Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-1334/2009-OLR

Endelig
Dato
09-06-2009
Sagsemne
Landsretten ændrer byrettens omkostningsafgørelse i forligt sag, således at indkærede til kærende A/S skal betale 16.000 kr. i sagsomkostninger for byretten. Indkærede skal endvidere til kærende A/S betale 1.500 kr. i kæremålsomkostninger
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 303.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 9. juni 2009 kl. holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Lodberg og Tine Vuust (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

12. afd. kære nr. B-1334-09: Combi Service Roskilde A/S (advokat Tina Reissmann) mod HK Danmark som mandatar for Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Thea Lund Præstmark)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 12. maj 2009, hvorved Combi Service Roskilde A/S har kæret Roskilde Rets afgørelse af 5. maj 2009 (BS 4A-1676/2008) om sagsomkostninger, dommerens fremsendelsesbrev af 13. maj 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Indkærede har i brev af 19. maj 2009, der fremlagdes, udtalt sig vedrørende kæremålet.

Kærende har herefter i brev af 20. maj 2009, der fremlagdes, fremsat bemærkninger til indkæredes brev af 19. maj 2009.

- 2 -

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Det fremgår af sagen, hvor indkærede er sagsøger og kærende er sagsøgt, at sagsøgeren i stævningen af 4. juli 2008 nedlagde påstand om betaling af 118.514,15 kr. I processkrift af 15. januar 2009 blev påstanden ændret til 116.914,15 kr. og sagsøger nedlagde samtidig en subsidiær påstand om betaling af 60.400 kr. Af processkrifterne for byretten fremgår, at tvisten har angået såvel spørgsmålet om ansvarsgrundlag som spørgsmålet om udmåling af erstatning, herunder blandt andet spørgsmålet om erstatning for svie og smerte og i ikke ubetydeligt omfang spørgsmålet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Parterne har forud for hovedforhandlingen indgået sålydende forlig:

” Sagsøgte betaler inden 14 dage fra dato 25.000 kr. til sagsøger. Beløbet udgør godtgørelse for svie og smerte, men sagsøgte har ikke ved beløbets betaling anerkendt erstatningspligten i sagen. Beløbet betales til fuld og endelig afgørelse af sagsøgers krav på svie og smerte. Parterne er enige om, at sagsøger ikke har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af ulykken. …”

I betænkning nr. 1436/2004 Reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), som dannede grundlag for den ændring af retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger, som skete ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, fremgår følgende af kapitel 7, afsnit 3.3. Forligte sager, side 260 nederst:

” I forligte sager, hvor der ikke foreligger en begrundelse for resultatet eksempelvis i kraft af en tilkendegivelse fra rettens side, må sådanne sagsomkostningsspørgsmål afgøres mere skønsmæssigt. Det samme gælder, hvor forliget er udtryk for et resultat, der ikke kunne være nået ved dom.[landsrettens fremhævelse].”

- 3 -

Henset til, at kærende ved forliget beløbsmæssigt fik mest medhold samt i øvrigt til forligets indhold, finder landsretten, at indkærede skal betale delvise sagsomkostninger til kærende. Ved fastsættelse af sagsomkostningerne til 16.000 kr. er der taget hensyn til, at sagen er forligt umiddelbart før hovedforhandlingen.

Som følge af det anførte ændres byrettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at indkærede, HK Danmark som mandatar for Indkærede, tidligere Sagsøger, til kærende, Combi Service Roskilde A/S, skal betale 16.000 kr. i sagsomkostninger for byretten.

HK Danmark som mandatar for Indkærede, tidligere Sagsøger, skal endvidere til kærende, Combi Service Roskilde A/S, betale 1.500 kr. i kæremålsomkostninger.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Retten hævet.

(Sign.)

Landsretten ændrer byrettens omkostningsafgørelse i forligt sag, således at indkærede til kærende A/S skal betale 16.000 kr. i sagsomkostninger for byretten. Indkærede skal endvidere til kærende A/S betale 1.500 kr. i kæremålsomkostninger
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/4271