BS-1696/2021-KOL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 184.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 4. november 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-1696/2021-KOL

Sag om faderskab til Barn

født 2020

af

Mor

(advokat Marianne Buchwald Schou)

Yderligere part:

Eventuel far

(advokat Anne Vilslev Petersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

I denne sag skal det afgøres, hvem der er far til det barn, som Mor fødte 2020.

Familieretshuset har indbragt sagen for familieretten den 14. januar 2021.

Mor og Eventuel far har samstemmende nedlagt på-stand om, at Eventuel far ikke dømmes som barnets far.

2

Oplysningerne i sagen Mor blev i 2018 henvist til fertilitetsbehandling som enlig. Den 22. juni 2018 blev Eventuel far inddraget i behandlingsforløbet.

Det fremgår af Mors journal, at Hospital registrerede, at parterne var gået fra hinanden den 15. oktober 2018, hvorefter Mor på ny fortsatte behandlingen som enlig.

Den 15. maj 2019 mødte parterne sammen på Hospital til samtale. Det fremgår af journalnotatet for denne samtale bl.a., at

”… Pt møder til samtale sammen med partner. Oprindeligt var hun henv. som enlig. Efterfølgende henv. sammen med partner. De havde dog en periode i efteråret, hvor Mor ikke ønskede, at partner var en del af gravidite-ten, og hun fik foretaget IVF med donorsæd.

Parret har dog aldrig været gået fra hinanden og stadigvæk boet sammen. Derfor møder de i dag sammen mhp. samtale om atter at få beh. som par.

…

De har haft mange samtaler om situationen og er nu helt stabile som par. I dag fremtræder begge parter fuldstændig afklarede og velovervejede.

…

Desværre foreligger der ikke skr. samtykke d.d. Idet parret er gået hjem tilsendes dette til Mor mhp. medbringelse ved næste kons. …”

Parterne medbragte og underskrev ”samtykkeerklæring for par” den 24. juni 2019 ved samtalen med Læge. Af journalnotatet vedrørende denne samtale fremgår bl.a., at parret var informerede og accepterede.

Af ”samtykkeerklæring for par” underskrevet den 24. juni 2019 fremgår bl.a.:

”… I henhold til § 27 i Lov nr. 1313 af 27. november 2013 har Fertilitetskli-nikken pligt til at indhente nedenfor anførte samtykkeerklæring:

Undertegnede giver hermed mit samtykke til, at min ægtefælle/partner bliver behandlet med assisteret befrugtning af en læge eller under en læ-

3

ges ansvar, og jeg erklærer samtidigt, at jeg skal være far til barnet/bør-nene, som bliver til ved denne behandling. …”

Den 18. september 2019 konstaterede Hospital, at der ikke sås sædceller i Eventuel fars råsæd, hvorfor parret underskrev dokumentet ”Information og samtykkeerklæring i forbindelse med æg- og sæddonation” . Parret under-skrev endvidere dokumentet ”Anmodning om nedfrysning af æg” . Af doku-mentet ”Anmodning om nedfrysning af æg” fremgår bl.a.:

”… I loven står, at der skal ske destruktion af nedfrosne æg efter 5 års opbevaring hvis kvinden fylder 46 år parforholdet opløses kvinden afgår ved døden …”

Den 8. november 2019 underskrev parterne dokumentet ”Tilladelse til optøning af befrugtede æg” . Af dokumentet fremgår bl.a.:

”… Undertegnede, som er i IVF behandling på Fertilitetsklinikken Hospital, og som led heri har fået befrugtede æg nedfrosset, giver hermed vor tilladelse til, at disse nu optøs med henblik på oplægning i livmoderen.

…

Blanketten bedes underskrevet af jer begge og medbragt ved ultralyds-skanningen, inden æggene skal optøs.

Bemærk: Hvis der ikke foreligger underskrift fra jer begge, må vi ikke optø æggene. …”

Den 16. november 2019 fik Mor lagt befrugtede æg op, hvilket førte til graviditet.

Forklaringer Mor, Eventuel far, afsnitsledende overlæge Vidne 1 og labaratorieleder Vidne 2 har afgivet forklaring.

Mor har forklaret bl.a., at hun begyndte forløbet med kunstig be-frugtning i slutningen af 2017. Til at starte med, var hun begyndt hos en privat

4

klinik, men da en kollega gjorde hende opmærksom på, at hun kunne få gratis behandling på sygehuset, skiftede hun til Hospital. Da hun skulle udfylde nogle papirer, satte hun ved en fejl kryds i boksen vedrørende stofmisbrug. Sagen blev derfor sendt til godkendelse i Statsforvaltningen. Hun er ikke og har aldrig været stofmisbruger – hun kom alene til at sætte krydset, da hun havde prøvet euforiserende stoffer, da hun var 16 år. Statsforvaltningen godkendte hende til at få kunstig befrugtning som enlig efter noget tid.

I april måned 2018 fandt hun sammen med Eventuel far. De flyt-tede sammen allerede 1,5 måned efter, at de fandt sammen. Hun havde fortalt Eventuel far, at hun var i gang med et forløb på Hospital, da de fandt sammen. I juni måned 2018 tog de sammen på sygehuset og underskrev en samtykkeerklæring for par. De skulle derfor igennem en godkendelsesproces igen. De blev god-kendt som par nogle måneder senere. Hun husker ikke tidspunktet præcist, men det var inden, de gik fra hinanden, og inden den 22. oktober 2018.

Efter at de var gået fra hinanden, formidlede hun til Hospital, at hun ikke ønskede, at Eventuel far skulle være en del af behandlingen alligevel, hvilket Hospital god-kendte. Hun fik herefter taget 12 æg ud, hvoraf to blev befrugtet med donor-sæd. Hun havde selv valgt donoren. Hun fik lagt de to æg op i marts måned 2019, men hun blev ikke gravid. Hun fik samtidig at vide i marts måned 2019, at hun havde KOL, ligesom hun blev sygemeldt fra sit arbejde som Stilling med stress.

Hun og Eventuel far blev boende sammen, efter at de gik fra hinanden. Hun har kendt Eventuel far i over 20 år. Eventuel far er alkoholiker, og de afbrød forholdet første gang, fordi at han begyndte at drikke igen. Det var nemt nok at ændre fertili-tetsforløbet, således at hun gik tilbage til at være i behandling som enlig. Eventuel far skulle ikke underskrive nogen steder eller andet – Hospital tog ham blot af forløbet, og så kunne hun fortsætte.

Hun og Eventuel far fandt sammen igen, da Eventuel far lovede hende, at han ville stoppe med at drikke. Eventuel far blev derfor inddraget i forløbet igen.

Da hun og Eventuel far underskrev samtykkeerklæringerne i 2018, underskrev de dem på sygehuset. Anden gang blev de blot sendt til dem til underskrift.

Til at starte med, var det meningen, at de skulle bruge Eventuel fars sæd. I forbin-delse med, at hun fik taget 15 æg ud i september måned 2019, donerede Eventuel far sæd. De fik at vide, at der ikke var tilstrækkeligt liv i Eventuel fars sæd, hvilket var meget nedslående for især Eventuel far. De talte med en læge, som meddelte dem, at hun ikke kunne blive gravid ved brug af Eventuel fars sæd, og de blev fore-lagt muligheden om at bruge donorsæd. De underskrev derfor begge en erklæ-ring samme dag om, at der måtte anvendes donorsæd. De underskrev ikke en

5

ny samtykkeerklæring som par. Dette var sidste gang, Eventuel far var med på sy-gehuset.

Eventuel far begyndte at drikke igen, og hun ønskede ikke at være sammen med el-ler få børn med en alkoholiker. Hun smed Eventuel far ud af hendes hjem den 2. november 2019. Da hun fik tilsendt papirer om optøning af æg, tog hun op til Eventuel far, som på det tidspunkt boede på Forsorgshjem, som er en slags her-berg. Hun bad Eventuel far om at underskrive, hvilket han gjorde, da han gerne bare ville hjælpe.

Hun ved ikke hvilken tilstand, Eventuel far var i, da han under-skrev papirerne. Eventuel far var på det tidspunkt – og i øvrigt siden hen – indfor-stået med, at han ikke skulle være far til barnet. Det var slet ikke meningen, ef-ter at de slog op.

I december måned 2019 fandt hun ud af, at hun var gravid.

Eventuel far har set hendes søn, Barn, én gang. Eventuel far har ikke været en del af noget, ligesom han heller ikke deltog til fødslen. Eventuel far har egentlig bare bak-ket op som en kammerat, ligesom han har kaldt sig ”Onkel” .

Da hun fik lagt æg op i november måned 2019, sagde hun ikke noget til syge-huspersonalet om, at Eventuel far ikke skulle være far. Hun tænkte ikke, at hun be-høvede at sige det til nogen. Hun så ingen faresignaler, da Eventuel far skrev under på, at æggene måtte tøs op. Sygehuspersonalet stillede heller ikke spørgsmål ved, at Eventuel far ikke deltog, da hun fik lagt æggene op. Hun havde sin mor med. Hun sendte Eventuel fars samtykke til Hospital ca. 1-1,5 uge før, hun fik æg lagt op.

Hun ved ikke, hvordan Eventuel far blev taget af projektet første gang. Hun tænkte ikke over at sige det anden gang. Første gang var hun nødt til at informere Hospital om det, da hun skulle vælge en donor i stedet for Eventuel far.

Hun kan slet ikke forestille sig, hvordan det vil være, hvis Eventuel far skal være far. Hun har bygget en tilværelse op om hende og hendes barn. Hun synes, at det ville være urimeligt, hvis hun skulle til fx at dele forældremyndigheden med Eventuel far. Hun fik et chok, da hun blev oplyst om, at Eventuel far ville blive far af Hospital.

Hun har først set de papirer, de har underskrevet, da hun fik dem tilsendt i for-bindelse med en samtale med Hospital om, at Eventuel far var registreret som far til hendes barn. Hverken hun eller Eventuel far har fået kopier af de papirer, de har underskrevet, ligesom de ikke har modtaget andet skriftligt materiale. De har heller ikke rigtig modtaget ret meget vejledning om, hvad det betød, at Eventuel far stod på papirerne eller om de civilretlige virkninger i øvrigt. Hun husker ikke

6

detaljeret, hvad de blev vejledt om, da de skrev under på samtykkeerklærin-gerne sammen.

Det var meningen, at Eventuel far skulle være far til barnet i starten. Hun kan ikke svare med sikkerhed på, om det også var meningen, at Eventuel far skulle være far til barnet, efter at man fandt ud af, at Eventuel fars sæd ikke kunne anvendes. Pro-cessen var meget rodet og alt skete meget hurtigt i den periode. Derudover var der tumult i Eventuel fars og hendes forhold.

Hun fortsatte forløbet alene, da det var hendes æg. Da Eventuel far skrev under på, at æggene måtte tøs op den 8. november 2019 fortalte hun Eventuel far, at han blot skulle skrive under på, at hun kunne få sine æg ud og fortsætte forløbet alene. Det forklarede hun, fordi det var den opfattelse, hun havde fået. Det eneste hun lagde vægt på ved samtalen med Eventuel far var, at han skulle hjælpe hende med at få hendes æg optøet. Eventuel far spurgte hende, om det havde noget med ham at gøre, og hun svarede, at det havde det ikke – det drejede sig kun om optønin-gen.

Hun mener, at hun fik den erklæring, som Eventuel far underskrev den 8. novem-ber 2019, på e-mail. Hun har ikke været på Hospital for at få den skrevet ud. Hun husker ikke, om hun talte med Hospital i forbindelse med, at hun modtog erklæ-ringen.

Eventuel far har forklaret bl.a., at han og Mor har kendt hin-anden i cirka 20 år. De havde ikke talt sammen i længe, da de mødte hinanden i træningscenteret og faldt i hak. De blev derefter kærester. Han husker ikke præ-cist, hvornår det var, men det er 3-4 år siden nu. De flyttede sammen forholds-vis kort tid efter.

Mor fortalte ham i starten af deres forhold, at hun var i gang med fertilitets-behandling. Han havde tidligere prøvet at få børn med to andre kærester, hvil-ket ikke var lykkedes. Han vidste derfor, at han nok ikke ville kunne få børn. Han og Mor var sammen ”on/off” i en længere periode.

Der var meget af det, de fik at vide på Hospital, som han ikke forstod. Han og Mor blev enige om, at de skulle prøve fertilitetsbehandlingen sammen. Han forstod på det hele, at han skulle frasige sig alle rettigheder, og at han alene skulle være sæddonor. Det var det, han skrev under på. Særligt efter, at de fandt ud af, at hans sæd ikke kunne anvendes, ville han ikke have noget med det at gøre, da han ikke ønskede et barn, der ikke var hans eget.

Han er alkoholiker, og det hænger derfor ikke sammen, at han skulle være far til barnet. Han er sygemeldt af samme grund. Det er ikke hans barn, og han har intet med det at gøre. Han ville gerne gøre Mor glad og støtte hende i at få

7

børn, men han deltog ikke i forløbet for selv at blive far. Han lod derfor også Mor styre det, da han ikke ville gøre hende ked af det.

Han har ikke læst nogen af de papirer, som de har underskrevet. Han er ord-blind og er derfor overladt til at stole på, hvad han får at vide, at han skriver under på. Han prøvede på at følge med så godt, som han kunne, men hele for-løbet på Hospital var meget forvirrende. Det må være Hospital der har misforstået, hvad det var, de gerne ville. Han ønskede at fraskrive sig alle rettigheder til bar-net.

Da han og Mor besluttede sig for at få et barn sammen, havde han allerede en antagelse om, at han ikke ville kunne få børn, men kunne det lade sig gøre, var det fint. Mor lagde pres på for, at han skulle være sæddonor. Mor var allerede i behandling med kunstig befrugtning, da han blev inddraget. Helt fra starten af, talte de om, at han ikke skulle registreres som far til barnet.

Foreholdt følgende fra journaludskriftens side 5/6 vedrørende besøg den 15. maj 2019

”… Pt møder til samtale med partner. Oprindeligt var hun henv som enlig. Ef-terfølgende henv sammen med partner. De havde dog en periode i efterå-ret, hvor Mor ikke ønskede, at partner var en del af graviditeten, og hun fik foretaget IVF med donorsæd. Parret har dog aldrig været gået helt fra hinanden og stadigvæk boet sammen. De er nu besluttede på at være fælles om forældrerollen.

Derfor møder de i dag sammen mhp. samtale om atter at få beh som par. […] De har haft mange samtaler om situatio-nen og er nu helt stabile som par. I dag fremtræder begge parter fuldstæn-dig afklarede og velovervejede. […] Desværre foreligger der ikke skriftlig samtykke dags dato. …”

har Eventuel far forklaret, at Mor var bedre stillet, hvis de fik foretaget behandling som par, da hun på den måde kom foran i køen.

Mor var inde i det hele, og han anede ikke noget om det. Det var Mor, der styrede hele forløbet. Han husker ikke rigtig forskel på de dage, de var på Hospital. Det var ikke særlig rart for ham at være der, da han skulle aflevere sæd, hver gang de var der. Derudover var det ikke altid, at han var ædru, når de var på sygehuset. Forløbet står også derfor lidt uklart for ham.

Han er ikke blevet vejledt om, hvad det ville sige at give et skriftligt samtykke – i hvert fald ikke på en måde, så han har forstået omfanget af det. Han mindes ikke at være blevet forklaret af lægen om de juridiske aspekter af at blive regi-

8

streret som far. Han har i hvert fald ikke fået forklaring nok til, at han kunne huske det, og han har ellers en ret god hukommelse.

Han har generelt ikke været så meget med inde ved lægerne og snakke, da han, mens Mor talte med lægerne, ofte var inde for at donere sæd. Den læge de talte med den 24. juni 2019, gav ham heller ikke brugbare informationer om, hvad underskriften på samtykkeerklæringen betød.

Han har ikke fået gennemgået de dokumenter, han har underskrevet. Det var ikke hans opfattelse, at han juridisk skulle være far, da han underskrev doku-mentet den 24. juni 2019. Han skulle blot være sæddonor. Mor var også fik-seret på, at barnet kun skulle være hendes. Han ved ikke, om han havde et øn-ske om at være far på det tidspunkt – han ville blot støtte Mor i alt, han kunne. Han havde det egentlig fint med, at barnet bare var hendes, hvilket også var det, de havde aftalt.

Den sidste gang, han var på sygehuset var, da han den 17. september 2019 skrev under på, at de måtte bruge en anden donor end ham til at gøre Mor gravid. Han havde bestemt ikke indtryk af, at han skulle være far på dette tidspunkt. Lægen forklarede dem om, at hans sædkvalitet ikke var god nok, til at den kunne bruges til at befrugte Mor.

Han fik at vide, at Mor ikke kunne få en donor, hvis ikke han underskrev dokumentet. Det var derfor, at han under-skrev. Han forstod, at han gav Mor tilladelse til at fortsætte uden ham. Der-fra var det Mor og sygehuset, der skulle ordne resten. Han mødte heller ikke op på Hospital efter dette tidspunkt.

Det skal nok passe, at han blev smidt ud af deres hjem af Mor den 2. novem-ber 2019. Han var derefter til ”afspritning” i tre dage på sygehuset, hvorefter han flyttede på Forsorgshjem.

Han husker, at han underskrev et dokument den 8. november 2019. Han opfat-tede det således, at han blot skulle afskrive sine sidste rettigheder. Han under-skrev dokumentet på Forsorgshjem. Mor var der kun i 5 minutter. Han fik ikke læst noget op, da han stoler på Mor. Mor forklarede ham, at han bare skulle skrive under, og så kom han ikke til at få bøvl. Det har ikke på noget tidspunkt været hans opfattelse, at han skulle være andet end genetisk far til Mors barn. Han erindrer overhovedet ikke nogen vejledning fra sygehuset om, at han skulle være far til barnet.

Han har set Mors barn, Barn, to gange, og det har mere eller mindre væ-ret tilfældelige møder. Han ønsker ikke at være far til Mors barn, da han tror, at Barn har det godt, hvor han er.

9

Han har ikke modtaget nogen vejledning fra Hospital, som han kan huske i dag. Han kan godt huske, at han er blevet fortalt noget på Hospital, men han var lidt et andet sted psykisk på det tidspunkt, ligesom han havde et alkoholmisbrug. Han har heller ikke rigtigt følt sig som en del af det. Han husker hverken at have underskrevet samtykkeerklæringen af den 24. juni 2019, ligesom han hel-ler ikke husker indholdet.

Han har forstået det således, at han genetisk skulle være far til barnet, men ikke juridisk. Da man fandt ud af, at hans sædkvalitet var for dårlig til, at han kunne blive genetisk far, forstod han, at han var ude af forløbet og ikke længere skulle have noget med det at gøre.

Han har ikke fået tilsendt noget i sin e-boks fra Hospital. Han har heller ikke fået noget materiale med hjem fra Hospital. Han har ikke haft nogen reel kontakt til barnet.

Afsnitsledende overlæge, Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun kun husker parterne svagt. Hun husker ikke deres samtale, hvorfor hun primært kan for-holde sig til det, hun har anført i journalen.

Hun kan se, at hun har haft én samtale med parterne den 15. maj 2019. På det tidspunkt havde der været lidt frem og tilbage i forhold til, om parterne skulle i behandling som par, eller om Mor skulle behandles som enlig. På mødet med hende, var parret enige om, at de ønskede at indgå i behandlingen som et par. De skulle derfor underskrive samtykkeerklæringer, hvoraf der bl.a. frem-går, at de begge skulle være forældre.

Under mødet talte de om det forløb, som Mor tidligere havde været igen-nem. Hun plejer at tale med parterne om, at når man er et par, skal man være forældre begge to, ligesom de begge skal skrive under på, at moderen bliver mor, og at faderen bliver far.

Hun kan ikke sige, om Eventuel far forstod den vejledning, hun gav - hun kan kun forholde sig til indholdet i journalen. Hun husker ikke, om de drøftede, hvad der ville ske, hvis parret gik fra hinanden, men hun ved, at det står i den samtykkeerklæring, som parterne har underskrevet, at de befrugtede æg i det tilfælde vil blive destrueret.

Hun informerer typisk om, at patienterne er i behandling som et par, og at man derfor går ud fra, at de går ind i forældrerollen begge to som forældre. Hun nævner ikke noget om de civilretlige konsekvenser af forældreskabet. Hun har informeret dem om, at de, hvis de går ind i forløbet som par, begge bliver foræl-dre. Det er også det, de skriver under på. Hun tænker, at det er det, hun har vej-ledt om. Hun har ikke herefter haft samtaler med dem.

10

Patienterne modtager generelt ikke en kopi af det, de underskriver. Der følger ikke en skriftlig vejledning med om konsekvenserne af at blive far til et barn.

Man underskriver ikke på ny en samtykkeerklæring om at skulle være far til barnet i forbindelse med accepten af, at man går over til at anvende donorsæd.

Man skal medbringe en underskrevet erklæring om, at æggene må optøs til sid-ste scanning inden ægoplægning. Denne erklæring skal være underskrevet af begge parter. Der er ikke nogen procedure i forhold til vejledning, hvis begge parter ikke deltager ved ægoplægningen.

Man sikrer sig, at parret ikke er gået fra hinanden ved, at parret skriver under på, at æggene må tøs op og anvendes. De kan derudover ikke vide, om folk er gået fra hinanden med mindre, at de får det af vide. Hvis en patient møder alene, spørger de ikke ind til, om parret stadig er sammen.

Alle sygehuse udarbejder sine egne vejledninger og samtykkeerklæringer.

Et fertilitetsforløb starter typisk med en indledende samtale med en læge. På denne samtale screener man bl.a. patienterne i forhold til forældreegnethed, hvor man i visse situationer spørger Region Syddanmark, om parret kan få fer-tiltetsbehandling. Man oplyser om muligheden for adoption. Man fortæller, at hvis man er far og skriver under på det, er man forpligtet til at være far. Derud-over indsamles underskrifter på diverse samtykkeerklæringer. Parret informe-res i den forbindelse om, at behandlingen først kan startes op, når de har under-skrevet.

Samtykkeerklæringerne bliver stort set altid underskrevet foran dem. Patien-terne får en folder om proceduren for behandlingen med hjem.

Når hun har en patient, der overgår fra at være i et fertilitetsforløb som enlig og til at være i et forløb som par, gennemgås de samme ting med patienterne, da de i dette tilfælde er startet forfra. I forhold til parterne i denne sag, indkaldte de dem bl.a. også til den indledende samtale med hende for at være sikre på, at parret var indstillet på at indgå i behandlingen sammen og ikke blot Mor alene.

Hvis Hospital får oplyst, at et par er gået fra hinanden, kobles de systemmæssigt fra hinanden. De æg, der måtte være taget ud og befrugtet, bliver destrueret. Dette sker uanset, om der er anvendt donorsæd eller ej, da æggene er fælleseje. Man kan ikke gøre noget for at undgå, at æggene destrueres.

Hvis de er i tvivl om et pars forældreegnethed, spørger de Region Syddanmark. Region Syddanmark indhenter derefter information fra forskellige steder og

11

vurderer, om der er faresignaler. Hvis Region Syddanmark finder, at der ikke ses problemer med forældreegnethed fortsættes behandlingen. Det medfører ikke yderligere vejledning, at et par har været vurderet for forældreegnethed.

Al vejledning er primært baseret på den indledende samtale. Når behandlingen er opstartet, vejledes der som udgangspunkt ikke yderligere.

Det ville være vanskeligt, hvis man skulle spørge alle patienterne, om de stadig er sammen med deres partner, herunder særligt fordi, at patienterne er meget sårbare. Det gør de derfor ikke.

Det kan godt være, at samtykkeerklæringen i dette tilfælde er blevet sendt til parret, da hun kan se, at hun har skrevet et brev til dem om, at de ikke havde skrevet under.

Foreholdt, at det af journalen fremgår, at det den 18. september 2019 er konsta-teret, at der ikke sås sædceller i råsæden, mens samtykkeerklæringen til at be-nytte donorsæd er underskrevet den 17. september 2019, har hun forklaret, at samtykkeerklæringen må være fejldateret. Hun er ret sikker på, at der ikke er fejldatering i journalen. De kan ikke have underskrevet samtykkeerklæring til at anvende donorsæd, før man har konstateret, at Eventuel fars sæd ikke kunne an-vendes.

Laboratorieleder Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun ikke har mødt parterne tidligere. Det er laboratoriet, der indhenter samtykket til optø-ning af æggene.

Parterne får typisk samtykkeerklæringen til optøning af æg af sygeplejersken. I laboratoriet kontrolleres det, at underskrifterne foreligger, inden æggene optøs. Vejledningen af patienterne foregår i første instans fra lægerne. Hvis ikke de fornemmer spørgsmål eller andet, går de ikke nærmere ind i det senere i forlø-bet. Bioanalytikerne forklarer ikke om, hvad der sker, hvis et parforhold ophø-rer.

Hun har haft en enkelt telefonsamtale med Mor i forbindelse med, at Mor overgik fra behandling som enlig og til, at de overgik til behandling som par. Under denne telefonsamtale drøftede de, at Mor stadig havde et æg liggende fra da, hun var i behandling som enlig. Hun og Mor blev enige om, at dette æg skulle destrueres, idet Mor og Eventuel far havde opstartet et behandlingsforløb som par.

Hvis en kvinde møder til en behandling alene, sikrer de sig, at manden fortsat vil være fader ved, at kvinden medbringer en underskrevet erklæring fra begge om optøning af ægget. De har mange kvinder, der kommer til oplægning af æg

12

uden partner, da man har den holdning, at begge parter ikke behøver at tage fri til alle procedurer. De undersøger ikke nærmere, hvis en kvinde møder alene, med mindre, at de får en fornemmelse af, at de bør gøre det.

Hvis ikke de får at vide, at en part er ordblind, gør de ikke så meget. De har en formodning om, at man får hjælp til at forstå, hvad man skriver under på. De vil tage med hjem og overveje, om det bør stå på samtykkeerklæring til at optø æg, at samtykket til at være far også fortsat er gældende.

Parternes synspunkter

Mor har gjort gældende bl.a., at en mand alene kan registreres som far til et barn efter børnelovens § 27, hvis manden er ægtefælle, registreret part-ner eller partner til den kvinde, der er blevet gravid. Dette er ikke tilfældet her, idet parret var gået fra hinanden, da befrugtningen skete.

Det er et hensyn i børneloven, at et barn skal have to forældre. Det er dog vold-somt, at en samtykkeerklæring underskrevet på et tidspunkt, hvor parterne var sammen, skal have de konsekvenser, når der henses til, at Mor blev befrug-tet med donorsæd, efter at parret var gået fra hinanden, samt til, at Mor for-inden var godkendt til fertilitetsbehandling alene.

Havde parterne vidst, at Eventuel far ville blive registreret som far, ville de have tilbagekaldt deres samtykke. Parterne er heller ikke blevet vejledt om, at Eventuel far fortsat ville være at anse som far, hvis de gik fra hinanden, selv om man var klar over, at parret tidligere havde været gået fra hinanden.

Der har ikke fundet tilstrækkelig vejledning sted, ligesom det er åbenbart, at Eventuel far ikke har forstået indholdet i samtykkeerklæringerne. Derudover frem-går det ikke af den samtykkeerklæring, der blev underskrevet den 17. septem-ber 2019, at Eventuel far ville blive far til barnet, ligesom dette heller ikke fremgår af den samtykkeerklæring til optøning af æg, der blev underskrevet den 8. novem-ber 2019.

Overlæge Vidne 1 har forklaret, at det fulde indhold af samtykkeerklærin-gerne eller de yderligere konsekvenser af at underskrive disse ikke er blevet forklaret parterne i sagen. Parterne har ikke modtaget en kopi af samtykkeer-klæringerne. Man har derudover ikke foretaget tilstrækkelige skridt til at sikre sig, at parret stadig var sammen undervejs i forløbet, ligesom parterne ikke er blevet vejledt om, hvad de skal gøre, hvis de går fra hinanden.

Eventuel far boede på Forsorgshjem, da han underskrev samtykkeerklæringen vedrørende optøning af æg. Mor troede på det tids-punkt, at underskriften alene skulle gives for, at hun kunne få sine egne æg ud.

13

Hverken hun eller Eventuel far vidste, at det ville betyde, at Eventuel far ville blive far til barnet.

Af afgørelsen trykt i TFA 2010.218 fremgår, at børnelovens § 27 ikke er direkte anvendelig i et tilfælde, hvor et par er gået fra hinanden på tidspunktet for bar-nets fødsel. I den konkrete sag, fandt landsretten dog ud fra en analogi af bør-nelovens § 20 og § 27, at faderskabet skulle registreres til manden, idet han bl.a. havde anerkendt, at han genetisk var fader til barnet.

Det ses derudover i praksis, herunder bl.a. afgørelserne trykt i TFA.2010.218 samt U.2020.237, at man ved afgørelsen af, om en mand skal være far til et barn i et tilfælde som dette lægger vægt på, om parterne var sammen, da barnet blev født, det genetiske faderskab, at børneloven indeholder en forudsætning om, at et barn har ret til to forældre, og hvorvidt der er givet samtykke til behandlin-gen.

I dette tilfælde var parterne ikke sammen, da barnet blev undfanget eller født. Eventuel far er ej heller genetisk far til barnet. Hensynet til, at et barn skal have to forældre, er næppe et reelt hensyn i denne sag, da Eventuel far er alkoholiker, aldrig har haft noget med barnet at gøre, ligesom Eventuel far ikke har noget ønske om at være far til barnet.

Hertil kommer, at Mor var godkendt til at modtage ferti-litetsbehandling alene. I forhold til samtykkeerklæringerne, må den manglende vejledning og Eventuel fars tilstand, da han underskrev erklæringerne føre til, at samtykkeerklæringerne ikke bliver udslagsgivende for faderskabet.

Eventuel far har gjort gældende bl.a., at Mor var i behand-ling som enlig, inden han blev inddraget i forløbet. Hospital vidste, at forholdet mellem parterne var svingende, ligesom de også vidste, at Eventuel far havde et al-koholmisbrug. Dette burde have skærpet Hospitals tilsyn og vejledning af par-terne.

Eventuel far har hele vejen gennem forløbet haft den opfattelse, at han ikke juridisk ville blive far til barnet, og at han skulle være sæddonor. På det eneste vejled-ningsmøde, der har været på Hospital, var der primært fokus på behandlingen og planen for denne. Der var således mindre fokus på vejledning af parterne om det juridiske indhold af samtykkeerklæringerne, ligesom der ikke blev vejledt om de civilretlige konsekvenser af at blive forældre.

Det fremgår tydeligt af vejledning om sundhedspersoner og vævscentres for-pligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion, krav til information, pkt. 3.1.1., at patienter, der gennemgår et fertilitetsforløb skal vejledes om de civil-retlige konsekvenser af at blive forældre, herunder vedrørende faderskab. Læ-gen havde således en grundig vejledningspligt, som ikke er opfyldt. Derudover har parterne ikke fået udleveret det materiale, de har underskrevet, ligesom der

14

ikke har medfulgt nogen skriftlig vejledning til parterne om konsekvenserne af deres underskrifter.

Børnelovens § 27 indeholder et krav om, at der underskrives en samtykkeerklæ-ring, som fastslår, at manden skal være barnets far. Ud fra det, der er oplyst omkring vejledningen af parterne og indholdet i selve samtykkeerklæringen, må det lægges til grund, at Eventuel far alene har givet samtykke til, at han skulle være sæddonor. Erklæringen indeholder ikke noget om, at man også juridisk bliver far til barnet.

Selve det dokument, som parterne har underskrevet, blev først sendt ud, efter at parterne havde været til samtale hos en læge på Hospital, idet erklæringen ikke var medbragt. Da parterne mødte op til næste samtale, havde de medbragt en underskreven erklæring. Også disse forhold peger på, at der har fundet man-gelfuld vejledning sted.

Da man konstaterede, at Eventuel fars sæd ikke kunne anvendes, troede Eventuel far, at han var ude af forløbet og derefter ikke havde mere med det at gøre. Dette un-derstøttes også af, at Eventuel far ikke var med på sygehuset, efter at parterne gav samtykke til, at der måtte anvendes en anonym donor. Da Eventuel far til sidst un-derskrev samtykkeerklæringen vedrørende optøning af æg, blev det forklaret ham, at underskriften alene skulle anvendes til, at Mor kunne få sine æg ud. Det blev endvidere forklaret ham, at han ikke havde noget med det at gøre.

Det fremgår af lov om assisteret reproduktion § 23, stk. 4, at sundhedspersona-let er forpligtet til at sikre sig undervejs i et fertilitetsforløb, at samtykket fortsat er gældende. Af Karnovs note 48 til bestemmelsen fremgår bl.a., at der kan være behov for at sikre sig, at et samtykke fortsat er gældende, hvis det er lang tid siden, at det oprindelige samtykke til behandlingen er blevet underskrevet. Dette kan ske ved, at et tidligere givet samtykke skriftligt bekræftes.

De erklæringer, der er underskrevet efter samtykkeerklæringen af 24. juni 2019 indeholdt ikke noget om fortsat samtykke til behandlingen. Der gik lang tid, fra det oprindelige samtykke blev underskrevet, til den sidste behandling blev fo-retaget. Derudover mødte Mor alene op til behandlingen sammen med sin mor, ligesom Hospital vidste, at parternes forhold var ”on/off” , hvilket skærper pligten til at undersøge, om samtykket fortsat var gældende.

Da man således ikke har vejledt tilstrækkeligt i forbindelse med underskriften af samtykkeerklæringen, da samtykkeerklæringen ikke i tilstrækkelig grad be-skriver, at man ikke blot genetisk skal være far til barnet, og da man ikke har sikret sig, at samtykket fortsat var gældende, da den sidste behandling blev fo-retaget, er de juridiske betingelser for at dømme Eventuel far til at være far til bar-net ikke opfyldt.

15

Familierettens begrundelse og resultat Familieretten bemærker indledningsvist, at der ikke er fundet grundlag for at iværksætte genetiske undersøgelser i denne sag, da det ikke er bestridt, at bar-net er blevet til ved kunstig befrugtning ved brug af donorsæd. Familieretten har derfor i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til børnelovens § 27, LFF 2000-10-04 nr. 2, afgjort sagen ud fra en formodning om, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning.

Familieretten bemærker endvidere, at der ved fortolkning af bestemmelserne i børneloven skal tages hensyn til, at det efter loven er et grundlæggende hensyn, at et barn så vidt muligt skal have to forældre, jf. bl.a. også Højesterets dom af 12. november 2019, trykt i U.2020.237.

Familieretten lægger til grund, at Eventuel far den 24. juni 2019 underskrev en samtykkeerklæring således, at han og Mor kunne starte i fertilitetsbehandling sammen. Parterne er uenige om, hvorvidt det, da samtykkeerklæringen blev underskrevet, var meningen, at Eventuel far skulle være sæddonor og dermed ikke juridisk far til barnet. Familieret-ten lægger dog til grund, at parterne på tidspunktet for underskrivelsen af samtykkeerklæringen levede i et fast samlivsforhold.

Efter børnelovens § 27, anses en kvindes ægtefælle, registrerede partner eller partner som far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, hvis parret har samtykket til, at kvinden behandles med kunstig befrugtning. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far. Da parterne ikke var gift eller partnere på tidspunktet for oplægning af det befrugtede æg i livmoderen, finder bestemmelsen ikke direkte anvendelse.

Det er fastslået i Østre Landsrets dom af 21. oktober 2009, trykt i TFA2010.118, at børnelovens § 27, ud fra en analogi af børnelovens § 20 sammenholdt med § 27, fandt anvendelse i et tilfælde, hvor samlivsforholdet var ophørt, inden be-frugtningen fandt sted, idet der var samtykket til behandlingen, og idet manden anerkendte det genetiske faderskab. Det er herefter familierettens opfattelse, at børnelovens § 27 også finder analogt anvendelse i denne sag, idet familieretten i øvrigt ikke finder, at det genetiske faderskab, henset til hensynet om, at et barn så vidt muligt skal have to forældre, skal være udslagsgivende.

Den samtykkeerklæring, som parterne underskrev den 24. juni 2019, indeholdt en erklæring om, at Eventuel far skulle være far til det barn / de børn, som blev til som følge af fertilitetsbehandlingen. Det er herefter familie-rettens opfattelse, at den samtykkeerklæring, som parterne underskrev den 24. juni 2019, indholdsmæssigt opfylder betingelserne i børnelovens § 27.

16

Det er familierettens opfattelse, at det ikke med sikkerhed kan fastslås i hvilket omfang parterne blev vejledt om konsekvenserne af deres underskrifter på samtykkeerklæringen, men den vejledning, der eventuel måtte være givet, har formentlig været af begrænset omfang, ligesom familieretten må lægge til grund, at parterne ikke er blevet vejledt om de civilretlige virkninger af deres underskrifter.

Familieretten skal hertil bemærke, at parterne burde have været vejledt i videre omfang, end det må antages, er sket, jf. bl.a. lov om kunstig be-frugtning § 24, stk. 1. Det er imidlertid familierettens opfattelse, at indholdet i samtykkeerklæringen om, at man bliver far til det barn/de børn, der måtte blive til ved behandlingen, almindeligvis må give en forståelse af, at man ikke blot er sæddonor.

Det er derfor og sammenholdt med overlæge Vidne 1's forkla-ring om, at hun normalt informerer et par om, at underskriften medfører, at man bliver forældre til barnet, familierettens opfattelse, at en eventuel mangel-fuld vejledning i forhold til de civilretlige konsekvenser af faderskabet ikke kan medføre, at samtykket ikke skal være gældende.

Det er endvidere familierettens opfattelse, at Eventuel far selv havde et ansvar for at sikre sig, at han forstod indholdet af de dokumenter, han underskrev, herunder særligt i det tilfælde, at han havde en opfattelse af, at han alene skulle være sæddonor og ikke far til barnet. Da familieretten endvidere som ubestridt kan lægge til grund, at det er Eventuel far, der har underskrevet samtykkeerklæringen af 24. juni 2019, er det familierettens opfat-telse, at dette samtykke er gældende, herunder med de konsekvenser, som samtykket indebærer.

Familieretten lægger til grund, at Mor mødte op uden Eventuel far på Hospital efter den 18. september 2019. Det fremgår af lov om kunstig befrugtning § 23, stk. 4, at den behandlende sundhedsperson skal sikre sig, at et samtykke efter bestemmelsens stk. 1 fortsat er gældende. Af forarbej-derne til bestemmelsen, LFF 2015-12-10 nr. 86, bemærkningerne til nr. 8, frem-går bl.a., at:

”… Er der derimod tale om, at der er gået længere tid siden sidste afsluttede behandlingsserie, og/eller at kvinden kommer alene til behandling, som omfatter brug af nedfrosne embryoner, som er befrugtet med mandens el-ler en donors sæd, eller nedfrosset sæd (der stammer fra manden eller en donor), er der behov for at sikre sig skriftlig dokumentation for, at et på-krævet samtykke fra kvindens ægtefælle, registrerede partner eller partner fortsat er gyldigt – og altså ikke er blevet tilbagekaldt.

Den behandlende sundhedsperson bør derfor allerede ved påbegyndelse af en behandling med assisteret reproduktion gøre opmærksom på, at det i sådanne situationer skal kunne dokumenteres, at samtykket fra kvindens

17

ægtefælle, registrerede partner eller partner til behandlingen ikke er blevet tilbagekaldt. Dokumentation heraf vil kunne ske ved, at kvinden medbrin-ger en skriftlig bekræftelse af det tidligere meddelte samtykke. …”

Familieretten må efter forklaringerne lægge til grund, at Hospital, udover at ind-hente skriftlig tilladelse til optøning af de befrugtede æg, ikke har foretaget sig yderligere i anledning af, at Mor mødte op uden Eventuel far til behandlingerne. Selve tilladelsen til optøning indeholder ikke oplys-ninger om, at et samtykke til behandlingen fortsat er gældende.

Det er dog familierettens opfattelse, at erklæringen i tilstrækkelig grad opfylder bestemmelsen i lov om kunstig befrugtning § 23, stk. 4, idet der i at meddele til-ladelse til, at de befrugtede æg optøs med henblik på oplægning i livmoderen, også implicit ligger en tilladelse til at fortsætte behandlingen.

Det er derfor fa-milierettens opfattelse, at det forhold, at Hospital ikke efter den 24. juni 2019 skrift-ligt har gentaget indholdet i samtykkeerklæringen om, at Eventuel far ville blive far til barnet, ikke kan føre til, at det oprindelige samtykke ikke længere er gældende, og dermed at betingelserne i børnelovens § 27, jf. § 20, stk. 5, ikke er opfyldt.

Det er derfor efter en samlet vurdering, familierettens opfattelse, at Eventuel far skal dømmes som far til det barn, som Mor fødte 2020, jf. børnelovens § 27, jf. § 20, stk. 5 analogt.

THI KENDES FOR RET:

Eventuel far er far til det barn, som Mor fødte 2020.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.