BS-11407/2020-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

RETSBOG

Den 2. juni 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København.

Landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Catarina Ryder Hoff-mann (kst.) behandlede sagen, førstnævnte som rettens formand.

Sag BS-11407/2020-OLR (10. afdeling)

NHS, Inc. (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)

mod

Sports Group Denmark A/S (advokat Eva Nødskov Aaen)

Og

Sag BS-14787/2020-OLR (10. afdeling)

NHS, Inc. (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)

mod

Sports Group Denmark A/S (advokat Eva Nødskov Aaen)

og

Sport24 A/S (advokat Eva Nødskov Aaen)

2

Ved kendelse af 11. november 2019 har Sø- og Handelsretten (sag BS-16681/2018-SHR og BS-11792/2019-SHR) bestemt, at sagerne, der angår påstået krænkelse af NHS, Inc.’s EU-varemærke ”SANTA CRUZ” ved brug af et vare-mærke ”CRUZ” , som tilhører Sports Group Denmark A/S, på sportsartikler, som markedsføres af dette selskab og Sport24 A/S, udsættes, indtil EUIPO har truffet endelig afgørelse om NHS, Inc.’s EU-varemærkers (registreringsnumre-ne 001957919, 002356137, 003091279, 003296183 og 008990889) fortabelse og ugyldighed, eller indtil begæringerne om fortabelse og ugyldighed er trukket tilbage.

NHS, Inc. har, med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 25. februar 2020, den 10. marts 2020 kæret kendelsen til Østre Landsret med påstand om, at kendel-sen ophæves og at sagerne fremmes, subsidiært at sagen mod Sports Group Denmark A/S fremmes. NHS, Inc. har endvidere anmodet om, at der sker præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har principalt påstået kæremålet af-vist, subsidiært at kæremålet henvises til Vestre Landsret, mere subsidiært stad-fæstelse, og mest subsidiært, at kendelsen af 11. november 2019 stadfæstes for så vidt angår Sport24 A/S, således at sagen mod Sports Group Denmark A/S fremmes. Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har endvidere anført, at der ikke er grundlag for at foretage præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Landsretten besluttede ved retsbog af 29. april 2020 at udskille spørgsmålet om afvisning eller henvisning til særskilt forlods afgørelse på skriftligt grundlag.

Sø- og Handelsretten har ikke haft bemærkninger til kæren.

Parterne har afgivet indlæg om de udskilte spørgsmål, som denne kendelse an-går.

Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har til støtte for den principale påstand om afvisning og den subsidiære påstand om, at kæremålet henvises til Vestre Landsret navnlig anført, at selskaberne Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har hovedkontor beliggende i Silkeborg og derfor har hjemting i Viborg retskreds, der hører under Vestre Landsret, jf. retsplejelovens § 235.

Kærefristen er to uger fra Procesbevillingsnævnets kæretilladelse, og kære skal indgives til den ret, hvis afgørelse der kæres, her Sø- og Handelsretten. NHS, Inc. har den 10. marts 2020 indgivet kære til Sø- og Handelsretten, som er stilet til Østre Landsret, og har derfor ikke indgivet kære til rette landsret.

Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har gjort indsigelse mod, at kæremålet behandles ved Østre Landsret, hvorfor kæremålet, om muligt, skal henvises til behandling

3

ved Vestre Landsret, jf. retsplejelovens § 248, stk. 2.

Da en henvisning ikke er mulig indenfor to uger fra Procesbevillingsnævnets kæretilladelse, er der ikke sket rettidig kære, og henvisning er dermed ikke længere mulig, jf. nylig rets-praksis, behandlet under Procesbevillingsnævnets journal nr. 2014-22-0182 og 2014-22-0221, hvori Østre Landsret har antaget, at en anke indleveret til forkerte landsret skal afvises, såfremt ankestævningen først modtages af rette landsret efter udløbet af ankefristen – selv når henvisningskendelsen afsiges før ankefri-stens udløb. (Det bemærkes, at der er meddelt anketilladelse til Højesteret).

Kæ-remålet skal i overensstemmelse med de pågældende sager principalt afvises, subsidiært i hvert fald henvises til Vestre Landsret.

Formuleringen af NHS, Inc.’s påstande om forbud for hele EU og fraværet af synspunkter om værneting ved sagens anlæg indebærer desuden, at NHS, Inc. må antages at have anlagt krænkelsessagerne ved Sports Group Denmark A/S og Sport 24 A/S’ almindelige værneting, nemlig hjemtinget.

NHS, Inc. har på intet tidspunkt – før nu – gjort gældende, at sagerne er anlagt ved et undtagelsesværneting. Havde NHS, Inc. gjort dette i første instans, ville Sports Group Denmark A/S og Sport 24 A/S have indgivet formalitetsindsigel-ser om samme, herunder om den territoriale udstrækning af de søgte forbud.

Det vil desuden bryde med grundlæggende retsprincipper, og den ellers i øv-rigt lovregulerede geografiske inddeling af det danske domstolssystem, hvis en sagsøger blot kan skifte værneting undervejs i en appelsag uden særskilt og ud-trykkelig lovhjemmel hertil.

Spørgsmålet om værneting skal afgøres efter varemærkeforordningens artikel 122, stk. 1, og ikke retsplejelovens værnetingsregler.

Omend det fremgår af va-remærkeforordningens artikel 125, stk. 5, at sager med påstand om krænkelse af et EU-varemærke kan anlægges ved retterne i den medlemsstat, hvor krænkelse er begået (forum delicti), ledsages denne kompetenceregel af en afgørende mo-dificering, nemlig varemærkeforordningens artikel 126, stk. 2, hvorefter en EU-varemærkedomstol, der har kompetence i medfør af artikel 125, stk. 5, kun er kompetent med hensyn til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.

Af denne årsag er Østre Lands-ret – selv i dét tilfælde at sagen måtte tillades fremmet under henvisning til va-remærkeforordningens deliktsværneting – ikke rette domstol til at påse de på-ståede krænkelser, som under sagen påstås begået udenfor Danmarks grænser.

Det følger heraf, at sagerne for Sø- og Handelsretten umuligt kunne have været anlagt efter varemærkeforordningens regler om deliktsværneting. Af samme år-sager kan nærværende kæresager naturligvis ej heller (pludselig) fremmes ved et deliktsværneting i stedet. En sådan behandling vil stride mod to-instansprin-

4

cippet, og udvide kæresagerne til at vedrøre spørgsmål, som Sø- og Handelsret-ten end ikke har behandlet i første instans.

NHS, Inc. har overfor Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S’ afvisningspå-stand og subsidiære påstand om henvisning af sagen til Vestre Landsret navnlig anført, at det står NHS, Inc. frit for at vælge værneting, når en sag kan anlægges ved flere retter. Sports Group Denmark A/S har 15 varemærker, der sælges i sportsbutikker i Skandinavien og EU, herunder i butikskæden Sport24 A/S. Krænkelsen af NHS, Inc.’s varemærker er derved sket i hele EU, og således også i Østre Landsrets kreds, hvorfor sagen kan anlægges ved Østre Landsret som deliktsværneting, jf. retsplejelovens § 243.

Der henvises til Stilling 1 for Sports Group Denmark A/S, Person 4's, for-klaring under forbudssagen herom:

”Sports Group Denmark har 15 varemærker, der sælges i Skandinavien og EU. Kundesegmentet for CRUZ er sportsbranchen, navnlig butiks-kæder som Sport24. Sport24 er Sports Group Denmarks største kunde i Danmark. Der er et tæt samarbejde mellem de to selskaber om udvik-lingen af Sports Group Denmarks egne kollektioner. … Sports Group Denmark sælger primært CRUZ-skate-boards i Danmark.

Sports Group Denmark har solgt 1.000-3.000 skateboards om året, pri-mært til Sport24. Tallet kan være lavere. Sports Group Denmark har få-et produceret to-tre forskellige modeller om året, men det er overordnet de samme modeller bare i andre farver og med forskellige mønstre. De får deres skateboards produceret i Kina.”

og til Stilling 2 i Sport24, Person 5's, forklaring herom:

”Sport24 er en landsdækkende butikskæde med både almindelige bu-tikker og outletbutikker i udkanten af byer rundt i landet. … Sport24 sælger skateboards og skateboardtilbehør i Danmark … Sport24’s onli-nesalg sker alene i Danmark. Sport24 har solgt de omtvistede skatebo-ards siden julen 2014.”

Under forbudssagen blev der fremlagt dokumentation for køb af krænkende produkter påført CRUZ-varemærket. Produkterne, der blev nedlagt forbud mod i hele EU, var blandt andet købt på Fisketorvet i København V. Retskræn-kelsen er således også foregået på Sjælland i Østre Landsrets kreds.

Kæren til Østre Landsret er ubestridt rettidig.

Såfremt Østre Landsret ikke finder at være rette værneting, skal Østre Landsret henvise sagen til Vestre Landsret, jf. retsplejelovens § 248, stk. 2. Sagerne be-handlet under Procesbevillingsnævnets journalnumre 2014-22-0182 og 2014-22-0221 har ikke præjudikatværdi i denne sag; for det første fordi det er uafklaret,

5

hvordan Højesteret vil forholde sig til disse sager, og for det andet fordi de på-gældende sager er fra før, retssagsportalen med digital håndtering af anlagte sa-ger blev taget i brug. I denne sag vil henvisningen til Vestre Landsret kunne ske automatisk via minrets-sag.dk, og der vil ikke være behov for at indlevere et nyt kæreskrift, og allerede af den grund kan der ske henvisning efter retspleje-lovens § 248 stk. 2.

Retsgrundlaget

Rådets og Europa-Parlamentets forordning 2017/1001 indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”KAPITEL X

KOMPETENCE OG RETSPLEJE I SØGSMÅL VEDRØRENDE EU-

VAREMÆRKER

AFDELING 1

Anvendelse af EU-regler om retternes kompetence og om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

Artikel 122

Anvendelse af EU-regler om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område

1.Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder EU-reglerne om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anvendelse på sager vedrørende EU-varemærker og ansøgninger om registrering af EU-varemærker samt på sager i forbindelse med litispendens og indbyrdes sammen-hængende krav vedrørende EU-varemærker og nationale varemærker.

2.For så vidt angår sager, der er et resultat af de i artikel 124 omhand- lede søgsmål og modkrav:

a)finder artikel 4, artikel 6, artikel 7, nr. 1), 2), 3 og 5), og artikel 35 i forordning (EU) nr. 1215/2012 ikke anvendelse

b)finder artikel 25 og 26 i forordning (EU) nr. 1215/2012 anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 125, stk. 4, i nærvæ-rende forordning

c)finder de bestemmelser i kapitel II i forordning (EU) nr. 1215/2012, der gælder for personer, som har bopæl i en medlemsstat, ligeledes anvendelse på personer, som ikke har bopæl i nogen af medlemssta-terne, men som har et forretningssted i en af disse.

6

3.Henvisningerne i denne forordning til forordning (EU) nr. 1215/2012 skal, hvor det er relevant, omfatte aftalen mellem Det Europæiske Fæl-lesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, indgået den 19. oktober 2005.

AFDELING 2

Retssager om krænkelse af EU-varemærker og om deres gyldighed

Art. 123

EU-varemærkedomstole

Stk. 1. Medlemsstaterne udpeger på deres områder det mindst mulige antal nationale retter i første og anden instans, som skal varetage de op-gaver, der pålægges dem ved denne forordning.

Stk. 2. Ændringer i antallet af domstole, der er opført på den liste over EU-varemærkedomstole, som en medlemsstat har tilsendt Kommissio-nen i henhold til artikel 95, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009, samt ændringer i deres betegnelse eller stedlige kompetence meddeles straks Kommissionen af den pågældende medlemsstat.

Stk. 3. Kommissionen meddeler medlemsstaterne de i stk. 2 omhandle-de oplysninger og offentliggør dem i Den Europæiske Unions Tidende.

Art. 124

Kompetence med hensyn til krænkelse og gyldighed

EU-varemærkedomstolene har enekompetence til at afgøre:

a)alle søgsmål vedrørende krænkelse af et EU-varemærke og — hvis national ret giver mulighed herfor — søgsmål vedrørende trussel om krænkelse af et EU-varemærke

b)alle søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af et EU-varemærket, hvis national ret giver mulighed herfor

c)alle søgsmål i anledning af de i artikel 11, stk. 2, omhandlede hand-linger

d) modkrav med påstand om EU-varemærkets fortabelse eller ugyl-dighed som omhandlet i artikel 128.

7

Art. 125

International kompetence

Stk. 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i de bestem-melser i forordning (EU) nr. 1215/2012, der finder anvendelse i henhold til artikel 122, anlægges de sager, der er et resultat af de i artikel 124 omhandlede søgsmål og modkrav, ved retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl, eller, hvis han ikke har bopæl i nogen af medlems-staterne, i den medlemsstat, hvor han har forretningssted.

Stk. 2. Har sagsøgte hverken bopæl eller forretningssted i nogen af medlemsstaterne, anlægges disse sager ved retterne i den medlemsstat, hvor sagsøger har bopæl, eller, såfremt han ikke har bopæl i nogen af medlemsstaterne, i den medlemsstat, hvor han har forretningssted.

Stk. 3. Har hverken sagsøgte eller sagsøger en sådan bopæl eller et så-dant forretningssted, anlægges disse sager ved retterne i den medlems-stat, hvor kontoret har sit hjemsted.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3

a) finder artikel 25 i forordning (EU) nr. 1215/2012 anvendelse, hvis par-terne aftaler, at en anden EU-varemærkedomstol skal have kompetence b) finder artikel 26 i forordning (EU) nr. 1215/2012 anvendelse, hvis sagsøgte giver møde for en anden EU-varemærkedomstol.

Stk. 5. De sager, der er et resultat af de i artikel 124 omhandlede søgs-mål og modkrav, kan, bortset fra søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af et EU-varemærke, ligeledes anlægges ved ret-terne i den medlemsstat, hvor krænkelsen er begået, eller hvor der er ri-siko for krænkelse, eller hvor en i artikel 11, stk. 2, omhandlet handling er begået.

Art. 126

Kompetenceområde

Stk. 1. En EU-varemærkedomstol, der har kompetence i medfør af arti-kel 125, stk. 1-4, er kompetent med hensyn til:

a)krænkelser af EU-varemærker, der er begået, eller som der er risiko for i en af medlemsstaterne

b) de i artikel 11, stk. 2, omhandlede handlinger, som er begået i en af medlemsstaterne.

Stk. 2. En EU-varemærkedomstol, der har kompetence i medfør af arti-kel 125, stk. 5, er kun kompetent med hensyn til handlinger, der er be-gået, eller som der er risiko for i den medlemsstat, hvor denne ret er be-liggende.

8

…

Artikel 133

Kompetence for EU-varemærkedomstole i anden instans — anke

1.Retsafgørelser truffet af en EU-varemærkedomstol i første instans i forbindelse med de sager, der er et resultat af de i artikel 124 omhandle-de søgsmål og modkrav, kan indbringes for en EU-varemærke-domstol i anden instans.

2.Betingelserne for anke til en EU-varemærkedomstol i anden instans følger den nationale lovgivning i den medlemsstat, på hvis område denne domstol er beliggende.

3.For så vidt angår retsafgørelser, der træffes af EU-varemærke-dom- stole i anden instans, gælder de nationale regler om yderligere anke.”

Varemærkelovens § 43 a lyder:

”Sø- og Handelsretten er EU-varemærkedomstol i 1. instans, og Hø-jesteret og landsretterne er EU-varemærkedomstole i 2. instans i hen-hold til EU-varemærkeforordningen. Ved afgørelsen af, om domme af-sagt af Sø- og Handelsretten i henhold til denne lov kan ankes til Hø-jesteret eller landsret, finder retsplejelovens § 368, stk. 4-6, anvendelse.”

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 670 af 8. juni 2017 om æn-dring af retsplejeloven, lov om Bruxelles I-forordningen m.v. og forskellige an-dre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaf-talekonventionen m.v.).

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår (lovforslag nr. 149 af 15. marts 2017):

”Almindelige bemærkninger

…

2.9. Anke af sager om EU-varemærker og EF-design

2.9.1. Gældende ret

Ved Sø- og Handelsretten behandles ifølge retsplejelovens § 225, stk. 1, sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.

EF-varemærker og EF-design er varemærke- og designrettigheder, som omfatter hele Den Europæiske Unions område. EF-varemærker og EF-design er reguleret i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (varemærkeforordningen) og Rå-dets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (de-signforordningen).

9

Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan ifølge retspleje-lovens § 368, stk. 4, af parterne ankes til Højesteret eller landsret. Anke til Højesteret kan ske, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig sam-fundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans. I alle andre tilfælde sker anke til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet an-lagt ved Sø- og Handelsretten.

…

Der er i henhold til design- og varemærkeforordningen i hver medlems-stat oprettet særlige domstole med kompetence til at behandle krænkel-ses- og gyldighedssager vedrørende EF-design og EF-varemærker.

Det følger således af designlovens § 42, at Sø- og Handelsretten er EF-designdomstol i første instans, og at Højesteret er EF-designdomstol i anden instans i henhold til EF-designforordningen.

Det følger desuden af varemærkelovens § 43 a, at Sø- og Handelsretten er EF-vare-mærkedomstol i første instans, og at Højesteret er EF-vare-mærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordnin-gen.

2.9.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 2.9.1 ovenfor, følger det af retsplejelovens § 368, stk. 4, at sager behandlet af Sø- og Handelsretten alene kan ankes til Højesteret, hvis visse betingelser er opfyldt. Er disse betingelser ikke opfyldt, eller hvis parterne foretrækker det, kan anke ske til landsretten.

For så vidt angår sager om EF-varemærker og EF-design, følger det imidlertid af varemærkelovens § 43 a og designlovens § 42, at Højeste-ret er henholdsvis EF-varemærke- og EF-designdomstol i anden instans, uanset om betingelserne i retsplejelovens § 368, stk. 4, for anke til Hø-jesteret er opfyldt.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der i sager om EF-varemærker og EF-design - i modsætning til, hvad der i øvrigt gælder for sager, der behandles af Sø- og Handelsretten fortsat er fri adgang til anke til Højesteret uanset sagens karakter. En sådan ord-ning synes således at stride mod formålet bag retsplejelovens § 368, stk. 4. Justitsministeriet finder derfor, at det ikke har været hensigten, at der ikke i forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 368, stk. 4, blev foretaget en konsekvensændring af de relevante bestemmelser i vare-mærke- og designloven.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at designlovens § 42 og varemærke-lovens 43 a, ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at både

10

Højesteret og landsretterne er EF-design- og EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handels-retten i henhold til disse love kan ankes til Højesteret eller landsret, træffes efter bestemmelserne i retsplejelovens § 368, stk. 4-6.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af varemærkelovens § 43 a, at Sø- og Handelsretten er EF-varemærkedomstol i første instans, og Højesteret er EF-varemær-kedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordningen.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår, at både Højesteret og landsretterne er EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handelsretten i henhold til denne lov kan ankes til Højesteret eller landsret, træffes efter bestem-melserne i retsplejelovens § 368, stk. 4-6.

… Forslaget indebærer, at sager om EF-varemærker behandlet af Sø- og Handelsretten fremover vil kunne ankes til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning i øvrigt, el-ler hvis andre særlige grunde taler for, at sagen behandles af Højesteret som anden instans.

Hvis sagen ikke opfylder de nævnte betingelser, eller hvis parterne fo-retrækker det, kan anke ske til landsret.

…”

Retsplejelovens § 392 a lyder:

”Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne i § 253, kan kæres til landsretten, hvis afgørelsen kan fuldbyr-des eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4. Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 2. I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser og beslut-ninger kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Så-

11

dan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have væ-ret anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Pro-cesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 2, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørel-sen er truffet.”

Bestemmelsen i § 392 a fik sin nugældende formulering ved lov nr. 84 af 28. ja-nuar 2014 om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sagstilgangen til Højesteret m.v. Af forarbej-derne hertil (lovforslag nr. 96 af 11. december 2013) fremgår om bestemmelsen blandt andet:

”Almindelige bemærkninger

…

2.1.3. Underudvalgets overvejelser om sager behandlet af Sø- og Han-delsretten som 1. instans

…

2.1.3.8. Særligt om kære af Sø- og Handelsrettens kendelser og beslut-ninger er det underudvalgets opfattelse, at det ikke vil være hensigts-mæssigt med en delt kompetence mellem Højesteret og landsretten.

Kæremål er ofte af en mere hastende karakter, og den særlige frem-gangsmåde, der findes anvendelig for ankesager, er derfor ikke egnet til kæresager. Underudvalget finder ikke grundlag for en ordning, hvoref-ter alle kæremål fortsat skal indbringes for Højesteret, og foreslår der-for, at kære af Sø- og Handelsrettens afgørelser skal ske til landsretten og i øvrigt efter samme regler, som gælder i dag.

Det betyder, at kære af kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reg-lerne i retsplejelovens § 253 (om delafgørelser), vil kunne kæres til landsret, hvis landsretten tillader det. I andre tilfælde vil Sø- og Han-delsrettens kendelser og beslutninger kunne kæres til landsret med Pro-cesbevillingsnævnets tilladelse.

…

2.1.6. Justitsministeriets overvejelser

…

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at forslagene fra underudval-get kan være med til at sikre, at Højesteret får de rigtige sager, og at sagsbehandlingstiderne ved Højesteret kan nedbringes. Som udvalget

12

finder Justitsministeriet, at der er tale om et velafbalanceret forslag, li-gesom det er væsentlig, at forslaget har tilslutning i alle instanser ved domstolene.

Justitsministeriet er således enig i underudvalget og udvalgets overvej-elser og forslag, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overens-stemmelse med underudvalgets lovudkast.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til nr. 21 (§ 392 a)

Det foreslås, at kære af kendelser og beslutninger afsagt og truffet af Sø- og Handelsretten i alle tilfælde skal ske til landsretten og i øvrigt efter samme regler, som gælder i dag. Det betyder, at særskilt kære af ken-delser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter regler-ne i retsplejelovens § 253 (som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 12), og hvor kære kræver tilladelse fra den højere ret, vil kunne kæres til lands-ret, såfremt landsretten tillader det. I andre tilfælde vil Sø- og Handels-rettens kendelser og beslutninger kunne kæres til landsret med Proces-bevillingsnævnets tilladelse.

Efter stk. 3 skal ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Pro-cesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøg-ning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truf-fet. Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til retsplejelovens § 392, stk. 5, og viderefører den gældende § 392 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 67.”

Bestemmelsen er efterfølgende omformuleret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om be-handling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangs-auktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.).

Af forarbejderne til denne ændring af bestemmelsen (lovforslag nr. 178 af 9. april 2014) fremgår blandt andet:

”Almindelige bemærkninger

…

2.2.2.6.3. Appel af delafgørelser

2.2.2.6.3.1. Gældende ret

13

…

Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reg-lerne i § 253 kan kæres til landsretten, hvis landsretten tillader det, jf. retsplejelovens § 392 a, stk. 1, jf. § 253, stk. 4.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til nr. 68 (§ 392 a) Med lovforslaget foreslås den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 392 a om kære af kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Han-delsretten, opdelt i flere stykker med henblik på at sikre større klarhed, herunder i forhold til sammenhængen med reglerne om appel af delaf-gørelser, jf. herved retsplejelovens § 253 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28).

Det foreslås i stk. 1, at Procesbevillingsnævnet frem for - som i dag - landsretten, skal behandle anmodninger om kære af delafgørelser af-sagt af Sø- og Handelsretten som 1. instans efter de foreslåede regler i § 253. Forslaget om en ændret kompetencefordeling skal ses i lyset af, at Procesbevillingsnævnet i forvejen behandler anmodninger om kæretil-ladelser efter § 392 a, stk. 2 (der med lovforslaget indholdsmæssigt vi-dereføres som stk. 3).

I andre tilfælde vil Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger ef-ter lovforslaget kunne kæres til landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af princi-piel karakter, jf. forslaget til stk. 2, som viderefører det gældende stk. 2, 1. og 2. pkt.

I alle tilfælde sker kære efter forslaget til den landsret, i hvis kreds sa-gen skulle have været anlagt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.

...”

Landsretten afsagde følgende

K E N D E L S E

Sø- og Handelsrettens sag BS-16681/2018, NHS, Inc. mod Sports Group Den-mark A/S, er anlagt den 14. maj 2018 og sag BS-11792/2019, NHS, Inc. mod Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S, er anlagt den 15. marts 2019. Sag

14

BS-11792/2019 er en justifikationssag i fortsættelse af et af Sø- og Handelsretten ved kendelse af 1. og 8. marts 2020 nedlagt forbud (i sag BS-29700/2018).

Det følger af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 1, om international kom-petence, at sagerne mod Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S kunne an-lægges her i landet, da begge selskaber har bopæl (hjemting) i Danmark.

Det følger endvidere af forordningens artikel 123, stk. 1, jf. artikel 124 og artikel 126, jf. varemærkelovens § 43 a, at sagerne skulle anlægges ved Sø- og Handelsret-ten, som er national varemærkedomstol i første instans efter forordningen.

Det følger videre af varemærkelovens § 43 a, jf. forordningens artikel 123, stk. 1, at kære skal ske til en af de to landsretter, som i Danmark er udpeget som vare-mærkedomstole efter forordningen i anden instans i kæresager.

Varemærkeforordningen fastlægger ikke, hvorledes sagerne skal behandles, herunder ved hvilken af flere blandt den enkelte medlemsstat udpegede anden instans-domstole, der skal behandle appelsager. Dette spørgsmål er således, jf. forordningens artikel 133, overladt til national ret, dvs. i Danmark retspleje-lovens regler om kære.

Sø- og Handelsretten besluttede efter anmodning fra parterne ved retsbog af 21. juni 2019, at sagerne BS-16681/2018 og BS-11792/2019 skulle sambehandles i medfør af retsplejelovens § 254. Begge sager angår påstået krænkelse af NHS, Inc.’s EU-varemærke ”SANTA CRUZ” ved brug af et varemærke ”CRUZ” , som tilhører Sports Group Denmark A/S, på sportsartikler, som markedsføres af det-te selskab og Sport24 A/S.

Procesbevillingsnævnets kæretilladelse er meddelt i medfør af retsplejelovens § 392 a, stk. 2. Det følger af retsplejelovens § 392 a, stk. 2, 3. pkt., at kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.

Retssager anlægges efter retsplejelovens § 235, stk. 1, ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt i retsplejeloven. Hjemtinget er for selskaber i den retskreds, hvor hovedkontoret er beliggende, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1.

Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S har begge hovedkontor i Silkeborg. Selskaberne har dermed hjemting i Viborg retskreds, der ligger i Vestre Lands-rets kreds.

Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser kan tillige anlægges det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, jf. retsplejelovens § 243.

15

Det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, kan både være stedet, hvor retsbrud-det er begået, og stedet hvor virkningen heraf er indtrådt,

Efter de foreliggende oplysninger sælger Sport24 A/S sportsartiklerne med Cruz-varemærket i blandt andet egne forretninger, herunder i i hvert fald én forretning på Sjælland, nærmere bestemt Fisketorvet i København. For dette sel-skabs vedkommende er der dermed deliktsværneting efter retsplejelovens § 243 i Østre Landsrets kreds.

Landsretten finder, at den krænkelse, som NHS, Inc. påstår, at Sports Group Denmark A/S har begået, som udgangspunkt må anses for at være foregået på det sted, hvor Sports Group Denmark A/S har foretaget markedsføring og salg af sportsartiklerne med Cruz-varemærket samt levering heraf – hvilket i mangel på anden oplysning må antages at være Sports Group Denmark A/S’ hovedkon-tor i Silkeborg. [Der er ikke sådanne sikre oplysninger om samarbejdet mellem de to selskaber, at der for Sport Group Denmark A/S’ vedkommende kan anta-ges at være deliktsværneting i Østre Landsrets kreds som følge af salg af kræn-kende produkter i Sport24 A/S’ butikker i denne landsretskreds.

For Sports Group Denmark A/S’ vedkommende er deliktsværnetinget efter retsplejelovens § 243 derfor sammenfaldende med hjemtinget efter retsplejelovens § 235, jf. § 238, stk. 1.

I Sø-og Handelsrettens sag BS-11792/2019, NHS, Inc. mod Sports Group Den-mark A/S og Sport24 A/S, er sagen mod de to selskaber kumuleret i medfør af retsplejelovens § 250, stk. 1, ved sagsanlægget. Sagen mod Sport24 A/S kunne, hvis den ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, i medfør af retspleje-lovens § 243 have været anlagt ved en byret i Østre Landsrets kreds. Denne sag kan derfor kæres til Østre Landsret efter retsplejelovens § 392 a, stk. 2, 3. pkt.

I sag BS-16681/2018 kunne sagen derimod, hvis den ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, alene have været anlagt ved en byret i Vestre Landsrets kreds, da hjemting og deliktsværneting begge er ved Retten i Viborg. Isoleret betragtet kan denne sag dermed alene kæres til Vestre Landsret.

Sø- og Handelsretten har imidlertid besluttet at sambehandle de to sager i med-før af retsplejelovens § 254, stk. 1.

Der er ikke i retsplejelovens § 392 a og forarbejderne hertil taget stilling til, hvorledes der skal forholdes i tilfælde som det foreliggende, hvor der af Sø- og Handelsretten er truffet bestemmelse om sambehandling af sager, som, hvis sa-gerne ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, skulle eller kunne have været anlagt ved byretter i henholdsvis Vestre Landsrets kreds og Østre Lands-rets kreds.

16

Landsretten finder, at bestemmelsen i retsplejelovens § 392 a, stk. 2, 3. pkt., i et sådant tilfælde må forstås således, at den part, der kærer, kan vælge, hvilken af de to landsretter den pågældende ønsker at kære til.

Det følger heraf, at Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S’ påstande om af-visning, subsidiært henvisning af kæremålet, ikke kan tages til følge.

T H I B E S T E M M E S :

Kæremålet afvises ikke og henvises ikke til behandling ved Vestre Landsret.

NHS, Inc. har i kærereplikken om de udskilte spørgsmål frafaldet anmodningen om mundtlig forhandling.

Der fastsættes herefter frist til senest den 9. juni 2020 for et afsluttende proces-skrift fra NHS, Inc. og den 16. juni 2020 for et afsluttende processkrift fra Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S om det udsættelsesspørgsmål, kæren an-går, herunder om præjudiciel forelæggelse.

Landsretten agter at træffe afgørelse på det herefter foreliggende grundlag. Landsretten vil herunder tage stilling til, om der skal stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, eller om kæresagen kan afgøres uden en forelæg-gelse.

Sagen udsat.