232/2008

Forsikringsselskabet Danica var ikke bundet af et tilsagn afgivet til A i 2001, om at ville udbetale erhvervsevnetabserstatning og friholde A for præmieindbetaling på forsikringen frem til 2014. Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten, A, havde krav på yderligere erhvervsevnetabserstatning samt fritagelse for betaling af forsikringspræmie på en forsikring som følge af, at han – ifølge egne oplysninger – i forbindelse med markarbejde den 30. marts 1992 fik et elektrisk stød fra et elkabel. Danica meddelte i oktober 1997, at A var berettiget til halv erhvervsevnetabserstatning for perioden fra den 1. januar 1996 til den 1. januar 1998. Efter at A pr. 1. juni 2000 var blevet tilkendt mellemste førtidspension, meddelte Danica i februar 2001 A, at han herefter var berettiget til fuld erhvervsevnetabserstatning og som følge heraf også til fritagelse for betaling af forsikringspræmie til forsikringens ophør i 2014. Den 1. oktober 2001 standsede Danica udbetalingen af de løbende ydelser for erhvervsevnetabet og genoptog opkrævningen af forsikringspræmie, idet forsikringsselskabet bl.a. ikke længere fandt det godtgjort, at As erhvervsevne var nedsat. I 2006 afsagde Højesteret dom i en anden sag mellem A og elværket E (Ugeskrift for Retsvæsen s. 2006.2345), der dog udsprang af samme forhold som sagen mellem A og Danica. Af dommen, hvor E blev frifundet, fulgte bl.a., at Højesteret ikke fandt grundlag for at fastslå, at A den 30. marts 1992 havde fået et elektrisk stød. A gjorde for Højesteret bl.a. gældende, at 2006-dommen ikke havde nogen betydning for meddelelsen om fuld erhvervsevnetabserstatning og fritagelse for betaling af forsikringspræmie, idet Danica ikke havde taget forbehold for, at en sådan oplysning kunne føre til en tilbagekaldelse af tilsagnet. Danica gjorde over for dette gældende, at tilsagnet fra 2001 netop byggede på den forudsætning, at A havde været udsat for en ulykke, og at man som følge heraf var fuldt berettiget til at stoppe udbetalingerne og genoptage kravene om betaling af forsikringspræmien. Danica fastholdt endvidere, at As erhvervsevne ikke var nedsat. Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at A havde pådraget sig et elektrisk stød, eller for, at A på anden måde havde været udsat for et ulykkestilfælde den 30. marts 1992. Den urigtige oplysning om, at A havde fået elektrisk stød, havde været bestemmende for Danicas udbetaling af erstatning og præmiefritagelse, hvilket må have stået A klart. Risikoen for, at denne situation opstod, måtte bæres af A, fra hvem oplysningerne stammede. Dette gjaldt, selv om der ikke måtte være udvist et forsætligt eller uagtsomt forhold fra As side. Danica var derfor ikke bundet af de afgivne tilsagn. Højesteret fandt heller ikke, at As erhvervsevne var nedsat til 1/3 på grund af sygdom, hvilket ifølge forsikringsbetingelserne var et krav for præmiefritagelse. Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Forsikringsselskabet Danica var ikke bundet af et tilsagn afgivet til A i 2001, om at ville udbetale erhvervsevnetabserstatning og friholde A for præmieindbetaling på forsikringen frem til 2014. Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten, A, havde krav på yderligere erhvervsevnetabserstatning samt fritagelse for betaling af forsikringspræmie på en forsikring som følge af, at han – ifølge egne oplysninger – i forbindelse med markarbejde den 30. marts 1992 fik et elektrisk stød fra et elkabel. Danica meddelte i oktober 1997, at A var berettiget til halv erhvervsevnetabserstatning for perioden fra den 1. januar 1996 til den 1. januar 1998. Efter at A pr. 1. juni 2000 var blevet tilkendt mellemste førtidspension, meddelte Danica i februar 2001 A, at han herefter var berettiget til fuld erhvervsevnetabserstatning og som følge heraf også til fritagelse for betaling af forsikringspræmie til forsikringens ophør i 2014. Den 1. oktober 2001 standsede Danica udbetalingen af de løbende ydelser for erhvervsevnetabet og genoptog opkrævningen af forsikringspræmie, idet forsikringsselskabet bl.a. ikke længere fandt det godtgjort, at As erhvervsevne var nedsat. I 2006 afsagde Højesteret dom i en anden sag mellem A og elværket E (Ugeskrift for Retsvæsen s. 2006.2345), der dog udsprang af samme forhold som sagen mellem A og Danica. Af dommen, hvor E blev frifundet, fulgte bl.a., at Højesteret ikke fandt grundlag for at fastslå, at A den 30. marts 1992 havde fået et elektrisk stød. A gjorde for Højesteret bl.a. gældende, at 2006-dommen ikke havde nogen betydning for meddelelsen om fuld erhvervsevnetabserstatning og fritagelse for betaling af forsikringspræmie, idet Danica ikke havde taget forbehold for, at en sådan oplysning kunne føre til en tilbagekaldelse af tilsagnet. Danica gjorde over for dette gældende, at tilsagnet fra 2001 netop byggede på den forudsætning, at A havde været udsat for en ulykke, og at man som følge heraf var fuldt berettiget til at stoppe udbetalingerne og genoptage kravene om betaling af forsikringspræmien. Danica fastholdt endvi