OLR — Østre Landsret
AM2023.03.20Ø
OL-2023-Ø-00019
[AM2023.03.20Ø] Retten i Glostrups
DOM
- 7. november 2022 - A1-4874/2022 - 0700-72317-00001-22
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 2007
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2022.
Tiltalte er tiltalt for
voldtægt efter straffelovens§ 216, stk. 1, og samleje med et barn under 15 år efter straffelovens§ 222, stk. 1, ved den 13. februar 2022 mellem ca. 03.30 og kl. 06.15 i et kolonihavehus beliggende Adresse i By at have skaffet sig samleje med den 14-årige Forurettede, født den 1. august 2007, der ikke havde samtykket heri, og som på grund af søvn befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltaltes, efter Forurettede var faldet i søvn, trak Forurettedes bukser og underbukser ned omkring hen- des ankler og hendes trøje op over maven, hvorefter tiltalte, imens Forurettede sov, gennemførte vaginalt samleje med hende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og om, at retten i medfør af § 10 i lov om be- kæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at tiltalte skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminali- tetsnævnet, idet tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, el- ler som viIkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede har påstået at tiltalte skal betale 35.000 kr. i tortgodtgøreIse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt godtgørelseskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne1, Vidne2 og Vidne3.
[FORKLARINGER UDELADT]
Af personundersøgelse fra Retspatologisk Afdeling af den 18. marts 2022 fremgår, blandt andet:
''Konklusion: Ved undersøgelse den 13-02-2022 kl. 09:00 af Forurettede, cpr.nr. … fandtes en efter det oplyste 14- årig pige med kønskarakteristika svarende til såkaldt Tanner stadie 4, stadiet for fuldt udviklet kvinde. … Ved gynækologiske undersøgelse påvistes en slimhindeafskrabning i vagina/indgangen. Læsionen var frisk og muligt opstået, som i sagen oplyst, ved vaginal indtrængen eller forsøg herpå, på det i sagen oplyste tidspunkt. …”
I udtalelse fra Kommune, Center for Børn og Voksne, af den 20. maj 2022 er det anført blandt andet:
"… Tiltalte fremstår under samtalen som en sød imødekommende og alderssvarende ung dreng. Ligele- des får man indtryk af, at forældrene er relevante og opmærksomme i forhold til Tiltaltes trivsel og udvikling og det er indtrykket at Tiltalte er tæt og udviklingsfremmende forhold til sine forældre.
På baggrund af samtalen med Tiltalte, samt samtalen med hans forældre, fås indtryk af, at Tiltalte gene- relt er en dreng i trivsel, og forebyggelse og barnefaglige undersøgelser vurderer derfor ikke grundlag for påbegyndelse af børnefaglige undersøgelse for Tiltalte, da forvaltningen heller ikke tidligere har modtaget underretninger vedr.
Tiltalte eller pa anden vis har oplysninger omkring Tiltalte, der skulle give bekymring for hans trivsel og udvikling. … Sammenfattende er det Forebyggelse og børnefaglige undersøgelsers vurdering, at der ud fra sagens oplysninger aktuelt ikke er grundlag for at antage, at Tiltalte har behov for særlig støtte i form af for- anstaltninger.
Forebyggelse og børnefaglige undersøgelser vurdere endvidere i forbindelse med sa- gen, at der er stærkt familiært netværk omkring Tiltalte, som støtter ham i forhold til både skole, fri- tidsliv samt den afventende retssag.
Aktuel status samt afsluttende vurdering i forbindelse med straffesagen På baggrund af Center for Barn og Voksnes kendskab til Tiltalte finder forebyggelse og børnefaglige undersøgelser det ikke relevant, at der som led i straffesagens afgørelse fastsættes foranstaltninger efter Servicelovens§ 52, idet der er truffet afgørelse om ikke at påbegynde børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens § 50.
…”
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han nu går i 9. klasse. Han bor stadig hjemme, og han har stadig et ønske om at starte på handelsgymnasium efter folkeskolen. Han har ingen misbrugsproble- mer.
Socialrådgiver Vidne4 fra Kommune har adspurgt oplyst, at Center for Børn og Voksne fortsat har den vur- dering af Tiltalte og familien, som den fremgår af udtalelsen af 20. maj 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig og forklaret, at Forurettede tog initiativ til det seksuelle samvær ved at skubbe sin numse op ad hans skridt for derefter udføre et "handjob" på ham i 2-3 minutter, og at de deref- ter frivilligt havde samleje i missionærstilling i omkring 2 minutter, før Forurettede sagde "vi skal ikke sige det til min kæreste", og samlejet blev afbrudt.
Han har endvidere forklaret, at han var klar over, at Foruret- tede var kæreste med tiltaltes ven, Person1, og at det var derfor han bagefter sagde, at han havde "fucked det op'·. Tiltalte har videre forklaret, at han efter samlejets afbrydelse insisterede på at fortælle det til kæ- resten, Person1, og at det var derfor Forurettede blev ked af det og forlod værelset.
Forurettede, der har fremstået troværdig, har afgivet en sammenhængende og detaljeret forklaring. Foru- rettede har forklaret, at hun ikke havde skubbet sin numse op ad tiltaltes skridt, og at hun ikke havde givet tiltalte et "handjob". Forurettede har endvidere forklaret, at hun faldt i søvn og vågnede ved, at tiltalte lå oven på hende og var trængt ind i hende, og at hendes bukser og underbukser var trukket ned om ank- lerne, mens hendes bluse var trukket op. Derudover har hun forklaret, at tiltalte afbrød samlejet, da hun sagde "hvad har du gang i".
Forurettedes forklaring støttes af, at hun med det samme, som forklaret af Vidne3 og Vidne1, fortalte, at hun var blevet voldtaget, og af det tidsmæssige forløb fra festens afslutning til politiets ankomst. Forurette- des forklaring støttes endvidere af Vidne3s forklaring om, at tiltalte, før politiet ankom, sagde, at han havde voldtaget Forurettede.
Vidnet Vidne2s forklaring om, at tiltalte fortalte ham, at Forurettede gav tiltalte et "handjob", mens det fo- regik, og at vidnet hørte Forurettede og tiltalte have en samtale i sengen, hvor tiltalte insisterede på at for- tælle Forurettedes kæreste, Person1, om, at de havde været sammen, er ikke forenelig med politiets gengi- velse af Vidne2s forklaring i afhøringsrapport af 13. februar 2022 vedrørende afhøringen fra kl. 6.32 til 6.35 (bilag 1.9) eller i afhøringsrapporten af 13. februar 2022 vedrørende afhøringen kl. 9.00 til 9.30.
Det må ef- ter Vidne3s og Vidne1s forklaringer endvidere lægges til grund, at hverken Vidne2 eller tiltalte overfor dem gav udtryk for dette hændelsesforløb, selvom Forurettede havde fortalt, at hun var blevet voldtaget. Vidne2 og tiltaltes forklaringer fremstår ikke sandsynlige, men konstruerede, og forklaringerne tilsidesættes som utroværdige.
Retten finder det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 ved at have skaffet sig samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, og som på grund af søvn befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte, efter Forurettede var faldet i søvn, trak Forurettedes bukser og underbukser ned omkring hendes ankler og hendes trøje op over maven, hvorefter tiltalte, imens Forurettede sov, gennemførte vaginalt samleje med hende.
Forurettede har forklaret, at hun ikke havde været sammen med tiltalte hverken med sin kæreste Person1, der tilhørte samme gruppe af venner som tiltalte, eller til fest før festen den 12. februar 2022, og at hun ikke i vennegruppen blev drillet med, at hun var 14 år. Hun har endvidere forklaret, at hun til vennegruppen havde fortalt, at hun kun var 14 år.
Tiltalte har forklaret, at han ikke vidste, at Forurettede kun var 14 år, og at han troede, at hun var jævnaldrende med kæresten, Person1, som var 16 år. Retten finder det efter de afgivne forklaringer ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at have samleje med et barn under 15 år, og til- talte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Der er ved straffastsættel- sen lagt vægt på karakteren af forholdet og tiltaltes og forurettedes alder.
2 voterende udtaler herefter: Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han var på gerningstidspunkt 15 år og 14 dage gammel og har særdeles gode personlige forhold. Vi finder det på denne baggrund og efter forholdets karakter helt undtagelsesvist forsvarligt at gøre dommen betinget i sin helhed med vilkår som fastsat nedenfor.
1 voterende udtaler herefter: Efter forholdets karakter finder jeg ikke, at der er grundlag for at gøre straffen betinget i sin helhed. Efter oplysningerne om tiltalte særdeles gode personlige forhold, og under hensyntagen til at forholdet er begået kort efter, at tiltalte fyldte 15 år, finder jeg det dog forsvarligt, at straffen gøres delvist betinget. Jeg stem- mer derfor for, at 2 måneder af straffen gøres ubetinget, mens den resterende del af straffen gøres betin- get med vilkår som fastsat nedenfor.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Alle voterende udtaler: Tiltalte er 15 år og idømt en betinget fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, sådan som denne kategori er fastlagt i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 1.
Det følger af forarbejderne til straffelovens§ 57, nr. 10, at der herefter som udgangspunkt tillige skal fastsættes vilkår om, at tiltalte efter- kommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Retten finder efter en samlet vurdering af forholdets karakter og uanset tiltaltes særdeles gode personlige forhold, at der ikke er grundlag for undtagelsesvist at fravige dette udgangspunkt.
Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Rettens juridiske dommer finder, at der er grundlag for at tilkende Forurettede en tortgodtgørelse. Under hensyn til karakteren af forholdet findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 35.000 kr., jf. U.2022. 1830H, der forrentes efter erstatningsansvarslovens§ 16, stk. 1.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 35.000 kr. med tillæg af rente i medfør af erstatningsan- svarslovens § 16 fra den 7. oktober 2022.
::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 12. afdelings
DOM
- 20. marts 2023 - S-3692-22 (landsdommerne Bloch Andersen, Birgitte Grønborg Juul og Nina Boserup (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 2007, (advokat Peter Trudsø, besk.)
Retten i Glostrups dom af 7. november 2022 (A1-4874/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifin- delse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse, således at tre måneder af straffen gøres ubetinget.
Forurettede har nedlagt påstand om tortgodtgørelse som for byretten og har taget forbehold for yderligere krav, herunder erstatning til dækning af psykologbistand.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne3, Vidne2 og Vidne1.
[FORKLARINGER UDELADT]
Personlige oplysninger Tiltalte har supplerende forklaret om sine personlige forhold, at hans personlige forhold er uændrede.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte efter de sikre, troværdige og detaljerede forklaringer fra Forurettede, Vidne1 og Vidne3 skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. De hermed uoverensstemmende forklaringer fra tiltalte og vidnet Vidne2, her- under om at Forurettede forud for samlejet havde onaneret tiltalte, og at hendes adfærd om morgenen den 13. februar 2022 reaktion skyldtes, at hun havde været sammen med tiltalte, selv om hun havde en kære- ste, forekommer konstruerede til lejligheden og afvises som utroværdige.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 216, stk. 1, findes passende.
Fire voterende finder det efter de nærmere omstændigheder sammenholdt med tiltaltes meget unge alder og særdeles gode personlige forhold undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat af byrettens flertal, mens to voterende stemmer for at gøre en måned af straffen ubetinget. Der gi- ves dom efter stemmeflertallet.
De juridiske dommere tiltræder byrettens bestemmelse om tortgodtgørelse.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
