhammeren flere gange uden at ramme, alt imens de tiltalte udtalte ”Det er et røveri” eller lignende, ligesom Tiltalte 3 affyrede flere skud efter Forurettede

Std 75359

side 2

med hardballpistolen uden at ramme, hvorefter Forurettede fravristede Tiltalte 1 kødhammeren og slog Tiltalte 1 på hånden med kødhammeren, hvorefter Tiltalte 1 og Tiltalte 3 løb fra stedet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. konfiskeres en kødhammer og 3 plastick-ugler.

Der nedlægges endvidere påstand om erstatning.

De tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidi-ært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 25.000 kr. i godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 3 samt taget forbehold for krav om erstatningsfor reparation af dør og ethvert andet erstatnings- og godtgørelseskrav efter erstatningsansvarslovens §§ 1-5 og 26. Beløbet er opgjort således:

Tortgodtgørelse25.000,00 kr. I alt25.000,00 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og Forurettede.

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Tiltalte 1 forklarede bl.a., at han har kendt Tiltalte 3 i 10-12 år. De er gode venner. Forud for mødet i bilen den 27. januar 2021 havde han kun mødt Tiltalte 2 en enkelt gang, hvilket skete et par dage tidligere. Ved deres første møde, hilste han og Tiltalte 2 blot kort på hinanden. Han talte ikke med Tiltalte 2 om sugardating, eller hvad der skulle ske den 27. januar.

Den 27. januar var han sammen med Tiltalte 3. Som han erindrede det, kom han hjem til Tiltalte 3, hvor Tiltalte 2 allerede sad. De tre kørte sammen til København, hvor han selv havde en aftale med en veninde. De tog ikke til København på grund af Tiltalte 2's sugardate, men fordi de alligevel skulle til Amager til hans veninde, og han og Tiltalte 3 var lidt bekymrede for Tiltalte 2. Så vidt han havde forstået, var Tiltalte 2 lidt yngre end Tiltalte 3, og Tiltalte 3 er yngre end han selv. De

side 3

skulle blot sætte Tiltalte 2 af på Område. Han var bekymret og vidste ikke helt, hvordan sugardating foregik. Han fik at vide, at Tiltalte 2 skulle mødes med en mand. Det var lidt underspillet. Han vidste godt, at Tiltalte 2 havde en forudgående aftale om noget sex, men det var ikke noget, han spurgte ind til. Tiltalte 2 havde ikke rigtigt sagt noget til ham om det. Det var hans egen antagelse.

De kørte ind mod Område i København. De havde et par stop undervejs for at tanke og for at købe Red Bull til turen. Tiltalte 2 havde fortalt, at hun skulle op til en mand. Han havde en forståelse af, at hun skulle være sammen med manden. Han huskede ikke, at Tiltalte 2 havde sagt noget om, at hun ville snyde manden, men det kan hun godt have gjort.

De kørte hende derhen, fordi de alligevel skulle ud på Amager til hans veninde. De blev hængende i bilen ved Område, fordi Tiltalte 2 kun var 17 år og skulle op til en ældre mand. Så vidt han vidste, kunne sådan noget gå meget galt. Tiltalte 2 spurgte dem, om ikke de ville vente. De ventede for at sikre sig, at Tiltalte 2 var okay. Han var ikke inde over en aftale om hjælp til Tiltalte 2.

Han vidste ikke, om Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde aftalt noget om hjælp, eller om de havde skrevet sammen om det undervejs.

Han kunne tydeligt se, at Tiltalte 2 lyste ud ad et vindue. Det var ikke aftalt på forhånd, at hun skulle lyse ud ad vinduet. Tiltalte 3 fik måske en besked fra Tiltalte 2, men det var ikke noget, han vidste noget om. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 19. marts 2021 (bilag 20-1, side 3, 2. afsnit) – ”De holdt lidt og ventede. Afh. erindrede ikke om Tiltalte 2 gik direkte op til manden eller ventede.

Der skulle gå nogle minutter, og så skulle hun lyse ud af vinduet, hvis hun ikke følte sig tryg i lejligheden. Der blev derefter lyst ud af et vindue, hvorfor afh. og medgerningsmanden gik ud for at finde lejligheden og Tiltalte 2.” – forklarede han, at han fik afhøringsrapporten eftersendt, og at han ikke mente at have forklaret således til politiet. De havde ikke aftalt noget på forhånd.

Det var først, da han og Tiltalte 3 gik hen mod ejendommen, at han kunne se lyset ud ad vinduet. De holdt et godt stykke væk fra opgangen. De sad ikke og holdt øje. De havde været på vej til at køre igen. Det var ikke meningen, at de skulle blive i Område. De skulle hen til hans veninde. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 2 skulle bagefter. Hun skulle ikke med dem videre.

Efter fem-ti minutter fik Tiltalte 3 en besked, hvor der stod ”Hjælp” . Han vidste ikke, om beskeden var sendt via Snapchat eller Messenger. Bortset fra Facebook benytter han ikke selv sociale medier. Han er lidt gammeldags på det punkt. Han og Tiltalte 3 så et lys, og de maskerede sig straks, da de gik ud ad bilen. Han har slem astma og har stort set altid maske på.

På det tidspunkt gik de fleste mennesker med coronamaske hele tiden. Han og Tiltalte 3 var bevæbnede med en kødhammer og en pistol, men det var ikke for at benytte dem som våben. Kødhammeren var medbragt, så man kunne sætte den i klemme i døren, og det var det, han brugte kødhammeren til. Pistolen var medbragt for at skræmme. De gik over mod opgangen.

De så, at der blev lyst ud ad et vindue, og de formodede, at det var fra den lejlighed, Tiltalte 2 befandt sig i. De åbnede opgangsdøren; den var enten ikke helt lukket, eller også var den ikke aflåst. De gik op til lejligheden. De bankede på, og døren blev åbnet på klem med kæde på. Han kunne se

side 4

Tiltalte 2 skråt indenfor. Hun så bange ud. Han sagde, at de ville have Tiltalte 2 med sig. Han satte sin fod i klemme i døren, og han fik skubbet sit ben lidt ind. Tiltalte 2 så skræmt ud. Han satte kødhammeren i klemme i døren, så døren ikke kunne lukke. Manden i lejligheden, Forurettede, tog kødhammeren, hvorefter Forurettede begyndte at slå ham på kroppen og i hovedet med kødhammeren. Han fik ret mange tæsk.

Det var nok derfor, Tiltalte 2 syntes, at det så voldsomt ud. Han blev ikke rigtigt slået i hovedet, men han blev snittet. Han havde undret sig over, at politiet tog billeder af hans hænder, men ikke af hans krop eller hoved.

Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 19. marts 2021 (bilag 20-1, side 5, 2. afsnit) – ”Afh. skreg af smerte og råbte hjælp, idet han blev klemt i døren samt slået med kødhammeren af manden. Manden slog også afh. på benet samt på kroppen.” – forklarede han, at det ikke var så meget i smerte, at han skreg, men snarere for at få hjælp til at få Tiltalte 2 ud.

Han nævnte ikke til politiet, at han var blevet slået i hovedet, fordi det ikke var et rigtigt slag. Han nævner det blot nu, fordi Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde forklaret, at det så voldsomt ud. Det var også voldsomt for ham. Det var derfor, at han løb fra stedet. Han prøvede at løbe efter hjælp hos naboerne. Han havde fået tæsk og var desorienteret. Der var derfor, han og Tiltalte 3 gik hver sin vej.

På et tidspunkt var Tiltalte 3 gået ned på gaden for at skaffe hjælp. Tiltalte 3 kom tilbage og sagde, at der ikke var nogen, der kunne hjælpe. Tiltalte 3 kunne da se, at der ikke var rart for ham. Tiltalte 3 skød op i loftet i opgangen. Tiltalte 3 skød ikke ind i lejligheden. Det ville ikke have været muligt for Tiltalte 3 at skyde ind i lejligheden, idet han stod i døråbningen.

Han og Tiltalte 3 sagde ikke andet til Forurettede end, at de skulle have Tiltalte 2 ud. De sagde ikke noget om røveri. Forurettede boede i Område. Tiltalte 2 så bange og ked ud af det. Han og Tiltalte 3 gik ned på gaden for at finde hjælp. Kort tid efter ankom politiet. Han var sikker på, at det var Tiltalte 2, der havde ringet efter politiet.

Han og Tiltalte 3 gik ikke tilbage til lejligheden for at tale med politiet, fordi han ikke havde de bedste erfaringer med politiet. Han var ikke i tvivl om, at politiet var kommet for at hjælpe Tiltalte 2. Han var lidt i tvivl om, hvorvidt Tiltalte 2 sad og optog hændelsen, eller om det var fordi, hun var bange, at hun så skræmt ud.

Han var blevet fremstillet i grundlovsforhør to gange. Han afgav forklaring i begge grundlovsforhør. Under grundlovsforhørene havde han nægtet at have været på stedet, fordi han følte det som en voldsom anklage. Han blev bange på både egne og sin kammerats vegne. De havde ikke været på stedet for at lave hjemmerøveri. De havde kun været der for at hjælpe en pige.

Set i bakspejlet ville det have været bedre, at han havde forklaret, at han var uskyldig. Efter grundlovsforhørerne var han ikke blevet afhørt på ny, før han senere afgav forklaring. Det var den rækkefølge, politiet havde valgt i sagen. Han havde talt med sin advokat om, at det var bedst at vente med at afgive forklaring, indtil politiet henvendte sig til ham.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at han besvarede spørgsmålene i retten under begge grundlovsforhør. Det var ikke ham, der aftalte med Tiltalte 2, at hun skulle køre med ham og Tiltalte 3 ind til Område. Han talte ikke med Tiltalte 2 om sine bekymringer om, hvad der skulle ske i lejligheden, ligesom han

side 5

ikke talte med Tiltalte 2 om, at hun skulle lyse ud ad vinduet.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer forklarede han, at Tiltalte 2 var med i bilen fra By 1. Han huskede ikke, hvornår han og Tiltalte 3 mødtes den dag. Som han huskede det, mødtes de hjemme hos Tiltalte 3. Han huskede ikke ruten ind til København. De gjorde korte stop undervejs for at købe noget at drikke. Han var sikker på, at Tiltalte 2 kørte med hele vejen fra By 1.

Han havde hverken taget noget eller røget noget den dag. Fore-holdt masteoplysninger (bilag 28-2) forklarede han, at han ikke huskede Tiltalte 3's telefonnummer. Han kunne heller ikke huske sit eget nummer. Han bor på Vej i By 1. De kørte ikke forbi By 2 for at hente nogen, og de havde heller ikke været derinde omkring. Tiltalte 2 var med i bilen fra By 1."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Tiltalte 2 forklarede bl.a., at hun ikke havde en re-lation til Forurettede, men at de havde skrevet sammen på ”Snapchat” efter at være kommet i kontakt med hinanden på ”Sugardaters” , hvor hun havde oprettet en profil. Hun huskede ikke, hvem af dem, der først rettede henvendelse til den anden. Hun ville gerne se, hvad Sugardaters var for noget.

Hun vidste, at det handlede om, at man tog på dates og sådan no-get mod betaling. Hun og Forurettede skrev sammen et par gange på Sugardaters. De skrev for at lære hinanden bedre at kende. Hun fik at vide, hvor han var fra, og hvor gammel han var. Det var normale informationer, de skrev til hi-nanden. Hendes hensigt var at snyde Forurettede for hans penge.

Det var ikke hensigten, da hun oprettede profilen, men ideen kom til hende hen ad vejen. Hun huskede ikke, om hun havde til hensigt at snyde Forurettede for penge, da hun begyndte at skrive med ham, men det blev hensigten. Planen var, at de skulle mødes for at have sex, men at hun skulle have pengene først, hvorefter hun ville stikke af med pengene, inden de nåede at have sex.

Tiltalte 3 er hendes bekendte, og Tiltalte 1 er Tiltalte 3's ven. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var ikke en del af hendes plan om at snyde Forurettede for penge fra start af, men hun havde brug for kørelejlighed og var lidt usikker på mødet, og det var derfor rart at have dem med til at passe på sig. Dagen forinden eller på dagen havde hun talt med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 om, at hun ville snyde Forurettede for penge.

De mødtes fysisk, da hun fortalte det. De blev enige om, at hun bare skulle have kørelejlighed. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var ikke en del af planen, medmindre det gik galt, og hun fik brug for hjælp. Det var heller ikke en del af planen, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skulle have nogle af pengene. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var kun med for hendes sikkerheds skyld og for at give hende kørelejlighed.

Hun havde aftalt med Forurettede, at de skulle mødes hos ham. Hun havde først foreslået, at de mødtes, hvor hun boede, men det sagde Forurettede vist nej til. De havde en aftale om, at de skulle mødes mod betaling. Det var en del af aftalen, at de skulle have samleje. De havde aftalt et beløb, men hun kan ikke huske

side 6

beløbets størrelse. Det var ikke planen fra start, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skulle komme op til lejligheden, medmindre hendes sikkerhed kom i fare. I givet fald skulle hun kontakte dem. Hun havde ikke aftalt nærmere i detaljer med Tiltalte 3 og Tiltalte 1, hvordan hun skulle komme i kontakt med dem, hvis hendes sikkerhed kom i fare.

Hun blev foreholdt afhøringsrapport vedrørende hende af 28. januar 2021 (bilag 8, side 2, 3. afsnit) – ”Afhørte forklarede at Tiltalte 3 og den anden person ordnede det praktiske i forhold til, hvad der skulle ske. Afhørte forklarede at det var meningen at hun skulle aftale at dyrke sex med forurettede mod betaling. Det foregik over Snapchat og afhørte, samt Tiltalte 3 og den tredje mandsperson skrev med forurettede.

Når afhørte så var i lejligheden hos forurettede ville hun forlange penge fra ham og Tiltalte 3 og den tredje person ville ringe på lejligheden og udgive sig for at være hendes søster eller kæreste overfor forurettede” – og forklarede hertil, at hun ikke havde forklaret sådan til politiet. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skulle kun komme op til lejligheden, hvis hun fik brug for hjælp. De havde ikke aftalt det på forhånd.

Over for politiet beskrev hun Tiltalte 1 som ”den tredje mandsperson” , fordi hun kun havde kørt med ham en enkelt gang.

Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kørte hende til Forurettedes adresse. Hun mødtes med Forurettede nede på gaden, og de gik sammen ind i hans opgang og videre op til hans lejlighed. På vej op ad trappen tabte hun sine smøger og gik tilbage efter demmens Forurettede fortsatte op ad trappen. Hun var ikke ude på gaden igen, og hun talte ikke med Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Oppe i lejligheden talte de lidt sammen.

Hun skulle på toilettet. Bagefter talte de lidt mere, og Forurettede viste hende rundt i lejligheden, hvor der bl.a. var en sandkasse på børneværelset. Hun huskede ikke, hvor længe hun var i lejligheden, før hun gik på toilettet. Hun var på toilettet i så lang tid, det tager at tisse og vaske hænder, max. et minut. Hun og Forurettede talte sammen i 10-30 minutter. De lavede ikke andet end at tale sammen.

Hun var ikke i kontakt med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i den tid. Hun gav ikke Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 meddelelse eller signal om, at hun var i fare, eller at de skulle komme op i lejligheden. Hun lyste ikke ud ad et vindue. Situationen var stille og rolig. Det bankede på døren, og Forurettede kiggede ud gennem dørspionen. Han åbnede døren, men lod kædelåsen sidde på.

Der var nogen, der prøvede at komme ind i lejligheden. Hun vidste ikke hvem, men hun formodede, at det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Hun vidste ikke, om det var dem, fordi de var maskerede. Det kunne godt have været en coronamaske, de havde på. De to udenfor døren var bevæbnede med en hammer og en splatterpistol. Hun havde ikke set de to våben tidligere.

Lige da hun så pistolen, tænkte hun, at det godt kunne være en ægte pistol, men da der kom hvide kugler ud af den, konstaterede hun, at det var en splatterpistol. Hun huskede ikke, at der blev sagt noget. Forurettede og de to andre skubbede på hver sin side af døren. Der gik nogle sekunder, før der blev modstand. Hun huskede ikke, om nogen havde sat en fod i klemme i døren.

På et tidspunkt fik Forurettede fat i hammeren. Hun vidste ikke hvordan, men han fik den nok hevet ud af hånden på den anden mand. Hun vidste ikke, om Forurettede derved tog sin hånd ud ad døren. Hun huskede ikke, om der blev slået med hammeren gennem døren. Forurettede slog den anden mand over

side 7

fingrene med hammeren. Hun huskede ikke, om der blev slået med hammeren ind ad døren. Hun vidste ikke, hvem af de to uden for døren, der havde hammeren, fordi de var maskerede. Hun huskede ikke, om det var før eller efter, at Forurettede tog hammeren, at pistolen blev affyret. Det var én af mændene udenfor døren, der affyrede pistolen. Der kom hvide kugler ud af pistolen.

Hun huskede ikke, om manden holdt pistolen inden for døren. Hun stod to-tre meter væk og kiggede. Hun huskede ikke, at der blev råbt noget til hende. Hun huskede ikke, om nogen af de tre mænd bad hende om at hjælpe. Hun nåede ikke at modtage betaling fra Forurettede, før der blev banket på døren. Forurettede fik lukket døren, efter skuddene var affyret.

Hun vidste ikke, hvad de to mænd herefter gjorde, eftersom døren var lukket. Forurettede trykkede på en alarmknap. Politiet ankom kort efter. Hun talte ikke med Forurettede, mens de ventede på politiet. Hun spurgte muligvis om en lighter. Forurettede beskyldte hende for, at hun havde vidst, hvad der skulle ske. Hun svarede ham, at hun ikke vidste noget om det.

Hun vidste ikke, hvordan Tiltalte 3 og Tiltalte 1 fandt ud af, hvilken lejlighed hun var i. Hun blev foreholdt bilag 4-1-1 med et screenshot fra Snapchat og bekræftede, at det var hendes profil. Hun kaldte sig Profilnavn 1 på Snapchat. Hun brugte ikke sit rigtige navn på Snapchat. Forurettede kendte ikke hendes rigtige navn. Forurettede sendte hende sin Adresse – til hende via Snapchat.

Det kunne godt være, at Forurettede på et senere tidspunkt sendte hende en angivelse af lejlighedens etage og side. Der var vinduer i opgangen, hvorved Tiltalte 3 og Tiltalte 1 muligvis havde kunnet se, hvilken lejlighed hun gik ind i.

Hun blev foreholdt afhøringsrapport vedrørende hende af 19. februar 2021 (bilag 8-1, side 5, 1. afsnit) – ”Adspurgt kunne afh. næsten med sikkerhed sige, at hun ikke på noget tidspunkt havde skrevet eller ringet til Tiltalte 3 i det beskrevne forløb og sagt, at hun var i fare eller lign. men hun skrev muligvis på et tidspunkt til Tiltalte 3 på Messenger, hvor Forurettedes lejlighed lå i ejendommen.

Afh. var dog i tvivl, idet hun havde taget angstdæmpende midler.” – og forklarede hertil, at hun ikke havde skrevet til Tiltalte 3 under forløbet og givet ham adressen, men at hun muligvis kunne have oplyst adressen til ham, da hun blev hentet i By 3, inden de kørte til Område. Hun havde ikke kontakt til Tiltalte 3 og Tiltalte 1, mens hun var i lejligheden.

Hun huskede ikke, hvornår i forløbet hun fik til hensigt at snyde Forurettede for hans penge. Hun vidste ikke, om hun ville have levet op til den forpligtelse, hun havde i henhold til sin aftale med Forurettede. Hun huskede ikke, om hun indviede Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i sin plan tidligere end dagen før eller på dagen.

Hun blev foreholdt afhøringsrapport vedrørende hende af 19. februar 2021 (bilag 8-1, side 2, 2. og 3. afsnit) – ”Afh. havde ikke foretaget sugardating før, og det var hele tiden hendes hensigt, at snyde Forurettede på den måde, at hun ville modtage hans penge for betaling for aftalt sex, men hun ville stikke af inden de skulle have sex.

Afh. havde aftalt med hendes ven Tiltalte 3 (medsigtede), at han skulle med til Forurettede (være i nærheden) som sikkerhed, hvis der skete noget.” – og forklarede hertil, at forklaringen var korrekt

side 8

gengivet i rapporten. Hun havde fortalt Tiltalte 3 og Tiltalte 1, at hun ville snyde Forurettede for hans penge. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gav ikke udtryk for, at de havde lyst til at være en del af den plan. De skulle bare køre hende. Hun vidste ikke, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skulle få ud af det. Hun huskede ikke, om hun havde sagt, at de skulle dele pengene.

Hun forklarede, at hun ikke tager angstdæmpende medicin hver dag. Hun får det rart, når hun tager den angstdæmpende medicin, men det er ikke noget, hun har et misbrug af. Medicinen får hende til at slappe mere af. Hun var påvirket af angstdæmpende medicin den 27. januar 2021.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede hun, at hun fik kontakt med Forurettede via Sugardaters. De gik efterfølgende over til at bruge Snapchat. Hun havde en anden profil der. Man kan ikke se, hvem der står bag profilen. Hendes navn fremgik ikke af profilen. Forurettede spurgte ikke ind til, hvorfor der var forskel mellem de to profiler.

Hendes kommunikation med Forurettede fandt sted over flere dage, inden de lavede aftalen om at mødes den 27. januar. Hun vidste ikke, at Forurettede havde et barn, før hun ankom til lejligheden. Hun huskede ikke, om hun havde oplyst sin alder til Forurettede. Hun huskede ikke, om de ringede hinanden op, men hvis de havde gjort det, ville det have været over Snapchat. De havde ikke hinandens telefonnumre.

Hun forestillede sig, at når hun fortalte Forurettede om sin alder, ville han lade hende gå med pengene, eftersom hun kun var 17 år, og man ikke må betale for sex. Første gang hun mødte Tiltalte 1, havde været dagen før den 27. januar 2021. Det var sandsynligvis også den dag, at hun fortalte Tiltalte 3 og Tiltalte 1 om sin hensigt om at snyde Forurettede.

Den 27. januar 2021 var hun sammen med sin veninde i By 3. De var sammen i et par timer. Hun havde også været sammen med sin kontaktperson og sin mor den dag. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 hentede hende i By 3. Derfra kørte de direkte til Forurettedes adresse. Mens hun var i By 3, skrev hun med Tiltalte 3 via Messenger om afhentning. Der gik en halv times tid, inden Tiltalte 3 og Tiltalte 1 hentede hende.

Hun huskede, at hun sad på bagsædet i bilen. Hun huskede ikke, om det var Tiltalte 3 eller Tiltalte 1, der kørte bilen. Det var en sort bil. Turen fra By 3 til Område tog ca. 20 minutter. Hun så ikke, at der var våben i bilen. De snakkede sammen i bilen, men ikke om hendes sikkerhed. Hun tog angstdæmpende medicin, mens de kørte mod Område. Hun har ikke en diagnose, men tog bare medicinen en gang imellem.

Hun gik alene til lejligheden. Forurettede kom gående rundt om hjørnet, efter hun havde skrevet til ham, at hun var ankommet. De gik op ad trappen til lejligheden. Hun havde tabt sine cigaretter og gik tilbage til andet trappesæt. Der var yderligere et trappesæt ned til hoveddøren. Forurettede fortsatte op mod lejligheden. Hun kunne ikke erindre, om der var et vindue på toilettet. Da der blev banket på døren, stod hun på Forurettedes datters værelse. Hun var lidt usikker på, hvor i lejligheden Forurettede befandt sig, da det bankende på. Hun

side 9

stod stadig på værelset, da Forurettede åbnede døren. Hun kunne se hen mod hoveddøren. Hun bevægede sig over mod stuen og blev stående i stuen under episoden. Hun gik ikke hen mod hoveddøren, og hun prøvede ikke at stikke af, ligesom hun ikke forsøgte at hjælpe dem, der stod udenfor døren. Der blev ikke sagt noget. Da døren efterfølgende blev lukket, blev hun stående i stuen. Hun satte sig og røg en smøg. Forurettede virkede både rystet og vred. Hun sagde til Forurettede, at hun ikke havde noget med det at gøre. Da politiet ankom, sad hun stadig i sofaen. Hun havde ikke forsøgt at slippe væk fra lejligheden.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer forklarede hun, at hun ikke huskede præcist, hvornår hun oprettede profilen på Sugardaters, men det var måske en måned tidligere. Hun havde skrevet med andre inde på siden. Hun huskede ikke, hvor lang tid før den 27. januar 2021, hun var begyndt at skrive med Forurettede.

Hun blev foreholdt screenshot fra Snapchat med foto sendt den 19. januar 2021 (bilag 4-1-2) og forklarede, at det var hende, der var på billedet, og at hun havde det sendt til Forurettede. Billedet var nok sendt den dag, hun begyndte at skrive med Forurettede. Hun huskede ikke, om hun havde sendt flere fotos. Hun troede, at billedet stammede fra en video, hun sendte til Forurettede.

Hun huskede ikke, hvor længe hun og Forurettede havde haft kontakt til hinanden på Sugardaters, før de gik over til at kommunikere på Snapchat. Forurettedes profil hed noget med "Profilnavn 2" og "Profilnavn 3". Hun havde ikke hørt navnet med Forurettede, inden hun kom til hans lejlighed. Hun havde derfor ikke kunnet give Forurettedes fulde navn videre til Tiltalte 3 og Tiltalte 1.

Den besked, hun havde sendt til Tiltalte 3 med adressen ”Adresse” , var sendt på et tidligere tidspunkt. Hun erindrede ikke, om Forurettede havde sendt hende sin fuldstændige adresse. Forurettede hentede hende uden for ejendommen. Hun vidste ikke, hvordan Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde kunnet finde hende i lejligheden. Tiltalte 1 havde også været til stede dagen forinden, da hun fortalte om sin plan.

Det kunne også have været to dage før. Tiltalte 3 og Forurettede skulle kun komme op til lejligheden, hvis hun kom i fare.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer forklarede hun, at hun ikke huskede, hvor mange profiler hun havde på Snapchat. Hun huskede ikke, om hun skrev med Forurettede på flere profiler. Så vidt hun erindrede, tilhørte navnene Profilnavn 1 og Profilnavn 4 den samme profil.

Foreholdt screenshot fra Snapchat med et gemt billede (bilag 4-1-1) forklarede hun, at billedet stammede fra en video, som Forurettede muligvis havde gemt. Man får ikke besked, når nogen gemmer et billede fra Snapchat. Forurettede havde ikke fortalt hende, hvor gammel han var. Hun kendte kun hans adresse. De havde ikke talt om, hvorvidt han havde mange penge eller værdier i sin lejlighed.

Hendes forventning var, at hun ville få en betaling på mellem 1.500 og 2.000 kr. Hun huskede ikke, om de havde talt om det. Hun huskede ikke beløbets størrelse, men de havde formentlig aftalt over Snapchat, at der skulle være en betaling. Hun troede, at hun havde skrevet med Forurettede på Snapchat også før den 19. januar 2021, men hun erindrede ikke hvor længe. Hun vidste ikke med sikkerhed, at det var Tiltalte 3 og

side 10

Tiltalte 1, der bankede på døren. Hun vidste ikke, hvad hun tænkte. Hun overvejede ikke at gribe ind, da det var ret voldsomt. Hun kunne se Forurettede og åbningen i hoveddøren, men hun kunne ikke se dem, der stod på den anden side af døren. Der var kædelås på døren. Det var svært at sige, hvor længe episoden varede, men hun ville skyde på fem minutter, Hun kiggede bare på. Det var ikke i hendes tanker at ringe til politiet. Hun blev lidt bange.

Supplerende adspurgt af anklageren forklarede hun, at hun ikke huskede, om der blev råbt noget undervejs, herunder om der blev råbt "Det er et røveri". Hun syntes ikke, at der var nogen, der råbte noget. Det var hendes indtryk, at mændene i opgangen forsøgte at åbne døren, men hun vidste ikke, om det var for at komme ind i lejligheden. Hun huskede ikke, om der blev sagt, at det var for at få hende ud af lejligheden.

Foreholdt afhøringsrapport vedrørende hende af 19. februar 2021 (bilag 8-1, side 6, 2. afsnit) – ”Afhørte mente, at det var Tiltalte 1 som stod forrest ved døren, og førte sin hånd/arm ind ad sprækken imellem dør og karm, og slog ud med kødhammeren, hvor han muligvis ramte døren.

Afh. vidste ikke om han ramte Forurettede på noget tidspunkt.” – forklarede hun, at hun ikke erindrede, om kødhammeren ramte dørkarmen, eller om Forurettede blev ramt. Hun huskede blot at have set kødhammeren.

Supplerende adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer forklarede hun, at hun huskede, at Forurettede slog med kødhammeren ud gennem døren, og at han i den forbindelse godt kunne have ramt døren."

Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Tiltalte 3 forklarede bl.a., at Tiltalte 2 er en af hans bekendte. De bor i den samme by. Han og Tiltalte 2 har kendt hinanden i to år. De ses ikke så ofte. De mødtes oftest hjemme hos ham sammen med kamme-rater og venner. Han og Tiltalte 1 er venner og har kendt hinanden, siden han var omkring 10 år gammel.

Som han huskede det, hørte han første gang om Tiltalte 2's plan på dagen (den 27. januar 2021), men det kunne godt have været to dage før. Tiltalte 2 ville gerne have dem til at køre sig og med i tilfælde af, at der skete hende noget. Han vidste godt, at Tiltalte 2 sugerdatede. De havde ikke talt om, at Forurettede skulle snydes. Der havde ikke været en plan, inden de tog til Område.

Han og Tiltalte 1 besluttede sig for at tage med, fordi Tiltalte 2 var en pige på kun 17 år, som skulle op til en voksen mand. Han havde ikke tidligere været med Tiltalte 2 på sugardates. Tiltalte 2 havde spurgt, om han ville hjælpe. Han ved ikke, hvorfor hun spurgte om det. Han plejer at hjælpe sine venner, når de beder om det.

Han og Tiltalte 1 mødtes med Tiltalte 2. Han fik ikke oplyst adressen. Tiltalte 2 havde GPS på telefonen, så hun fortalte, hvilken vej de skulle køre. De var de tre i bilen - ham, Tiltalte 2 og Tiltalte 1. De parkerede bilen 200-300 meter fra ejendommen. Tiltalte 2 gik alene derhen. Man skulle over et halvandet meter højt

side 11

hegn for at komme over vejen. De kunne ikke se opgangen. De så ikke, da Tiltalte 2 mødtes med Forurettede. Cirka fem minutter efter, at Tiltalte 2 gik hen til lejligheden, modtog han en besked fra hende om, at de skulle komme op. I beskeden stod der ”Hjælp, jeg kan ikke komme ud” eller noget lignende. Han og Tiltalte 1 blev derfor enige om at gå op til lejligheden for at prøve at få Tiltalte 2 ud.

De skulle ikke komme op til lejligheden af egen drift, men kun hvis Tiltalte 2 bad dem om hjælp. Der stod ikke så meget mere i beskeden. Han skrev til Tiltalte 2, at han ikke vidste, hvilken lejlighed hun var i, og at hun skulle lyse ud ad et vindue, hvis hun havde brug for hjælp. Det var først undervejs i forløbet, at de aftalte, hvordan Tiltalte 2 skulle bede dem om hjælp. Han og Tiltalte 1 gik hen til opgangen.

Der gik fem eller allerhøjst ti minutter fra, at Tiltalte 2 gik fra bilen, til han og Tiltalte 1 gik op til lejligheden. Tiltalte 2 havde skrevet til ham, at det var Nr. . Hun skrev, at hun ville gå på toilettet og lyse ud ad vinduet. Han ville derfor tro, at det var toiletvinduet, der blev lyst fra. Han havde en pistol med, og Tiltalte 1 havde en kødhammer med. Pistolen var en hardball pistol.

Det var bare nogle ting, der lå i bilen, hvis man var uvenner med nogen. Pistolen og kødhammeren var ikke medbragt specifikt til brug for denne situation. Han og Tiltalte 1 tog en coronamaske på. Det er meget normalt at gå med coronamaske i denne tid, også på gaden, men det var også for at skjule sig lidt, når de skulle have Tiltalte 2 ud af lejligheden. Døren ind til opgangen i ejendommen stod åben.

De bankede på døren til lejligheden. Døren blev åbnet på klem. De sagde, at de ville have Tiltalte 2 ud. Det blev sagt rimeligt højt. De prøvede at losse døren op, mens de skubbede til døren. Det var straks efter, at døren blev åbnet på klem, at de begyndte at skubbe døren mere op. Han huskede ikke, at der blev råbt noget tilbage. De stod og forsøgte at åbne døren i et minuts tid.

Hvis Forurettede havde tænkt sig at lukke Tiltalte 2 ud, havde han nok allerede gjort det. Samtidigt havde han i baghovedet, at Tiltalte 2 havde sendt ham en meddelelse om, at Forurettede ikke ville lukke hende ud. Han huskede ikke, om de satte foden i klemme i døren. Tiltalte 1 fik sine hænder i klemme i døren, så han måtte skubbe døren op igen.

Han erindrede ikke, at Tiltalte 1 slog ind gennem døren med kødhammeren, men Tiltalte 1 havde nok haft hammeren i hånden, da han prøvede at åbne skydelåsen. Han troede ikke, at Tiltalte 1 slog ud efter Forurettede med kødhammeren. Han selv skød ind gennem døren for at få Forurettede til at slippe døren, så han kunne få Tiltalte 1 fri fra døren.

Han skød ikke for at ramme Forurettede, men for at forskrække Forurettede, så han ville slippe døren. Der var ikke nogen grund til, at han skulle skyde på Forurettede. Forurettede begyndte at slå på Tiltalte 1's hænder med kødhammeren. Tiltalte 1 skreg. Da Tiltalte 1 havde fået sine hænder fri af døren, løb han og Tiltalte 1 fra stedet. De havde kaldt på Tiltalte 2, mens de prøvede at komme ind i lejligheden.

De råbte til Tiltalte 2, at hun skulle hjælpe dem, så hun kunne komme ud. Han kunne ikke se gennem døren, om Tiltalte 2 prøvede at hjælpe. De havde bestemt ikke råbt, at det var et røveri. Grunden til, at han og Tiltalte 1 løb fra stedet, var, at de ikke kunne få døren op. Der var derfor ikke nogen grund til at blive stående. Tiltalte 2's telefon var blokeret, da han prøvede at ringe til hende bagefter.

Nede på gaden kunne han se, at politiet ankom. Det var omkring halvandet minut senere. Han og Tiltalte 1 var løbet i hver sin retning. De havde været lidt paniske. De

side 12

vidste godt, at det, de havde gang i, ikke var helt i orden. Han vidste ikke, hvorfor han og Tiltalte 1 løb hver sin vej. Han tænkte, at det var underligt, at Tiltalte 2 havde blokeret ham, og han vidste ikke, hvad han ellers skulle gøre for at komme i kontakt med hende. Da han så, at politiet ankom så hurtigt efter, tænkte han, at politiet ville sørge for det videre. Tiltalte 1 var også kommet tilbage til bilen på det tidspunkt, og de besluttede sig for at køre afsted sammen.

Under grundlovsforhøret havde han været påvirket af angstdæmpende medicin og kunne ikke se nogen grund til at forklare sig. Han afgav først sin forklaring en måned senere.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at han var rimelig sikker på, at Tiltalte 2 havde sagt, at manden, hun skulle op til, var Forurettede. Tiltalte 2 sagde, at hun havde skrevet med ham i noget tid; nok i et par uger. Han hørte ikke, om Tiltalte 2 og Forurettede havde aftalt et beløb. Tiltalte 2 havde ikke fortalt noget om, hvor mange penge eller ting Forurettede havde.

Tiltalte 2 havde ikke sagt så meget andet, end at manden hed Forurettede, og at de skulle til Valby. Det kunne godt passe, at de kørte via By 2 til Valby, ligesom det godt kunne passe, at Tiltalte 2 var blevet samlet op i By 3. Han syntes dog, at Tiltalte 2 var med dem i bilen fra By 1, men det kunne godt have været fra By 3.

Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 4. marts 2021 (bilag 13-0, side 5), hvor han blev foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at hun ikke fra Forurettedes lejlighed havde skrevet eller ringet til ham og sagt, at hun var i fare eller lignende, forklarede han, at han var 100 % sikker på, at der havde været kommunikation mellem ham og Tiltalte 2 om, at de skulle komme og hjælpe hende ud af lejligheden. Fordi Tiltalte 2 havde blokeret ham, kunne man ikke længere se deres kommunikation herom, idet korrespondancen slettes på begge deres telefoner.

Han bekræftede, at hans DNA kunne findes på kødhammeren. Han havde 100 % sikkert haft fat i kødhammeren på et tidspunkt, fordi den havde ligget i bilen, men han rørte ikke ved kødhammeren under episoden på Adresse. Han smed ikke pistolen fra sig udenfor opgangen på Adresse, men først på vej hjem fra Valby.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer forklarede han, at han og Tiltalte 1 sad sammen i bilen, mens Tiltalte 2 var oppe i lejligheden, og at han viste Tiltalte 1 beskederne fra Tiltalte 2. Kødhammeren og pistolen tilhørte ham. Han gav Tiltalte 1 kødhammeren i forbindelse med, at de løb op til lejligheden.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer forklarede han, at hans kommunikation med Tiltalte 2 fandt sted via Snapchat og Messenger, ikke sms. Den aften kommunikerede han med Tiltalte 2 via Snapchat. Tiltalte 2 blokerede ham på Snapchat, mens hun var i lejligheden. Det krævede blot to tastetryk at

side 13

blokere en kontakt på Snapchat. Når en kontakt er blevet blokeret, mistes beskederne permanent. Politiet ankom to-tre minutter efter, at han og Tiltalte 1 var løbet fra lejligheden. Pistolen og kødhammeren havde ligget skjult under sæderne i bilen."

Forurettede har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Forurettede forklarede bl.a., at han bor Adresse Han havde skrevet med Tiltalte 2 fem-ti gange, inden de aftalte at mødes. Til at begynde med skrev de sammen på Sugardaters, og efterfølgende gik de over til Snapchat. De skrev sammen på Snapchat 4-5 gange. Da Tiltalte 2 havde set ham på Snapchat, aftalte de den 27. januar at mødes samme dag. Tiltalte 2 kaldte sig for ”Profilnavn 1” på Snapchat.

Det var først nu i forbindelse med retssagen, at han fik kendskab til Tiltalte 2's rigtige navn. Han havde heller ikke oplyst sit rigti-ge navn, da han skrev med ”Profilnavn 1” . Det var meningen, at de skulle have sex, hvorefter det var slut igen. De havde aftalt, at han skulle betale Tiltalte 2 4.000 kr. for at dyrke sex med ham. Beløbet var aftalt på forhånd.

Tiltalte 2 havde spurgt, om han ville komme til hende, hvor de skulle mødes på en parke-ringsplads. Det, syntes han, var noget mærkeligt noget. De aftalte i stedet, at de skulle mødes hjemme hos ham. Han havde ikke mødt Tiltalte 2 tidligere.

Tiltalte 2 skrev til ham, om hun kunne komme forbi. Han hentede hende nede på gaden. På det tidspunkt var døren ind til opgangen i stykker, så man kunne komme ind uden brug af nøgle. På vej op ad trappen sagde Tiltalte 2, at hun havde tabt sine smøger og gik tilbage efter dem. Det tog kun 10-20 sekunder. Da de kom ind i lejligheden, gik Tiltalte 2 direkte ud på toilettet. Toilettet ligger ud mod gaden. Det ville være muligt at lyse ud ad vinduet, så det kunne ses nede fra gaden, men han troede, at Tiltalte 2 snarere havde skrevet til de to andre ude fra toilettet.

Kort efter, at han og Tiltalte 2 var kommet op i lejligheden, bankede det på døren. På det tidspunkt var Tiltalte 2 kommet ud fra toilettet og gået hen mod stuen. Han kunne fornemme, at der var noget i vejen – at der var noget i gære. Tiltalte 2 havde ikke været i lejligheden i mere end to-tre minutter, da det bankede på døren. Tiltalte 2 havde sin telefon i hånden hele tiden.

Han havde ikke set, at Tiltalte 2 skrev på telefonen, men hun havde telefonen med ud på toilettet. Da det bankede på, kiggede han ud gennem brevsprækken. Han mente - men kunne ikke huske det med sikkerhed - at det blev sagt, at det var et røveri. Han åbnede døren på klem. Det gjorde han altid. Der blev på ingen måde sagt noget om, at de to mænd i opgangen ville have Tiltalte 2 ud.

Som han erindrede det, råbte mændene, at det var et røveri. Mændene prøvede at skubbe til døren. Han skubbede døren tilbage. Han er stærk. Han er flyttemand. Han satte foden i klemme i døren. Den ene mand havde en sort læderhandske på, som han satte inden for i døren. Da blev han bange. Manden slog efter ham med en kødhammer. Manden ramte ham ikke, men ramte dørkarmen.

Han fik fravristet manden kødhammeren, og lagde den over på en kommode i entreen. Der blev herefter stukket en psitol ind ad

side 14

døråbningen. Han troede først, det var en ægte pistol. Da fik han ”noia” på. Da manden med pistolen begyndte at skyde, kunne han høre, at der var en hardball pistol. Der blev skudt fem gange i alt. Politiet fandt tre kugler, og han har efterfølgende fundet to kugler mere. Efter der blev skudt, tog han kødhammeren fra kommoden.

Han slog to-tre gange med kødhammeren mod den ene mands hånd, men han troede, at han kun ramte én gang. Han klemte også mandens ben i døren. Det var mandens hånd, han ramte med kødhammeren. Han huskede ikke, at han skulle have ramt manden i hovedet. Herefter løb de to mænd afsted. Inden pistolen blev sat ind ad døråbningen., havde de to mænd råbt "Hjælp os", hvilket han opfattede som værende rettet mod Tiltalte 2.

De to mænd nævnte ikke Tiltalte 2's navn. Han sagde til Tiltalte 2, at hun skulle blive, hvor hun var. Tiltalte 2 var gået et skridt frem mod døren, men han havde set sur ud, hvilket fik Tiltalte 2 til at gå tilbage. Han var vred. Man kunne se, at Tiltalte 2 ikke havde lyst til at blande sig. Da mændende var løbet afsted, havde han trykket på sin alarm, og politiet ankom snart efter.

Han sagde til Tiltalte 2, at han troede, at hun var involveret i det. Han troede, at de havde lavet noget tilsvarende tidligere. Det troede han som følge af den måde, det hele foregik på. Han havde ikke nået at give Tiltalte 2 pengene. Han havde ikke engang nået at hæve pengene, fordi det var gået så hurtigt med at aftale, at Tiltalte 2 skulle komme forbi.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer forklarede han, at den indledende kontakt med Tiltalte 2 fandt sted på Sugardaters, hvorefter de gik over til Snapchat. De havde kun sendt hinanden få beskeder på Sugardaters. Han lukkede sin profil ned efter denne episode. Tiltalte 2 havde sendt ham en video via Snapchat.

Han mente, at han havde skrevet sin Adresse, men han kunne ikke huske, om han havde oplyst Tiltalte 2 om sin præcise adresse med etage og side. Han så ikke nogen grund til ikke at skulle have gjort det, men han erindrede det ikke præcist. Tiltalte 2 havde først foreslået, at de mødtes på en parkeringsplads i Frederikssund. Det var en måneds tid tidligere. Herefter havde de ikke haft kontakt i et stykke tid.

Det var først efter, at han havde lagt et billede op på Snapchat af sit ur, at Tiltalte 2 igen havde kontaktet ham.

Han så ikke Tiltalte 2 benytte telefonen, mens hun var i lejligheden, men han så, at der var lys i skærmen. Han havde en fornemmelse af, at der var noget galt. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 17. februar 2021 (bilag 4-1, side 3, 4. afsnit) – ”De kom begge ind i afh.’s lejlighed, hvor Tiltalte 2 efter ca. 30 sekunder spurgte om at låne toilettet.

Afh. viste hende vej dertil, og ventede lidt og tænkte, at hun muligvis skulle ringe til nogen. Afh. havde dog ikke mistanke til noget på dette tidspunkt.” – forklarede han, at dette stemmer overens med hans erindring. Han kunne mærke, at der var noget galt. Han mente, at der blev sagt, at det var et røveri, men han var ikke 100 % sikker på det.

Grunden til, at han troede, at der blev sagt ”røveri” , var, at han reagerede, som han gjorde. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 27. januar 2021 (bilag 4, side 1, 1. og 2. afsnit) – ”Afhørte forklarede, at han havde mødt pigen på snapchat og hun var kommet på besøg med det

side 15

formål, at de skulle dyrke sex. Kort efter pigen var ankommet gik hun ned for at købe cigaretter. Efter lidt tid kom hun tilbage og gik på toilettet og sad derude et par minutter, hvorefter hun gik ind i stuen. Kort efter hun var gået ind i stuen bankede det på døren.

Gennem dørspionen kunne afhørte se, at to maskerede mænd stod ude i opgangen, hvorefter afhørte åbnede døren.” – forklarede han, at gengivelsen i det første afsnit ikke var korrekt, idet Tiltalte 2 blot var gået lidt ned ad trappen igen for at samle sine cigaretter op, som hun havde tabt.

For så vidt angik andet afsnit mente han, at han havde forklaret, at Tiltalte 2 havde været ude på toilettet i kort tid, hvorefter hun var vendt tilbage. Han troede, at han først efterfølgende var kommet i erindring om, at der blev råbt, at det var et røveri. Han havde været oppe at køre. Døren stod åben svarende til en fodbredde. Der blev råbt gennem døren. Mændene stod ude i opgangen.

Han kunne udelukke, at det, der blev råbt, havde været rettet til andre personer i opgangen. Mændene råbte ”Hjælp os” , hvilket var rettet til Tiltalte 2.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer forklarede han, at der stod to personer uden for døren. Det var én af de to personers stemme, der råbte "Hjælp os" råbte. Udover dette blev der ikke umiddelbart sagt andet mellem mændene og Tiltalte 2.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer forklarede han, at prisen på 4.000 kr. blev aftalt via Snapchat. Beskeder kan slettes efterfølgende. Han havde ikke yderligere gemt fra sin korrespondance med Tiltalte 2 på Snapchat end det, han allerede havde sendt til politiet. Beløbet på 4.000 kr. blev aftalt samme dag. Beløbet svarede til, hvad han havde betalt i andre tilsvarende situationer. Det var ikke aftalt, hvornår han skulle betale pengene. Han havde skrevet til Tiltalte 2, at han endnu ikke havde hævet pengene til hende.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede han, at han blev afhørt på stedet, ligesom han efterfølgende blev afhørt mere grundigt over telefonen. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende ham af 17. februar 2021 (bilag 4-1, side 4, 3. afsnit) – ”B var den klart mest aggressive og råbende af de to gerningsmænd. Afh. erindrede, at han på et tidspunkt råbte, at ”det var et røveri” ligesom B virkede mest udfarende og voldsom i forsøget på at komme ind i lejligheden til afh.” – forklarede han, at gengivelsen var retvisende.

Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede han, at han ikke var på skadestu-en. De følgende 14 dage var noget vilde. Han kiggede sig noget over skulde-ren. Det var psykisk hårdt. Han drak nogle øl. Han er stærk, men han tog nogle fridage. Han har sit eget Virksomhed. I hans hoveddør er der slagmærker fra kødhammeren. Derudover er der to-tre skudhuller i dørkarmen, ligesom der er skudhuller i to indvendige døre. Skaderne er ikke repareret."

Personlige oplysninger

side 16

Tiltalte 1 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-talte Tiltalte 1 dateret den 17. november 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vil-kår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen, men at det er tvivlsomt, om Tiltalte 1 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste, idet Kriminalforsorgen dog erklærer sig indforstået med at søge et sådant vil-kår gennemført.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold suppleren-de forklaret, at han fortsat venter på at komme i gang med uddannelse. Han har altid haft gode familieforhold, også selvom han ikke altid har boet hjem-me.

Tiltalte 1 er tidligere straffet, senest

vedØstre Landsrets ankedom af 15. august 2019 med fængsel i 60 dage betinget af 1 års prøvetid og med tilsyn af Kriminalforsorgen i prø-vetiden, samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder samt - såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent - be-handling mod misbrug af euforiserende stoffer, for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276a om indbrudstyveri.

vedRetten i Svendborgs dom af 23. februar 2021 med fængsel i 7 måne-der, hvoraf de 2 måneder skal afsones og i øvrigt betinget af 2 års prøvetid og med tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, samfunds-tjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder samt - så-fremt Kriminalforsorgen finder det fornødent - behandling mod mis-brug af euforiserende stoffer, for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, om røveri, § 244, stk. 1, om vold og lov om eufo-riserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Tiltalte 1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 28. januar 2021

Tiltalte 2 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse dateret den 15. februar 2021 vedrørende Tiltalte 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes hjælpeforanstalt-ninger i henhold til serviceloven.

Såfremt retten ikke finder grundlag herfor, er det Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-forsorgen i prøvetiden, og hvis sagen kan afgøres med en betinget dom uden

side 17

vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Halsnæs Kommune har den 24. marts 2021 udtalt blandt andet, at Tiltalte 2 frem til anholdelsen var i positiv udvikling, og at der - ud over anholdelsen i januar - opleves færre bekymringer om Tiltalte 2 nu end før den frivillige anbringelse i efteråret 2020, samt at Halsnæs Kommune vurde-rer, at støtten til Tiltalte 2 er tilstrækkelig, hvorfor der ef-ter dom ikke vil iværksættes yderligere foranstaltninger.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun havde haft mulighed for at følgende undervisningen på sin HF uddan-nelse virtuelt i forbindelse med coronanedlukningen. De dage, hvor hendes klassekammerater havde fysisk fremmøde, fik hun fravær. Trods fraværet har hun fået lov til at fortsætte på uddannelsen. Hun har lige været til eksamen, hvor hun fik et 12-tal. Hun er i en god udvikling.

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte 2 har under sagen været frihedsberøvet fra den 27. januar 2021.

Tiltalte 3 Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han havde en mentorordning gennem kommunen, som var inde over en af-tale om, at han skulle styarte i lære som frisør i sin kammerats butik. Uddan-nelsesforløbet var nu sat på pause, men det ville kunne genoptages.

Tiltalte 3 er tidligere straffet, senest

vedRetten i Hillerøds dom af 25. november 2020 med fængsel i 6 måne-der for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, om grov vold i gentagelsestilfælde og § 276 om tyveri

vedØstre Landsrets ankedom af 4. december 2020 med fængsel i 9 må-neder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 276 a om indbrudsty-verier. Straffen omfattede en reststraf på 6 måneders fængsel fra Retten i Lyngbys dom af 31. januar 2018.

Tiltalte 3 har under sagen været frihedsberøvet fra den 28. januar 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse På baggrund af sagens oplysninger, herunder de tiltaltes og vidnets forklarin-ger, lægger retten til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 – maskerede og bevæbnede – bankede på

side 18

Forurettedes dør, mens Tiltalte 2 befandt sig i lej-ligheden under påskud af en sugardate med Forurettede.

Retten finder, at de tre tiltaltes forklaringer om deres bevæggrunde stemmer dårligt overens. Tiltalte 2 har forklaret, at hun på dagen el-ler dagen forinden havde fortalt Tiltalte 3 og Tiltalte 1 om sin sugardate, og at hun ville snyde Forurettede for pengene, inden det kom til sex mellem de to.

Hun har endvidere forklaret, at hun involverede Tiltalte 1 og Tiltalte 3 for at få kørelejlighed og for sin sikkerheds skyld, men at de ikke på forhånd havde aftalt nærmere om, hvordan hun skulle komme i kontakt med dem, hvis hendes sikkerhed kom i fare. Derudover har hun forklaret, at hun ikke havde kontakt til eller på anden måde gav tegn til Tiltalte 3 eller Tiltalte 1, mens hun var i lejligheden.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har heroverfor forklaret, at de var med for Tiltalte 2's sikkerheds skyld, og at de alene gik op til lejligheden og bankede på, fordi Tiltalte 2 – mens hun var i lejligheden – havde sendt en besked, hvor hun bad om deres om hjælp samt lyste ud ad et vindue for at vise, i hvilken af lejlighederne hun befandt sig.

Retten finder de tre tiltaltes forklaringer utroværdige. Heroverfor står Forurettedes forklaring, der fremstår meget troværdig, uanset at han ikke med sikkerhed husker, om der blev råbt, at det var et røveri. Efter rettens op-fattelse havde de tre tiltalte hver deres foruddefinerede roller.

Tiltalte 2 var kontaktleddet og ”adgangen” til Forurettede, mens Tiltalte 1 og Tiltalte 3 – maskerede og bevæbnede – skulle henvende sig ved at banke på døren med henblik på at skaffe sig adgang til Forurettedes lejlighed. Retten lægger endvidere til grund, at Tiltalte 3 fra døråbningen skød flere gange ind i lejligheden med en hardballpistol, ligesom Tiltalte 1 slog ud efter Forurettede med en kødhammer.

Selvom Tiltalte 2 ikke var udøvende i forhold til volden, var det hende, der an-stiftede røveriet. Retten lægger i den forbindelse til grund, at Tiltalte 2 ud fra sit forudgående kendskab til Forurettede for-modede, at han var i besiddelse af værdier på bopælen. Retten lægger herved til grund, at de tre tiltalte fra begyndelsen havde en kriminel hensigt.

Tiltalte 2 har forklaret, at hun havde planlagt at fratage Forurettede det beløb, han skulle betale for at have sex med hende, og at stikke af, inden de skulle have sex. Derudover lægger retten – på baggrund af forklaringerne – til grund, at de tre tiltalte sammen planlagde røveriet, inden de kørte til Valby.

Retten finder ikke, at det i den forbindelse har nogen be-tydning, om Tiltalte 2 kørte med hele vejen fra By 1, eller om hun blev hentet i By 3, inden turen gik videre til Valby.

På baggrund heraf finder retten, at de tre tiltalte – i forening og efter forud-gående aftale eller fælles forståelse – er skyldige i forsøg på hjemmerøveri og

side 19

forsøg på grov vold.

Spørgsmålet er herefter, om røveriforholdet skal anses som et uegentligt eller egentligt hjemmerøveri og dermed, om røveriforholdet skal henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, eller den skærpede strafferamme i § 288, stk. 2.

I forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens § 288, stk. 2 (lovforslag nr. L 209, fremsat den 25. maj 2011), er det forudsat, at ikke alle røverier, hvor gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesbestemmelsen i § 288, stk. 2.

I bemærkningerne til lovforsla-get er det således anført, at det er hensigten med forslaget, at kun egentlige hjemmerøverier som udgangspunkt skal henføres under § 288, stk. 2, og det er anført, at ”egentlige hjemmerøverier” vil sige røverier, hvor gerningsman-den og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor ger-ningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjem-me.

Det fremgår af præmisserne i Højesterets dom af 17. december 2012 (gengivet i UfR 2013.821), at kerneområdet i den anførte definition af et ”egentligt hjemmerøveri” må antages at være planlagte overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier, og at der ik-ke i forarbejderne er taget klar stilling til, hvordan forholdet bør bedømmes i et tilfælde som forholdet i den sag, hvor der ifølge de tiltaltes forklaringer, som var lagt til grund, havde været en forudgående personlig relation mellem offeret og en medvirkende gerningsmand, som havde anstiftet, at røveriet blev begået hos det pågældende offer, men ikke havde deltaget i selve udfø-relsen af røveriet.

Højesteret fandt da, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at det havde været hensigten med lovændringen, at et sådant røveri skulle anses som et egentligt hjemmerøveri. Da røveriet i den pågældende sag heller ikke i øvrigt kunne anses for at være af særlig grov be-skaffenhed, fandt Højesteret herefter, at straffen skulle fastsættes efter straf-felovens § 288, stk. 1, nr. 1.

To af domsmandsrettens medlemmer finder, at der ved den forudgående kon-takt mellem Tiltalte 2 og Forurettede bestående i beskeder på først Sugardaters og efterfølgende på Snapchat i hvert fald fra den 19. januar 2021, hvor Tiltalte 2 sendte en video af sig selv til Forurettede på Snapchat, og at de ifølge Forurettede forklaring havde skrevet sammen 5-10 gange, inden de mødtes, ikke kan afvises at være opstået en sådan forudgående personlig relation mellem Tiltalte 2 og Forurettede, at røveriet ikke skal anses som et egentligt hjemmerøveri.

Da røveriet heller ikke i øvrigt kan anses for at være af særlig grov beskaffenhed, finder disse to voterende, at forholdet skal henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Disse to voterende fin-der ikke, at det kan føre til et andet resultat, at Tiltalte 2 og Forurettede ikke anvendte deres rigtige navne på Sugardaters og

side 20

Snapchat.

Et af domsmandsrettens medlemmer finder, at der ved Tiltalte 2 og Forurettedes anvendelse af alias-navne på Sugardaters og Snapchat var tale om en anonym kontakt mellem de to, og at der derved ikke opstod en personlig relation. Denne voterende stemmer derfor for, at forhol-det skal henføres under straffelovens § 288, stk. 2, som et egentligt hjemme-røveri.

Straffen fastsættes efter flertallets bestemmelse til 1½ års fængsel for så vidt angår Tiltalte 2 og 2 års fængsel for så vidt angår Tiltalte 1 og Tiltalte 3, jf. forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og forsøg på legemsangreb af sær-ligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, for så vidt angår Tiltalte 3 i gentagelsestilfælde jf. § 247, stk. 1.

For så vidt angår Tiltalte 1 omfatter straffen den betingede del på 5 måneder af straffen på 7 måneder fra Retten i Svendborgs dom af 23. februar 2021 som en fællesstraf, jf. straffelovens § 61, stk. 1, mens straf-fen i relation til den ubetingede del på 2 måneder fra dommen af 23. februar 2021 fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

For så vidt angår Tiltalte 2 skal straffen gøres delvist betin-get, således at 6 måneder af straffen skal afsones, mens resten af straffen ikke skal afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, og § 57, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at indtrængen i et privat hjem for at begå røveri i sig selv er en skærpende omstændighed. I skærpende ret-ning har retten endvidere lagt vægt på, at røveriet blev begået af de tiltalte i forening, og at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 medbragte og anvendte våben i form af en hardballpistol og en kødhammer.

For Tiltalte 3's vedkommende var der tillige tale om grov vold i gentagelsestilfælde. På den anden side har retten lagt vægt på, at der alene var tale om forsøg, og at den forsøgte vold ikke medførte fysisk per-sonskade. I formildende retning har retten endvidere lagt vægt på særligt Tiltalte 2's unge alder og positive udvikling, og at hun ikke er tidligere straffet af betydning for sagen.

Påstanden om konfiskation af en kødhammer og tre plastickugler tages i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt.

For så vidt angår Forurettedes godtgørelses- og erstatningskrav be-mærker retsformanden, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, bestemmer, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

side 21

Tortgodtgørelse for voldsforbrydelser tilkendes almindeligvis kun, hvis vol-den er udøvet under særligt krænkende omstændigheder. Under de forelig-gende omstændigheder findes betingelserne for at tilkende tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, ikke at være opfyldt.

Selvom der ikke er grundlag for tortgodtgørelse, kan der imidlertid efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 3, tilkendes ofre for særligt grove forbrydelser godtgø-relse for den utryghed og angst, der er en følge af at have været udsat for en sådan forbrydelse. Der skal være tale om en forbrydelse, der indebærer et særligt groft angreb mod en andens person eller frihed.

Efter retspraksis til-kendes godtgørelse i tilfælde, hvor offeret har været i livsfare, eller hvor der har været en tidsmæssig langstrakt forbrydelse eller andre særlige omstæn-digheder. Under de foreliggende omstændigheder findes betingelserne for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, ej heller at være opfyldt.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er dokumenteret noget krav, tages påstandene om godtgørelse og erstatning ikke til følge for nuværende, idet bemærkes, at Forurettede har taget forbehold for fremsættelse af yderligere krav om erstatning og godtgørelse.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år. ...................................................................................................................... ....

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal fuldbyrdes. Fuldbyrdelsen af de resterende 12 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte i prøvetiden efter kommunens nærmere bestemmelser undergiver sig foranstaltninger i medfør af lov om social service § 52.

Prøvetid regnes fra endelig dom. ...................................................................................................................... ....

Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 2 år. ...................................................................................................................... ....

side 22

Hos de tiltalte konfiskeres en kødhammer og 3 plastickugler.

De tiltalte frifindes for den nedlagte påstand om godtgørelse og erstatning.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især afholde salær til deres beskikkede forsvarer.

Dommer