BS-18850/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. januar 2025

Sag BS-18850/2023-OLR (4. afdeling)

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Kim Schioldann)

mod

Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) (advokat Anita Strauss Sørensen)

Københavns Byret har den 31. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-24758/2021-KBH).

Landsdommerne Olaf Tingleff, Susanne Lehrer og Michael Hadberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, principalt at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger fra udgangen af den måned, hvor han fyldte 58 år, skal indplaceres på skalatrin 47 i den statslige lønskala for tjenestemænd med henblik på bereg-ning af pension.

Subsidiært har IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger påstået, at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) skal indbetale 1.976.729 kr. på en af Appellant, tidligere Sagsøger udpeget pensionskonto, subsidiært på en af ham udpe-get konto i bank eller sparekasse, med tillæg af procesrente fra den 25. januar 2023.

2

Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed), har over for appellantens principale påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og har over for appellantens subsidiære påstand nedlagt påstand om stadfæstelse.

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Vidne 1 og Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at han blev tjenestemand omkring 1990-1991. I forbindelse med sin uddannelse som teknisk officer i Forsvaret blev han ud-dannet flymekaniker og arbejdede også i en kort periode som flymekaniker. Han gik på officersskole i 1996-1999 og blev i 1999 officer med grad af premier-løjtnant. I 2010-2011 gennemførte han en toårig uddannelse som bilinspektør.

De var fire på holdet. De tre andre var Vidne 1, Vidne 2 og Person 9. De blev alle efterfølgende ansat som bilinspektører. Vidne 1 og Vidne 2 er i dag majorer i Forsvaret, mens Person 9 er Stilling 3 og Stilling 4 for Forsva-rets bilinspektører.

Fra 2016 har det været muligt at blive udnævnt til major, uden at der er en ledig majorstilling. Det er meget sandsynligt, at han ville være major i dag, hvis han var forblevet i Forsvaret. Hans tekniske officerskollegaer, som stadig er ansat i Forsvaret, er alle majorer, og han kan ikke se, hvorfor han ikke også skulle være blevet det.

Han ville ikke have accepteret stillingen i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed), hvis han ikke havde fået de samme pensionsvilkår, som han havde i Forsvaret. Ved ansættelsen i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) var hans grundløn i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) lavere, end hans daværende grundløn i Forsvaret.

Med tillæg var lønnen i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) dog højere. Tillæggene skyldtes ikke krav fra hans side, men var med i Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) oplæg til hans ansættelses-vilkår. Hans aktuelle månedsløn udgør ca. 55.000 kr.

Hans forestående udsendelse til Sydsudan var kun en af årsagerne til, at han søgte stillingen i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed). Han søgte også stillingen, fordi den var mere spændende end hans stilling i Forsvaret. Han har tidligere været udsendt med Forsvaret og ville ikke have kunnet undgå udsendelse, hvis han var forblevet i Forsvaret.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han i 1986 blev ansat som kon-stabel i Forsvaret. I 1989 gennemførte han flymekanikeruddannelsen. Han blev officer med grad af premierløjtnant i 1998. I 2002 blev han Stilling 3. I 2010-2011 gennemførte han sammen med Appellant, tidligere Sagsøger bilinspektøruddannelsen. Ud-dannelsen var kompetencegivende, i hvert fald inden for Forsvaret. De var i alt fire deltagere på holdet, som alle havde rang af Stilling 3. Tre af deltagere bestod prøven. Stillingen som bilinspektør i Forsvaret er en kaptajnsstilling.

3

I 2021 blev han udnævnt som såkaldt 322-major efter ansøgning. Det var første gang han søgte en majorstilling. Udnævnelse som 322-major kræver hverken videreuddannelse eller, at der er en ledig majorstilling. Han er således stadig ansat i en kaptajnsstilling, selvom han er major. Person 9, som gen-nemførte bilinspektøruddannelsen sammen med ham og Appellant, tidligere Sagsøger, er i dag vidnets Stilling 4 og har rang af Stilling 3. Vidnets aktuelle månedsløn udgør 50.600 kr., hvoraf 5.400 kr. er et personligt tillæg. Hans pensionsskalatrin er 48. Han er 59 år.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han lærte Appellant, tidligere Sagsøger at kende i 1980’erne, hvor de begge arbejdede som teknikere i Flyvevåbnet. Han gik på officersskole i 1993-1996 og blev uddannet bilinspektør i 1999. I 2016 blev han udnævnt som såkaldt 322-major, som er en majorgrad for personer, der har specialiseret sig inden for et område. Karriereforløbet for en 322-major adskiller sig fra forløbet for en traditionel major. Da han blev udnævnt som major, indgik det i vurde-ringen, at han var uddannet bilinspektør. Hans aktuelle månedsløn er ca. 50.000 kr. ekskl. tillæg. Han er 58 år.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger har i påstandsdokument af 4. december 2024 yderligere anført følgende (henvisnin-ger til ekstrakt udeladt):

”Erstatning …

Det giver således ikke mening, når Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) opgør Appellants, tidligere Sagsøger løn, som om han ingen karriereudvikling overhovedet ville have haft.

I beregningen finder der således alene en fremskrivning af regulerings-procenten fra periodens overenskomst- og aftalefornyelsen sted, hvoref-ter beløbet under alle omstændigheder størrelsesmæssig ikke kan læg-ges til grund for en modregning, tilfældet er i byrettens dom.

Det gøres gældende, at det skal indgå i vurderingen af en evt. modreg-ning, at Appellant, tidligere Sagsøger ved forbliven i forsvaret ville have opnået en karriereudvikling, og med en høj grad af sandsynlighed ville være ble-vet forfremmet fra Stilling 3 til major, hvilket ville have indebåret en løn-udvikling der ville have svaret til det samme eller mere end lønnens størrelse i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) siden ansættelsen i 2012.

Henset til, at Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) ansvarspådragende adfærd bærer skylden for, at det kun er muligt at opstille en hypotese over Appellants, tidligere Sagsøger lønudvikling, hvis han forblevet ansat i forsvaret gøres det desuden

4

gældende, at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) har bevisbyrden for, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke ville have haft den forventelige udvikling.

Det gøres derfor gældende, at lønudviklingen ville have været den samme, således at heller ikke de øvrige lønvilkår ud over pensionen var gunstigere end de ville have været i Forsvaret, hvilket må lægges til grund, da Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) ikke har bevist og naturligvis heller ikke kan væ-re bevis for, at situationen i den teoretiske situation ville have været anderledes. …

Opgørelse af det økonomiske tab, jf. syn- og skønserklæringen …

Subsidiært gøres det gældende, at erstatningen skal fastsættes til et la-vere beløb.”

Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) har i påstandsdokument af 4. december 2024 yderligere anført føl-gende (afsnitsnummerering og henvisninger til bilag udeladt):

”SAGENS TEMA …

Såfremt Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) får medhold i, at der skal ske afvisning, subsidiært frifindelse over for den principale påstand, kan landsretten lægge til grund, at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) som følge af den fejlagtige pensionsmæssige ind-placering på skalatrin 47 er erstatningsansvarlig over for Appellant, tidligere Sagsøger, og at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) anerkender at skulle svare erstatning efter den negative kontraktsinteresse opgjort i overensstemmelse med byrettens dom.

Landsretten skal således tage stilling til, om den erstatning, Appellant, tidligere Sagsøger er berettiget til på baggrund af det ugyldige tilsagn fra Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed), skal opgøres efter den negative kontraktsinteresse eller den positive opfyldelsesinteresse. …

Ad den subsidiære påstand

Erstatning efter den negative kontraktsinteresse

Landsretten kan lægge til grund, at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) som følge af den fejlag-tige pensionsmæssige indplacering på skalatrin 47 er erstatningsansvar-lig over for Appellant, tidligere Sagsøger. …

I overensstemmelse med byrettens dom kan det lægges til grund, at pensionsvilkåret var en betingelse for Appellants, tidligere Sagsøger tiltrædelse af stil-lingen i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed), og at han dermed ikke ville have tiltrådt stillingen, hvis han havde vidst, at han pensionsmæssigt ikke kunne indplaceres på skalatrin 47. Appellant, tidligere Sagsøger skal derfor stilles, som om afgørelsen ik-

5

ke var truffet, men at han var fortsat i sin stilling som Stilling 3 i forsvaret med en pligtig afgangsalder som 62-årig.

I den forbindelse har Appellant, tidligere Sagsøger ikke godtgjort, at han ville have opnået en højere rangeret stilling som major (M322), hvis han var for-blevet ansat i Forsvaret, og denne forudsætning skal derfor ikke indgå i erstatningsopgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at en udnæv-nelse til major (M322) beror på en konkret og individuel vurdering, og at en Stilling 3 dermed ikke ”automatisk” udnævnes til major.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om Appellant, tidligere Sagsøger har krav på tjenestemandspension på skalatrin 47 i overensstemmelse med Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) tilkendegivelser i forbindelse med hans ansættelse i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) i 2012. Hvis Appellant, tidligere Sagsøger ikke kan støtte ret her-på, er der spørgsmål om han har krav på erstatning.

De rejste krav vedrører vilkårene for Appellants, tidligere Sagsøger ansættelse i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) og støttes på Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) tilkendegivelser som ansættelsesmyndighed. Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) må derfor anses for rette sagsøgte. Det anførte om Medarbejder- og Kompeten-cestyrelsens (tidligere Moderniseringsstyrelsens) beføjelser efter tjenestemand-spensionsloven mv. kan ikke føre til en anden vurdering.

Ugyldighed Af ansættelsesbrev af 22. november 2012 vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger ansættelse som bilinspektør i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) fremgår, at han ”er omfattet af aftale om pen-sionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, for tiden Perst.Nr.” .

Landsretten lægger til grund, at stillingen som bilinspektør i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) var tjenestemandspensionsmæssigt lavere placeret end Appellants, tidligere Sagsøger hidtidige stilling i Forsvaret, og at pensionsretten derfor skulle fastlægges i overens-stemmelse med de regler, der var gældende for den nye stilling, jf. § 4, stk. 5, i aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer.

Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) Koncern HR tilkendegav den 18. september 2012 over for Appellant, tidligere Sagsøger, at han i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) ”vil have samme pensionsforløb som i Forsvaret.

Du vil have pensionsret som i hidtidig stilling og vil derfor rykke op på pen-sionsskalatrin 47 med virkning fra udgangen af den måned, hvor du fylder 58 år.” Landsretten lægger til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ved ansættelsesforholdets begyndelse blev pensionsmæssigt indplaceret i overensstemmelse med Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) tilkendegivelser.

De 6. december 2018 og 17. januar 2019 meddelte Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) imidlertid Appellant, tidligere Sagsøger, at hans stilling som bilinspektør alene berettigede til tjenestemands-

6

pension på skalatrin 35. Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) tilbød dog på baggrund af drøftelser med Moderniseringsstyrelsen Appellant, tidligere Sagsøger at blive indplacering på skalatrin 38.

Landsretten lægger på ovenstående baggrund til grund, at Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) tilken-degivelse den 18. september 2012 om, at Appellant, tidligere Sagsøger var berettiget til tjene-stemandspension på skalatrin 47, var i strid med reglerne herom. Pensionsvil-kåret er derfor ugyldigt. De omstændigheder, som Appellant, tidligere Sagsøger har henvist til, kan ikke føre til, at han kan støtte ret på Appelindstævnte (Myndighed)s, tidligere Sagsøgte (Myndighed) uhjemlede tilkendegi-velser om hans pensionsvilkår.

Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) frifindes derfor for Appellants, tidligere Sagsøger principale påstand.

Erstatning Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) har for landsretten anerkendt at være erstatningsansvarlig over for Appellant, tidligere Sagsøger som følge af tilkendegivelsen om, at han havde ret til tjeneste-mandspension på skalatrin 47. Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) har herunder anerkendt, at der fore-ligger den fornødne årsagssammenhæng mellem tilkendegivelsen om pen-sionsvilkåret og Appellants, tidligere Sagsøger beslutning om at overgå til ansættelse i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed).

Parterne er endvidere enige om, at erstatningen skal opgøres med udgangs-punkt i skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA, som indeholder en bereg-ning af omkostningerne ved at erhverve en pensionsordning med livrente med samme økonomiske værdi som en tjenestemandspension, der skal afdække for-skellen mellem en tjenestemandspension på henholdsvis skalatrin 47 og skala-trin 38. Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten tilsluttet sig, at beregningen skal tage udgangspunkt i en afgangspligtig alder på 62 år, således som det også er forud-sat i skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA.

Skønsmanden har estimeret omkostningerne hertil til 1.818.591 kr.

Landsretten tiltræder, at der efter almindelige erstatningsretlige principper ikke er grundlag for ved opgørelsen af erstatningen at tage hensyn til, om der måtte være pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indskuddet til en pensions-ordning som beskrevet af skønsmanden.

Det tiltrædes endvidere, at erstatningsbeløbet skal nedsættes med værdien af Appellants, tidligere Sagsøger supplerende pensionsordning i PFA, hvortil Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) har indbetalt pensionsbidrag i henhold til § 5, stk. 1, i aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Tabet udgør her-efter ifølge skønsmandens beregninger 1.420.667 kr.

Landsretten finder derimod ikke grundlag for yderligere at nedsætte erstatnin-gen under hensyn til, at Appellant, tidligere Sagsøger har oppebåret en højere løn under sin

7

ansættelse i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) end under sin ansættelse i Forsvaret. Landsretten har herved lagt vægt på, at lønnen, der udbetales til en ansat tjenestemand, og den pension, som tjenestemanden har krav på, er forskellige ydelser, som varetager forskellige formål og er undergivet forskellige regler. Endvidere er der lagt vægt på, at Appellant, tidligere Sagsøger i flere år har leveret sin ydelse som arbejdstager og i god tro har oppebåret sin løn herfor i overensstemmelse med de aftalte ansæt-telsesvilkår i Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed).

Konklusion og sagsomkostninger På den anførte baggrund tager landsretten appellantens subsidiære påstand delvis til følge, således at Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) skal indbetale 1.420.667 kr. på en af Appellant, tidligere Sagsøger udpeget pensionskonto med tillæg af procesrente fra den 25. januar 2023.

Efter sagens udfald skal Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) i sagsomkostninger for begge retter betale 292.637,50 kr. til IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger.

Heraf er 240.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 40.450 kr. til dækning af retsafgift og 12.187,50 kr. til dækning af honorar til skønsmanden, som skal betales endeligt af Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed).

Ud over sagens vær-di er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatudgifter taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder varigheden af hovedforhandlingen i byretten og landsretten, samt at der i byretten har været afholdt syn og skøn.

THI KENDES FOR RET:

Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) skal indbetale 1.420.667 kr. på en af Appellant, tidligere Sagsøger udpeget pen-sionskonto med tillæg af procesrente fra den 25. januar 2023.

I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed) inden 14 dage betale 292.637,50 kr. til IDA, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Anita Strauss Sørensen, Mandatar IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Kim Schioldann, Appelindstævnte (Myndighed), tidligere Sagsøgte (Myndighed)