BS-48250/2020-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

RETSBOG

Den 29. juni 2021 kl. 13.00 holdt Københavns Byret offentligt retsmøde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-48250/2020-KBH

Sagsøger A/S

(advokat Anders Lindqvist)

mod

Sagsøgte

(advokat Louise Hougaard Vinkle)

Ingen var mødt eller tilsagt.

Der afsagdes sålydende

Kendelse:

Denne sag er anlagt den 8. december 2020. Sagen vedrører Denne sag drejer sig om og ejerskab til beslagte smykker og udlevering af disse i forbindelse med en afsluttet straffesag.

Sagsøger A/S, har under sagen fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, skal anerkende, at de i Københavns Byrets sag SS 3-3742/2019 beslaglagte smykker, politiets koster 2, 10, 11 og 13, tilhører sagsøgeren og skal udleveres til denne.

Over for påstanden om afvisning nedlægges påstand om, at sagen ikke afvises.

Sagsøgte, har nedlagt påstand om principalt afvisning, idet sagen er anlagt efter 4 ugers fristen i Østre Landsrets kendelse af 20. oktober 2020, som udløb den 17. november 2020. Subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand om frifindelse.

P arterne er enige om, at spørgsmålet om sagens afvisning behandles særskilt og på baggrund af skriftlige indlæg.

Oplysningerne i sagen

Af Østre Landsrets kendelse af 20. oktober 2020 fremgår følgende: Retsplejelovens straffeprocessuelle regler i forbindelse med beslaglæggelse findes i kapitel 74. Reglerne om udlevering af beslaglagte genstande er angivet i § 807 d, stk. l, hvoraf det fremgår blandt andet, at retten efter begæring træffer bestemmelse om, til hvem beslaglagte genstande skal udleveres. Om bestemmelsen i retsplejelovens § 807 d, stk. l, er der i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 4l af 8. oktober 1998, der førte til lov nr.229 af 21. april 1999, anført blandt andet:

"Udvalgets overvejelser 2.3.9. Ophør af beslaglæggelse. Tvister om udlevering af beslaglagte genstande. Anvendelse af beslaglagt gods. I forbindelse med ophør af beslaglæggelse af genstande med henblik på udbytte-og genstandskonfiskation, vindikation (dvs. tilbagelevering til den retmæssige ejer) eller anvendelse som bevismiddel vil der lejlighedsvis kunne opstå tvivl om genstandens rette ejerforhold.

Dette vil formentlig navnlig være tilfældet ved ophør af beslaglæggelse med henblik på vindikation. ... Retten skal efter forslaget kun afgøre, hvem der skal have udleveret beslaglagte genstande. Hermed vil retten ikke have taget stilling til ejerforholdet. Der vil således efterfølgende kunne anlægges en civil sag retssag om dette spørgsmål.

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet: ''fil § 807 d --- ... Retten skal efter forslaget kun træffe bestemmelse om besiddelsen, ikke om ejerforholdet. Retten kan eventuelt betinge sin afgørelse om udlevering af, at der ikke af en modpart er anlagt civil retssag inden en vis frist.

Efter votering afsagdes kendelse: Det fremgår af sagen, at de omhandlede smykker er beslaglagt i forbindelse med en straffesag mod Sagsøgte. En del af smykkerne, koster 2, blev fundet ved ransagning af Sagsøgtes bopæI, mens den resterende del, koster 10, l l og 13, var indleveret af Sagsøgte til Nyfortuna ApS med henblik på videresalg. Ved Københavns Byrets dom af 15. november 2018 blev Sagsøgte frifundet for tyveri af disse smykker, men dømt for tyveri af andre smykker og ure fra Forretning, hvor hun arbejdede. Forretningen er ejet af Sagsøger A/S.

Nyfortuna ApS har ikke begæret udlevering af smykkeme. Sagsøgte og Sagsøger A/S har begæret de beslaglagte smykker udleveret.

Ejerskabet til smykkerne er omtvistet, og landsretten finder efter omstændighederne i sagen, at en udlevering af smykkerne til Sagsøgte må være betinget af, at der ikke inden 4 uger fra landsrettens kendelse af Sagsøger A/S er anlagt en civil retssag om ejerskabet. Landsretten tager herefter den af Sagsøger A/S nedlagte subsidiære påstand til følge.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at udlevering af koster 2,10,11 og l3 til Sagsøgte er betinget at at der ikke inden 4 uger fra landsrettens kendelse af Sagsøger A/S er anlagt en civil retssag om ejerskabet. Den for Sagsøgte beskikkede Advokat, tillagdes et salær på 3.550 kr. med tillæg af moms. Salæret betales af statskassen.

Parternes synspunkter vedrørende afvisningsspørgsmålet : Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

Sagsøger A/S og advokat Anders Lindqvist har sit afsluttende processkrift af 11. maj 2021 anført følgende :

”… ” Jeg skal ad spørgsmålet om sagens afvisning blot fastholde det anførte i mit processkrift af 14. april i år.

Der er ikke rigtig hjemmel til, som siden angivet af sagsøgte, at begære landsrettens 4-ugers frist udsat, og det var heller ikke muligt (for mig) straks at udtage en stævning ved kendelsens modtagelse, herunder før klientens stillingtagen forelå. Stævning blev, efter vurdering og beslutning i sagsøgers ledelse, udtaget 3 uger efter modtagelsen af landsrettens kendelse og dermed vel inden for den af landsretten forudsatte frist.

Det kan tiltrædes, at afvisningsspørgsmålet udskilles og afgøres forlods på det foreliggende skriftligt grundlag. …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… SUPPLERENDE ANBRINGENDER Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at anlægge sagen senere end den af Østre Landsret fastsatte frist. Østre Landsrets kendelse blev afsagt den 20. oktober 2020, og sagen burde derfor rettelig være anlagt den 17. november 2020. Der er ingen undtagelser til denne frist. Da hverken Østre Landsret, advokat Anders Lindqvist eller Sagsøger A/S har forsøgt at få fristen udsat eller som

minimum orienteret om den senere fremsendelse af landsrettens afgørelse, medfører en passivitets betragtning ligeledes, at sagen bør afvises….”

Rettens begrundelse og resultat

:

Østre Landsret har ved sin kendelse alene taget stilling til hvem smykkerne skal udleveres til.

Østre Landsret har således anført at udlevering af koster 2,10,11 og l3 til Sagsøgte er betinget af, at der ikke inden 4 uger fra landsrettens kendelse af Sagsøger A/S er anlagt en civil retssag om ejerskabet.

Sagen om ejerskabet er anlagt efter fristen på de fire uger. Retten må derfor afvise spørgsmålet om udlevering. Retten finder ikke at den fastsatte frist på 4 uger afskærer sagsøger fra at anlægge en sag om ejerskabet mod sagsøgte. Sagen fremmes derfor i realiteten ved spørgsmålet om ejerskab, hvorfor

b e s t e m m e s.

Sagen vedrørende spørgsmålet om udlevering af koster 2,10,11 og l3 afvises. Sagen vedrørende ejerskab til de omhandlede koster fremmes i realiteten.

Dommer

’