321/2009

Søgnehelligdagsbetaling var omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 René Bøgh Andersen (RBA) indgik i januar 2003 en uddannelsesaftale med Erik Maibom A/S, hvorefter RBA skulle påbegynde en uddannelse som vognmaler. Efter endt uddannelse blev han ansat i virksomheden. Sagen for Højesteret drejede sig om, hvorvidt et af RBA fremsat krav om søgnehelligdagsbetaling i medfør af § 14, stk. 16, i overenskomsten mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Malerforbundet i Danmark 2004 (FAI-overenskomsten) var omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Malerforbundet i Danmark s.m.f. RBA havde anført, at søgnehelligdagsbetaling var omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Dansk Industri havde derimod anført, at erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, alene omfattede den betaling, som var fastlagt i den relevante overenskomsts regler om mindstelønssatser, hvilket ikke omfattede søgnehelligdagsbetaling. Højesteret gav Malerforbundet i Danmark s.m.f. RBA medhold. Højesteret udtalte, at anvendelsen af ordet ”løn” i sætnin¬gen ”skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst” i erhvervsud¬dannelseslovens § 55, stk. 2, talte for, at be¬stemmelsen kunne omfatte andre elementer end grundløn¬nens beløb. Sammenhængen med § 56, stk. 1, om ”ansæt¬telses- og arbejdsvilkår mv.” gjorde det heller ikke nærlig¬gende at antage, at bestemmelsen i § 55, stk. 2, kun angik grundlønnens beløb, men talte tværtimod for, at begre¬bet ”løn” i § 55, stk. 2, også omfattede andre lønele¬menter og lønvilkår. Denne forståelse blev støt¬tet af bestem¬melsernes forarbejder, hvorefter aflønning ikke var reguleret af § 56. Søgnehellig¬dagsbetaling i form af en ordning med sæd¬vanlig periodisk løn uanset søgnehelligdage ville være omfattet af § 55, stk. 2, og reale grunde talte for, at en ordning med løntillæg eller op¬sparing skulle behandles på samme måde. I erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 3, og i forarbej¬derne til loven anvendes udtrykket ”mindstelønnen”. Dette udtryk måtte forstås som en reference til bestemmelsen i stk. 2, om, hvad lønnen ”mindst [skulle] udgøre”, og kunne ikke forstås som en henvisning til det tekniske grundlønsbegreb ”mindsteløn”, der var anvendt i nogle overenskomster. An¬vendelsen af udtryk¬ket var derfor uden betydning for for¬tolkningen. Højesteret fandt herefter, at betalingen efter FAI-over¬enskomstens § 14, stk. 16, om søgne¬helligdagspenge var omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Sø- og Handelsretten var kommet til det samme resultat.