SS-2657/2013-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 73.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. juli 2014 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Lone Kerrn-Jespersen og B. O. Jespersen).

14. afd. nr. S-2657-13: Anklagemyndigheden mod 1)Tiltalte 1 (cpr.nr. Født 1969) (advokat Gert Møller Lund, besk.) 2) Tiltalte 2 (cpr.nr. Født 1981) (advokat Jacob Forman, besk.)

Odense Rets dom af 21. august 2013 (12-848/2013) er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse for begge de tiltaltes vedkommende.

Tiltalte 1 har fremsat anmodning om, at der stilles følgende supple-rende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd:

”Spørgsmål 1: Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om det er sandsynligt, at grisens tarm kan have hængt ud af hullet i brokken i ugevis.

Spørgsmål 2: Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om det sædvanligvis forholder sig sådan, at i tilfælde hvor en gris får tarmfremfald, og den pågældende gris går sammen med andre grise, vil de andre grise begynde at ”rode undersøgende” i

- 2 -

tarmfremfaldet med den konsekvens, at grisen vil afgå ved døden i løbet af kor-tere tid.”

Anklagemyndigheden har protesteret herimod.

Supplerende sagsfremstilling

Fødevarestyrelsen indgav ved brev af 19. september 2011 politianmeldelse vedlagt en ræk-ke fotos af den omhandlede gris. Af politianmeldelsen, der er underskrevet af dyrlæge Vidne 2, fremgår bl.a.:

”Baggrund Baggrunden for vor anmodning er vognmandsfirmaet Virksomhed P/S repræsenteret ved chauffør Tiltalte 2, den 6. september 2011 har indtransporteret 155 slagtesvin fra leverandør Tiltalte 1, CHR-nummer til slagtning på Danish Crown, Ringsted.

Ved aflæsningen observeredes en gris, som ikke fulgte med de øvrige i flok-ken. Grisen var ikke adskilt fra de øvrige slagtesvin under transporten. Ved en nærmere undersøgelse fandtes grisen væsentlig mindre end de øvrige. Den var mager, skarprygget og med strittende hårlag (foto nr. 1). Grisen bevægede sig kun nødigt fremad, og stod med krummet ryg.

Grisen havde et mindre navle-brok (ca. 5 x 5 cm) med åbent sår og fremfald af et stykke tyndtarm. Tarmen var tydeligvis beskadiget (foto nr. 2), men nærmere undersøgelse var ikke mu-lig på daværende tidspunkt. Grisen blev taget fra til sygefold og mærket med sygemærke -0130- (foto nr. 3). Grisen lagde sig med besvær, da den blev over-ladt til sig selv, og havde tydeligt besvær med at rejse sig igen.

Den begyndte at sitre og udviste symptomer på stress. Grisen blev skudt i sygefolden og slag-tet over slagtekæden. Grisen var tatoveret med Leverandørnummer (foto nr. 4), hvilket i henhold til køresedlen (bilag 2) er fra Tiltalte 1's besætning på adressen Adresse 1, Område, By. Optegnelser fra stalddyrlæge: bilag 3 og 4.

Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse fandtes grisen mager. Tarmene var fastgroet (adhæreret) i brokringen, luftfyldte uden foderindhold (foto nr. 5) og med lokal vævsdød (nekrose) af det udvendige tarmstykke, som var kraftigt be-skadiget (revet/slidt/bidt/trådt i stykker) (foto nr. 6).

Den ”indvendige” tarm var slap og udspilet, med kraftig kartegning (foto nr. 7) samt akut bughindebetæn-delse (akut fibrinøs peritonitis) lokalt omkring tarmene ved brokringen (foto nr. 8). Slagtekroppen blev totalkasseret (kode 995) pgra. navlebrok (kode 361), akut bughindebetændelse (kode 350), cirkulationsforstyrrelser (kode 131) og afmagret (kode 120), (bilag 5, 6 og 7).

Grisen vejede inkl. tarme 55,1 kg (bilag 5 og 7), dvs. ca. det halve af et normalt slagtesvin, som gennemsnitligt vejer 104 kg (levende vægt). Broksæk inkl. det fastgroede tarmstykke samt det på-stemplet leverandørnummer blev skåret af til udvidet undersøgelse. Slagte-kroppen var tatoveret med Leverandørnummer og sygemærke 0130 (foto nr. 9). Slagtekroppen fik tildelt ID nr. 79048 og EK-nummer 49103.

- 3 -

Ved den udvidede undersøgelse fandtes kanterne på åbningen (såret) i brok-sækken under afheling (foto nr. 10). Tarmstykket var fastgroet i brokringen (åbningen i bugvæggen) og kunne ikke trækkes igennem (foto nr. 11). Det ud-vendige tarmstykke var sæde for koldbrand (gangræn) (foto nr. 12). Tarmstyk-ket blev gennemskåret på langs.

Tarmvæggen tyk og fast, nærmest som en vandslange, og med en stinkende betændelse fremkaldt af forrådnelsesbakterier med vævsdød (nekrose) til følge (foto nr. 13). Det vævsdøde (nekrotiske) om-råde sås tydeligt afgrænset (demarkeret) (foto nr. 14). Slimhinden på den anden side af demarkationslinien var mørkerød, som tegn på kraftig betændelsestil-stand (foto nr. 14).

Anslået tidshorisont vurderet ud fra de makroskopiske fund: Selve brokket var af ældre dato (måneder) idet tarmene var fastgroet (adhære-ret) i brokringen. Ligeledes var sår-åbningen på broksækken af ældre dato (uger), da kanterne var under afheling. Tarmstykket, som oprindelig var beskyttet af broksækken, var inficeret med forrådnelsesbakterier og var ved at blive afstødt (da ge → uger).

Bughindebetændelsen var lokal og helt akut (timer), og med overvejende sand-synlighed opstået som følge af en pludselig forværring af tilstanden, udløst af transporten. En mere præcis tidshorisont vil kræve en patologisk histologisk undersøgelse.

…

Hvorvidt lidelsen har været erkendelig for chaufføren ved læsningen er van-skeligt at udtale sig om, da tilstanden tydeligvis er forværret under transporten, men et slagtesvin af så ringe størrelse og konstitution bør altid give anledning til ekstra opmærksomhed.”

Der er til brug for sagen indhentet erklæring af 25. januar 2013 fra Det Veterinære Sund-hedsråd. Det fremgår heraf bl.a.:

”Spørgsmål 1: Vurderes forholdet som værende uforsvarlig/groft uforsvarlig eller mishandling af dyr?

Svar ad 1: Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 19. september 2011, at grisen ved aflæsning ikke fulgte de andre grise i flokken. Ved undersøgelse fandtes grisen ”væsentlig mindre end de andre, den var mager, skarprygget og med strittende hårlag.” ”Grisen bevæge de sig kun nødigt frem og stod med krummet ryg.

Gri-sen havde et mindre navlebrok (ca. 5 x 5 cm) med åbent sår og fremfald af et stykke tyndtarm.” Tarmen var beskadiget. Grisen lagde og rejste sig med be -svær. Grisen ”begyndte at sitre og udviste tegn på stress.” Ved den kødkon -trolmæssige undersøgelse fandtes grisen mager. Tarmene var fastgroet til brokringen, luftfyldte og uden foderindhold.

- 4 -

Af obduktionsattesten af 13. august 2012 fra Sektion for Patologi, j.nr. 41978, fremgår det, at præparatet bestod af et afskåret hudstykke (39 x 71 cm) med en central placeret læsion. Huden stammede fra navleregionen og var slagtemæs-sigt behandlet, og bestod ud over dermis (huden) af underliggende fedtvæv, hvori kunne identificeres to separate muskellag.

Læsionen var centralt placeret og sås fra hudoverfladen at være en ca. 8,5 cm i diameter stor hulhed lejret un-der huden, idet den nederste del af dannelsen (ventralt) var sæde for sårdan-nelse og således var et område på 5,5 x 2,5 cm uden hudbeklædning. Ud gen-nem dette sår stak nogle flossede mørkfarvede vævselementer, identificerbare som dele af tyndtarmen.

Efter indsnit på hulheden sås denne ligeledes at inde-holde tyndtarm, der kommunikerede med den del, der stak ud gennem såret, og desuden sås tyndtarmen at fortsætte videre gennem en bindevævsbegrænset indsnævring, 2 cm i diameter, beliggende i dybden af (dorsalt for) hulheden.

Overfladen, der begrænsede hulheden, var nekrotisk og bestod i øvrigt af vitalt granulationsvæv og nydannet bindevæv med en samlet tykkelse på op til 0,9 cm. Ved undersøgelse af tarmstykket fandtes den del, der stak ud gennem såret, at være nekrotisk (med vævsdød) og lacereret (med flosset sårdannelse).

Den del af tyndtarmen, der var lejret inde i hulheden, var rødlig misfarvet og væg-gen var udtalt fortykket, og den del, der var begrænset af bindevævsindsnæv-ringen, var på overfladen sæde for fibrinudsvedning og blødning. I samme om-råde fandtes samtidig bindevævsnydannelser, der adhærerede tarmen til ind-snævringen.

Tarmstykket havde en samlet længde på ca. 35 cm, og den del, der stak ud gennem såret, var ca. 9 cm lang. I dybden for indsnævringen (dorsalt) fandtes tyndtarmen normal, idet tyndtarmslymfeknuderne i krøset her var udtalt forstørrede. Baggrunden for læsionen er med stor sandsynlighed et navlebrok med indeklemning af broksækkens indhold, altså en del af tyndtarmen.

Initialt kunne broksækken have været beklædt med intakt hud, men på nuværende tidspunkt præsenterer broksækken sig med manglende hudbeklædning og blot-telse af navlebrokkets indhold (tyndtarm) mod omgivelserne og med deraf op-ståede læsioner. Navlebrok er oftest medfødt, men med udgangspunkt i brok-sækkens granulations- og bindevævsdannelse anslås det, at disse læsioner har en alder på flere uger.

Navlebrokkets indhold har ligeledes, bedømt på til-stedeværelsen af bindevævsdannelserne ved indsnævringen, været permanent lejret i broksækken i flere uger. Det kan ikke umiddelbart fastslås, hvor lang tid indeklemningen har stået på, eller hvor lang tid broksækken har været uden hudbeklædning.

Rådet finder at grise, hvor broklidelsen medfører dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelseshæmning, skal aflives straks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at grisens situation for længst burde have været opdaget og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville væ-re sket ved, at den var blevet aflivet. Rådet finder, at grisen i besætningen samt ved at blive læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidel-se, angst, varigt mén og væsentlig ulempe samt ikke har været behandlet om-sorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prak-tiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at grisen igennem længere tid har været udsat for groft uforsvar-lig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

- 5 -

Spørgsmål 2: Af anmeldelsen er grisens navlebrok målt til 5 x 5 cm. Hvordan passer det sammen med Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse som vedrører store nav-lebrok på over 15 cm?

Svar ad 2: Se svar ad 1 samt Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med sto-re/komplicerede navle- eller lyskebrok.

Spørgsmål 3: Kan det udelukkes at grisen var transportegnet ved læsning fra leverandør?

Svar ad 3: Ja. Grise med indeklemt brok, dårligt almenbefindende og tydelig væksthæm-ning, finder Rådet ikke er transportegnede. Se tillige svar ad 1.”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 1 står for den daglige drift, og det er ham, der udvælger, hvilke dele af staldene der skal til-ses. Hver eneste morgen taler han med folkene, men tiltalte er ikke nødvendigvis i stalden hver dag. En gris kan umuligt leve i 24 døgn med tarmudfald. Samtlige de svin, han produ-cerer, bliver leveret til slagtning.

Denne sag er stadig hans første dyreværnssag, og dyrevel-færd er et meget vigtigt emne i besætningen. Der har lige været tilsyn i staldene uden an-mærkninger. Den optimale slagtevægt for en gris er mellem 80 og 85 kg. Når der er tale om sektionsvis levering af grise, er en gris på 50 kg ikke usædvanlig.

I forbindelse med aflevering til slagtning skal grisene dagen før anbringes i et udleveringsrum, hvor de ikke fodres, således at der ikke er foder i tarmene. Dette er med henblik på at undgå salmonella.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var henne ved den pågældende gris, hvor han ikke så tarmudfald. Grisen opførte sig ikke anderledes end de øvrige grise. Man driver 12-15 grise op i lastbilen ad gangen. Han så grisen med brok i udleveringsrummet hos Tiltalte 1.

- 6 -

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at skaden var mindst 24 dage gammel. Ser man bare grisene på afstand, vil man ikke lægge mærke til brokken. Tarmene var groet fast i brokringen. Den løkke af tarme, der hang uden for brokringen, var uden hud. Der kan ikke være tale om, at huden er blevet slidt af under transporten. Det sår, der var rundt om tarmene, var under afheling. Et sår kaldes åbent, selv om det er under afheling. Der var ikke tale om et akut sår. En akut betændelse påvirker en gris meget. Den-ne tilstand har været årsag til, at grisen gik endeligt ”ned” .

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat er besæt-ningsdyrlæge hos Tiltalte 1. Grise er af natur nysgerrige. Når andre grise bider og sutter i tarmen, vil den blive inficeret, og grisen vil hurtigt dø. En gris med tarmudfald kan ikke leve mere end nogle få timer og ikke over et døgn. Det vil alle dyrlæger sige. Efter hans opfattelse må der være sket det, at der er blevet trådt på brokken, hvorved tarmen er kom-met ud. Han har ikke undersøgt den pågældende gris.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter indholdet af erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd finder landsretten ikke grundlag for at stille supplerende spørgsmål til rådet.

På baggrund af anmeldelsen fra Fødevarestyrelsen med tilhørende fotos sammenholdt med Det Veterinære Sundhedsråds erklæring og forklaringen afgivet af Vidne 2 lægger landsretten til grund, at den pågældende gris havde navlebrok med åbent sår og tarmfrem-fald. Landsretten tiltræder derfor, at grisen ikke kunne anses for transportegnet. Landsret-ten lægger endvidere til grund, at der i tiden op til levering var gået hul på brokken.

Herefter og af de grunde, der er anført af byretten vedrørende Tiltalte 1's an-svar, finder landsretten, at han har handlet groft uforsvarligt og derfor er skyldig i den til-tale, der er rejst imod ham.

For så vidt angår Tiltalte 2 finder landsretten ligeledes, at han, der efter sin egen forklaring så, at grisen, der var mindre end de andre grise, havde brok, men ikke un-dersøgte dette nærmere, har handlet groft uforsvarligt og derfor er skyldig i den tiltale, der er rejst imod ham.

- 7 -

Straffene findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale salæret til deres respektive forsvarer.