BS-5850/2020-HJR

Ikke grundlag for erstatning for indbliksgener som fulgte af, at vejmyndigheden fjernede beplantning ved motorvej I 1967 blev der til brug for anlæg af en motorvej eksproprieret et stykke af en ejendom. Den daværende ejer blev i den forbindelse tilkendt erstatning for bl.a. ”samtlige ulemper”, herunder ”hegns- og haveforstyrrelse”. Motorvejen blev taget i brug i 1971, og ejendommen blev i 1997 solgt til den nuværende ejer, A. Til brug for ombygning af et vejkryds ved motorvejen blev der i 2012 eksproprieret et yderligere stykke af ejendommen. I den anledning blev den nuværende ejer tilkendt erstatning for arealafståelsen. Som led i ombygningen blev en tilkørselsrampe, som lå op ad ejendommen, udvidet, og i den forbindelse fjernede Vejdirektoratet en del af beplantningen på et offentligt vejareal mellem rampen og ejendommen. Spørgsmålet for Højesteret var, om den nuværende ejer af ejendommen var berettiget til særskilt erstatning for de yderligere indbliksgener, som han blev påført ved fjernelsen af beplantningen. Højesteret udtalte, at der med den tilkendte erstatning i 1967 måtte anses for at være gjort op med indbliksgenerne fra motorvejsanlægget, som de forelå på daværende tidspunkt. Højesteret udtalte videre, at det måtte lægges til grund, at de indbliksgener, som beplantningen skærmede mod, da det nye vejanlæg blev etableret i 2012, på grund af øget trafik var større end i 1971. Højesteret fastslog imidlertid, at vejmyndigheden som det helt klare udgangspunkt kan fjerne beplantning på offentligt vejareal, uden at naboer til det pågældende areal kan kræve erstatning for ulemper. Højesteret fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i den foreliggende sag, hvor de yderligere indbliksgener ikke oversteg, hvad ejendommens ejer med rimelighed havde måttet påregne som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Landsretten var nået til et andet resultat.