BR — Byretterne
AM2024.12.12B
AM2024.12.12B Retten i Roskildes
KENDELSE
Dato: 12. december 2024 kl. 13.30 Rettens sagsnr.: 11A-2792/2024 Politiets sagsnr.: 1200-80201-00071-24 Retsmødet var offentligt. Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1971 Anklagerfuldmægtig Imran Peter Birksø var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 18. juni 2024 med bilag. Advokat Thomas Lomholt Fogt var mødt som beskikket forsvarer.
Tiltalte var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. Tiltalte Tiltalte nægtede sig skyldig. Tiltalte forklarede, at han den 23. februar 2024 havde været hjemme hos sin tvillingebror, der bor i Boligblok. Han havde drukket 3 øl.
Han kørte fra Boligblok mod Hundige og kom til rundkørslen ved Lillevangsvej og Holmeagervej i Greve. Det er en meget trafikeret rundkørsel, så man er nødt til at vurdere, hvornår man kan køre ind, og der bliver dyttet bagfra, hvis man ikke hurtigt kører ind. Han kørte mod rundkørslen med 20-30 km/t. Vigepligten er markeret med hajtænder og et skilt. Han orienterede sig, trillede ind i rundkørslen og flettede ind.
Der var ingen, der måtte bremse op for at undgå at påkøre ham. Han kørte ud af rundkørslen i retning mod Sted. Han kørte over for gult lys i krydsene med først Jerismosevej og dernæst Håndværkerbyen. Han kørte ikke over for rødt i nogen af krydsene. Han kørte med en hastighed på 55-60 km/t hen mod det første kryds. Da han var 5-10 m fra spærrelinjen, skiftede lyset til gult. Det skete i begge kryds.
Han husker ikke, om der var biler bag ham. Lyset skiftede til rødt, da han var næsten ude af krydsene. Der er måske 100 m mellem de to lyskryds. Der var meget trafik på det tidspunkt. Han kørte hen til Person, hvor han opholdt sig på det tidspunkt, da han netop var gået fra sin kæreste. Han ville stille bilen hos Person og derefter drikke sig i hegnet.
Hans søn var også lige blevet idømt 10 års fængsel, så han var meget ulykkelig. Han gik ind til Person og drak en del alkohol. Han drak først én øl og derefter yderligere to sammen med Person. Herefter drak en ½ liter vodka. Den første øl drak han ude foran Persons hus. Han tog den tomme dåse med sig ind. Han tog to øl i køleskabet, som han drak, mens han sad sammen med Person.
Han gik herefter ind på sit værelse og drak en halv flaske Smirnoff. Han havde flasken liggende på værelset. Han sad sammen med Person i 15-20 minutter, før der blev banket på døren. Han gik bagefter ind på sit værelse. Han gik ind på værelset mellem den første og den anden øl. Da han var i gang med den anden øl, bankede det på døren. Han drak Tuborg Classic.
Han husker ikke, hvad han og Person talte om, men han var ked af det. Person taler meget om det samme og gentager ofte sig selv. De kunne godt tale sammen, men ikke om noget alvorligt. Person kommenterede ikke, at han sad og drak. Han drak ren vodka. Han følte sig på ingen måde fuld, da han kørte, og han slingrede ikke. Da det bankede på døren, åbnede han.
Der stod en mand udenfor, som spurgte ham, om han havde været ude at køre. Han sagde, at det havde han, men det var et stykke tid siden. Manden gik igen. Manden stod lidt ved sin bil og kørte så. Herefter drak tiltalte igen en øl med Person. Tiltalte gik ud til manden, der sagde, at politiet var på vej. Person kom også ud. Efter 10 minutter kom der en patruljevogn.
Da betjentene kom, stod de lidt og talte om, hvad der skulle ske. De bad ham om at deltage i en alkometertest flere gange. De besluttede sig for at tage ham med og kørte ham til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve.
Foreholdt afhøringsrapport af 23. februar 2024, bilag 6, side 2, øverst, hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret blandt andet, at "afhørte erkendte, at havde drukket alkohol inden han førte køretøjet. Han have drukket ca. 12 Tuborg Classic inden han kørte. Afhørte havde ikke drukket noget alkohol under kørslen.
Yderligere havde han ikke drukket noget alkohol efter kørslen", forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han forklarede politiet det samme, som han har forklaret i dag. Han har ikke haft mulighed for at gennemlæse eller underskrive rapporten. Han drak vodkaen mellem den første og den anden øl.
Anklageren anmodede om tilladelse til i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, at dokumentere vidnet Persons forklaring til politiet. Det fremgår af lægeerklæringen i sagen, at Person lider af Alzheimers og har svære problemer med hukommelsen, og at hun derfor ikke kan afgive vidneforklaring. Hun vil heller ikke kunne vidne i fremtiden. Forklaringen vil ikke være det eneste eller afgørende bevis i sagen.
Der er ikke holdepunkter for at antage, at hun på afhøringstidspunktet led af Alzheimers. Forsvareren protesterede og anførte til støtte herfor, at de helbredsmæssige forhold, der forhindrer vidnet i at afgive forklaring, formentligt også gjorde sig gældende, da hun afgav forklaring til politiet. Forklaringen må derfor være behæftet med så stor usikkerhed, at den ikke bør indgå i sagen.
Retten besluttede at tillade dokumentation af afhøringsrapporten, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4, da der ikke er udsigt til, at vidnet vil kunne afgive vidneforklaring på et senere tidspunkt. Anklageren dokumenterede fra rapporten. Vidne mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han den 23. februar 2024 havde været på politiskolen og var på vej til træning.
Han kørte hen mod rundkørslen og bemærkede en bil, der kørte foran ham med begge hjulpar på græsset i rabatten. Han tænkte, at noget var helt galt. Bilen svingede ned fra græsset og kørte over i den modkørende vognbane, hvorefter den svingede ind i sin egen vognbane. I rundkørslen overholdt føreren ikke sin ubetingede vigepligt, men kørte ligeud foran en lille Citroën eller Peugeot, som måtte klodse bremserne.
Der var ½-1 meter mellem bilerne. Der var sket sammenstød, hvis den lille bil ikke var bremset op. Føreren fortsatte op ad Lillevangsvej. Vidnet kørte lige bag ham. Ved krydset ved Jerismosevej skiftede lyset fra grønt til gult, da føreren var mindst tre billængder fra lysreguleringen. Føreren ændrede ikke hastighed og kørte over for rødt.
I det næste kryds, som er ca. 30 meter længere fremme, kørte føreren igen over for rødt. Vidnet havde fuldt udsyn til krydset. Føreren var mindst 3 billængder fra krydset, da lyset skiftede til rødt. Vidnet fulgte efter føreren til en vendeplads på Sted, hvor føreren standsede bilen og steg ud. Han så ikke manden drikke noget, mens han sad i sin bil. Han kunne se ind på førersiden.
Vidnet steg også ud og rettede på afstand henvendelse til føreren, som imidlertid ikke reagerede. Vidnet gik tættere på og spurgte, om han var okay. Manden svarede fortsat ikke, men gik hen til et hus og op ad en trappe. Manden gik lidt langsomt, men ikke slingrende. Han sagde, at han skulle ind til sin veninde og gik ind. Han havde ikke en øl i hånden.
Vidnet vendte tilbage til sin egen bil og var lidt i tvivl om, hvad han skulle gøre. Han kiggede ind i mandens bil og så, at der lå en del øldåser. Han ringede til vagtcentralen og fik at vide, at han ikke måtte gå ind i huset. Efter et par minutter ringede vagthavende og sagde, at manden kom ud af huset nu, fordi politiet havde ringet til beboeren og bedt manden om at gå ud og tale med vidnet.
Vidnet kørte tilbage og parkerede sin bil. Manden kom ud af huset, og vidnet sagde, at han var fra politiet. Han spurgte manden, om han havde drukket, og manden svarede, at han havde drukket 5-6 øl. Vidnet anholdt ham og sigtede ham for spirituskørsel. Vidnet ringede til vagtcentralen og bad dem sende en patrulje. Manden var inde i huset i højst 10 minutter.
Foreholdt afhøringsrapport af 23. februar 2024, bilag 2, side 2, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at føreren af bilen var inde i huset i cirka 5-10 minutter", forklarede vidnet, han har forklaret sådan. Det var højst 10 minutter. Manden havde heller ikke alkohol på sig, da han kom ud af huset. En ældre kvinde kom også ud. Han talte ikke så meget med hende.
Manden fortalte, at hans søn blevet dømt i en stor sag og havde fået 12 års fængsel, hvilket han var meget påvirket af. Han ville tage afsked med kvinden i huset og så tage livet af sig selv. Manden sagde ikke, at han havde drukket, mens han var inde i huset. Vidnet spurgte heller ikke om det.
Foreholdt samme rapport, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at føreren af bilen spontant havde udtalt, at han ikke havde indtaget noget alkohol siden han parkerede bilen", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Vidnet spurgte manden, om han havde drukket noget, og det sagde han, at han ikke havde. Der stod ingen tomme dåser eller flasker i huset. Vidnet var i stuen og ude i køkkenet.
Han kiggede efter alkohol, men han var påvirket af situationen og kan have overset noget. Der gik måske et kvarter, før patruljen kom. Han havde manden under opsyn hele tiden. Vidnet talte ikke meget med den ældre kvinde. Det var som om, hun ikke helt forstod, hvad der foregik. Man kunne godt føre en samtale med hende, men hun forstod ikke rigtig alvoren af, hvad der foregik. Hun var orienteret i tid og sted.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at den ældre kvinde ikke blev oplyst om, at tiltalte var blevet anholdt, men hun vidste godt, at politiet kom. Hun virkede ikke konfus. Han tænkte ikke, at kvinden var dement. Hun kunne genkende tiltalte. Hun var lidt småforvirret, som ældre mennesker kan være. Dokumentation fandt sted. Sagen blev procederet. Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.
Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde dom. Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke. Tiltalte modtog dommen. Retten fastsatte salær på 3.930 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Thomas Lomholt Fogt. Salæret betales af tiltalte.
Sagen sluttet. ::::::::::::::::::::::::: Retten i Roskildes
DOM
Dato: 12. december 2024 Rettens sagsnr.: 11A-2792/2024 Politiets sagsnr.: 1200-80201-00071-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1971 Anklageskrift er modtaget den 28. juni 2024.
Tiltalte, Adresse1, er tiltalt for 1. (1200-80201-00071-24) spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, ved den 23. februar 2024 ca. kl. 14.55 at have ført personbil med registreringsnummer … fra Adresse2 i Ishøj til Adresse3 i Greve, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 2. (1200-81171-00003-24) overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 2, ved den 23. februar 2024 ca. kl. 14.55, under den i forhold 1 beskrevne kørsel, at have ført personbil med registreringsnummer … ad Greve Centervej i nordøstlig retning og ind i rundkørslen med Lillevangsvej og Holmeagervej i Greve, uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade for andre, idet tiltalte ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, hvilket medførte, at en bilist, som kørte i rundkørslen, måtte bremse hårdt for at undgå sammenstød. 3. (1200-81032-00038-24) overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 23. februar 2024 ca. kl. 15.00, under den i forhold 1 beskrevne kørsel, at have ført personbil med registreringsnummer … ad Lillevangsvej i nordøstlig retning og frem for rødt lys i krydset med Jerismosevej i Greve. 4. (1200-81032-00037-4) overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 23. februar 2024 ca. kl. 15.00, under den i forhold 1 beskrevne kørsel, at have ført personbil med registreringsnummer … ad Lillevangsvej i nordøstlig retning og frem for rødt lys i krydset med Håndværkerbyen i Greve.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, og nr. 6, jf. § 125, stk. 2, nr. 2, nr. 4 og nr. 5, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet, Vidne. "… Tiltalte forklarede, at han den 23. februar 2024 havde været hjemme hos sin tvillingebror, der bor i Boligblok. Han havde drukket 3 øl. Han kørte fra Boligblok mod Hundige og kom til rundkørslen ved Lillevangsvej og Holmeagervej i Greve.
Det er en meget trafikeret rundkørsel, så man er nødt til at vurdere, hvornår man kan køre ind, og der bliver dyttet bagfra, hvis man ikke hurtigt kører ind. Han kørte mod rundkørslen med 20-30 km/t. Vigepligten er markeret med hajtænder og et skilt. Han orienterede sig, trillede ind i rundkørslen og flettede ind. Der var ingen, der måtte bremse op for at undgå at påkøre ham.
Han kørte ud af rundkørslen i retning mod Sted. Han kørte over for gult lys i krydsene med først Jerismosevej og dernæst Håndværkerbyen. Han kørte ikke over for rødt i nogen af krydsene. Han kørte med en hastighed på 55-60 km/t hen mod det første kryds. Da han var 5-10 m fra spærrelinjen, skiftede lyset til gult. Det skete i begge kryds. Han husker ikke, om der var biler bag ham.
Lyset skiftede til rødt, da han var næsten ude af krydsene. Der er måske 100 m mellem de to lyskryds. Der var meget trafik på det tidspunkt. Han kørte hen til Person, hvor han opholdt sig på det tidspunkt, da han netop var gået fra sin kæreste. Han ville stille bilen hos Person og derefter drikke sig i hegnet. Hans søn var også lige blevet idømt 10 års fængsel, så han var meget ulykkelig.
Han gik ind til Person og drak en del alkohol. Han drak først én øl og derefter yderligere to sammen med Person. Herefter drak en ½ liter vodka. Den første øl drak han ude foran Persons hus. Han tog den tomme dåse med sig ind. Han tog to øl i køleskabet, som han drak, mens han sad sammen med Person. Han gik herefter ind på sit værelse og drak en halv flaske Smirnoff. Han havde flasken liggende på værelset.
Han sad sammen med Person i 15-20 minutter, før der blev banket på døren. Han gik bagefter ind på sit værelse. Han gik ind på værelset mellem den første og den anden øl. Da han var i gang med den anden øl, bankede det på døren. Han drak Tuborg Classic. Han husker ikke, hvad han og Person talte om, men han var ked af det. Person taler meget om det samme og gentager ofte sig selv.
De kunne godt tale sammen, men ikke om noget alvorligt. Person kommenterede ikke, at han sad og drak. Han drak ren vodka. Han følte sig på ingen måde fuld, da han kørte, og han slingrede ikke. Da det bankede på døren, åbnede han. Der stod en mand udenfor, som spurgte ham, om han havde været ude at køre. Han sagde, at det havde han, men det var et stykke tid siden. Manden gik igen.
Manden stod lidt ved sin bil og kørte så. Herefter drak tiltalte igen en øl med Person. Tiltalte gik ud til manden, der sagde, at politiet var på vej. Person kom også ud. Efter 10 minutter kom der en patruljevogn. Da betjentene kom, stod de lidt og talte om, hvad der skulle ske. De bad ham om at deltage i en alkometertest flere gange.
De besluttede sig for at tage ham med og kørte ham til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve. Foreholdt afhøringsrapport af 23. februar 2024, bilag 6, side 2, øverst, hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret blandt andet, at "afhørte erkendte, at havde drukket alkohol inden han førte køretøjet. Han have drukket ca. 12 Tuborg Classic inden han kørte.
Afhørte havde ikke drukket noget alkohol under kørslen. Yderligere havde han ikke drukket noget alkohol efter kørslen", forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han forklarede politiet det samme, som han har forklaret i dag. Han har ikke haft mulighed for at gennemlæse eller underskrive rapporten.
Han drak vodkaen mellem den første og den anden øl. …" Vidne har ifølge retsbogen afgivet følgende forklaring: "… Vidnet forklarede, at han den 23. februar 2024 havde været på politiskolen og var på vej til træning. Han kørte hen mod rundkørslen og bemærkede en bil, der kørte foran ham med begge hjulpar på græsset i rabatten. Han tænkte, at noget var helt galt.
Bilen svingede ned fra græsset og kørte over i den modkørende vognbane, hvorefter den svingede ind i sin egen vognbane. I rundkørslen overholdt føreren ikke sin ubetingede vigepligt, men kørte ligeud foran en lille Citroën eller Peugeot, som måtte klodse bremserne. Der var ½-1 meter mellem bilerne. Der var sket sammenstød, hvis den lille bil ikke var bremset op. Føreren fortsatte op ad Lillevangsvej.
Vidnet kørte lige bag ham. Ved krydset ved Jerismosevej skiftede lyset fra grønt til gult, da føreren var mindst tre billængder fra lysreguleringen. Føreren ændrede ikke hastighed og kørte over for rødt. I det næste kryds, som er ca. 30 meter længere fremme, kørte føreren igen over for rødt. Vidnet havde fuldt udsyn til krydset. Føreren var mindst 3 billængder fra krydset, da lyset skiftede til rødt.
Vidnet fulgte efter føreren til en vendeplads på Sted, hvor føreren standsede bilen og steg ud. Han så ikke manden drikke noget, mens han sad i sin bil. Han kunne se ind på førersiden. Vidnet steg også ud og rettede på afstand henvendelse til føreren, som imidlertid ikke reagerede. Vidnet gik tættere på og spurgte, om han var okay. Manden svarede fortsat ikke, men gik hen til et hus og op ad en trappe.
Manden gik lidt langsomt, men ikke slingrende. Han sagde, at han skulle ind til sin veninde og gik ind. Han havde ikke en øl i hånden. Vidnet vendte tilbage til sin egen bil og var lidt i tvivl om, hvad han skulle gøre. Han kiggede ind i mandens bil og så, at der lå en del øldåser. Han ringede til vagtcentralen og fik at vide, at han ikke måtte gå ind i huset.
Efter et par minutter ringede vagthavende og sagde, at manden kom ud af huset nu, fordi politiet havde ringet til beboeren og bedt manden om at gå ud og tale med vidnet. Vidnet kørte tilbage og parkerede sin bil. Manden kom ud af huset, og vidnet sagde, at han var fra politiet. Han spurgte manden, om han havde drukket, og manden svarede, at han havde drukket 5-6 øl.
Vidnet anholdt ham og sigtede ham for spirituskørsel. Vidnet ringede til vagtcentralen og bad dem sende en patrulje. Manden var inde i huset i højst 10 minutter. Foreholdt afhøringsrapport af 23. februar 2024, bilag 2, side 2, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at føreren af bilen var inde i huset i cirka 5-10 minutter", forklarede vidnet, han har forklaret sådan. Det var højst 10 minutter.
Manden havde heller ikke alkohol på sig, da han kom ud af huset. En ældre kvinde kom også ud. Han talte ikke så meget med hende. Manden fortalte, at hans søn blevet dømt i en stor sag og havde fået 12 års fængsel, hvilket han var meget påvirket af. Han ville tage afsked med kvinden i huset og så tage livet af sig selv. Manden sagde ikke, at han havde drukket, mens han var inde i huset.
Vidnet spurgte heller ikke om det. Foreholdt samme rapport, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at føreren af bilen spontant havde udtalt, at han ikke havde indtaget noget alkohol siden han parkerede bilen", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Vidnet spurgte manden, om han havde drukket noget, og det sagde han, at han ikke havde. Der stod ingen tomme dåser eller flasker i huset.
Vidnet var i stuen og ude i køkkenet. Han kiggede efter alkohol, men han var påvirket af situationen og kan have overset noget. Der gik måske et kvarter, før patruljen kom. Han havde manden under opsyn hele tiden. Vidnet talte ikke meget med den ældre kvinde. Det var som om, hun ikke helt forstod, hvad der foregik. Man kunne godt føre en samtale med hende, men hun forstod ikke rigtig alvoren af, hvad der foregik.
Hun var orienteret i tid og sted. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at den ældre kvinde ikke blev oplyst om, at tiltalte var blevet anholdt, men hun vidste godt, at politiet kom. Hun virkede ikke konfus. Han tænkte ikke, at kvinden var dement. Hun kunne genkende tiltalte. Hun var lidt småforvirret, som ældre mennesker kan være. …” Der blev den 23. februar 2024 kl. 16.31 taget en blodprøve fra tiltalte.
I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,17 promille alkohol. Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 27. marts 2024. Kriminalforsorgen har i brev af 3. juli 2024 oplyst, at det ikke har været muligt at foretage en personundersøgelse, da tiltalte ikke har ønsket at deltage.
Tiltalte er tidligere straffet ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 18. november 2023 efter færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 med en bøde på 3.600 kr. Forseelsesdato 17. september 2023. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i behandling for alkoholmisbrug i godt 8 måneder. Han møder til samtaler to gange om ugen.
Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste og på at deltage i alkoholistbehandling efter Kriminalforsorgens bestemmelse. Tiltalte har fremlagt en udskrift af en behandlingsplan oprettet den 30. oktober 2024 af Rusmiddelcenter.
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter vidnet Vidnes forklaring, indholdet af den retskemiske erklæring, samt tiltaltes forklaring til politiet, der er i overensstemmelse med Persons forklaring til politiet, er det bevist, at tiltalte forud for kørslen havde indtaget alkohol i et omfang, så alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen var på mindst 2,17 promille.
Retten tilsidesætter således tiltaltes usammenhængende og utroværdige forklaring om, at han indtog betydelige mængder alkohol efter kørslen og finder herefter ikke, at tiltalte på overbevisende måde har fragået sin detaljerede erkendelse over for politiet.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage og en bøde på 6.000 kr., jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 26, stk. 2 og § 4, stk. 1. Tiltalte har erklæret sig villig til at indgå i en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Da retten finder, at tiltalte må anses for egnet hertil, gøres dommen betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, nr. 5. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.500 kr., jf. § straffelovens 58, stk. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år og 6 måneder fra den 27. marts 2024, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, og nr. 6, jf. § 125, stk. 2, nr. 2, nr. 4 og nr. 5, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling Tiltalte skal betale en samlet bøde på 14.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år og 6 måneder fra den 27. marts 2024. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
