BR — Byretterne
AM2021.11.09B2
[AM2021.11.09B] Retten i Svendborgs
KENDELSE
- 9. november 2021 - R6-2605/2021 - 2300-80117-00092-21
Retsmødet var offentligt.
Anklagemyndigheden mod X , født juli 1997
Beslaglæggelse af personbil Ingen var mødt.
Der blev fremlagt anmodning af 15. oktober 2021 om beslaglæggelse berigtiget ved anmodning af 3. no- vember 2021
Fyns Politi har anmodet om rettens kendelse om beslaglæggelse af personbil, ... , hos X , cpr.nr. ... , Adresse , 5700 Svendborg der er registreret ejer og bruger af personbilen.
Baggrunden for anmodning er, at S , cpr. nr. ... , Adresse , 5700 Svendborg er sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, ved den 30. september 2021 ca. kl. 18.25 at have ført personbil, ... , ad Johs. Jør- gensens Vej i Svendborg, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blo- det under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. En blodprøve udtaget sammen dag kl. 19.12 påviste en alkoholkoncentration på 2,11 promille.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal ske beslag- læggelse med henblik på konfiskation, uanset ejerforholdet af det pågældende køretøj.
Anklagemyndigheden har ved brev af 3. november 2021 supplerende anført følgende:
"Vedr. beslaglæggelse af ...
Vedhæftet denne skrivelse sendes berigtiget anmodning om beslaglæggelse.
Som svar på rettens brev af 22. oktober 2021 kan oplyses, at det er anklagemyndigheden opfattelse at kendelsen kan afsiges på skriftligt grundlag uden orientering af sigtede og registrerede ejer.
Det fremgår at retsplejelovens § 807, stk. 7, at registrerede ejer som udgangspunkt har ret til at ud- tale sig forud for rettens kendelse. Henset til, at underretning af sigtede og registrerede ejer vil inde- bære en betydelig risiko for, at køretøjet ville kunne forstikkes eller afhændes, er det anklagemyndig- hedens opfattelse at underretning vil hindre sagens opklaring jf. retsplejelovens § 748, stk. 5 og 6.
I forbindelse med den skærpende indsats mod vanvidskørsel er det vedtaget, at der skal ske obligato- risk konfiskation af et køretøj, hvor det føres af en anden person end køretøjets ejer, medmindre det må anses for uforholdsmæssigt indgribende.
Det fremgår af retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt., at en sigtet ikke underrettes og ikke er berettiget til at overvære retsmøder der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om foretagelse af foranstaltninger vedr. bl.a. 74 om beslaglæggelse og edition.
Der er ikke i forbindelse med den skær- pende indsats mod vanvidskørsel taget særskilt stilling til underretning af tredjemand (registreret ejer) i forbindelse med afsigelse af kendelse om beslaglæggelse.
Det fremgår dog af bemærkningerne til lovforslaget, for så vidt angår konfiskation af køretøjet hos tredjemand, at den registrerede ejer i sager om konfiskation har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer på begæring, jf. nugældende § 119, stk. 6 i færdselsloven.
Det fremgår endvidere, at køretøjets ejers beskikkede forsvarer i øvrigt forudsættes at have samme rettigheder og forpligtelser, som følger af retsplejelovens § 66 om sigte- des beskikkede forsvarer i relation til spørgsmålet om konfiskation.
Uanset, at der ikke i forarbejderne er taget stilling til underretning af registrerede ejer i forbindelse med beslaglæggelse af køretøjet, at der anklagemyndighedens opfattelse, at retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt. analogt finder anvendelse over for tredjemand (registrerede ejer), da hensynet i forhold til sagens opklaring er uændret, ligesom der i forarbejderne er taget stilling til at registrerede ejer i forbindelse med spørgsmålet om konfiskation i en vis udstrækning har samme rettigheder som en sigtet.
Det bemærkes yderligere, at beslaglæggelse af køretøjet alene er en midlertidig foranstaltning, og at sigtede og registrerede ejer i forbindelse med straffesagen vil have mulighed for at fremkomme med bemærkninger inden rettens stillingtagen konfiskation af køretøjet, herunder om konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Det er ligeledes opfattelsen, at sigtede og registrerede ejer efterfølgende vil have mulighed for at indbringe beslaglæggelsen i medfør af retsplejelovens § 807 c. De vil således ikke være afskåret fra på et senere tidspunkt af fremkomme med bemærkninger.
Der er anklagemyndighedens opfattelse, at ovenstående fremgangsmåde ses at være anvendt i TfK 2021.967."
Retten afsagde Kendelse: Det fremgår af færdselslovens § 133a, stk. 2, at der skal ske konfiskation af et køretøj, hvis fører har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille på over 2, og at konfiskation under visse nærmere beskrevne omstændigheder også skal ske, selv om køretøjet føres af en anden end bilens ejer.
Det fremgår ikke nærmere, om beslaglæggelse af køretøj hos tredjemand kan ske uden, at tredjemand har mulighed for at udtale sig under det retsmøde, hvor der tages stilling til beslaglæggelsen, og der er ikke i forarbejderne eksplicit taget stilling hertil.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 127 af 16. december 2020 om ændring af færdselslovens § 133a, stk. 2, 2. pkt., at den, som et indgreb retter sig imod, skal have adgang til at udtale sig, og at retspleje- lovens § 748, stk. 5 og 6, om rettens muligheder for under visse betingelser at udelukke sigtede fra et rets- møde, finder tilsvarende anvendelse jf. retsplejelovens § 806, stk. 7.
Det fremgår ligeledes, at retsplejelo- vens § 807c giver den, som har interesse heri, mulighed for at anmode om ophævelse af en beslaglæggelse, og at den pågældende skal have adgang til at udtale sig, inden der træffes en sådan afgørelse.
Efter formålet med ændringen af færdselslovens § 133a, stk. 2, og da der er betydelig risiko for, at ejeren af køretøjet vil bortskaffe dette, hvis der inden stillingtagen til anmodning om beslaglæggelse gives denne un- derretning om retsmødet, finder retten, at bestemmelsen i retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt., kan anven- des analogt over for køretøjets ejer - tredjemand.
Retten finder således, at der kan tages stilling til anmodningen, uden at tredjemand er underrettet om rets- mødet. Retten har herved tillige lagt betydelig vægt på, at ejeren af køretøjet vil have mulighed for at ind- bringe en beslutning om beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 807c.
Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. færdselslovens § 133a, stk. 2, er opfyldt, hvorfor bestemmes: Anklagemyndighedens anmodning om beslaglæggelse af personbil med registreringsnummer ... , som er ejet af X , tages til følge.
Retten bemærker, at X i forbindelse med beslaglæggelsen udtrykkeligt skal gøres opmærksom på, at hun i medfør af retsplejelovens § 807c, har mulighed for at anmode retten om ophævelse af beslaglæggelsen, hvorved retten nærmere vil have mulighed for at foretage den konkrete vurdering af, om konfiskation efter færdselslovens § 133a, stk. 2, må anses for uforholdsmæssigt indgribende.
Anni Brix Olesen dommer
