SS-910/2019-VLR

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 418.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 31. august 2020 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lis Frost, Jon Esben Hvam og Jakob Julskjær (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 0910 – 19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født 1975 (advokat Berit Ernst, Aarhus)

Retten i Randers har den 29. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-4973/2018).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og har herunder gentaget påstanden om udvis-ning.

Forurettede har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 48.245,42 kr. i godtgørel-se og erstatning.

Kravet er opgjort til 30.200 kr. som godtgørelse for svie og smerte for perioden 29. oktober 2018 – 29. marts 2019, 3.145,42 kr. for behandlingsudgifter til psykolog og 15.000 kr. i tortgodtgørelse.

- 2 -

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse. Tiltalte har be-stridt kravene størrelsesmæssigt og har bestridt årsagssammenhængen i relation til kravene om svie og smerte og dækning af behandlingsudgifter.

Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt en lægeerklæring af 24. august 2020 fra Læge.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet Forurettede har for landsretten afgivet supplerende forklaring og har i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring for både byretten og landsretten. Deres forklaring for byretten er imidlertid ikke blevet nedskrevet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han i sin tid havde været kæreste med Forurettede i 4-5 år. I september 2018 var de gået fra hinanden, men sås fortsat. Han havde en anden kæreste i september 2018. Han havde samtidig noget seksuelt kørende med Forurettede, men han ville ikke have Forurettede tilbage. Forurettede søgte blot tryghed hos ham.

Han og Forurettede havde i 2 år haft det sådan, at de sås og tilbragte tid sammen med børnene, men ikke boede sammen. Han havde ikke problemer med, at Forurettede så andre mænd. Forurettede truede ham med at ud-nytte nogle billeder af hans nuværende kæreste, som lå på deres børns I-pad. Hun truede bl.a. på sms, og det har han nævnt over for politiet.

Det var derfor, at han ødelagde de blomster, Forurettede havde fået af sin date. Han ødelagde ikke blomsterne, fordi de var fra hendes date. Han ønskede Forurettede det bedste i forhold til sin date.

Han tog hen til Forurettede den 16. september 2018, fordi hun ikke svarede på hans telefonop-kald, selv om de havde en aftale. Det var en af hans døtre, der åbnede døren. Forurettede sad inde i stuen, der lå for enden af gangen. Han havde ikke opfattelsen af, at Forurettede ikke ville have ham ind i lejligheden den 16. september 2018, og hun sagde ikke noget om det.

Det var normalt, at han kom hos Forurettede, og at de lavede noget sammen med børnene. Det ske-te nok et par gange om måneden. Overboen kom på et tidspunkt ned for at bede dem dæmpe sig. Han åbnede døren, fordi han stod nærmest ved døren. Overboen bankede på en gang, hvorefter hun gik igen, og han lukkede døren igen. Da overboen kom ned anden gang, var hendes mand med. Overboen bad ham gå, hvorefter han gik.

Både overboen og

- 3 -

Forurettede råbte ad ham. Han gik, fordi han ikke ville udsætte sine børn for noget. Han mener, at overboen har nogle personlige problemer.

Han har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i de sidste 10-15 år har fået medicin mod sine psykiske problemer. Han mener, at han i et vist omfang ville kunne udføre samfundstjeneste. Han vil gerne samarbejde med kriminalforsorgen herom. Han har fortsat den samme kæreste. De har hver sin lejlighed, men bor det meste af tiden sammen. Hun sørger for struktur i hans hverdag.

De ser alle hans fire børn. Hans ældste datter, som bor i Randers, har fået et barn. Hende ser han omkring ugentligt. Han har en dreng på 18 år, som kommer på besøg næsten hver 14. dag. Han har på grund af corona ikke arbejdet som dørmand i den sidste tid. Han kan ikke arbejde mere end 10 timer ugentligt.

Forurettede har supplerende forklaret, at hun og tiltalte havde et on/off forhold under deres separation, men at de på gerningstidspunktet ikke længere havde et seksuelt forhold. Hun ville gerne have en fast aftale om deres to piger, men tiltalte ville helst komme hjem til dem, når han havde lyst. De havde ikke en fast aftale om tiltaltes samvær med pigerne. Hun skrev til ham, hvis hun ønskede, at tiltalte hentede pigerne. Tiltalte kom uden varsel, selv om hun havde sagt, at hun ikke ville have det. Tiltalte måtte ikke bare gå ind i lejlig-heden, og det havde hun også både sagt og skrevet til ham.

Den 16. september 2018 havde de ikke en aftale om, hvornår tiltalte næste gang skulle se pigerne. Hendes datter åbnede døren den 16. september 2018, hvorefter tiltalte gik hurtigt ind og tog øjeblikkeligt halsgreb på hende. Hun stod selv lige bag sin datter. Hun nåede ikke at sige noget, før han tog halsgrebet. De havde ikke en aftale den dag.

Tiltalte må have set det opslag på Facebook den 15. september 2018, som hun og hendes nye kæreste, Person 2, havde skrevet om, at de var blevet forlovet. Hun tænkte mest på, hvad der skete med pigerne. Hun troede, at tiltalte ville slå hende ihjel. Tiltalte nævnte bl.a., hvad han kunne gøre ved hendes nye kæreste. Tiltalte truede hendes nye kæreste, og hun var bange for, hvad tiltalte kunne finde på over for ham.

Tiltalte sagde mange ting, men det var svært at forstå det hele. Det drejede sig alt sammen om hendes nye kæreste. Hendes nabo kom ned efter kort tid. Naboen så, at hun havde blod fra en rift på halsen. Riften kan ikke ses på billederne i ekstrakten, da den var øverst på venstre side af halsen.

- 4 -

Hun var været til læge og psykolog på grund af episoden, og hun har fået beroligende me-dicin. Der er i Statsforvaltningen indgået aftale om, at aflevering og afhentning af pigerne sker på et offentligt sted.

Hun og tiltalte har nu en fast samværsordning om pigerne. Ellers har de ingen relation. Samværsordningen fungerer for tiden. Hun vil være bange for at rejse til Kosovo, hvis til-talte skulle blive udvist til Kosovo.

Hun blev først sygemeldt 5-6 uger efter episoden, fordi hun ville gennemføre det projekt, hun stod for hos Arbejdsplads. Hun udførte det som en robot, men brød sammen, da pro-jektet var overstået. Hun blev sygemeldt den 29. oktober 2018 og var sygemeldt i 151 da-ge.

Vidne 1 har forklaret, at hendes kæreste boede på Adresse 4, Randers, den 16. september 2018. Hun var ofte på adressen. Hun havde ikke talt med Forurettede bortset fra en enkelt gang, hvor hun havde påtalt, at der blev spillet høj musik fra Forurettedes lejlighed.

Hun vågnede den 16. september 2018 ved, at Forurettedes børn skreg. Det lød, som om noget var galt, og hun gik nedenunder til Forurettede. Da døren blev åbnet, kunne hun se, at tiltalte havde fat om halsen på Forurettede. Tiltalte virkede truende. Døren blev derefter lukket igen. Hun blev meget forskrækket og hentede sin kæreste Vidne 2. Da de kom derned, havde tiltal-te fat i Forurettedes arm.

Forurettede råbte, at tiltalte skulle gå. Tiltalte ville have, at de skulle blan-de sig udenom. Vidne 2 bad roligt tiltalte gå og sagde, at de ellers ville kontakte politiet. Til-talte gik derefter modstræbende. På hendes opfordring ringede Forurettede til politiet. Det kan godt have været hende, der ringede op til politiet, men det var Forurettede, som talte med poli-tiet. Pigerne var meget bange.

Vidne 2 har forklaret, at han bor på Adresse 4. Han kendte ikke Forurettede i september 2018, men hilste på hende, når de mødtes på trappen. Han havde også hilst på tiltalte på trappen. Den 16. september 2018 om morgenen kom Vidne 1 styrtende ind og sagde, at han ”slår hende ihjel” . Han for ud af sengen og ned til Forurettedes lejlighed. Da døren blev åbnet, havde tiltalte fat i Forurettedes arm. Tiltalte fremstod skræmmende og truende, og Forurettede virkede bange. Han forsøgte at lægge en arm mellem tiltalte og Forurettede og bad tiltalte gå. Tiltalte gav ham først et ondt blik, hvilket vidnet forsøget at ignorere.

- 5 -

Tiltalte gik på et tidspunkt. Forurettede virkede taknemmelig efter episoden. Forurettede har en gang efterfølgende været oppe hos dem for at bede om hjælp.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Forurettedes forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte uberettiget skaffede sig adgang til hendes lejlighed, og at tiltalte måtte vide dette, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisfø-relsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Tiltalte er dømt for uberettiget at have trængt ind i Forurettedes hjem og begået vold mod hende ved bl.a. at tage et halsgreb på hende foran deres fælles børn og fremsat trusler omfattet af straffelovens § 266. Det tiltrædes på den baggrund, at straffen er fastsat som sket.

Tiltalte er ikke fundet egnet til samfundstjeneste. Herefter og efter forholdets karakter og grovhed tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget eller be-tinget med vilkår om samfundstjeneste. Der er hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 6, til at udvise tiltalte. Efter § 26, stk. 2, skal tiltalte herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med artikel 8 om retten til privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter en samlet vurdering af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet sam-menholdt med oplysningerne om tiltaltes tilknytning til Kosovo henholdsvis til Danmark, herunder oplysningerne om hans forhold til sine 4 børn og sit barnebarn i Danmark, tiltræ-der landsretten, at det vil udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes privat- og familieliv at udvise ham, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at det såle-des med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham.

Landsretten tiltræder derfor, at påstanden om udvisning af tiltalte ikke er taget til følge, og at han er blevet tildelt en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b.

- 6 -

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning for udgifter til psyko-logbehandling. Landsretten tiltræder endvidere, at kravet om godtgørelse for svie og smer-te efter den foreliggende dokumentation ikke er taget under påkendelse, og at der er sket frifindelse for kravet om tortgodtgørelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

Lis Frost Jon Esben Hvam Jakob Julskjær

(kst.)