OLR — Østre Landsret
AM2020.11.10Ø
OL-2020-Ø-00049
1
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________ D O M Afsagt den 10. november 2020 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Frosell, Mikael Sjöberg og Mikkel Isager-Sally (kst.) med domsmænd). 8. afd. nr.
S-1600-20: Anklagemyndigheden mod T født marts 1979 (advokat Ulla Wulff Hansen, besk.) Glostrup Rets dom af 28. maj 2020 (A3-3207/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse vedrørende straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt., og formildelse samt frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært at udvisning ikke sker med indrejseforbud for bestandig. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer Tiltalte har for landsretten afgivet supplerende forklaring. Tiltalte forklarede, at det var, da han var ung og gik i teknisk gymnasium i Polen, at han kom op at slås, når han var fuld. Det var mange år, før han kom til Danmark. V bragte altid op, at tiltalte ikke betalte nok til ham. Det handlede skænderiet den 24. december 2019 også om. Det har de haft diskussioner om mange gange før.
Det var et langvarigt skænderi. F og han er fra samme by i Polen, og F sagde, at hans mor havde ”knaldet” med alle i byen. Det var første gang F nævnte det. F sagde alt, hvad hun kunne finde på for at skade tiltalte psykisk. Han ved ikke, hvorfor F bed ham i næsen. Hun sprang bare op og bed ham i næsen. V slog ham med en hammer, og tiltalte bad dem begge om at falde til ro og tage det roligt.
Da hun bed ham i næsen, kom han i en choktilstand, og han løb ud. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før han tog kniven, men det var nok få sekunder. Han har været i kontakt med F siden. F har undskyldt for alt det, hun havde
2
sagt, og for at hun havde bidt ham i næsen. Han har også undskyldt over for hende. Det var umenneskelig adfærd. Personlige forhold Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har den 5. november 2020 afgivet en supplerende udtalelse om udvisningsspørgsmålet.
Det fremgår heraf bl.a., at tiltaltes ophørsret efter EU- retten anses for ophørt den 16. marts 2016, jf. afgørelse af 10. maj 2017 fra den daværende Statsforvaltning (nu SIRI). Efter det oplyste er statsforvaltningens afgørelse af 10. maj 2017 ikke påklaget til Udlændingestyrelsen. Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret bl.a., at hans far er død i år. Hans mor døde for 3 år siden.
Han har ingen søskende. Han har ikke kontakt med sin øvrige familie i Polen. Han har forsøgt at se sin søn så ofte som muligt. Det er blevet til ca. 1-2 gange om måneden, når hans søn havde lyst til at besøge ham. Han har også haft kontakt til sin søn efter anholdelsen, og hans søn har besøgt ham. Hvis han bliver udvist, vil sønnen ikke flytte med til Polen, for han vil gerne gøre en militærkarriere i Danmark.
Sønnen er polsk statsborger, men han vil ansøge om dansk statsborgerskab. Sønnen kom til Danmark, da han var 2 år gammel, og han kender kun Danmark, hvor han har gået i skole, og hvor hans venner er. Hvis tiltalte ikke bliver udvist, vil han arbejde i det firma, han arbejdede i før. Firmaet gik konkurs, men det er oppe at køre igen med en ny arbejdsgiver.
Hans plan var, at han skulle arbejde der efter jul 2019, men det blev ikke til noget på grund af denne sag. Hans mors brødre bor i Polen. Han har ikke andet familie i Polen. Ud over sin søn har han ikke andet familie i Danmark. Hans søn har besøgt ham to gange, mens han har været fængslet. Han er i telefonisk kontakt med sin søn ca. 2 gange om ugen. Det er ham, der ringer til sin søn.
Tiltalte har fortsat været varetægtsfængslet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at forholdet er henført under straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt. Straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 6 måneder Landsretten har herved særligt lagt vægt på forholdets karakter og grovhed og på skadernes omfang.
Fem voterende tiltræder efter bevisførelsen for landsretten og henset til, at tiltalte ikke har påklaget SIRIs afgørelse af 10. maj, at det må lægges til grund, at tiltalte ikke har haft lovligt ophold fem år i træk i Danmark, og at han derfor ikke har opnået tidsubegrænset opholdsret her i landet, jf. art. 16. stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
3
Disse voterende finder herefter af de af byretten anførte grunde, at opholdsdirektivet og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt ikke er til hinder for, at der sker udvisning, jf. udlændingelovens § 26 b, og opholdsdirektivets art. 27 og 28. En voterende finder, at det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig tages til følge, jf. udlændingelovens § 24, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod tiltalte, T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. I øvrigt stadfæstes dommen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 16-11-2020 Camilla Nielsen kontorfuldmægtig
1
Retten i Glostrup U dskrift af dombogen
DOM
afsagt den 28. maj 2020 Rettens nr. A3-3207/2020 Politiets nr. 0700-73251-00146-19 Anklagemyndigheden mod T Født marts 1979 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. marts 2020.
T er tiltalt for legemsangreb af særlig ni, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., ved den 24. december 2019 ca. kl. 18.00 på adressen ... i Høje Taastrup, at have udøvet et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod F under særligt skærpende omstændigheder, idet tiltalte tildelte F 2 knivstik i brystkassen og I knivstik på øverste del af bugen, hvorved F blev bragt i livsfare og med betydelig skade til følge, da F blandt andet måtte få bortopereret milten.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en køkkenkniv hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
2
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. I, jf. § 24, nr. I, jf. § 22, stk. I, nr. I og 6 samt § 24, nr. 2, og § 32, stk. I, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har påstået sig frifundet for påstanden om udvisning, men har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.
F har påstået, at tiltalte skal betale erstatning således: Medicinudgift 248,60 kr. Lægeerklæring 500,00 kr. Svie og smerte fra 24.12.209 til 7.2.2020 9.620,00 kr. Godtgørelse for tort. jf. EAL § 26, stk. 3 15.000,00 kr. I alt 25.368,60 kr. F ha r desuden taget forbehold for at rejse krav om yderligere erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt opgørelse af kravet vedrørende medicinudgift. Svie og smerte anerkendes alene til den 17.1.2020. Godtgørelse for tort bestrides.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne F og V . Forklaringer er lydoplaget og er gengivet i retsbogen for den 14. maj 2020. Af personundersøgelse af F fremgår som konklusion: "Ved undersøgelsen den 25-12-2019 kl. 04:50 af F, cpr.nr. ... fandtes en efter det oplyste 37-årig kvinde med alderssvarende udseende. Undersøgte var tilkoblet respirator og var bevidstløs under undersøgelsen.
Der fandtes ingen punktfonnede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden i forreste mundhuleafsnit.
Af tegn på vold påvistes efter det oplyste, i alt tre kirurgisk behandledestiklæsioner, lokaliseret midt på brystkassen (1), på venstre side af brystkassen (2) og på øverste del af venstre side af bugen [3] samt en snitlæsion mellem højre pege- og langefinger (4). Stik læsionerne i brystkassen havde ikke været perforerende til lungehulerne.
Stiklæsionen i venstre side af bugen havde perforeret mavesækken to gange samt lavet indstik i leveren, i bugspytkirtlen og i milten. Undersøgte blev efterfølgende opereret, hvor hun fik fjernet milten og de øvrige stiklæsioner blev syet sammen. Undersøgte blev genopereret to dage efter hændelsen, hvor indstik i bugspytkirtlen blev genbehandlet.
3
De påviste stiklæsioner var opstået efter stik med en skarp genstand, meget vel en køkkenkniv som i sagen oplyst. Snitlæsionen på højre hånd havde karakter af en afværgelæsion. Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på hagen (5), underhudsblødninger på højre underarm (6) samt fortil på begge ben (7,8).
Disse læsioner var delvist friske og delvist ældre, opstået ved let stump vold, muligt efter skrab eller anslag mod en ru overflade. Af sagsakterne fremgik, at undersøgte blev udskrevet fra Rigshospitalet den 10-01-2020 i velbefindende tilstand. På undersøgelsestidspunktet blev det oplyst, at under akut behandlingsforløb havde undersøgte faet i alt 1530 ml blodprodukter.
Undersøgte var ved bevidsthed og kunne tale før hun blev lagt i respirator.
På det foreliggende må det således antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet." Af personundersøgelse af fremgår som konklusion: "Ved undersøgelsen den 25-12-2019, kl. 06:20 af T, født marts 1979 fandtes en efter det oplyste 40-årig, polsk mand med alderssvarende udseende.
Undersøgte fremstod let påvirket af alkohol, idet han lugtede af alkohol og havde let påvirket balance. Undersøgte fremstod ikke påvirket af medicin eller stoffer. Undersøgte fremstod generelt rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden, ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.
Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på næseryggen (I) og højre balde (3) samt en underhudsblødning på venstre overarm (2). Læsionerne var friske og meget vel opstået i tidsrummet for hændelsen. Læsionen på næseryggen (I) og venstre overarm (2) var muligt opstået som oplyst efter bid.
Læsionen på balden (3) kan muligt være følge efter neglekrads." Retten har set foto, optaget af tiltalte og af F, samt af kniven og lejligheden, den 24. og 25. december 2019. Tiltalte er ikke tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens voldsbestemmelser.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har den 3. april 2020 udtalt blandt andet: "Opholdsgrundlag og længde Den 24. august 2004 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Han blev registreret udrejst den I. maj 2011. Den 19. april 2012 meddelte Statsforvaltningen (nu SIRI) pågældende EU- opholdsregistreringsbevis medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk.
I, som arbejdstager. Den 4. oktober 2012 blev pågældende registreret indrejst i Danmark i CPR.
4
Den 6. marts 2017 partshørte Statsforvaltningen pågældende, idet myndigheden havde til hensigt at træffe afgørelse om, at hans opholdsret som arbejdstager var ophørt den 16. marts 2016. Statsforvaltningen vejledte samtidigt om at de ikke på det foreliggende grundlag kunne konstatere, om pågældende eventuelt kunne opfylde betingelserne for ret til tidsubegrænset ophold som følge af indrejsen i 2004.
Pågældende blev bedt om at indsende dokumentation, såfremt han mente, at han havde opnået ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Pågældende ses ikke at have besvaret henvendelsen, og den 10. maj 2017 traf Statsforvaltningen af gøre Ise om ophør af pågældendes ophørsret og fastsatte en udrejsefrist til den 10. juni 2017.
Det blev i den forbindelse lagt til grund, at han ikke havde opfyldt betingelserne for hans opholdsgrundlag som arbejdstager udover i perioden I. april 2015 - 16. marts 2016, og at han ikke havde bevaret sin arbejdstagerstatus.
Idet pågældende ikke har søgt og blevet registreret med et nyt registreringsbevis efter I 0. maj 2017, har han således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens§ 27. Det bemærkes, at en unionsborger som følge af EU-retten kan have lovligt ophold, uanset om der har været indgivet en ansøgning til Statsforvaltningen (nu SIRI).
I vurderingen af lovligt ophold efter EU-reglerne, er det afgørende, at pågældende har taget faktisk og reelt ophold i Danmark og opfylder et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som f.eks. arbejdstager, studerende eller på baggrund af tilstrækkelige midler.
Det er konstateret ved opslag i e-indkomst, at pågældende har haft lønindtægt i perioderne 18. april 2017 - januar 2018, 7. april - 19. maj 2018, 21. juni - 20. november 2018 og 26. juni 2019 - 25. august 2019.
Uanset om det måtte lægges til grund, at T har haft lovligt ophold efter EU-retten siden 18. april 2017, vil pågældende ikke kunne komme over fem års lovligt ophold, og derved skal udvisningshjemlen søges i udlændingelovens § 24 uanset hvilken beregning, der foretages.
Det bemærkes, at T har været varetægtsfængslet siden 24. december 2019, og at efter udlændingelovens§ 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet el\er udlændingelovens § 27, stk.
I. Udvisningshjemmelen SIRI er af den opfattelse, al opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. 22, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 samt§ 24, nr. 2." Det fremgår af tiltaltes skatteoplysninger, al han i Danmark har haft indkomst hvert år i perioden 2008 • 2019.
Indkomsterne har udgjort ca. 266, 14+130,92+100,98+11,224+64, 189+39, 102+63, 164+43,87+42, 174, 167 og 40 tusinde kr. pr. år.
5
Tiltalte har om sine personlige forhold blandt andet forklaret, at han er polsk statsborger, men han har boet fast i Danmark siden 2004. Han har alene været udrejst i 7-8 måneder i 2011/12, hvor han opholdt sig i Skotland. Han har kun foretaget få rejser til Polen. Hans ekskone og hans 18-årige søn, der også er polske statsborgere, bor i Danmark.
Han har god og jævnlig kontakt med sønnen, der går på gymnasiet og har sit eget sociale liv. Men de har ofte telefonisk kontakt. Han har måske ikke fået svaret på eller været opmærksom på henvendelser fra myndighederne om opholdsbevis mv. Han har muligvis fået henvendelserne. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. december 2019.
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldsporgsmålet Efter oplysningerne i personundersøgelsen af F lægger retten til grund, at hun blev tilføjet tre knivstik, at alle stik har måttet behandles, at hun måttet opereres to gange, at hendes milt er blevet fjernet, at hendes bugsytkirtel har været berørt af knivstikkene, og at hun fik tilført mere end 1,5 liter blod i tiden efter knivstikket.
Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 245, stk. I, 2. pkt. Efter tiltaltes egen forklaring om de tilstedeværende i lejligheden, om deres skænderier og om, hvordan han "vågnede op", mens han råbte efter hjælp, da han ydede den blødende F førstehjælp for knivstikkene, sammenholdt med både F’s og V’s vidneforklaring, finder retten at det er bevist, at det var tiltalte, der tilføjede F de tre knivstik.
Retten lægger videre til grund, at tiltaltes aggression i første række var rettet imod V, der opholdt sig i lejlighedens værelse, men at F foran døren til værelset lagde sig imellem og i første omgang blev tilføjet et mindre snitsår/afværgelæsion på hånden. Foto af blodsporene i lejligheden understøtter dette bevisresultat.
Retten lægger efter vidnernes og tiltaltes forklaringer også til grund, at tiltalte - efter at være blevet bidt i næsen af F - gik ud på badeværelset for at undersøge skaden. Han angreb derfor ikke F som direkte følge af biddet, men rettede af ukendte årsager sin aggression imod V. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt. jf. 1. pkt.
Retten har lagt vægt på, at volden blev rettet imod F, da hun lagde sig imellem tiltalte og V. Uanset at F bed tiltalte i næse, kan retten ikke lægge til grund, at kniven blev rettet imod hende som følge af dette bid eller som følge af indholdet af deres skænderier. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen, jf. straffelovens § 82, nr. 5 eller nr. 7.
Retten lægger til grund, at episodens primære årsag var de tilstedeværendes voldsomme drikkeri og de skænderier, som beruselsen medførte. Retten har desuden lagt vægt på det skærpede strafniveau, som er tilsigtet ved lov 358 af 29. april 2018. I formildende retning har
6
retten taget hensyn til, at tiltalte ikke tidligere er straffet for voldskriminalitet, og at knivstikkene skete i en lejlighed og mod den person, som tiltalte gennem længere tid havde drukket sammen med. Udvisningssporgsmålct Tiltaltes forsvarer har gjort gældende, at tiltalte har haft et længere, lovligt ophold end forudsat af SIRJ.
Retten har ikke grundlag for at efterprøve SIRI's oplysninger om den (manglende) ansøgningsproces, som er baggrunden for SIRl's vurdering af et relativt kort, lovligt ophold på trods af skatteoplysninger om indkomst i Danmark i en lang årrække og tiltaltes egne oplysninger.
Retten lægger dog vægt på, at tiltalte ikke har afvist, at han har modtaget henvendelserne, men at han ikke har fået reageret/ikke har været opmærksom på at skulle reagere. Retten lægger derfor SIRl's beregning af opholdsgrundlagets længde til grund. Betingelserne i udlændingelovens§ 24, nr. I, jf. § 22, stk. I, nr. 6 og§ 24, nr. 2 for at udvise tiltalte er således opfyldt.
Den udøvede kriminalitet vedrørte flere dybe og livstruende stik med en køkkenkniv mod centrale dele af kroppen, og har resulteret i en udmålt fængselsstraf på 2 år, 3 måneder.
Retten finder, at denne kriminalitet må anses at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004. (Opholdsdirektivet). Tiltalte har forklaret, at han siden 2004 har boet i Danmark, hvor han har haft arbejde. Han var udrejst til Skotland i en periode 2011/12.
Han indrejste til Danmark fra Polen sammen med sin polske hustru og deres fælles søn. Tiltalte er skilt fra hustruen og lever ikke sammen med hende eller med sønnen, der i dag er 18 år, og som han primært har telefonisk kontakt med. Han har efter oplysningerne fra vidnet V, der også er polak, boet sammen med denne i 6-7 år i en lille to-værelses lejlighed.
V har erklæret, at tiltalte ikke skal vende tilbage til lejligheden, som V er lejer af. F der også er polak, har som vidne forklaret, at hun primært har kendskab til tiltaltes polske omgangskreds i Danmark, men hun har antaget, at han også har danske bekendte. Tiltalte har ikke oplyst nærmere herom.
Tiltalte var uden arbejde og havde efter samtlige oplysninger i sagen op til episoden den 24. december 2019 et betydeligt alkoholforbrug. Vidnerne i sagen har bekræftet tiltaltes oplysninger om tidligere episoder med håndgemæng i forbindelse med drikkelag. Tiltalte har den 28. maj 2020 oplyst, at hans far i Polen nu er afgået ved døden. Hovedforhandlingen er gennemført med polsk tolkning.
Efter disse foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, lægger retten til grund, at tiltalte ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, I. led, sammenholdt med artikel 28, stk. I.
7
Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. I, og udlændingelovens § 26b, jfr. § 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af§ 24, nr. I, jf. § 22, stk. I, nr. 6 og§ 24, nr. 2 til følge som nedenfor bestemt. lndrejseforbuddet fastsættes for bestandigt, jf. udlændingelovens§ 32, stk. 2, nr. 5.
Konfiskation Retten tager påstanden om konfiskation til følge,jf. straffelovens§ 75, stk. 2. Erstatning Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Udgift til lægeattest bør efter attestens indhold betales af arbejdsgiver. Der er efter erstatningssøgendes oplysninger om sine helbredsforhold ikke grundlag for at tilsidesætte hendes anmodning om svie- og smertegodtgørelse som den er fremsat.
Der er efter en samlet vurdering af omstændighederne før og under knivstikkene ikke grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år, 3 måneder. Hos tiltalte konfiskeres en køkkenkniv Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til F c/o advokat Charlotte Møller Larsen, journalnummer ... betale 9.868,60 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. maj 2020. Birgit Skriver dommerfuldmægtig Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 3. juni 2020
8
Louise Breum kontorfuldmægtig
