BR — Byretterne
AM2026.01.05B
AM2026.01.05B Retten i Hjørrings
DOM
Dato: 5. januar 2026 Rettens sagsnr.: 17-1814/2025 Politiets sagsnr.: 5100-70811-00012-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1970 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 23. oktober 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172 – dokumentfalsk, ved den 12. december 2024 på Adresse i Aalborg, over for håndværkere på byggepladsen, for at skuffe i retsforhold, at have fremvist et falsk dokument med virksomheden Virksomhed som udsteder, hvilket dokument sigtede havde givet et andet indhold end det originale, idet sigtede havde ændret originaldokumentet, som påviste asbest i en prøve, til at prøven ikke indeholdt asbest.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, Tiltalte, har afgivet forklaring i overensstemmelse med sin erkendelse. Kriminalforsorgen har i erklæring af 1. september 2025 blandt andet udtalt, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet, og at lovovertrædelsen ikke har medført nogen økonomisk vinding for tiltalte.
Derudover er der lagt vægt på forholdets særlige karakter, herunder tiltaltes forklaring om, at håndværkerne har arbejdet i området i nogle måneder, inden at tiltalte gik til bekendelse og udsendte de korrekte prøvesvar, og at der var tale om et meget begrænset område, som håndværkerne ikke var i direkte berøring med.
Straffen findes herefter at udgøre mindst 40 dage, idet retten bemærker at tiltalte på et tidligt tidspunkt tilstod. Tilståelsen er derfor omfattet af kategori to, hvorefter den samlede straf nedsættes til 30 dage.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
