SS-11230/2020-KBH

D45.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Dav. BB 0100-76329-00003-19

D O M

afsagt den 8. januar 2021 i sag

SS 2-11230/2020 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1996)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 4. maj 2020. Der er i anklageskriftet rejst tiltale i forhold 3 både mod Tiltalte og Person 1, men retten har den 12. oktober 2020 besluttet at udskille sagen mod Person 1 til særskilt behandling.

Tiltalte har besluttet, at sagen ikke skal behandles under med-virken af nævninger.

Tiltalte er ifølge berigtiget anklageskrift tiltalt for

1.

overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt., ved den 27. maj 2019 ca. kl. 00.35 at have ført personbilen med Reg. nr. ad Ingerslevgade i København, uden at have med-bragt sit kørekort.

2.

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 8, ved i forlængelse af det i forhold 1 passerede, ved politiets standsning af per-sonbilen med Reg. nr. ud for adressen Ingerslevga-de 39 i København, på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesvær-digt formål og uden politiets tilladelse, at have besiddet en kreditkortkniv.

3.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, samt legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1,

Std 75327

side 2

ved den 3. juni 2019 ca. kl. 16.00 i opgangen til Adresse 1 i Køben-havn og i de nærliggende gader omkring denne adresse, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse med Person 1, hvis sag behandles særskilt, og en pt. ukendt medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblik-kelig anvendelse af vold, at have overfaldet og aftvunget Forurettede ca. 59.000 kr. i kontanter, som han bar i en konvolut, idet Person 1, efter aftale med Tiltalte og den pt. ukendte medgerningsmand, satte Forurettede af på Adresse 1 i København, hvor Tiltalte og den pt. ukendte medgerningsmand ventede i opgangen, og umiddelbart efter Forurettedes an-komst rettede henvendelse til Forurettede og stak ham med en kniv i låret, alt imens de meddelte ham, at han skulle give dem pengene, hvilket fik Forurettede til at gøre modstand, hvorefter Tiltalte og den pt. ukendte medgerningsmand slog Forurettede med knivens skæfte og efterfølgende fratog ham konvolutten indeholdende ca. 59.000 kr. og flygtede fra adressen.

Forurettede eftersatte Tiltalte, som under dennes flugt fra adressen flere gange stak Forurettede med kniven, ligesom Tiltalte tildelte Forurettede flere slag med knyttet hånd, alt hvil-ket medførte behandlingskrævende skader, herunder stik- og snitsår på Forurettedes overlæbe, højre underarm, højre håndryg, venstre overarm, venstre un-derarm samt venstre lår.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelo-vens § 68, jf. § 16, stk. 1, dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling u-den længstetid. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at til-talte straffes med en bøde på 1000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt. i forhold 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en kniv.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 2, nr. 3 og nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, udvises med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2 men nægtet sig skyldig i for-hold 3. Tiltalte har erklæret sig enig i anklagemyndighedens sanktionspå-stand, såfremt han findes skyldig i forhold 3, men har gjort gældende, at der bør fastsættes en længstetid på 5 år.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale ham 112.991,06 kr. i erstatning.

Beløbet udgør 7.535,43 kr. i medicin- og behandlingsudgifter samt udgifter

side 3

til lægehjælp og behandling, 12.940,43 kr. vedrørende udgift til hushjælp og chauffør, 10.920 kr. vedrørende godtgørelse for svie og smerte, 2000 kr. vedrørende ødelagt tøj, 20.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslo-vens § 26, stk. 3, 59.000 kr. vedrørende det frarøvede kontantbeløb og 595,20 kr. vedrørende udgift til visumansøgning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte har dog anerkendt, at han kan dømmes til at betale godtgørelse for svie og smerte i et antal dage efter rettens skøn, såfremt han findes skyldig i forhold 3.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, politi-betjent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassi-stent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han var ude at køre bil den pågældende dag. Det var hans svigermors bil. Han blev standset af politiet. Han havde glemt sit kørekort derhjemme, og det er korrekt, at han var i besiddelse af en kreditkortkniv i bilen.

Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at han den 3. juni 2019 var på vej til Guldbergsgade, hvor han skulle mødes med en kammerat. De skulle ud at spise, og tiltaltes kammerat ventede på ham ved en kiosk. Han kom fra Amager og stod af et stop før Nørrebros Runddel.

Han gik mod Guldbergsgade, og da han kom omkring et hjørne, var der en person, som tog fat i ham. Tiltalte kendte ikke personen, som han aldrig havde set før. Personen råbte og skreg på et fremmed sprog, og tiltalte forstod ham ikke. Personen havde en kniv på sig, og tiltalte gik i chok og skubbede personen væk. Tiltalte luntede fra stedet. Tiltalte så ikke, hvor personen kom fra. Da tiltalte kom gående, var personen bag ved tiltalte. Tiltalte vendte sig om for at se, om det var en, han kendte. Tiltalte så ikke, hvilken hånd personen havde kniven i, men personen holdt kniven ned langs benet.

Personen indhentede tiltalte og sagde nu flere gange til tiltalte, "I will kill you". Tiltalte aner ikke, hvorfor personen henvendte sig til ham. Han havde nok luntet 100-150 meter, før personen indhentede ham. Han ved ikke, hvad den gade hedder, hvor personen indhentede ham. Personen havde stadig kniven fremme, og tiltalte gik i panik, og gav personen et knytnæveslag i hovedet, så personen væltede ned på joden.

side 4

Tiltalte løb herefter ind i en blindgyde og ud igen. Så løb han og personen hen mod det sted, hvor vidnerne kom til. Inden vidnerne kom, stod tiltalte og personen op ad en bil. Personen holdt kniven fremme oppe over hovedet, og stak ud efter tiltalte med kniven. De boksede lidt til hinanden, og personen ramte tiltalte i baghovedet. Tiltalte skubbede personens hånd væk.

Tiltalte kunne se, at personen blødte ud af munden - måske på grund af det knytnæveslag, som tiltalte havde givet ham. De kæmpede om kniven, og så tabte personen kniven. De stod op og kæmpede om kniven, og tiltalte tog fat om personens hånd, og så tabte personen kniven.

Anklageren foreholdt tiltaltes forklaring ifølge afhøringsrapport af 19. oktober 2019 side 3 andet afsnit.

Tiltalte udtalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet. De stod op og kæmpede om kniven, og da tiltalte ville tage kniven på jorden, sprang personen på ham. De kom begge til at ligge på jorden, og så kørte tumulten videre. Personen slog tiltalte med knytnæve i hovedet og på kroppen. Tiltalte havde kniven i hånden, og holdt om knivskæftet, og han ved ikke, om han ramte manden med et stik.

Det gik så hurtigt, og han tænkte ikke over, at han havde en kniv i hånden. Personen stoppede med at slå ham, og tiltalte mener, at han må have ramt personen med kniven, men han så det ikke. Han så som sagt manden bløde i ansigtet, og så kom vidnerne.

Tiltalte forklarede videre vedrørende forhold 3, at der kom nogle personer til. Tiltalte ved ikke, hvor de kom fra, og han kendte dem ikke. Han ved ikke, hvor mange der kom, men der var flere. Han husker tydeligt, at et af vidnerne havde en vase i hånden, som han holdt mod tiltalte, som om han ville kaste vasen.

Tiltalte sagde til vidnerne, at det ikke var ham, der havde stukket den anden person, og at det var personen, der havde stukket tiltalte. Tiltalte sagde også, at det ikke var hans kniv, og at han havde taget kniven fra den anden person. Det var tiltalte, som stod med kniven, da vidnerne kom. Ham med vasen sagde flere gange til tiltalte :"Bliv her".

Tiltalte løb sin vej, fordi han følte sig truet, og fordi han følte, at de alle sammen var imod ham. Han vidste ikke, om vidnerne kendte hinanden eller den anden person, og tiltalte var lige blevet stukket i baghovedet med en kniv.

Det var en stor kniv, men det var ikke en køkkenkniv.

Forevist et billede af kniven i sagens bilag A-3-1-2 ekstraktens side 137 udtalte han, at det var den kniv.

Tiltalte løb, for han skulle bare væk fra stedet. Han kiggede sig tilbage og så, at der var nogen efter ham, men at de var langt bag ved ham. Han tænkte, at ingen skulle have fat i kniven, og derfor kastede han kniven fra sig ind i en busk. Han tænkte slet ikke på politiet. Det var manden med vasen og en

side 5

anden mand, der løb efter tiltalte, men de var cirka 200 meter væk. Tiltalte var ikke på noget tidspunkt inde i en opgang. Tiltalte kender ikke Person 1. Tiltalte havde til sidst ikke mere energi. Han kastede op flere gange og fik det skidt. Han gik rundt om et hjørne, og han hørte, at politiet, som var bag ved ham, råbte "stop". Han kollapsede og faldt sammen, og da han vågnede igen, var han på hospitalet.

Det er rigtigt, at politiet tog hans mobiltelefon, men han ved ikke, hvornår politiet tog den.

Anklageren oplyste, at politiet beslaglagde tiltaltes telefon ved anholdelsen.

Tiltalte forklarede, at det var en telefon, han brugte, og at der var simkort i telefonen. Han tror ikke, at det passer, at der ikke var simkort i telefonen, da politiet tog den. Politiet spurgte ham både om simkoden og om koden til telefonen, og han gav dem koderne.

Han aner ikke, om han sagde noget til politiet, da politiet kom til stede.

Når han siger, at han tror, den anden blev ramt af kniven, skyldes det, at den anden person stoppede med at slås og blev liggende på jorden, mens tiltalte rejste sig op. Tiltalte tænkte kun på sig selv.

Forsvareren dokumenterede fra sagens bilag M-1-5-3 de første seks afsnit, hvoraf det fremgår, at der fandtes en SMS fra den 3. juni 2019 kl. 21:51:09 fra Tlf nr. 1 med teksten "Giv et kald bro....Har ringet man-ge gange, men til den anden."

Forsvareren dokumenterede endvidere fra bilag med screenshot af beskeder. Det fremgår af dette bilag, at der fra Tlf nr. 1 den 9. juni 2019 kl. 23.51 blev sendt en SMS til tiltaltes telefon med den ordlyd, som fremgår af bilag M-1-5-3.

Tiltalte forklarede, at han, efter han blev anholdt, talte med sin kone. Politiet havde udleveret hans telefon til hende, og hun gennemgik hans telefon. Hun fandt den SMS, som blev sendt den 9. juni 2019, og tiltalte mener, at det er Person 2, der har sendt den SMS til ham. Som det kan ses af bilaget, forsøgte Person 2 at ringe til ham, mens han var varetægtsfængslet, og politiet havde hans telefon.

Afhørt af forsvareren forklarede han, at han som sagt ikke kender Person 1. Han kender heller ikke Tlf nr. 2. Det var Vidne 6, som han skulle mødes med. De havde skrevet sammen over Snapchat den dag om, at de skulle mødes.

Til sidst faldt tiltalte som sagt om. Han blev slået i baghovedet, og den anden person stod stadig og viftede med kniven.

side 6

Forsvareren dokumenterede fra sagens bilag M-1-2-2 side 258, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte skønnedes chokeret, rystet, forvirret og ban-ge, og at han fremstod uforstående og dårligt kunne tale, samt at han skønne-des påvirket af euforiserende stoffer.

Tiltalte udtalte, at han ikke havde taget euforiserende stoffer. Han havde vist nok fået en hjernerystelse. Det var vist det, de sagde på hospitalet.

Forsvareren dokumenterede fra bilag M-1-2-3, fotorapport af 3. juni 2019, foto 1, ekstrakten side 260, og tiltalte udtalte, at det var det tøj, han havde på, da han skulle mødes med Vidne 6. Politiet tog hans tøj. Han havde, som det fremgår af foto 10 og 11 i rapporten, en skade i baghovedet.

Forsvareren dokumenterede fra sagens bilag M-1-11-1, ekstraktens side 273, hvoraf det fremgår, at tiltalte havde en flænge på venstre bagerste side af ho-vedet på cirka 3 cm, samt at det ikke var muligt for retsmedicineren på stedet at fastlægge, om flængen stammede fra stump vold eller en skarp genstand.

Tiltalte forklarede, at han ikke havde 59.000 kr. på sig, da politiet kom. Han havde vist 100 kr. på sig og sin telefon. ..."

Tiltalte har supplerende i retsmødet den 7. december 2020 forklaret:

"... Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte supplerende, at han lige har fået vist et billede af den person, han mødte.

Anklageren foreviste tiltalte foto nr. 2 i bilag D-1-1-1, fotorapport. Tiltalte udtalte, at han ikke genkender ansigtsudtrykket, men han ved, at den person, han mødte, var mørk i huden og havde en rød trøje på. Det var personen på billedet, han mødte. ..."

ForurettedeForurettede har afgivet forklaring via videolink til den danske ambassade i Adis Ababa. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han kom til Danmark to dage forud for den 3. juni 2019. Han kommer hvert år til Danmark på grund af sit arbejde, og i 2019 var det tredje år, han var i Danmark. I juni 2019 var han på ferie i Danmark. Det var meningen, at han skulle videre til Sverige, men så skete dette. Mens han var i Danmark, boede han i en lejlighed.

Han formoder, at Person 1 stod bag røveriet, fordi Person 1 vidste, at han havde penge med. Han kendte ikke Person 1 særlig godt. Han havde fået

side 7

Person 1's telefonnummer af en ven i Qatar, som havde sagt til ham, at Person 1 kunne hjælpe ham, når han kom til Danmark.

Person 1 boede i en anden lejlighed med sin kone. Person 1 havde arrange-ret, at vidnet kunne bo i en lejlighed, som tilhørte en af Person 1's venner. Person 1's ven hed vist nok Person 3. Vidnet har kun set ejeren af den lejlig-hed, vidnet boede i, én gang. Vidnet havde ikke truffet Person 1 før, vidnet kom til Danmark. Person 1 kom et par timer efter vidnets ankomst til Dan-mark.

I dagene op til den 3. juni 2019 gik vidnet rundt sammen med Person 1. Nogle gange mødte de andre, som Person 1 kendte, og dem talte Person 1 dansk med. Vidnet talte med Person 1 og med to andre. Den ene hed Person 4 og var taxachauffør, og vidnet husker ikke navnet på den anden.

Aftenen før den 3. juni 2019 havde vidnets familie ringet til vidnet og bedt vidnet sende penge. Den 3. juni 2019 hævede vidnet i alt 8750 US dollars, svarende til 59.000 danske kroner. Han havde aftenen før aftalt med Person 1, at Person 1 skulle hente ham i bil og køre ham hen til det sted, hvor han skulle hæve penge og videre til Money Transfer, hvorfra han skulle sende pengene til sin familie.

Person 1 hentede vidnet, og efter at vidnet havde hævet pengene, talte Person 1 i telefon på dansk. De havde aftalt, at Person 1 skulle køre vidnet di-rekte til Money Transfer, men pludselig lavede Person 1 om på deres aftale. Person 1 sagde, at han skulle hente sine børn i skole, og at han derfor måtte køre vidnet tilbage til den lejlighed, hvor vidnet boede.

Det var, som sagt, meningen, at han skulle sende penge til sin familie via Mo-ney Transfer. Det foregår på den måde, at man viser sit pas og giver navnet på sin familie, hvorefter man sender pengene, men det nåede han ikke. Efter at han havde hævet pengene, kørte Person 1 ham, som sagt, tilbage til den lejlighed, hvor han boede, og det var ikke det, de havde aftalt.

Vidnet låste sig ind med en chip ved opgangsdøren. Vidnet skulle op ad trap-pen til lejligheden på fjerde sal, men på trappen sad to mænd i hver sin side af trappen, og vidnet skulle gå imellem dem. Vidnet havde aldrig set de to mænd før. De var begge lyse i huden og lidt stærke eller kraftigt bygget. Han ved ikke præcis, hvilket tøj mændene havde på. Vidnet tror, at den ene havde hvidt tøj på. Vidnet lider af hukommelsestab.

Manden i højre side tog fat i de penge, vidnet havde i en konvolut, der stod Money Exchange på. Manden i venstre side truede vidnet med en kniv. Beg-ge mændene stod op. Manden med kniven stak vidnet en gang med kniven i venstre lår. Manden, der tog pengene fra vidnet, stak af og løb ud af opgan-gen. Den anden mand stak nu vidnet mange gange med kniven. Vidnet gik i chok og mærkede slet ikke de stik. Han husker kun det første stik i låret,

side 8

men på hospitalet sagde de, at han var blevet stukket i alt 7 gange.

Vidnet gjorde selvfølgelig modstand. Vidnet holdt fast i manden med kniven, efter at den anden var stukket af. De trillede rundt og sloges. Slagsmålet be-gyndte på andet eller tredje trappetrin, og de endte i bunden af opgangen. Under tumulten tabte vidnet sit ur og nogle billeder. De løb herefter ud på gaden og var helt oppe ved kirken. Vidnet råbte "police, police". Vidnet slog under tumulten fra sig og forsvarede sig. Han husker ikke præcis, hvor hans slag ramte personen med kniven. Han husker ikke, om personen med kniven fik skader på grund af vidnets slag.

Under tumulten var kniven fremme hele tiden, men manden med kniven tabte nogle gange kniven. Vidnet tog en gang fat i kniven for at smide kniven væk, men så slog manden vidnet, så vidnet tabte kniven. Manden samlede herefter kniven op igen. Vidnet og manden var hele tiden tæt på hinanden og holdt fast i hinanden. Da ham med kniven stak af, kom de længere væk fra hinan-den. Det var den samme person, vidnet havde fat i inde i opgangen og ude på gaden.

Ude på gaden kom der andre til, og politiet blev tilkaldt. De personer, der kom til ude på gaden, var folk, der bare kom forbi, som vidnet ikke havde set før. En mand kom med en knækket flaske og truede manden med kniven. Så slap manden med kniven vidnet og stak af. Derefter kom politiet, og vidnet kom på hospitalet.

Vidnet talte i telefon med Person 1, lige før vidnet kom med ambulancen. Vidnet var rystet og bad Person 1 om at komme og besøge vidnet på hospi-talet, men Person 1 kom ikke. Person 1 sendte Person 3, som havde lejlighe-den, og en anden, som vidnet ikke kendte, for at besøge vidnet på hospitalet.

Vidnet mistænker Person 1 for at stå bag røveriet af tre grunde. For det før-ste vidste Person 1, at vidnet skulle hæve penge og hvor mange penge, vid-net skulle hæve. For det andet havde de aftalt, at Person 1 skulle køre vid-net hen for at hæve penge og videre til Money Transfer, men Person 1 lave-de pludselig om på aftalen og kørte i stedet vidnet til lejligheden. For det tredje kom Person 1 ikke og besøgte vidnet på hospitalet, selv om vidnet sagde, at han var blevet røvet og stukket med kniv og var ved at dø. Efter at vidnet var blevet udskrevet fra hospitalet, så vidnet Person 1.

Vidnet så ikke den person, der havde taget kuverten med penge fra ham efter episoden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet var sammen med Person 1 flere gange i løbet af de to dage før den 3. juni 2019. Vidnet var også ude at køre med Person 1 før den 3. juni. Person 1 kørte de fleste gange i en bil, som havde en mørkerød farve. Person 3 besøgte vidnet én gang i lejlighe-den og inviterede vidnet på restaurant. Person 1 kom, som forklaret, et par

side 9

timer efter, vidnet var kommet til Danmark.

Forsvareren forholdt vidnets forklaring ifølge bilag D-1-4-4, afhøringsrapport af 21. juni 2019, side 2, andet store afsnit, og vidnet udtalte, at vidnet havde talt i telefon med Person 1 cirka en måned før, vidnet skulle rejse. Vidnet rejste fra Qatar til Frankfurt og videre til Danmark for at tage på ferie i Dan-mark i juni 2019.

Vidnet husker ikke, om politiet viste ham billeder. Vidnet talte med politiet om Person 1, og vidnet sagde også til politiet, at Person 3 havde lejligheden.

På politistationen viste politiet vidnet en mappe med mange billeder af for-skellige personer. Vidnet kunne ikke genkende Person 1 på billederne, men vidnet gav politiet et billede af Person 1, som vidnet havde fundet på Face-book. Vidnet kiggede kun i ét album med billeder.

Vidnet skulle sende 7.000 US dollars til sin familie og have 1.500 US dollars som lommepenge.

Forsvareren dokumenterede vidnets forklaring ifølge afhøringsrapport af 21. juni 2019, side 4, andet afsnit, hvoraf det fremgår, at vidnet har forklaret, at han skulle sende 4.500 US dollars til sin familie.

Vidnet udtalte, at han ikke kan huske, at han skulle have sagt 4.500 US dol-lars til politiet. Det rigtige er, at han hævede 8.750 US dollars og skulle sen-de 7.000 US dollars til sin familie.

Han hævede pengene på sin konto i Dahab Shel bank. Det er sådan en bank, de bruger i Afrika, og som findes alle steder. Man kan have en konto i ban-ken, hæve penge i banken og sende penge fra banken. Han husker ikke, hvor banken i København lå. Han ville ikke sende pengene til sin familie fra Dahab Shel bank, fordi kommissionen ville være for høj. Det vidste han på forhånd. Han skulle sende pengene fra Taaj, men han kunne ikke hæve pengene i Taaj, og han har ingen konto i Taaj. Han vil sværge på, at han ikke hævede penge-ne til andet formål. Han fik udbetalt pengene i danske kroner.

Som forklaret, aftalte han med Person 1 aftenen før, at Person 1 skulle kø-re vidnet til banken. Person 1 sagde, at han ville komme ved 14-15 tiden. Det var vidnet, som spurgte, om Person 1 kunne køre ham. Vidnet fortalte Person 1, at vidnet skulle hæve penge i banken og sende penge fra Taaj. Person 1 havde overhørt vidnets telefonsamtale med vidnets familie aftenen før.

Telefonsamtalen foregik via WhatsApp, mens vidnet sad i Person 1's bil. Vidnet taler somalisk med sin familie, og Person 1 forstår somalisk. Vidnet talte med sin familie fra det telefonnummer, vidnet har i Qatar: Tlf nr. 3. Vidnet delte internet med Person 1, da han ringede fra bilen.

Forsvareren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag D-1-4-3, oplysningsrap-

side 10

port af 9. juni 2019, 3. afsnit, og vidnet udtalte, at han har forklaret sådan til politiet. Vidnet fortalte Person 1, at vidnet skulle hæve 8.750 US dollars, og Person 1 overhørte også vidnets samtale med vidnets familie. Person 1 spurgte vidnet, hvor mange penge, vidnet skulle hæve.

Forsvareren foreholdt vidnets forklaring ifølge samme rapport, fjerde afsnit, hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at Person 1 ikke kom kl.12.00. Vidnet udtalte, at det godt kan være rigtigt, at han har sagt sådan til politiet. Vidnet ventede, og så kom Person 1.

Forsvareren foreholdt vidnets forklaring ifølge fjerde afsnit i rapporten, og vidnet udtalte, at han ringede til Person 1 og spurgte, hvor Person 1 var. Det kan godt være rigtigt, at Person 1 kom ved 14.50-tiden. Vidnet ringede til Person 1's telefonnummer, som stod i vidnets telefon, og vidnet kan give Person 1's telefonnummer til sin advokat. Vidnet gav også Person 1's tele-fonnummer til politiet. Da Person 1 var kommet, ringede Person 1 til ham og sagde, at han holdt i bilen, og at vidnet skulle komme ned. De kørte di-rekte til banken.

Person 1 satte vidnet af ved lejligheden, efter at vidnet havde været i ban-ken. Person 1 gik ikke med ind men kørte videre for at hente sine børn.

I opgangen sad to mænd på trappen. Vidnet lagde ikke særligt mærke til dem, men han husker, at de var unge, lyse i huden, og vidnet vil tro, at de var i slutningen af 20'erne. Han husker ikke deres frisurer. Han er ikke sikker, men han tror, at manden med kniven, som han sloges med, havde skæg. Han husker ikke, om manden med kniven havde briller.

De to mænd rejste sig op samtidig, og den ene løb med pengene, mens den anden truede vidnet med kniv. Vidnet og manden med kniven sagde ikke noget til hinanden ved trappen, men vidnet råbte på politiet. Ham med kniven løb ud ad døren, og vidnet løb efter ham. Vidnet mistede ham ikke af syne. På et tidspunkt sagde manden noget til vidnet på dansk, som vidnet ikke forstod.

Vidnet gik i chok. Ham med kniven løb først ud ad døren, og vidnet løb efter ham med det samme. Døren lukkede ikke efter manden med kniven, og de var lige efter hinanden. Ham med kniven var lige ved at slå vidnet ihjel og stak vidnet med kniven, så vidnet løb ikke efter personen med pengene.

Vidnet husker ikke, om manden med kniven og vidnet stod op ad en bil. Vid-net husker ikke, om manden med kniven blødte. Vidnet opdagede på hospita-let, at vidnet var blevet stukket med en kniv, og på hospitalet kunne han hus-ke, hvad der var sket. Han kunne se, at der var blod på ham selv under episo-den.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han ikke husker præcis, hvornår han tog fra Danmark, men han har sin billet. I Qatar arbejder han i Arbejdsplads, og han var sygemeldt i 21 dage, da han kom tilbage. Han

side 11

fik lægebehandling i Qatar, og han går stadigvæk til behandling for proble-merne med sine fingre på højre hånd. Han kunne ikke bøje fingrene før ope-rationen, men nu kan han godt bøje fingrene med besvær. Han har fået ner-veskader i hånden. Han er højrehåndet, og det er hans højre hånd, som er kommet til skade. Sårene i hans ansigt er ved at forsvinde, og de største pro-blemer er med hans lår og med hans hånd. Han blev opereret den 19. august 2019, og han var sygemeldt i 21 dage efter operationen. Han har fået løn i si-ne sygeperioder.

Vidnet forklarede videre, at vidnet stadigvæk har problemer i det daglige på grund af skaderne og episoden. Han er stadig psykisk påvirket af overfaldet. Han har mareridt, han sover ikke så godt, og han har vanskeligt ved at huske. Hans hukommelse var helt normal og god inden overfaldet.

Det var nødvendigt for vidnet at have hushjælp og chauffør, da han kom til-bage til Qatar. Hans tøj blev ødelagt ved overfaldet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han fik skader på sin lillefinger og ringefinger på højre hånd. Det er rigtigt, at han havde hushjælp og chauf-før i et halvt år, og han antog hushjælpen og chaufføren efter lægens anbefa-linger. Han benyttede blandt andet chaufføren til at komme til lægebehand-ling. ..."

Vidnet politibetjent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 kl. 16.00 var på arbejde og blev sendt til et slagsmål omkring Guldbergsgade. På vejen fik de at vide, at der muligvis var tale om knivstik. Vidnet førte bilen, og da de drejede ned ad Stevnsgade, mødte de en flok personer - omkring 4-5 personer - som gik midt ude på vejen og signalerede til dem, at de skulle standse.

De standsede bilen og blev anråbt af personerne, som sagde, at gerningsman-den havde en kniv og var gået ned mod Jagtvej. Da de kom rundt om hjør-net, hvor Stevnsgade slår et knæk, pegede personerne på gerningsmanden. Vidnets kollega trak sin tjenestepistol, og de anråbte gerningsmanden og bad ham lægge sig ned, hvilket han efterkom med det samme.

Vidnet ilagde gerningsmanden håndjern. De visiterede ham og fandt ham i besiddelse af et pas og en mobiltelefon. Gerningsmanden blev ført tilbage til patruljevognen. De kunne se, at han havde blod på sit tøj, og de begyndte at se, om han havde skader og yde førstehjælp. De konstaterede, at han havde en skade i hovedet, som blødte lidt, men ingen andre skader. De anholdt ham og kørte så til Bispebjerg hospital.

side 12

De var på vej mod gerningsstedet, da de blev standset af personerne, som udpegede gerningsmanden. De så slet ikke forurettede.

Anklageren foreviste kort i bilag A-3-1-1 og vidnet udtalte, at de antraf ger-ningsmanden lidt længere henne ad Stevnsgade i retning mod Jagtvej, end hvor den røde cirkel vedrørerende fund af koster nr. 300/kniv er markeret. Det viste sig, at de var kørt forbi gerningsmanden, som de ikke havde et sig-nalement af på det tidspunkt, så de gik tilbage og anholdt gerningsmanden.

Personerne sagde, at gerningsmanden var iført kasket, og at han lige var gået forbi, samt at han gik lidt mærkeligt. Lige da de var kommet rundt om hjør-net, kunne de se gerningsmanden, og der var ingen andre end ham på stedet.

De sikrede sig gerningsmanden pas og hans beklædning. Der var blod på ydersiden af lårene på gerningsmandens bukser, som var mørke med hvide striber.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de ikke var længere nede ad Stevnsgade.

Forsvareren dokumenterede bilag A-2-3, rapport fortsat af 3. juni 2019. Vid-net udtalte, at de ikke fik nogen navne på de personer, de talte med. Vidnet afhørte ingen vidner på stedet, men han sagde til personerne, at de skulle bli-ve på stedet. Vidnet var ikke nede ved Adresse 2.

Vidnet husker ikke, om gerningsmanden havde blod på sin jakke.

Forsvareren dokumenterede bilag A-2-1, rapport fortsat af 3. juni 2019, hvoraf det på side 4 fremgår, at der blandt andet blev sikret en mørk jakke indsmurt i blod.

Vidnet udtalte, at han ikke husker, om gerningsmanden havde blod på sin jakke. Vidnet konstaterede kun en skade hos gerningsmanden, nemlig den omtalte hovedskade. Vidnet kan ikke svare på, om de spurgte ind til ger-ningsmandens hovedskade. Gerningsmanden talte meget snøvlet, som om han var i chok, beruset eller påvirket af stoffer.

Vidnet var ikke nede i opgangen, hvor der skulle være sket et overfald.

..."

Vidnet politiassistent Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 var på arbejde omkring kl. 16.00. Han sad i efterforskningsafdelingen og var klar til at håndtere uopsættelige

side 13

opgaver. De blev kaldt ud til Vej, hvor der havde været en episode - vist nok et røverilignende forhold. Vidnet skulle foretage en gerningssted-sundersøgelse.

Vidnet talte med et kvindeligt vidne, som sagde, at hun havde hørt nogen skrige fra en opgang og efterfølgende ude på gaden. Kvinden angav en trap-peopgang, hvor der skulle have været i hvert fald to personer, som havde råbt, og en af dem skulle være stukket af.

Vidnet ankom sammen med den centrale efterforskningsleder og i hvert fald en anden efterforsker.

De kunne gå lige ind i opgangen. Der var tale om en trappeopgang med nog-le reposer og lukkede døre på hver repos. På anden eller tredje sal lå et arm-båndsur og et billede på jorden. Det viste sig, at billedet var et pasfoto.

De rekvirerede kriminalteknisk assistance. Vidnet konstaterede blodstænk på nogle vægge på vej ned fra anden eller første sal. Vidnet husker ikke præcis, hvilken sal der var tale om. Der var tale om blodstænk eller dråber af blod på væggene.

Anklageren foreviste foto nr. 6 på side 4 i fotomappe vedrørerende kvalifice-ret vold, og vidnet udtalte, at han ikke husker, om det var den væg, han kon-staterede blod på.

Vidnet gik rundt og bankede på dørene for at forsøge at finde vidner til epi-soden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet, som sagt, kunne gå lige ind ad døren til opgangen, som stod åben. Vidnet husker ikke, hvordan døren stod åben. Dørene til svalegangen var lukkede, men vidnet husker ikke, om de også var låste. Vidnet mener ikke, at vidnet var henne ved en bil i Stevnsgade, og det siger ikke vidnet noget, at der skulle være fundet blod-stænk på en bil. Vidnet var, som sagt, sammen med en kollega og den centra-le efterforskningsleder, men vidnet husker ikke navnet på den kollega, han var sammen med. Det var ikke Person 5. ..."

Vidnet politiassistent Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 omkring kl.17.30 blev sendt med sin hund til Nørrebro, hvor der skulle være sket et knivstikkeri. Vidnet er hundefører og skulle med sin hund afsøge den rute, gerningsmanden var gået eller løbet ad. De havde stykket et hændelsesforløb sammen på baggrund af vidneforklaringer, og de havde på den baggrund fastlagt en rute, hvor det

side 14

gav mening at søge med hund. Det var vidnet og vidnets kollega Person 6, som også er hundefører, der foretog søgningen.

Vidnet gik i gang først og undersøgte den del af gerningsmandens rute, hvor han var blevet set senest, og hvor anholdelsen var foretaget.

Anklageren foreviste vidnet kort i sagens bilag A-3-1-1, og vidnet udtalte, at vidnet begyndte sin søgning omkring Fensmarkgade og op imod Jagtvej. I et buskads markerede vidnets hund, og på stedet fandt vidnet en stor dolk på jorden.

Vidnet og vidnets kollega søgte med deres hunde på den rute, som er marke-reret med blåt på kortet og foran opgangen, hvor selve knivstikkeriet skulle have fundet sted.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet ikke ved, hvor ambulan-cen kom. Som vidnet husker det, var kontaktpunktet på Stevnsgade et sted midt imellem Fensmarkgade og Jagtvej.

Vidnet søgte ikke i første omgang omkring en bil med blod, men efterfølgen-de så vidnet en bil med blod på. Vidnet husker ikke, hvor på bilen der var blod. Vidnet udpegede bilen med blod for kriminalteknikeren.

..."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 boede i Adresse 1. Vid-net og vidnets kæreste var hjemme, og pludselig hørte de en masse larm og en dør, som smækkede. Vidnet kunne høre nogen, som løb ned i opgangen på en voldsom måde. Det larmede, og der var høj råben og skrigen. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt, og heller ikke hvilket sprog, der blev talt.

Vidnet kunne ude på gaden foran opgangsdøren se noget, der så ud som to venner, der var oppe at toppes. De skubbede til hinanden og slog, og den ene væltede. Så løb de efter hinanden. Vidnet hørte vist første gang larm ved middagstid, men vidnet er ikke helt sikker.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge sagens bilag E-1-1 side 1, hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at han hørte tumult på trappen cirka kl.16.40. Vidnet udtalte, at han har forklaret sådan, og at det godt kan passe, at det var på det tidspunkt, han hørte larm.

Vidnet kunne fra sit vindue se ud på gaden, og han så, at den ene person slog

side 15

ud efter den anden. Den person, der blev slået ud efter, væltede men rejste sig og løb videre. Det foregik på cykelstien, cirka 5 meter fra opgangsdøren. Vidnet kunne ikke se opgangsdøren fra sit vindue, som er lige over opgangs-døren. Det så ud som om, ham, der slog, ville give en lussing.

De to personer løb ned ad en sidegade, kom tilbage og løb igen. Da vidnet så dem ude på gaden, var der ikke længere larm i opgangen. Personerne var ude af vidnets synsfelt i mellem 30 sekunder og 1 minut.

Personerne havde begge indvandrerbaggrund og var lidt mørke i huden. Den ene person havde en orange trøje på, og ham havde vidnet set et par gange før episoden, hvor vidnet havde holdt døren for ham. Personerne have begge mørkt hår, og vidnet husker ikke den anden persons tøj.

Anklageren foreholdt vidnet vidnets beskrivelse af personerne A og B ifølge bilag E-1-1 side 2, og vidnet udtalte, at det er rigtigt, at manden A havde en rød trøje på. Det var ham med den røde trøje, som faldt, og som vidnet hav-de set før. Vidnet havde set ham tre uger før, hvor han havde været der et par gange. Vidnet har aldrig talt med ham. Vidnet husker ikke, om vidnet har beskrevet personen B, som det fremgår af rapporten.

Det så ikke så voldsomt ud, da den anden person slog ud efter ham med den røde trøje. Vidnet tænkte, at de var venner, og det så ikke ud som om, ham der slog, ville gøre skade på den anden. Det var nærmere som om, han ville have den anden til at gå væk. Vidnet så ikke, hvor ham i den røde trøje blev ramt.

Den anden person løb ikke væk, da ham i den røde trøje faldt, men efterføl-gende løb ham i den røde trøje efter den anden. Personerne var tæt sammen, bortset fra når de løb efter hinanden. Vidnet så ingen våben og herunder in-gen kniv.

Vidnet kunne ikke se personerne, da de løb ned ad en sidegade, som ligger li-ge til venstre ved en kirke, men som er blind. Personerne kom tilbage og løb videre, og det var stadig ham i den røde trøje, der løb efter den anden. På det tidspunkt var der ingen tumult.

Vidnet er sikker på, at de kom ud af opgangen, men vidnet kunne, som sagt, ikke se opgangsdøren fra sit vindue. Vidnet kunne sagtens se personerne, da de kom ud fra opgangen på fortovet, og tumulten fortsatte på cykelstien.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-1 side 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at de begge slog ud ef-ter hinanden med knyttede næver. Vidnet udtalte, at han ikke mener at have forklaret sådan til politiet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han sad i soveværelset og spil-

side 16

lede computerspil, og hans kæreste sad i stuen, da kæresten hørte noget larm. Hun sagde; "Hørte du det?". Vidnet tog sit headset af og kunne høre en dør smække. Vidnet kunne høre nogen løbe voldsomt ned ad trappen. Vidnet gik hen til vinduet, som han åbnede, og lænede sig ud. Han så to personer komme ud af opgangen.

Døren fra gaden til opgangen vender udad, og vidnet husker ikke, om døren var åben. Den dør, han havde holdt for ham i den røde trøje, var døren på deres etage. Man åbner opgangsdøren fra gaden med en nøgle, og man bru-ger ikke chip. Døren smækker, når man er gået ind. Vidnet kan ikke sige, om døren var lukket, mellem den ene person kom ud, og den anden person kom ud.

..."

Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 var i skole på KEA i Guldbergsga-de. Vidnet hørte råben og skrigen ude på gaden, og vidnet så noget tumult. Vidnet løb udenfor, og så blev der ringet til politiet. Vidnet hørte en der sag-de "Hjælp, Hjælp". Vidnet er ikke sikker på, om det blev sagt på dansk eller engelsk. Vidnet kiggede ud af vinduet og så en person ligge på jorden.

Vidnet løb hurtigt ud og så, at en masse mennesker var samlet. Personen, som lå ned, så skræmt ud og lå og råbte. Vidnet husker ikke, hvordan ham, der lå ned, så ud. Vidnet så tre personer, som vidnet opfattede som indblan-det i episoden. Den ene person havde en kniv, den anden person havde en knust flaske, og den tredje person lå ned. Vidner husker ikke, hvilket tøj per-sonerne havde på.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-5 side 1, andet af-snit, hvoraf det blandt andet fremgår, at det ene havde sort trøje på og den anden havde en rød trøje på. Vidnet udtalte, at det lyder meget rigtigt, at han har forklaret sådan, men han husker ikke idag personernes tøj. Han husker heller ikke, hvem af de to personer, der lå på jorden.

Ham med kniven og ham med flasken stod op rundt om ham, der lå ned, på cirka 2-3 meter afstand. Ham med kniven og ham med flasken stod overfor hinanden på cirka 2 meters afstand. De råbte et eller andet til hinanden, men det var lidt svært at finde ud af, hvad de råbte. Som han husker det, blev der råbt: "Du skal gå væk" eller noget lignende. Ham med kniven gik fra stedet, og de andre personer blev. Vidnet husker ikke, om der var nogen, som sag-de, at de havde mistet noget.

Den kniv, personen havde, lignede en brødkniv eller en køkkenkniv, og per-sonen holdt kniven ned langs siden. Vidnet vil mene, at han holdt kniven i

side 17

forsvar, og det virkede ikke som om, han ville stikke med kniven. Personen, som lå på jorden, så rystet ud og blødte vist, men vidnet er ikke sikker. Han var i hvert fald såret. Vidnet så ikke, om personen med kniven blødte, men han humpede fra stedet. Den tredje person med den knuste flaske lignede en, som lige var kommet til i nattøj.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-5, side 2, tredje af-snit, hvoraf det blandt andet fremgår, at personen i den røde trøje talte om, at han havde mistet flere af sine ting. Det lyder meget rigtigt, at vidnet har for-klaret sådan, men vidnet husker det ikke i dag.

Ham med kniven gik fra stedet. Som vidnet husker det, var det kun ham med flasken, der sagde noget, og vidnet sagde ikke noget til nogen. Der var mås-ke 6 andre forbipasserende til stede, blandt andet en anden fra vidnets skole, som vist nok hedder Person 7. Vidnet husker ikke, hvem der ellers var til stede. Vidnet husker, at der var nogen, som sagde til manden med kniven, at han skulle blive.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-5, side 2, tredje af-snit, hvoraf det blandt andet fremgår, at vidnet og de andre råbte, at manden med den sorte trøje skulle blive på stede. Vidnet har ikke forklaret sådan, som han husker det.

Vidnet gik efter manden med kniven, som gik rundt om nogle blokke og op mod Jagtvej. Vidnet fulgte efter ham på en afstand af i hvert fald 20-30 me-ter. Vidnet fulgte vist efter ham i 5 minutter, så så vidnet, at politiet kom og anholdt manden. Vidnet sagde til politiet, at manden højst sandsynligt var gerningsmanden. Vidnet fulgte efter gerningsmanden, indtil han blev anholdt.

Han så ikke, om gerningsmanden smed noget fra sig. Han kunne ikke se ger-ningsmanden hele tiden, for han mistede gerningsmanden af syne, da ger-ningsmanden gik rundt om et hjørne. Vidnet er rimelig sikker på, at det var den samme person, han så hele tiden - han humpede stadig og havde det sam-me tøj på. Han humpede i gå tempo.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-5, side 2, tredje af-snit, hvoraf det blandt andet fremgår, at personen i den sorte trøje begyndte at løbe, og vidnet udtalte, at han ikke husker, om han har forklaret sådan.

Forsvareren foreholdt vidnets forklaring ifølge bilag E-1-5, side 2, andet af-snit, hvoraf det blandet andet fremgår, at manden i den sorte trøje råbte flere gange, at det var personen i den røde trøje, som havde stukket ham med kni-ven. Vidnet udtalte, at det lyder rigtigt, at han har forklaret sådan, og nu, når han får det oplæst, husker han godt, at der var noget om det. Vidnet ved ik-ke, hvem der havde gjort hvad, og vidnet var forvirret over, hvad der var sket. ..."

side 18

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han og tiltalte er gode venner. Vidnet husker, at tiltalte brændte ham af en dag. Vidnet var sammen med en kammerat, der også hav-de fødselsdag den dag, men tiltalte kom ikke. Tiltalte og vidnet havde aftalt, at de skulle mødes ved Elite Købmanden i Guldbergsgade ved 15.00-16.00 tiden, men tiltalte dukkede ikke op. Vidnet fik noget tid efter at vide, hvad der var sket. Vidnet kender ikke Person 1. Vidnet og tiltalte ses on and off, for de kommer ikke længere i kvarteret. Vidnet er aldrig blevet kontaktet af politiet om sagen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han og tiltalte bare skulle mødes og ikke skulle nogen steder hen. Vidnets kammerat havde fødselsdag, så de havde sikkert planlagt noget. De havde formentlig lavet aftalen på Snapchat samme dag, som de plejede. De mødes bare, og så tager de den derfra.

..."

Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"... Vidnet forklarede, at han den 3. juni 2019 befandt sig ved legepladsen i nær-heden af Guldbergs skole og Vej. Vidnet hørte to mænd råbe og skrige. Vidnet kiggede og så, at der lå en mand, og at der var håndgemæng. Vidnet så to mænd løbe efter hinanden op ad en gade mod Femmarksgade. Vidnet kan se på sit kort på sin mobiltelefon, at Simions kirke ligger ved si-den af Vej. Guldbergs skolen ligger lige ved siden af.

Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Der var en sort fyr og en mørk fyr, og det var den sorte fyr, som lå ned. Han mener, at den sorte fyr lå ned, lige efter at der blev råbt. Så kom den sorte fyr op at stå, og de begyndte at slås. Det lignede flere slag fra armene til kroppen. Vidnet kunne ikke se, hvem der slog, men det så ikke hyggeligt ud. Vidnet tror ikke, at den mørke fyr også lå ned. De løb ned ad en gade - vist nok Stevnsgade.

Den mørke fyr havde en stor kniv eller dolk, og vidnet så, at den mørke fyr spændte ben for den sorte fyr, så han væltede. De var nogle stykker, som løb efter de to mænd. Vidnet så nu en kvinde med tørklæde, som forsøgte at skil-le de to mænd ad og at standse de mennesker, der kom til. Det var først på dette tidspunkt, at vidnet så kniven, og vidnet trak sig derfor lidt tilbage. Vidnet så den mørke fyr slå på den sorte fyr, mens den sorte fyr lå ned.

De løb forbi vidnet til at begynde med, og vidnet kunne ikke se, hvem der løb forrest. Vidnet kan ikke beskrive, hvilket tøj de havde på. Vidnet havde ikke set kniven, da de løb forbi vidnet. Vidnet kunne se, at de kom fra et fortov på

side 19

gaden.

Forevist kortet i bilag A-3-1-1, udtalte vidnet, at vidnet så de to personer første gang på det sted på kortet, som er markeret "Opgang med blod". Vid-net befandt sig på hjørnet af Stevnsgade og Vej. Anden gang vid-net så de to personer, stod de op af en bil det sted på kortet, som er markeret "Findested af blod på køler på bil ud for Adresse 3". De kom også ned at ligge på det sted.

Der var flere, som sagde "læg den kniv", men den ene person sagde "jamen han stak mig først". Den sorte fyr talte ikke dansk. Vidnet hørte ikke, om der blev sagt andet.

Vidnet så blod det andet sted personerne kom ned at ligge ved bilerne. Vid-net så begge personer have blod på hænderne.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at når vidnet siger "sort" mener han afrikansk af udseende, og når vidnet siger "mørk" refererer vidnet til hudfarve.

Vidnet tror, at en sort sportstaske var en vigtig del i det hele. Efterfølgende sad vidnets kæreste og lappede huller på den sorte fyr, som sagde "They took my money, my money, my money". Vidnet ved ikke, hvem der havde en sort taske. Vidnet synes måske, at han så tasken. Tasken var der ikke længe-re, da den sorte fyr var tilbage, og den mørke var løbet.

Anklageren foreholdt vidnets forklaring ifølge sagens bilag E-1-1-8, hvoraf vidnets beskrivelse af A fremgår. Vidnet udtalte, at det passer sikkert meget godt, at han har forklaret sådan til politiet. Når vidnet har beskrevet en bæl-tetaske, lyder det måske meget rigtigt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke er blevet afhørt af po-litiet siden den 3. juni 2019, og at han ikke har kigget i en fotomappe. ..."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret personundersøgelse vedrørende undersøgelse af Forurettede foretaget af Retspatologisk Afdeling den 3. juni 2019. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen:

"... Konklusion:0 Ved undersøgelsen den 03-06-2019 kl. 17:20 af Forurettede, CPR nr. (Født 1991), fandtes en efter det oplyste 27-årig mand med alderssvarende udseende. Legems-bygningen var almindelig og ernæringstilstanden middel. Højden var 184 cm og vægten 87 kg. Undersøgte fremstod smertepåvirket og påvirket af smertestillende medicin, men medvirkede roligt og villigt til undersøgelsen.

side 20

Der fandtes ingen punktformede blodudtrækninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Af tegn på vold påvistes snitsår på overlæben (2), højre hånds fingre (3,4,5), højre hånd-ryg (6), venstre overarm (8,9) og venstre underarm (10) samt stiksår på venstre overarm (7) og venstre lår (11). Disse læsioner var friske, opstået ved skarp vold og meget vel på tidspunkter for hændelsen.

Af yderligere tegn på vold påvistes et kvæstningssår i panden (1). Denne læsion var frisk, opstået ved moderat stump vold og meget vel på tidspunktet for hændelsen.

Læsionerne på højre hånds fingre, højre hånd, og venstre arm kan tolkes som afværgelses-læsioner.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare, idet han for-mentligt havde overlevet uden den foretagne lægelige behandling af de påførte læsioner. ..."

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen

vedKøbenhavns Byrets dom af 31. maj 2012 for overtrædelse af straffe-lovens § 288, stk. 1, nr. 1 og færdselslovens § 118, jf. § 51, stk. 6 og § 81, stk. 1 med fængsel i 3 måneder, betinget samt en tillægsbø-de.

vedKøbenhavns Byrets dom af 8. juli 2016 for overtrædelse af straffelo-vens § 192a, stk. 1, nr. 1 og våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, jf. nu knivlovens § 7,stk. 1, jf. § 2, stk. 1, med fængsel i 1 år og 6 måneder. Udvist betinget med en prøvetid på 2 år.

vedKøbenhavns Byrets dom af 23. januar 2019. Ved dommen blev til-talte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43.

Tiltalte blev ikke straffet, jf. straffelovens § 16, stk. 1, men blev i medfør af straffelovens § 68 og § 68a, dømt til at undergive sig be-handling i psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse. Tiltalte blev udvist betinget med en prøvetid på 2 år.

Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 4. juni 2019, i surrogat på luk-ket psykiatrisk afdeling siden den 5. august 2019.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han aldrig har været i Irak. Han har ingen familie i Irak. Hans mors familie bor i USA, og hans fars

side 21

familie bor i Sverige. Han ved ikke, hvordan behandlingsmulighederne for personer med psykisk sygdom er i Irak. Han taler lidt irakisk, men han kan ikke læse sproget.

Der er dokumenteret retspsykiatrisk erklæring af 16. marts 2020 vedrørende tiltalte, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Konklusion: Observanden er herefter sindssyg og må antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden al-vorlig hjerneorganisk sygdom. Observanden var angiveligt hverken påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede forhold, og om dette skulle væ-re, er der ikke mistanke om en heraf udløst abnorm rustilstand.

Observanden, der er irakisk statsborger, er opvokset med sine søskende hos samlevende forældre i København. Opvæksten var præget af, at observandens uregerlige adfærd blev mødt med vold, og da forældrene blev skilt, da han var 8 år, blev han anbragt på op-holdssted i seks år, indtil han blev hjemgivet til sin mor. Skolegangen foregik primært i specialtilbud, men han har gennemført folkeskolens afgangsprøve.

Kontakten til arbejds-markedet og uddannelse derefter har været sporadisk, og han har i perioder modtaget kon-tanthjælp. Observanden bor hos sin søster og har en kæreste, hvis 6-årige søn han fungerer som far for. Hans netværk består primært af den nærmeste familie.

Observanden begyndte som teenager at ryge hash, hvilket hurtigt fik karakter af et egent-ligt misbrug. Dertil kom indtagelse af både alkohol og kokain i perioder. Observanden for-måede 20 år gammel at reducere sit misbrug væsentligt, og har angiveligt kun røget hash enkelte gange siden.

Han udviklede under en varetægtsfængsling i 2018 psykotiske symp-tomer i form af hallucinationer med dertil knyttede vrangforestillinger og blev anbragt i surrogat på psykiatrisk afdeling, hvor han blev mentalundersøgt og fundet lidende af para-noid skizofreni. Han blev efter en lang indlæggelse udskrevet til videre ambulant opfølg-ning iht. dom, som han kun i begrænset omfang samarbejdede om.

Hans fremmøde var så-ledes sporadisk, og der var tvivl om, hvorvidt han tog sin medicin.

Under henværende undersøgelse har observanden været anbragt i surrogat på psykiatrisk afdeling og angivet sig velbefindende. Han afviser vedvarende produktiv psykotiske symp-tomer, men tilkendegiver samtidig en frygt for gift og overvågning. Han tager den ordine-rede antipsykotisk virkende medicin, som han angiver god effekt af, hvilket er overens-stemmende med det kliniske indtryk.

Han fremtræder således betydeligt bedret i forhold til tidligere beskrivelser, men er fortsat psykotisk. Personlighedsmæssig virker han umoden, naiv, udannet og præget af begrænsede intellektuelle ressourcer og manglende interesse og indblik i sin omverden.

Ved den psykologiske delundersøgelse findes observanden lavt normalt begavet, og testmæssigt er der tydelige tegn på en psykotisk tilstand i form af en stærkt svækket realitetstestning og alvorlig forstyrret tænkning. Han huser desuden et be-tydeligt aggressivt tankeindhold.

Samlet set er der tale om en observand, som er kendt med paranoid skizofreni og rummer psykotiske symptomer trods relevant medicinsk behandling. Personlighedsmæssigt fore-kommer observanden umoden og naiv, og han giver selv udtryk for, at være nem at lokke til at foretage uhensigtsmæssige gerninger.

Observanden har trods sin unge alder en række domme for forskelligartet kriminalitet, herunder røveri, overtrædelse af våbenloven samt overtrædelse af færdselsloven, og han har ikke formået at samarbejde omkring en igang-værende behandlingsforanstaltning på tilstrækkelig vis op til det nu påsigtede. Der er såle-des stor risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

side 22

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenestelig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale til dom til anbringelse i psykiatrisk af-deling. ..."

Der er dokumenteret erklæring af 16. april 2020 fra Retslægerådet, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere afgivne responsum af 2. november 2018 og nu, på baggrund af fremsendte med retspsykiatrisk erklæring af 16. marts 2020 ved Læge 1, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udta-le, at Tiltalte formentlig er sindssyg, hvilket også var tilfældet på tidspunk-tet for det påsigtede, hvor der ikke foreligger oplysninger om eventuel påvirkning af rus-midler. Tiltalte er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Tiltalte ankom til Danmark 2 år gammel fra Irak med sine forældre, som se-nere blev skilt. Han blev 8 år gammel, som følge af skolevægring og tilknytning til bande-miljø, anbragt uden for hjemmet og måtte flere gange skifte opholdssted på grund af ad-færdsvanskeligheder, men blev hjemgivet 14 år gammel.

Tiltalte har gået på interne skoler og i specialklasser og har med tilknyttet støttekontaktperson fået 9. klasses afgangseksamen. To lærepladser er opgivet, kortvarige ufaglærte ansættelser i løntilskud-sordning og arbejde hos en onkel som slagter er afløst af perioder med kontanthjælp og af-soning.

Tiltalte er uden bolig, men han har haft ophold hos forskellige søst-re og har i 4 år dannet par med jævnaldrende kvinde, som har en nu 6-årig søn. Parret ventede sig ved aktuelle varetægtsfængsling, hvorefter kæresten har fået foretaget en abort.

Tiltalte har fra 13 til 20-årsalderen haft et dagligt og stort indtag af hash samt et lejlighedsvis forbrug af kokain.

Ved mentalundersøgelse dateret den 27. september 2018 foretaget under indlæggelse blev Tiltalte fundet sindssyg husende vrangforestillinger af bizar og forfølgelses-karakter. Det blev overvejet, om Tiltaltes rusmiddelbrug skulle have udløst de psykotiske symptomer, men han fik diagnosen paranoid skizofreni. Tiltalte blev sat i behandling med antipsykotisk virkende medicin og modtog dom til psykiat-risk behandling den 23. januar 2019. Efter udskrivelse blev han fulgt ambulant, hvor han gav ustabilt fremmøde, og hvor usikkerhed herskede, om han fulgte den ordinerede be-handling.

Ved aktuelle mentalundersøgelse vurderes Tiltalte med afblegede psykotiske symptomer sammenholdt med tidligere beskrivelser, formentlig som følge af den igangvæ-rende antipsykotiske behandling, men dog stadig psykotisk med svækket realitetstestning, forstyrret tankegang og vage ideer om forgiftning og forfølgelse.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte formentlig er sindssyg og dermed omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Ret-slægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., an-befale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."

side 23

Af supplerende erklæring af 9. december 2020 fra Psykiatrisk Center Glost-rup, udfærdiget af Læge 2, fremgår blandt andet:

"... Resumé .... Der er således sket en yderligere betydelig bedring i observandens tilstand i forhold til marts 2020, hvor mentalerklæringen blev udfærdiget. Der er dog ikke tale om en ændring i en sådan grad, at selve grundlaget, på hvilken mentalerklæringen er blevet udfærdiget, kan anses som væsentligt ændret, blandt andet idet en tidligere psykiatrisk behandlings-dom ikke kunne forebygge fornyet kriminalitet.

Der kan således ikke peges på anden for-anstaltning som mest formålstjenlig til imødegåelse af risiko for ligeartet kriminalitet end den i mentalerklæringen fra den 16. marts 2020 anbefalede. ..." Af udlændingestyrelsens udtalelse af 18. marts 2020 fremgår blandt andet:

".... Københavns Politi har den 28. december 2019 anmodet Udlændingestyrelsen om en udta-lelse til brug for straffesagen mod:

Navn: Tiltalte Nationalitet: Irak CPR nr. (Født 1996)

der er tiltalt for overtrædelse af:

Straffelovens § 245, stk. 1

Straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt en fængsels-straf på 1,5 år eller en foranstaltning i form af en behandlings- eller anbringelsesdom.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør ned-lægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte er tidligere straffet for kriminalitet herunder senest af Københavns Byret den 23. januar 2019 idømt en behandlingsdom og betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Opholdsgrundlag og længde Pågældende blev den 6. november 1998 familiesammenført med sin herboende far og meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Tiltalte indrejste i Danmark den 9. december 1998.

Den pågældende blev den 7. april 1999 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 2 indtil den 2. juli 2001. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 9. maj 2002 meddelt tidsubegrænset.

Den 9. december 1998 blev pågældende tilmeldt folkeregisteret.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning

side 24

og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 8 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte peri-ode fratrækkes.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en even-tuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6. ..... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapporter af 4. juni 2019 og af 19. oktober 2019.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Kom til Danmark fra Irak i 1998 som 2-årig.

Har gået i vuggestue, børnehave, fritidshjem og folkeskole i Danmark. Pågældende har ingen kompetencegivende uddannelse. Pågældende var i sommeren 2019 i gang med en uddannelse til murer. Har tilknytning til Danmark i form af herboende forældre, søskende samt nevøer og ni-ecer. Er udgift og har ingen børn, men er kæreste med en herboende dansk kvinde, som på-gældende er islamisk gift med.

Kæresten har et barn fra et tidligere parforhold, som pågældende indtager en farrolle overfor. Kan ikke forestille sig et liv i hjemlandet, da pågældende føler sig dansk. Fejler ikke noget fysisk, men lider af skizofreni og tager medicin herfor. Pågældende har pt. ikke noget misbrug af euforiserende stoffer, men har tidligere røget hash og ta-get kokain.

Har ingen tilknytning til hjemlandet og kan ikke begå sig på arabisk.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22- 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1,5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. ...." Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 14. december 2020 fremgår blandt an-det:

"... Udlændingestyrelsen sendte den 18. marts 2020 en udtalelse til Københavns Politi. Ankla-gemyndigheden har supplerende oplyst, at anklagemyndigheden på baggrund af en menta-lundersøgelse nu nedlægger påstand om en dom til anbringelse, og såfremt tiltalte var eg-

side 25

net til almindelig straf, ville pågældende blive idømt en fængselsstraf på 1,5 til 2 års fængsel.

Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om en supple-rende udtalelse.

Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at Udlændingestyrelsen på baggrund af an-klagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en anbringelsesdom sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen fortsat tiltræde, at anklagemyndigheden nedlæg-ger påstand om udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6. ...."

Rettens begrundelse

og afgørelse

Forhold 1 og 2 Ved tiltaltes uforbeholdne erkendelse, der bestyrkes af de i øvrigt forelig-gende oplysninger er det bevist, at tiltalt er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Tiltalte har således overtrådt færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt., samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 8,

Forhold 3 Retten lægger efter Forurettedes sammenhængende og troværdige forklaring til grund, at han forud for sin rejse til Danmark havde været i kontakt med Person 1, som havde arrangeret, at Forurettede under sit ophold i Danmark kunne bo i en lejlighed i Adresse 1, som tilhørte en af Person 1's bekendte.

Retten lægger efter Forurettedes forklaring til grund, at Forurettede den 2. juni 2019 havde aftalt med Person 1, at Person 1 den følgende dag skulle køre Forurettede til banken, hvor Forurettede skulle hæve penge, og videre til Money Transfer, hvorfra Forurettede skulle sende penge til sin familie. Forurettede havde ifølge sin forklaring fortalt Person 1, hvor mange penge, han skulle hæve.

Ifølge Forurettedes forklaring hentede Person 1 Forurettede den 3. juni 2019 om eftermiddagen og kørte Forurettede til banken, hvor Forurettede hævede 59.000 kr., som det også fremgår af Payment Voucher af 3. juni 2019 fra Dahabshill Transfer Services. Heref-ter ændrede Person 1 deres aftale og sagde nu, at han skulle hente sine børn i skolen, og at han derfor måtte køre Forurettede tilbage til Adresse 1. Person 1 kørte så Forurettede til Adresse 1 og satte Forurettede af.

Efter Forurettedes forklaring lægger retten til grund, at der i opgangen i Adresse 1 sad to mænd på trappen. Den ene mand tog kuverten med 59.000 kr. fra Forurettede, mens den anden mand truede Forurettede med en kniv. Den mand, som havde taget kuverten med pengene, løb ud af opgangen, og manden med kni-ven stak Forurettede med kniven.

side 26

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Forurettede fulgte efter manden med kniven ud på gaden, hvor der opstod håndgemæng, og hvor manden stak Forurettede flere gange med kniven og slog Forurettede.

Efter bevisførelsen, herunder Forurettedes og vidnerne politibetjent Vidne 1's, Vidne 4's, Vidne 5's og Vidne 7's forklaringer, lægger retten til grund, at tiltalte var den ene af de to gerningsmænd, som begik røveriet i opgangen, og at det var tiltalte, som truede og stak Forurettede med kniv under og efter røveriet og slog Forurettede.

Retten lægger efter personundersøgelsen af Forurettede til grund, at Forurettede blev stuk-ket flere gange med kniv, og at han havde behandlingskrævende skader på overlæben, højre hånds fingre, højre håndryg, venstre overarm, venstre un-derarm, samt stiksår på venstre overarm og venstre lår.

Retten finder det efter bevisførelsen, herunder Forurettedes forklaring, ubetænkeligt at lægge til grund, at Person 1 havde aftalt røveriet med tiltalte og den ukendte medgerningsmand. Retten lægger herved navnlig vægt på, at Person 1 vidste, at Forurettede havde hævet 59.000 kr. i kontanter, og at Person 1 pludselig ændrede afta-len med Forurettede og kørte Forurettede til Vej, hvor tiltalte og den ukendte medgerningsmand ventede i opgangen.

Retten lægger således til grund, at tiltalte begik røveriet i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse med Person 1 og den ukendte med-gerningsmand.

Som følge af det anførte finder retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale for rø-veri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 samt legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.

Sanktion Retten lægger på baggrund af konklusionen i den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse til grund, at tiltalte er sindssyg og må antages at have været utilregnelig på grund af sindssygdom på gerningstidspunktet i for-hold 3. Tiltalte frifindes derfor for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

I overensstemmelse med konklusionen i den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse træffer retten afgørelse om, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, stk. 1, første og andet punktum. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68a, stk. 2.

Tiltalte straffes med en bøde på 1000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke kan antages at have været util-regnelig i forhold 1.

side 27

Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Udvisning To af rettens medlemmer lægger afgørende vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for alvorlig kriminalitet og i den forbindelse to gange er udvist betinget af Danmark. Disse medlemmer mener på denne baggrund, at det - uanset til-taltes manglende tilknytning til Irak - ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark. Disse medlemmer stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand om ud-visning for bestandig til følge i medfør af de påberåbte bestemmelser.

Et af rettens medlemmer mener, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Dette medlem stemmer derfor for, at tiltalte alene bør tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Dette medlem lægger herved navnlig vægt på, at tiltalte har boet i Danmark, siden han var to år, og at han har sin nære familie her i landet. Han har på in-tet tidspunkt efter ankomsten til Danmark været i sit hjemland Irak, han taler kun lidt irakisk, og han kan ikke læse irakisk. Karakteren af forhold 3 og den omstændighed, at tiltalte tidligere er udvist betinget af Danmark i to tilfælde, kan herefter og også henset til de lægelige oplysninger om tiltaltes personlige forhold efter dette medlems opfattelse ikke føre til en ændret vurdering.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og tiltalte udvises derfor af Dan-mark med indrejseforbud for bestandig.

Erstatning I overensstemmelse med afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 3, er tiltal-te efter retsformandens opfattelse erstatningspligtig overfor Forurettede.

Retsformanden mener, at Forurettedes erstatningskrav vedrørende udgifter til medi-cin, lægehjælp og behandling er dokumenteret, og kravet på 7.535,43 kr. ta-ges derfor til følge.

Kravet om godtgørelse for svie og smerte er ligeledes dokumenteret og tages til følge med 10.920 kr.

Kravet om erstatning for ødelagt tøj tages til følge med det krævede beløb på 2000 kr., som er fastsat skønsmæssigt.

Desuden tages erstatningskravet på 59.000 kr. vedrørende det frarøvede be-løb til følge.

Udgiften til visumansøgning, som Forurettede har afholdt med henblik på at kunne

side 28

møde i retten, tages til følge med 595,20 kr.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tage kravet om erstatning for udgift til hushjælp og chauffør til følge, selv om Forurettede efter sin forklaring har antaget hushjælp og chauffør efter lægens anbefaling.

Efter en samlet vurdering af angrebets farlighed og de følger, Forurettede har efter angrebet, er der ikke grundlag for at tilkende Forurettede godtgørelse i medfør af er-statningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Som følge af det anførte dømmer retten tiltalte til at betale 80.050,63 kr. i er-statning til Forurettede. Beløbet forrentes med procesrente fra den 27. decem-ber 2020.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Tiltalte straffes med en bøde på 1000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Hos tiltalte konfiskeres en kniv.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 83.960 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Gitte Juul Jensen.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede, c/o advokat Søren H.M. Larsen, betale 80.050,63 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. december 2020 til betaling sker.

Dommer